1-3. Hvilken vigtig slutning ønsker Jesus at indbyggerne i Nazaret skal komme til, og hvad gør han?

 VI BEFINDER os på et tidligt tidspunkt under Jesu jordiske tjeneste. Jesus er vendt tilbage til Nazaret, den by hvor han er vokset op. Han vil gerne at indbyggerne dér skal komme til en vigtig slutning: at han er den forudsagte Messias! Hvad gør han for at overbevise dem?

² Mange forventer sikkert at han gør et mirakel. De har hørt om hans undergerninger. Men han giver dem ikke noget tegn af den art. Han går derimod ind i synagogen, sådan som han plejer. Han rejser sig for at læse, og man rækker ham skriftrullen med Esajas’ profeti. Det er en tyk rulle, uden tvivl fastgjort til to stokke, og Jesus ruller forsigtigt dokumentet fra den ene stok over på den anden indtil han finder det sted han søger. Derpå læser han højt fra det der i dag er Esajas 61:1-3. — Lukas 4:16-19.

³ Tilhørerne kender godt stedet. Det er en profeti om Messias. Alles øjne i synagogen er rettet mod Jesus. Der er fuldstændig tavshed. Så begynder Jesus at forklare — måske i detaljer — idet han siger: „I dag er det skriftsted I lige har hørt, blevet opfyldt.“ Tilhørerne undrer sig over hans vindende ord, men mange ønsker åbenbart stadig at se et tydeligt tegn, et mirakel. I stedet afslører Jesus deres mangel på tro ved at henvise til to eksempler fra Skriften. Resultatet er at de kort efter prøver at slå ham ihjel. — Lukas 4:20-30.

4. Hvordan var Jesus i sin forkyndelse et eksempel der er værd at følge, og hvad vil vi se på i dette kapitel?

 ⁴ Jesus brugte her en fremgangsmåde som han fulgte under hele sin tjeneste. Han støttede sig helt til Guds inspirerede ord og henviste til det som grundlag for alt hvad han sagde og gjorde. Selvom hans mirakler havde betydning som bevis på at Guds ånd var med ham, var der intet der havde større betydning for ham end De Hellige Skrifter. Lad os se nærmere på hans eksempel i denne henseende, nemlig på hvordan han citerede fra Guds ord, forsvarede Guds ord og forklarede Guds ord.

5. Hvad ønskede Jesus at hans tilhørere skulle vide, og hvordan beviste han det?

⁵ Jesus ønskede at folk skulle vide hvor han havde sit budskab fra. Han sagde: „Den lære jeg fører er ikke min, men hans som har sendt mig.“ (Johannes 7:16) Ved en anden lejlighed sagde han: „Jeg [gør intet] af mig selv; men jeg siger disse ting sådan som Faderen har undervist mig.“ (Johannes 8:28) Og igen: „Det jeg siger til jer, siger jeg ikke ud fra mine egne ideer; men Faderen som forbliver i samhørighed med mig, gør sine gerninger.“ (Johannes 14:10) Jesus beviste at disse udtalelser var sande, ved blandt andet hyppigt at citere fra Guds skrevne ord.

6, 7. (a) I hvilken udstrækning citerede Jesus fra De Hebraiske Skrifter, og hvorfor er det imponerende? (b) Hvordan adskilte Jesu måde at undervise på sig fra de skriftlærdes?

⁶ Et nærmere studium af Jesu ord som de findes nedskrevet i Bibelen, viser at han citerede direkte eller indirekte fra over halvdelen af De Hebraiske Skrifters bøger. Det lyder måske i første omgang ikke af så meget. Vi kunne undre os over hvorfor han i løbet af tre og et halvt års forkyndelse ikke citerede fra alle de inspirerede bøger der var til rådighed. Det kan han også have gjort, for vi må huske at kun en brøkdel af alt det Jesus sagde og gjorde, er blevet  nedskrevet. (Johannes 21:25) I virkeligheden ville det kun tage nogle få timer at læse alle de nedskrevne ord af Jesus højt. Forestil dig at du skulle tale om Gud og hans rige i blot nogle få timer, og at du skulle citere fra eller henvise til over halvdelen af bøgerne i De Hebraiske Skrifter! Tænk også på at Jesus i de fleste tilfælde ikke havde nogen skriftruller med sig! I Bjergprædikenen alene brugte han i snesevis af direkte og indirekte citater fra De Hebraiske Skrifter — og han gjorde det udelukkende efter hukommelsen!

