1-3. (a) Hvilket enestående privilegium havde de disciple der færdedes sammen med Jesus, og hvordan gjorde han det lettere for dem at huske det han fortalte? (b) Hvorfor er gode illustrationer lette at huske?

 DE DISCIPLE der færdes sammen med Jesus, har et enestående privilegium. De bliver undervist direkte af den store Lærer. De hører ham personligt forklare Guds ord, og han giver dem indblik i mange vidunderlige sandheder. I øjeblikket må de bevare hans dyrebare ord i deres sind og hjerte, for tiden er endnu ikke kommet til at bevare dem skriftligt. a Men Jesus gør det lettere for dem at huske det han fortæller. Hvordan? Ved den måde han underviser på, især ved hans mesterlige brug af billeder, eller illustrationer.

² Gode illustrationer glemmes ikke hurtigt. En forfatter siger at billedsprog „gør ører til øjne“ og „får tilhørerne til at tænke i billeder“. Da vi ofte tænker bedst i billeder, kan illustrationer gøre selv abstrakte begreber nemmere at fatte. De giver ordene liv og bevirker at det vi hører, prentes dybt i hukommelsen.

³ Ingen lærer på jorden har været dygtigere til at bruge illustrationer end Jesus Kristus. De huskes den dag i dag. Hvorfor brugte Jesus så ofte denne undervisningsmetode? Hvad gjorde hans illustrationer så virkningsfulde? Hvordan kan vi lære at bruge den samme metode?

4, 5. Hvorfor brugte Jesus billeder, eller illustrationer?

⁴ Bibelen anfører to vigtige grunde til at Jesus brugte billeder. For det første opfyldte han derved en profeti. I Mattæus 13:34, 35 læser vi: „Alt dette fortalte Jesus folkeskarerne ved hjælp af billeder. Ja, uden et billede talte han ikke til dem, for at dét kunne opfyldes som var udtalt gennem profeten, der sagde: ’Jeg vil åbne min mund med billedtale.’“ Den profet Mattæus nævner, var den der skrev Salme 78:2. Salmisten skrev under inspiration af Guds ånd flere hundrede år før Jesu fødsel. Tænk over hvad det vil sige! Hundreder af år i forvejen besluttede Jehova at Messias skulle undervise ved hjælp af billeder, eller illustrationer. Jehova må altså sætte denne undervisningsmetode meget højt.

⁵ For det andet forklarede Jesus selv at han brugte billeder for at sortere dem fra hvis hjerte var „blevet uimodtageligt“. (Mattæus 13:10-15; Esajas 6:9, 10) Hvordan afslørede hans illustrationer det der boede i hans tilhøreres hjerte, altså deres motiv? I nogle tilfælde ønskede han at hans tilhørere skulle bede om at få ordene forklaret for helt at forstå dem. De der var ydmyge, ville stille spørgsmål, mens de hovmodige eller ligegyldige ikke ville gøre det. (Mattæus 13:36; Markus 4:34) Jesu illustrationer åbenbarede altså sandheden for dem hvis hjerte længtes efter at høre den, mens de skjulte den for dem der var stolte.

6. Hvilke andre formål tjente Jesu illustrationer?

⁶ Jesu illustrationer tjente flere andre formål. De vakte interesse og tvang folk til at lytte. De malede et billede for deres indre øje som de kunne forstå. Som nævnt i indledningen hjalp illustrationerne også Jesu tilhørere til at huske hans ord. Bjergprædikenen, som vi har den i Mattæus 5:3–7:27, er et godt eksempel på Jesu hyppige brug af  billeder. Ifølge én optælling indeholder denne prædiken over 50 billedlige udtryk. For at sætte det i relief kan vi tænke på at denne prædiken kan læses højt på omkring 20 minutter. Det vil sige at der gennemsnitlig nævnes et billedligt udtryk cirka hvert tyvende sekund! Det er klart at Jesus havde øje for værdien af at male billeder med sine ord.

7. Hvorfor skal vi prøve at efterligne Jesu brug af illustrationer?

⁷ Som disciple af Jesus ønsker vi at efterligne hans undervisningsmetode, og altså også hans brug af illustrationer. Ligesom krydderier i en ret mad skærper appetitten, bevirker gode illustrationer at vores undervisning bliver mere appellerende. Gennemtænkte illustrationer kan også gøre vigtige sandheder lettere at forstå. Lad os nu betragte nogle af de ting der gjorde Jesu illustrationer så virkningsfulde. På den måde vil vi kunne se hvordan vi kan gøre brug af denne værdifulde undervisningsmetode.

