1, 2. (a) Hvorfor vendte de betjente der var sendt ud for at pågribe Jesus, tomhændede tilbage? (b) Hvorfor var Jesus en så fremragende lærer?

 FARISÆERNE er forbitrede. Jesus befinder sig i templet, hvor han taler om sin Fader. Tilhørerne er splittede; mange tror på Jesus, mens andre vil have ham arresteret. Ude af stand til at beherske deres vrede sender de religiøse ledere betjente af sted for at de skal pågribe Jesus. De vender imidlertid tomhændede tilbage. De øverste præster og farisæerne kræver en forklaring. „Hvordan kan det være at I ikke har ham med?“ spørger de. Betjentene svarer: „Aldrig har noget andet menneske talt således.“ Jesu undervisning havde gjort så stærkt et indtryk på dem at de ikke kunne få sig selv til at arrestere ham. * — Johannes 7:45, 46.

² Disse betjente var ikke de eneste som Jesu undervisning gjorde indtryk på. Folk samledes i stort tal blot for at høre ham undervise. (Markus 3:7, 9; 4:1; Lukas 5:1-3) Hvorfor var Jesus en så fremragende lærer? Som vi så i kapitel 8, elskede han de sandheder han forkyndte, og han elskede de mennesker han underviste. Han havde også et mesterligt greb om brugen af forskellige undervisningsmetoder. Lad os se nærmere på tre effektive metoder han brugte, og hvordan vi kan efterligne dem.

3, 4. (a) Hvorfor brugte Jesus enkle ord og vendinger i sin undervisning? (b) Hvorfor er Bjergprædikenen et godt eksempel på måden Jesus underviste på?

³ Kan du forestille dig det store ordforråd Jesus kunne  have gjort brug af? Alligevel talte han aldrig hen over hovedet på sine tilhørere, som for manges vedkommende var „ulærde og almindelige mennesker“. (Apostelgerninger 4:13) Han tog hensyn til deres begrænsninger og overvældede dem aldrig med alt for mange oplysninger. (Johannes 16:12) Han brugte enkle ord, men de sandheder de indeholdt, var dybe og fulde af betydning.

⁴ Tag for eksempel Bjergprædikenen, som er gengivet i Mattæus 5:3–7:27. Jesus gav en vejledning i denne prædiken som gik i dybden og trængte ind til selve sagens kerne. Der er ingen indviklede tanker eller sætninger. Ja, der er næppe et ord som selv et barn ikke med lethed ville kunne forstå! Da Jesus var færdig med at tale, var det derfor ikke så mærkeligt at skarerne — hvoriblandt der sikkert befandt sig mange landmænd, fårehyrder og fiskere — var „helt forbløffede over hans måde at undervise på“. — Mattæus 7:28.

5. Giv eksempler på udtalelser af Jesus som var enkle men yderst meningsfyldte.

⁵ I sin undervisning brugte Jesus ofte korte, fyndige udsagn der var meningsfyldte og nemme at forstå. Længe før der fandtes trykte bøger man kunne læse, prentede han sit budskab uudsletteligt i sine tilhøreres sind og hjerte. Her er nogle eksempler på sådanne udsagn: „Hold op med at dømme, for at I ikke skal blive dømt.“ „De raske trænger ikke til læge, men det gør de syge.“ „Ånden er . . . ivrig, men kødet er svagt.“ „Tilbagebetal kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.“ „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ * (Mattæus 7:1; 9:12; 26:41; Markus 12:17; Apostelgerninger 20:35) I dag, næsten 2000 år efter at de blev udtalt, huskes disse berømte ord stadig.

6, 7. (a) Hvorfor er det vigtigt at vi bruger et almindeligt, dagligdags sprog? (b) Hvordan undgår vi at overvælde eleven med alt for mange oplysninger?

 ⁶ Hvordan kan vi gøre vores undervisning enkel? Det er vigtigt at vi bruger et almindeligt, dagligdags sprog som de fleste uden videre kan forstå. Grundsandhederne i Bibelen er ikke komplicerede. Jehova har åbenbaret sine hensigter for dem som er oprigtige og ydmyge af hjertet. (1 Korinther 1:26-28) Enkle ord som er valgt med omhu, vil være velegnede til at give andre del i sandhederne fra Guds ord.

⁷ Hvis vores undervisning skal være enkel, må vi passe på at vi ikke overvælder den vi underviser, med alt for mange oplysninger. Når vi for eksempel leder et bibelstudium, behøver vi ikke at forklare hver eneste detalje; det er heller ikke nødvendigt at fare gennem lektien som om det vigtigste var at nå et bestemt antal sider. Det vil være klogt at lade elevens evner og behov afgøre hvor hurtigt vi kan gå frem. Det er vores mål at hjælpe eleven til at tilbede Jehova og blive en discipel af Jesus. Med dette mål for øje må vi bruge den tid der er nødvendig for at eleven kan få en rimelig forståelse af det han lærer. Først da vil Bibelens  sandheder nå ind til hans hjerte og tilskynde ham til at anvende det han har lært. — Romerne 12:2.