⁷ At Jesus henviste så meget til Skrifterne, vidnede om hans store ærbødighed for Guds ord. Hans tilhørere var „helt forbløffede over hans måde at undervise på, for han underviste dem som en der havde myndighed, og ikke som de skriftlærde“. (Markus 1:22) Når de skriftlærde underviste, foretrak de at citere den såkaldte mundtlige lov, det vil sige hvad lærde rabbinere tidligere havde sagt. Jesus brugte ikke en eneste gang den mundtlige lov og henviste aldrig til en eller anden rabbiner som autoritet. Han betragtede Guds ord, De Hellige Skrifter, som den højeste autoritet. Atter og atter sagde han: „Der står skrevet.“ Han brugte denne sætning eller en lignende vending når han underviste sine disciple eller korrigerede en fejlagtig opfattelse.

8, 9. (a) Hvordan henviste Jesus til Guds ord som sin autoritet da han rensede templet? (b) På hvilken måde viste de religiøse ledere i templet manglende respekt for Guds ord?

⁸ Da Jesus rensede templet i Jerusalem, sagde han: „Der står skrevet: ’Mit hus skal kaldes et bedehus,’ men I gør det til en røverhule.“ (Mattæus 21:12, 13; Esajas 56:7; Jeremias 7:11) Dagen før denne modige handling havde han gjort mange undergerninger dér, og det fik nogle drenge som så det, til at lovprise ham. De religiøse ledere spurgte harmfuldt om Jesus hørte hvad drengene sagde. Han svarede: „Ja. Har I aldrig læst dette: ’Af spædes og diendes mund har du beredt dig lovprisning’?“ (Mattæus 21:16; Salme  8:2) Jesus ønskede at de skulle vide at det der her skete, var i overensstemmelse med Guds ord.

⁹ Senere kom de religiøse ledere til Jesus og afkrævede ham svar på spørgsmålet: „Med hvilken bemyndigelse gør du disse ting?“ (Mattæus 21:23) Jesus havde til overflod vist hvor han havde sin bemyndigelse fra. Det han lærte, var ikke noget han selv havde fundet på; han havde ikke indført nogen ny lære. Han havde blot henvist til det hans Faders inspirerede ord sagde. I realiteten var det præsterne og de skriftlærde der viste manglende respekt for Jehova og hans ord. De fortjente fuldt ud Jesu fordømmende ord når han afslørede deres ondskab og egentlige motiv. — Mattæus 21:23-46.

10. Hvordan kan vi efterligne Jesus med hensyn til at bruge Guds ord, og hvilke hjælpemidler har vi som Jesus ikke havde?

¹⁰ Ligesom Jesus støtter sande kristne i dag sig til Guds ord når de forkynder. Jehovas Vidner er kendt verden over for deres iver efter at forkynde Bibelens budskab for andre. Vores publikationer indeholder et væld af både direkte og indirekte citater fra Bibelen. Og i forkyndelsen følger vi samme eksempel idet vi bestræber os for at bruge Bibelen når vi taler med folk. (2 Timoteus 3:16) Det er en sand glæde for os når nogen giver os lov til at læse op fra Bibelen og tale om værdien og betydningen af Guds ord. Vi har ikke Jesu hukommelse, men vi har mange hjælpemidler som Jesus ikke havde. Foruden hele Bibelen, som nu fremstilles på stadig flere sprog, har vi mange bibelske publikationer hvormed vi kan finde de vers vi søger. Lad os være besluttede på fortsat at citere fra Bibelen og gøre folk opmærksomme på den ved enhver lejlighed.

11.  Hvorfor måtte Jesus hyppigt forsvare Guds ord?

¹¹ Jesus erfarede at Guds ord hyppigt blev angrebet, men det overraskede ham ikke. „Dit ord er sandhed,“ sagde Jesus  i en bøn til sin Fader. (Johannes 17:17) Jesus vidste at Satan, „verdens hersker“, er „en løgner og løgnens fader“. (Johannes 8:44; 14:30) Jesus citerede tre gange fra Skrifterne da han tilbageviste Satans fristelser. Satan citerede ét vers fra Salmernes Bog og anvendte det med overlæg forkert, og Jesus imødegik ham ved at forsvare Guds ord mod denne forkerte brug af det. — Mattæus 4:6, 7.

12-14. (a) Hvordan viste de religiøse ledere manglende respekt for Moseloven? (b) Hvordan forsvarede Jesus Guds ord?