8, 9. Hvordan gjorde Jesus brug af enkle sammenligninger, og hvad gjorde sammenligningerne så virkningsfulde?

⁸ I sin undervisning brugte Jesus ofte enkle sammenligninger som kun krævede få ord. Men de enkle ord fremkaldte billeder i tilhørernes sind som fik vigtige åndelige sandheder til at stå klart for dem. Da han for eksempel opfordrede sine disciple til ikke at bekymre sig om de daglige fornødenheder, viste han hen til „himmelens fugle“ og „liljerne på marken“. Fuglene sår og høster ikke, og liljerne spinder og væver ikke. Men Gud tager sig af dem. Det vi skal lære, er let at se — nemlig at hvis Gud tager sig af fuglene og blomsterne, vil han også sørge for mennesker som ’bliver ved med først at søge riget’. — Mattæus 6:26, 28-33.

⁹ Jesus gjorde også hyppigt brug af metaforer, billedlige udtryk, som er en endnu stærkere sammenligning. En metafor  omtaler en ting som var den noget andet. Igen holdt han sig til helt enkle sammenligninger. Ved en lejlighed sagde han til disciplene: „I er verdens lys.“ Disciplene forstod udmærket hvad Jesus mente, nemlig at de i ord og gerning kunne lade sandhedens lys skinne og derved hjælpe andre til at herliggøre Gud. (Mattæus 5:14-16) Her er nogle andre metaforer Jesus brugte: „I er jordens salt,“ og: „Jeg er vintræet, I er grenene.“ (Mattæus 5:13; Johannes 15:5) Sådanne billedlige udtryk er meget magtfulde i al deres enkelhed.

10. Nævn nogle eksempler på hvordan vi kan bruge illustrationer i vores undervisning.

¹⁰ Hvordan kan vi gøre brug af illustrationer i vores undervisning? Vi behøver ikke at finde på nogle der er lange og indviklede. Vi skal blot finde på nogle der er enkle. Lad os forestille os at vi skal tale om emnet opstandelse, og at vi gerne vil fortælle at det ikke er vanskeligt for Jehova at oprejse de døde. Hvad kan vi sammenligne det med? Bibelen sammenligner døden med en søvn. Vi kunne derfor sige: „Gud kan oprejse de døde lige så let som vi kan vække en der sover.“ (Johannes 11:11-14) Lad os nu forestille os at vi gerne vil illustrere at børn har brug for kærlighed og omsorg hvis de skal trives. Hvilket eksempel kunne vi så bruge? Bibelen bruger denne sammenligning: Børn er som „nyplantede oliventræer“. (Salme 128:3) Vi kunne sige: „Kærlighed og omsorg er for et barn hvad solskin og vand er for et træ.“ Jo enklere sammenligningen er, jo lettere vil det være for tilhørerne at få fat i meningen.

11. Giv eksempler på hvordan Jesu lignelser afspejler ting han kan have set under sin opvækst i Galilæa.

¹¹ Jesus var en mester i at bruge illustrationer hentet fra folks hverdag. Mange af hans lignelser afspejlede situationer som han sikkert havde lagt mærke til under sin  opvækst i Galilæa. Hvor ofte har han ikke som barn set sin mor male korn til mel og komme hævemiddel i dejen? Og hvor ofte har han ikke set hende tænde en lampe og feje huset? (Mattæus 13:33; 24:41; Lukas 15:8) Hvor mange gange har han ikke iagttaget fiskerne når de kastede deres net i Galilæas Sø? (Mattæus 13:47) Hvor ofte har han ikke set børnene lege på torvet? (Mattæus 11:16) Jesus så uden tvivl mange andre ting som er nævnt i hans lignelser — sædekorn der blev sået, bryllupper der blev fejret, og kornmarker der modnedes i solen. — Mattæus 13:3-8; 25:1-12; Markus 4:26-29.

12, 13. Hvorfor skal man lægge mærke til at Jesus talte om vejen der gik „fra Jerusalem til Jeriko“ da han fortalte lignelsen om den barmhjertige samaritaner?

