Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

LEKTION 14

Hvordan kan vi tilbede Gud på en måde der glæder ham?

Hvordan kan vi tilbede Gud på en måde der glæder ham?

Som vi så i sidste lektion, er det ikke alle religioner Gud accepterer. Men det er muligt at tilbede vores Skaber på en måde der glæder ham. Hvad siger Bibelen om “den form for tilbedelse”, eller “den religion”, Gud synes om? (Jakob 1:27, fodnote) Det vil vi komme ind på nu.

1. Hvor kan vi finde ud af hvordan vi skal tilbede Gud?

Bibelen fortæller os hvordan Gud gerne vil tilbedes. Jesus sagde til Jehova: “Dit ord er sandhed.” (Johannes 17:17) Nogle religioner ser bort fra den sandhed der findes i Guds ord, Bibelen, og baserer i stedet deres tilbedelse på menneskers idéer og traditioner. Men Jehova synes ikke om dem der ‘tilsidesætter hans bud’. (Læs Markus 7:9). Hvis vi derimod holder os til Bibelen og følger dens gode råd, gør vi hans hjerte glad.

2. Hvordan skal vi tilbede Jehova?

Fordi Jehova er den der har skabt os, fortjener han at vi kun tilbeder ham. (Åbenbaringen 4:11) Det betyder at vi ikke skal elske eller tilbede nogen anden gud, og at vi heller ikke skal bruge genstande, figurer eller billeder i vores tilbedelse. – Læs Esajas 42:8.

Bibelen siger også at vores tilbedelse af Jehova skal være som et “helligt offer han kan godkende”. (Romerne 12:1) Det vil sige at vi må være moralsk rene og leve på en måde han synes om. For eksempel vil de der elsker Jehova, også elske hans normer for ægteskab og følge dem. Og de vil sørge for at undgå skadelige vaner, som rygning og misbrug af stoffer eller alkohol. a

3. Hvorfor skal vi tilbede Jehova sammen med andre?

Ved de møder vi har hver uge, kan vi “lovprise Jehova ... i menigheden”. (Salme 111:1, 2) Det gør vi blandt andet ved at synge for Jehova. (Læs Salme 104:33). Jehova beder os om at overvære møderne fordi han elsker os, og fordi han ved at det vil hjælpe os til at få et godt liv nu og for evigt. Når vi kommer til møderne, har vi desuden mulighed for at opmuntre andre og selv blive opmuntret.

GÅ I DYBDEN

Få mere at vide om hvorfor Jehova ikke vil have at vi bruger billeder og figurer i vores tilbedelse. Lær hvordan du kan være med til at prise Gud.

4. Vi må ikke bruge billeder eller figurer i vores tilbedelse

Hvordan ved vi at det ville gøre vores tilbedelse uacceptabel for Jehova? Se videoen, og tal om spørgsmålet.

  • Hvad skete der da nogle af Guds tjenere på Bibelens tid prøvede at tilbede ham ved hjælp af en statue?

Nogle bruger billeder og figurer i deres tilbedelse i håb om at de så vil føle sig tættere på Gud. Men kunne det i virkeligheden få ham til at tage afstand fra dem? Læs 2. Mosebog 20:4-6 og Salme 106:35, 36, og tal derefter om de her spørgsmål:

  • Hvilke genstande har du set folk bruge i deres tilbedelse?

  • Hvad synes Jehova om at man bruger genstande i sin tilbedelse?

  • Hvad synes du om det?

5. Det fører til frihed kun at tilbede Jehova

Se hvordan det at tilbede Jehova på den rigtige måde kan befri os fra forkerte religiøse opfattelser. Se videoen.

Læs Salme 91:14, og tal om spørgsmålet:

  • Hvad har Jehova lovet at gøre for os når vi viser at vi elsker ham, ved kun at tilbede ham?

6. Vi tilbeder Gud ved møderne

Når vi synger med på sangene og giver kommentarer ved menighedens møder, lovsynger og priser vi Jehova, og vi opmuntrer hinanden. Læs Salme 22:22, og tal om spørgsmålene:

  • Har du været glad for at høre andre give kommentarer ved møderne?

  • Kunne du tænke dig at forberede et svar til et møde?

7. Det glæder Jehova når vi fortæller andre om det vi lærer

Vi har mange muligheder for at fortælle andre om det vi lærer ud fra Bibelen. Læs Salme 9:1 og 34:1, og tal om det her spørgsmål:

  • Hvilke sandheder fra Bibelen som du selv er rigtig glad for, kunne du tænke dig at fortælle andre om?

NOGLE SIGER MÅSKE: “Det er lige meget hvordan man tilbeder Gud, bare man er et godt menneske.”

  • Hvad mener du?

KORT SAGT

Vi glæder Jehova når vi kun tilbeder ham, priser ham ved menighedens møder og fortæller andre om det vi har lært.

Forklar

  • Hvor kan vi finde ud af hvad der er den rigtige måde at tilbede Gud på?

  • Hvorfor skal vi kun tilbede Jehova?

  • Hvorfor skal vi tilbede Jehova sammen med andre?

Mål

GÅ PÅ OPDAGELSE

Læs om en kvinde der holdt op med at tilbede falske guder, i beretningen “Jeg træller ikke længere for afguder”.

“Bibelen forandrer folks liv” (Vagttårnet, 1. juli 2011)

Få nogle gode råd der kan hjælpe dig til at svare ved møderne.

“Lovpris Jehova i menigheden” (Vagttårnet, januar 2019)

Se hvordan møderne hjalp en ung mand selvom det krævede meget af ham at overvære dem.

Jehova tog sig af mig (3:07)

Mange mennesker forbinder korset med det at være kristen. Men skal vi bruge det i vores tilbedelse?

“Hvorfor bruger Jehovas Vidner ikke kors i deres tilbedelse?” (Artikel på jw.org)

a Disse emner vil blive behandlet i senere lektioner.