¹² Jesus forsvarede ofte Guds ord mod misbrug, fejlfortolkning og en forkert fremstilling af det. De religiøse ledere dengang forvanskede Guds ord ved at lægge stor vægt på at overholde de mindste enkeltheder i Moseloven, men kun ringe vægt på at følge de principper som lå til grund for lovene. De fremmede således en overfladisk form for gudsdyrkelse, en gudsdyrkelse som lagde vægt på det udvendige frem for det der havde større værdi — ret, barmhjertighed og trofasthed. (Mattæus 23:23) På hvilken måde forsvarede Jesus Guds lov?

¹³ I Bjergprædikenen brugte Jesus flere gange udtrykket „I har hørt at der blev sagt“, hvorefter han nævnte et bud i Moseloven. Men umiddelbart efter sagde han: „Men jeg siger jer,“ hvorefter han forklarede et princip der gik dybere end en overfladisk overholdelse af Moseloven. Talte han imod Loven? Nej, han forsvarede den. For eksempel var folk godt kendt med buddet: „Du må ikke myrde.“ Men Jesus sagde at hvis man hadede nogen, var det en krænkelse af ånden i buddet. På samme måde var det en krænkelse af det princip der lå til grund for Guds lov mod ægteskabsbrud, hvis man nærede lidenskabelige følelser for en man ikke var gift med. — Mattæus 5:17, 18, 21, 22, 27-39.

¹⁴ Som det sidste eksempel på brugen af dette udtryk sagde Jesus: „I har hørt at der er blevet sagt: ’Du skal elske din næste og hade din fjende.’ Men jeg siger jer: Bliv ved  med at elske jeres fjender og at bede for dem som forfølger jer.“ (Mattæus 5:43, 44) Var buddet om at hade sin fjende noget som stod i Guds ord? Nej, det var noget som de religiøse ledere selv havde føjet til. De udvandede Guds fuldkomne lov med menneskers tanker. Jesus forsvarede frygtløst Guds ord mod de skadelige virkninger af menneskers overleveringer. — Markus 7:9-13.

15. Hvordan forsvarede Jesus Guds lov mod de religiøse lederes forsøg på at få den til at synes unødigt streng og hård?

¹⁵ De religiøse ledere undergravede også Guds lov ved at få den til at lyde unødigt streng og hård. Da Jesu disciple engang plukkede nogle få aks mens de var på vej gennem en kornmark, påstod nogle farisæere at de overtrådte sabbatten. Jesus brugte et bibelsk eksempel for at forsvare Guds ord mod denne forkerte opfattelse. Han henviste til den eneste omtale i Skrifterne af hvordan skuebrødene blev spist uden for tempelhelligdommen, nemlig da David og hans mænd fik dem udleveret fordi de var sultne. Jesus viste farisæerne at de slet ikke havde forstået Jehovas barmhjertighed og medfølelse. — Markus 2:23-27.

16. Hvordan havde de religiøse ledere forvansket Moses’ forskrift angående skilsmisse, og hvad sagde Jesus om dette?

¹⁶ De religiøse ledere fandt også smuthuller i Loven for at omgå den, hvorved de svækkede den. For eksempel tillod Moseloven at en mand måtte skille sig fra sin hustru hvis han fandt „noget anstødeligt“ ved hende, øjensynlig noget alvorligt som bragte skam over familien. (5 Mosebog 24:1) På Jesu tid brugte de religiøse ledere imidlertid denne indrømmelse som en undskyldning for at en mand kunne skille sig fra sin hustru af alle mulige grunde, selv for at lade maden brænde på! * Jesus viste imidlertid at de  havde fordrejet Moses’ inspirerede ord, og han understregede hvad Jehovas oprindelige norm for ægteskabet var, nemlig den monogame, idet han påpegede at den eneste gyldige grund til skilsmisse er kønslig umoralitet. — Mattæus 19:3-12.

17. Hvordan kan kristne i dag efterligne Jesus ved at forsvare Guds ord?

¹⁷ Kristi disciple i dag føler ligeledes at de må forsvare Bibelen mod angreb. Når religiøse ledere antyder at dens moralnormer er gammeldags, er det i virkeligheden et angreb på Guds ord. Det er også et angreb på Bibelen når kirkerne udbreder falske læresætninger og fremstiller dem som noget Bibelen lærer. Vi anser det for en forret og pligt at forsvare Guds rene sandhedsord — for eksempel ved at vise at Gud ikke er en del af en treenighed. (5 Mosebog 4:39) Når vi på denne måde forsvarer Bibelen, sørger vi for at gøre det taktfuldt, med mildhed og dyb respekt. — 1 Peter 3:15.