¹² I sine illustrationer nævnte Jesus ting som hans tilhørere kendte til. For eksempel begyndte han lignelsen om den barmhjertige samaritaner således: „En mand var på vej ned fra Jerusalem til Jeriko og faldt blandt røvere, som ikke blot tog tøjet af ham men også tildelte ham flere slag, hvorpå de . . . efterlod ham halvdød.“ (Lukas 10:30) Læg mærke til at Jesus, for at få pointen frem, talte om vejen der gik „fra Jerusalem til Jeriko“. Da han fortalte lignelsen, befandt han sig i Judæa, ikke langt fra Jerusalem; så hans tilhørere kendte uden tvivl vejen. Den var berygtet for at være farlig, især for en der rejste alene. Den snoede sig gennem et øde landskab, hvor der var mange skjulesteder for røvere.

¹³ Jesus nævnte andre ting som vejen „fra Jerusalem til Jeriko“ var kendt for. Ifølge lignelsen kom først en præst og så en levit forbi — men ingen af dem standsede for at hjælpe den overfaldne. (Lukas 10:31, 32) Præsterne gjorde tjeneste ved templet i Jerusalem, og levitterne gik dem til hånde. Der var mange præster og levitter som boede i Jeriko når de ikke arbejdede i templet; Jeriko lå kun 23 kilometer  fra Jerusalem. Derfor kunne man se dem færdes på vejen. Læg også mærke til at manden „var på vej ned“ fra Jerusalem, ikke på vej op til Jerusalem. Det forstod Jesu tilhørere. Jerusalem lå højere end Jeriko. Når man kom „fra Jerusalem“, ville man naturligt være „på vej ned“. b Jesus tænkte tydeligvis på hvem hans tilhørere var.

14. Hvordan kan vi have vore tilhørere i tanke når vi bruger illustrationer?

¹⁴ Vi må også have tilhørerne i tanke når vi bruger illustrationer. Hvad kunne for eksempel have indflydelse på vores valg af illustrationer når vi tænker på dem vi taler med? Måske sådan noget som alder, kulturel baggrund, familieforhold og beskæftigelse. Det kunne for eksempel være at en illustration der  nævner forhold fra landbruget, ville blive bedre forstået i et landbrugsområde end i en storby. Det der optager vore tilhørere, deres liv og daglige beskæftigelse — børn, hus, mad og fritidsinteresser — kan også give stof til passende illustrationer.

15. Hvorfor er det ikke så mærkeligt at Jesus var godt kendt med skaberværket?

¹⁵ Mange af Jesu illustrationer vidner om hans kendskab til naturen, for eksempel planter, dyr og vejrforhold. (Mattæus 16:2, 3; Lukas 12:24, 27) Hvor fik han denne viden fra? Under sin opvækst i Galilæa havde han uden tvivl rig lejlighed til at betragte skaberværket. Men frem for alt er Jesus „al skabnings førstefødte“, og ved skabelsen brugte Jehova ham som sin „værkmester“. (Kolossenserne 1:15, 16; Ordsprogene 8:30, 31) Det er derfor ikke så mærkeligt at Jesus var godt kendt med skaberværket. Lad os se hvordan han gjorde brug af denne viden.

16, 17. (a) Hvad viser at Jesus var bekendt med det der er karakteristisk for får? (b) Nævn et eksempel der viser at får virkelig kender deres hyrdes stemme.

¹⁶ Vi husker at Jesus betegnede sig selv som „den rigtige hyrde“ og disciplene som „fårene“. Af Jesu ord fremgår det at han var bekendt med hvordan tamfår opfører sig. Han vidste at der var et stærkt bånd mellem hyrden og hans får. Han havde lagt mærke til at disse tillidsfulde skabninger villigt lod sig lede, og at de trofast fulgte deres hyrde. Hvorfor følger fårene deres hyrde? Fordi „de kender hans stemme,“ sagde Jesus. (Johannes 10:2-4, 11) Kan får virkelig kende deres hyrdes stemme?

