LEKTION 03
Kan man stole på Bibelen?
Bibelen indeholder smukke løfter og værdifulde råd. Det kan være at du er nysgerrig og gerne vil vide mere, men måske er du også en smule skeptisk. Kan man stole på løfter og råd der kommer fra sådan en gammel bog? Kan man virkelig tro på det når Bibelen siger at man kan få et godt liv nu og i fremtiden? Det er der millioner af mennesker der er overbevist om. Hvis du selv undersøger tingene, når du måske frem til samme konklusion.
1. Er det der står i Bibelen, fakta eller fiktion?
Bibelen siger selv at den består af “ord der er rigtige og sande”. (Prædikeren 12:10) Den fortæller om virkelige personer og begivenheder. (Læs Lukas 1:3; 3:1, 2). Mange historikere og arkæologer har bekræftet at det Bibelen siger om bestemte datoer, personer, steder og begivenheder, er rigtigt og sandt.
2. Hvad viser at Bibelen er troværdig selvom den er gammel?
På mange områder har Bibelen vist sig at være forud for sin tid. For eksempel berører den af og til videnskabelige emner, og meget af det den siger i den forbindelse, var ret upopulært da det blev skrevet. Men moderne videnskab har bekræftet at det Bibelen siger, er rigtigt. Den er ‘altid pålidelig, nu og i al evighed’. – Salme 111:8.
3. Hvorfor kan vi have tillid til det Bibelen siger om fremtiden?
Gennem profetier, eller forudsigelser, har Bibelen fortalt om ting “der endnu ikke er sket”. (Esajas 46:10) Den har med stor nøjagtighed forudsagt historiske begivenheder lang tid før de fandt sted. Den har også givet en detaljeret beskrivelse af mange af de ting vi ser i verden lige nu. I den her lektion vil vi undersøge nogle af Bibelens profetier nærmere. Måske vil du blive overrasket over hvor nøjagtige de er!
GÅ I DYBDEN
Lær hvordan det Bibelen siger, stemmer med moderne videnskab, og dyk ned i nogle af Bibelens spændende profetier.
4. Bibelen stemmer med videnskaben
Engang troede de fleste mennesker at jorden stod, eller hvilede, på et eller andet. Se videoen.
Læg mærke til hvad der siges i Jobs Bog, der blev skrevet for omkring 3.500 år siden. Læs Job 26:7, og tal om spørgsmålet:
-
Hvorfor er det overraskende at Bibelen siger at jorden hænger “på intet”?
Det var først i 1800-tallet at man rigtigt forstod hvordan jordens vandkredsløb fungerer. Men bemærk hvad der har stået i Bibelen i tusinder af år. Læs Job 36:27, 28, og tal om følgende spørgsmål:
-
Hvorfor er Bibelens beskrivelse af vandkredsløbet bemærkelsesværdig?
-
Føler du at de vers du lige har læst, styrker din tillid til Bibelen?
5. Bibelen har forudsagt vigtige begivenheder
Læs Esajas 44:27 – 45:2, og tal om det her spørgsmål:
-
Hvilke detaljer om Babylons fald blev forudsagt i Bibelen 200 år før det skete?
a De ledte den flod der beskyttede byen, væk. Byens porte var ikke blevet lukket, så Kyros og hans hær kunne gå lige ind i byen, og de indtog den uden kamp. I dag, over 2.500 år senere, er der ikke andet end ruiner tilbage af Babylon. Læg mærke til hvad Bibelen har forudsagt.
Historien viser at kong Kyros af Persien og hans hær indtog byen Babylon i 539 f.v.t.Læs Esajas 13:19, 20, og tal om spørgsmålet:
-
Hvordan er den her profeti gået i opfyldelse?
6. Bibelen har forudsagt noget om vores tid
Bibelen kalder den tid vi lever i, for “de sidste dage”. (2. Timotheus 3:1) Læg mærke til hvad Bibelen har forudsagt om denne periode.
Læs Matthæus 24:6, 7, og tal om det her spørgsmål:
-
Hvad siger Bibelen at verden vil være præget af i de sidste dage?
Læs 2. Timotheus 3:1-5, og tal om spørgsmålene:
-
Hvordan siger Bibelen at mennesker generelt vil være i de sidste dage?
-
Hvilke af de karaktertræk der er omtalt i versene, synes du er særligt udbredte i dag?
NOGLE SIGER MÅSKE: “Bibelen er bare en gammel bog fyldt med myter og legender.”
-
Hvad synes du er det stærkeste bevis for at Bibelen er til at stole på?
KORT SAGT
Historien, videnskaben og profetierne viser at man kan stole på Bibelen.
Forklar
-
Er det Bibelen siger, fakta eller fiktion?
-
Hvordan stemmer videnskaben overens med Bibelen?
-
Tror du Bibelen forudsiger fremtiden? Hvorfor, eller hvorfor ikke?
GÅ PÅ OPDAGELSE
Er der videnskabelige fejl i Bibelen?
“Stemmer videnskaben og Bibelen overens?” (Artikel på jw.org)
Hvad viser at vi lever i “de sidste dage”?
“6 bibelprofetier du ser gå i opfyldelse” (Vagttårnet, 1. maj 2011)
Find ud af hvordan Bibelens profetier om det græske rige gik i opfyldelse.
Læs hvordan bibelprofetier var med til at ændre en mands syn på Bibelen.
a F.v.t. betyder “før vores tidsregning”, og e.v.t. betyder “efter vores tidsregning”.