18, 19. Hvilke eksempler viser at Jesus havde en forunderlig evne til at forklare Guds ord?

¹⁸ Jesus befandt sig i himmelen da De Hebraiske Skrifter blev nedskrevet. Det må have været en stor glæde for ham at komme herned til jorden og få mulighed for at forklare Guds ord. Tænk for eksempel på den mindeværdige dag efter hans opstandelse da han mødte to af sine disciple på vejen til Emmaus. Før de forstod hvem han var, havde de fortalt ham hvor bedrøvede og forvirrede de var på grund af deres elskede Herres og Mesters død. Hvad gjorde Jesus? „Idet han begyndte ved Moses og alle Profeterne, fortolkede han for dem det der i alle Skrifterne handlede om ham.“ Hvilken virkning havde det på dem? De sagde senere til hinanden: „Brændte vore hjerter ikke da han talte til os på vejen, mens han åbnede Skrifterne helt for os?“ — Lukas 24:15-32.

 ¹⁹ Senere samme dag mødte Jesus apostlene og andre. Læg mærke til hvad han gjorde: „Da åbnede han deres sind helt, så de forstod Skrifterne.“ (Lukas 24:45) Uden tvivl mindedes de ved den lejlighed de mange, mange gange hvor Jesus havde gjort noget lignende for dem og alle som hørte på ham. Han nævnte ofte velkendte skriftsteder og forklarede dem på en sådan måde at der skete noget i deres sind — de fik en ny og dybere forståelse af Guds ord.

20, 21. Hvordan forklarede Jesus de ord Jehova udtalte over for Moses ved den brændende tornebusk?

²⁰ Ved en sådan lejlighed talte Jesus til en gruppe saddukæere, en retning inden for jødedommen der var nært tilknyttet præsterne. De troede ikke på opstandelsen. Jesus sagde til dem: „Med hensyn til de dødes opstandelse har I da ikke læst det der blev udtalt til jer af Gud, som sagde: ’Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud’? Han er ikke dødes men levendes Gud.“ (Mattæus 22:31, 32) Her var et skriftsted som de kendte godt, nedskrevet af en mand som saddukæerne agtede højt — Moses. Men kan du se pointen i Jesu forklaring?

²¹ Samtalen mellem Gud og Moses fandt sted ved den brændende tornebusk omkring år 1514 f.v.t. (2 Mosebog 3:2, 6) På det tidspunkt havde Abraham været død i 329 år, Isak i 224 og Jakob i 197 år, men alligevel sagde Jehova: „Jeg er“ deres Gud. Saddukæerne vidste at Jehova ikke er som en hedensk sagngud der hersker over de døde i en eller anden underverden. Nej, han er ’de levendes Gud’, som Jesus sagde. Hvad betyder det? Jesus drog den magtfulde konklusion: „De er nemlig alle levende for ham.“ (Lukas 20:38) Jehovas elskede tjenere som nu er døde, er bevaret i Guds ubegrænsede og aldrig svigtende hukommelse, og det er så sikkert at Jehova vil oprejse dem at de omtales som levende. (Romerne 4:16, 17) Er det ikke en  storslået forklaring på Guds ord? Og er det så mærkeligt at skarerne var „helt forbløffede“? — Mattæus 22:33.

22, 23. (a) Hvordan kan vi efterligne Jesus med hensyn til at forklare Guds ord for dem vi besøger? (b) Hvad vil vi se på i det næste kapitel?

²² I dag kan vi, selvom vi ikke er fuldkomne, følge Jesu eksempel ved at forklare Guds ord for andre. Det er ofte muligt at forklare et kendt skriftsted for folk på en måde som giver dem en bedre forståelse af det. For eksempel kender folk som oftest ordene fra „fadervor“: „Helliget vorde dit navn“ og „Komme dit rige“ og har gentaget dem mange gange, men de har ikke gjort sig klart at Gud har et navn, eller hvad Guds rige er. (Mattæus 6:9, 10, den danske autoriserede oversættelse af 1948) Er det ikke vidunderligt når nogen giver os lejlighed til at forklare sådanne bibelske sandheder for dem!

²³ Når vi citerer fra Guds ord, forsvarer det og forklarer det, efterligner vi Jesu måde at forkynde på. Lad os nu se på nogle af de effektive metoder Jesus brugte for at nå ind til sine tilhøreres hjerte med Bibelens sandheder.