Mange mener at videnskaben har modbevist Bibelens skabelsesberetning. I virkeligheden er det ikke Bibelen, men de såkaldt kristne fundamentalisters synspunkter der strider mod videnskaben. Ifølge nogle af disse fundamentalister siger Bibelen at hele det fysiske skaberværk blev til i løbet af seks dage på hver 24 timer for omkring 10.000 år siden.

Men Bibelen giver slet ikke belæg for en sådan opfattelse. Hvis den gjorde det, ville mange af de opdagelser videnskaben har gjort inden for de sidste hundrede år, ganske rigtigt skabe tvivl om Bibelens sandfærdighed. Et grundigt studie af Bibelen viser imidlertid at det den siger, ikke er i strid med fastslåede videnskabelige kendsgerninger. Jehovas Vidner er derfor uenige med de ‘kristne’ fundamentalister og med mange kreationister. Lad os se hvad Bibelen egentlig siger.

Bibelens skabelsesberetning indledes med de enkle og magtfulde ord: “I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.” (1. Mosebog 1:1) Mange bibelforskere forstår at dette vers omtaler noget som fandt sted før skabelsesdagene, der beskrives fra vers 3 og fremefter. Det er vigtigt at forstå dette. Disse indledende ord i Bibelen fortæller nemlig at universet, og dermed Jorden, eksisterede i en periode af ukendt længde inden skabelsesdagene begyndte.

Geologer anslår at Jorden er 4 milliarder år gammel, og astronomer beregner at universet måske har eksisteret i over 15 milliarder år. Er disse beregninger – eller eventuelle justeringer af dem i fremtiden – i strid med 1. Mosebog 1:1? Nej. Bibelen oplyser ikke hvor længe “himlen og jorden” har eksisteret. Videnskaben kan altså ikke modsige Bibelen i det spørgsmål.

Hvad så med længden på de enkelte skabelsesdage? Var hver af dem kun 24 timer lange? Nogle hæfter sig ved at Moses, der skrev Første Mosebog, senere omtalte den dag der fulgte efter de seks skabelsesdage, som et billede på den ugentlige sabbat; de mener at alle skabelsesdagene derfor må have været på 24 timer. (2. Mosebog 20:11) Men kan man udlede dét af ordene i Første Mosebog?

Nej. Det hebraiske ord som her oversættes med “dag”, kan nemlig henvise til  tidsenheder af vidt forskellig længde, og ikke kun til 24 timer. Da Moses opsummerer skabelsesberetningen, omtaler han for eksempel alle de seks skabelsesdage som én dag. (1. Mosebog 2:4) Angående den første skabelsesdag står der: “Gud kaldte lyset Dag, men mørket kaldte han Nat.” (1. Mosebog 1:5) Her er det kun en del af en 24-timers periode der bliver kaldt “dag”. Der er altså ikke noget bibelsk grundlag for at holde stejlt på at hver skabelsesdag var på 24 timer.

Hvor lange var skabelsesdagene så? Det siger Bibelen ikke noget om, men ifølge ordlyden i Første Mosebog, kapitel 1 og 2, må de have omfattet ganske lange tidsperioder.

Moses skrev sin beretning på hebraisk, og han fortæller begivenhederne som de ville tage sig ud for et menneske der befandt sig på Jorden. Disse to kendsgerninger, sammen med den viden at universet blev til før skabelsesperioderne, eller -dagene, begyndte, kan bilægge mange uoverensstemmelser i debatten om skabelsesberetningen. Hvordan det?

Et nøje studie af beretningen i Første Mosebog viser at nogle af begivenhederne begyndte den ene “dag” og fortsatte på en eller flere af de efterfølgende “dage”. Før begyndelsen af den første skabelsesdag kunne lyset fra den allerede eksisterende Sol for eksempel ikke trænge igennem til Jorden, muligvis på grund af tykke skyer. (Job 38:9) I løbet af den første “dag” begyndte skyerne at forsvinde, og diffust lys kunne trænge igennem atmosfæren. *

I løbet af den anden “dag” blev atmosfæren tilsyneladende endnu mere klar, og der dannedes et udstrakt rum mellem de tykke skyer oventil og havet nedentil. På den fjerde “dag” blev atmosfæren efterhånden så klar at Solen og Månen blev synlige “på den udstrakte himmel”. (1. Mosebog 1:14-16) For en jordisk iagttager begyndte Solen og Månen altså at kunne ses. Disse begivenheder fandt sted lidt efter lidt.

 Det fremgår også af beretningen i Første Mosebog at efterhånden som atmosfæren blev klarere, begyndte flyvende skabninger – deriblandt insekter – at komme til syne på den femte “dag”.

Beretningen i Bibelen giver altså rum for at nogle af de store begivenheder der fandt sted på hver af skabelsesdagene, eller i hver af skabelsesperioderne, indtraf gradvist og ikke pludseligt, og at nogle af disse begivenheder måske endda fortsatte de efterfølgende “dage”. *

Er dét at forskellige planter og dyr fremstod gradvist, så et tegn på at Gud benyttede en evolution for at frembringe den store variation af livsformer? Nej. Det fremgår klart af beretningen at alle de grundlæggende “slags” planter og dyr blev skabt af Gud. (1. Mosebog 1:11, 12, 20-25) Var disse oprindelige planter og dyr ‘programmeret’ med evnen til at tilpasse sig forskellige ydre forhold? Og  hvad adskiller de forskellige “slags”? Det forklarer Bibelen ikke nærmere. Dog fortæller den at “Gud skabte enhver slags” af alle de levende væsner. (1. Mosebog 1:21) Disse ord antyder at der er en naturlig grænse for hvor stor en variation der kan forekomme inden for en “slags”. Både fossilmaterialet og den nyere forskning støtter den opfattelse at de grundlæggende kategorier af planter og dyr i meget lange tidsperioder praktisk taget ikke har forandret sig.

I modsætning til hvad nogle religiøse fundamentalister hævder, lærer Bibelen ikke at universet, og dermed Jorden og alt liv på den, blev skabt i løbet af en meget kort tidsperiode i en ikke så fjern fortid. Tværtimod harmonerer Bibelens beskrivelse af universets skabelse og livets tilblivelse på Jorden på mange områder med nogle af de seneste videnskabelige opdagelser.

På grund af deres egne filosofiske opfattelser afviser mange videnskabsfolk Bibelens udsagn om at Gud har skabt alt. Det er interessant at Moses for meget længe siden skrev i Bibelens første bog at universet har haft en begyndelse, og at livet fremstod i etaper over lange tidsrum. Hvordan kan Moses have haft adgang til sådanne videnskabeligt korrekte oplysninger for over 3.500 år siden? Der findes kun én logisk forklaring. Den der havde magt og visdom til at skabe himlen og Jorden, kunne naturligvis også give Moses en sådan indsigt. Det taler for at Bibelen har ret når den hævder at være “inspireret af Gud”. * – 2. Timotheus 3:16.

Men måske spekulerer du på om det overhovedet gør nogen forskel om man tror på Bibelens skabelsesberetning eller ej. I det følgende kan du læse om hvorfor det har så stor betydning hvad man tror.