¹⁷ På grundlag af egne iagttagelser skrev George A. Smith i sin bog The Historical Geography of the Holy Land (Det hellige lands historiske geografi): „Nogle gange tog vi vores middagshvil ved en af disse brønde i Judæa hvor tre eller  fire hyrder kommer med deres hjorde. Hjordene blandede sig med hinanden, og vi tænkte på hvordan hyrderne mon ville få fat i deres egne får igen. Men da hjordene var færdige med at drikke og springe omkring, gik hyrderne én efter én i forskellige retninger op fra dalen, og hver af dem udstødte sit særlige råb. Fårene løb nu ud af flokken og hen til deres egen hyrde, og hjordene forlod stedet på lige så ordnet vis som de var kommet.“ Jesus kunne næppe have valgt et bedre eksempel på det han gerne ville understrege, nemlig at hvis vi anerkender og adlyder hans lære, og hvis vi følger hans ledelse, så vil „den rigtige hyrde“ tage sig af os.

18. Hvor kan vi finde oplysninger om Jehovas skaberværk?

¹⁸ Hvordan kan vi lære at bruge illustrationer der er hentet fra skaberværket? Det som specielt kendetegner et dyr, kan danne grundlag for en enkel men virkningsfuld sammenligning. Men hvor finder vi sådanne oplysninger? I Bibelen. Den indeholder et væld af oplysninger om  mange forskellige dyr og bruger deres specielle kendetegn i mange sammenligninger. For eksempel taler den om at være hurtige som gazeller eller leoparder og at være forsigtige som slanger og uskyldige som duer. c (1 Krønikebog 12:8; Habakkuk 1:8; Mattæus 10:16) Andre steder hvor man kan hente sådanne oplysninger, er Vagttårnet og Vågn op! eller andre publikationer udgivet af Jehovas Vidner. Man kan lære meget ved at lægge mærke til hvordan disse publikationer bruger enkle sammenligninger hentet fra skaberværket.

19, 20. (a) Hvordan gjorde Jesus brug af en aktuel begivenhed for at tilbagevise en falsk påstand? (b) Hvordan kan vi i vores undervisning bruge eksempler og erfaringer fra det virkelige liv?

¹⁹ Man kan hente virkningsfulde illustrationer ved at bruge aktuelle begivenheder som eksempel. Jesus brugte ved en lejlighed en aktuel begivenhed for at tilbagevise den falske påstand at når nogen bliver ramt af en ulykke, er det fordi de har fortjent det. Han sagde: „De atten som tårnet i Siloam faldt ned over, så det dræbte dem, mener I at de viste sig at være større skyldnere end alle andre mennesker som bor i Jerusalem?“ (Lukas 13:4) Nej, de atten omkom ikke på grund af en eller anden synd som havde vakt Guds mishag. Deres tragiske død skyldtes „tid og tilfælde“. (Prædikeren 9:11) Jesus gendrev således en falsk lære ved at henvise til en begivenhed som hans tilhørere kendte til.

²⁰ Hvordan kan vi bruge eksempler og begivenheder fra det virkelige liv i vores undervisning? Lad os antage at vi taler om opfyldelsen af Jesu profeti om tegnet på hans  nærværelse. (Mattæus 24:3-14) Vi kunne da nævne aktuelle begivenheder som er omtalt i nyhedsmedierne, for eksempel krige, hungersnød og jordskælv, for at vise at de er en opfyldelse af en bibelsk profeti. Eller måske vil vi gerne vise at det er muligt at forandre sig og få en ny personlighed. (Efeserne 4:20-24) Hvor finder vi en oplevelse der fortæller det? Vi kender måske personligt nogle Jehovas Vidner der har undergået en sådan forandring, eller vi kan måske finde noget i en beretning i en af Jehovas Vidners publikationer.

21. Hvad er belønningen for at være en dygtig lærer som underviser andre i Guds ord?

²¹ Jesus var virkelig en mester i at undervise. Som vi har set i denne del af bogen, var det hans livsopgave ’at undervise og at forkynde den gode nyhed om riget’. (Mattæus 4:23) Det er også vores livsopgave. Belønningen for at være en dygtig lærer er stor. Når vi underviser, giver vi af os selv, og der er lykke forbundet med at give. (Apostelgerninger 20:35) Det er en glæde at vide at vi giver andre noget af ægte og varig værdi, nemlig sandheden om Jehova Gud. Samtidig er det tilfredsstillende at vide at vi følger Jesus, den største lærer der har levet på jorden.