8, 9. (a) Hvorfor stillede Jesus spørgsmål? (b) Hvordan brugte Jesus spørgsmål for at få Peter til at nå til den rigtige konklusion med hensyn til at betale tempelskatten?

⁸ Jesus gjorde en bemærkelsesværdig brug af spørgsmål, selv når det ville have taget mindre tid blot at fortælle tilhørerne ligeud hvad han ville sige. Hvorfor stillede han så spørgsmål? Undertiden brugte han dybtgående spørgsmål for at afsløre sine modstanderes motiver og derved bringe dem til tavshed. (Mattæus 21:23-27; 22:41-46) I andre tilfælde brugte han spørgsmål for at få sine disciple til at give udtryk for hvad de tænkte, og for at skærpe deres tænkeevne. Han stillede dem for eksempel spørgsmål som: „Hvad mener I?“ Og: „Tror du dette?“ (Mattæus 18:12; Johannes 11:26) Med sådanne spørgsmål nåede han ind til sine disciples hjerte. Lad os tage et eksempel.

⁹ Ved en lejlighed spurgte nogle skatteopkrævere Peter om Jesus ikke betalte tempelskatten. * Peter svarede straks: „Jo.“ Senere fik Jesus Peter til at tænke nærmere over det ved at stille spørgsmål: „Hvad mener du, Simon? Hvem får jordens konger afgifter eller kopskat af? Af deres egne sønner eller af de fremmede?“ Peter svarede: „Af de fremmede.“ Jesus sagde: „Så er sønnerne altså fritaget.“ (Mattæus 17:24-27) Peter forstod uden tvivl hvad Jesus mente med sine spørgsmål, for det var en kendt sag at en kongefamilies medlemmer var fritaget for at betale skat. Som søn af den himmelske konge der blev tilbedt i templet, var  Jesus derfor ikke forpligtet til at betale skat. Læg mærke til at Jesus, i stedet for blot at fortælle Peter hvad svaret var, taktfuldt brugte spørgsmål for at få Peter til at nå til den rigtige konklusion og måske også for at få ham til at indse at han måtte tænke sig lidt mere om før han svarede.

10. Hvordan kan vi gøre god brug af spørgsmål når vi forkynder fra hus til hus?

¹⁰ Hvordan kan vi gøre god brug af spørgsmål i forkyndelsen? Når vi forkynder fra hus til hus, kan vi bruge spørgsmål for at vække den besøgtes interesse og bane vej for en samtale om den gode nyhed. Hvis det for eksempel er en ældre der kommer til døren, kunne vi efter en kort indledning respektfuldt stille spørgsmålet: „Hvilke forandringer i verden har du oplevet?“ Efter at have givet den besøgte tid til at svare kunne vi spørge: „Hvad mener du der skal til for at gøre verden bedre at leve i?“ (Mattæus 6:9, 10) Hvis det er en mor med små børn der kommer til døren, kunne vi spørge: „Har du nogen sinde tænkt på hvordan verden vil se ud når dine børn bliver voksne?“ (Salme 37:10, 11) Ved at lægge mærke til omgivelserne når vi nærmer os døren, kan vi måske vælge et spørgsmål der passer til den besøgtes interesser.

11. Hvordan kan vi gøre god brug af spørgsmål når vi leder bibelstudier?

¹¹ Hvordan kan vi stille gode spørgsmål når vi leder et bibelstudium? Velvalgte spørgsmål kan hjælpe os til at finde ud af hvad eleven personligt mener. (Ordsprogene 20:5) Lad os sige at vi studerer kapitlet „En livsform Gud synes  om“ i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? * Kapitlet kommer blandt andet ind på hvordan Gud ser på kønslig umoralitet, drukkenskab og løgn. Elevens svar viser måske at han forstår hvad Bibelen lærer, men er han også enig i det den lærer? Vi kunne spørge: „Synes du at de krav Gud stiller, er rimelige?“ Vi kunne også spørge: „Hvordan kan du gøre brug af disse oplysninger i dit liv?“ Vi må dog huske at være taktfulde og vise eleven tilbørlig respekt. Vi skulle aldrig stille spørgsmål der sætter eleven i forlegenhed. — Ordsprogene 12:18.

12-14. (a) På hvilke måder gjorde Jesus brug af sin evne til at anvende logiske ræsonnementer? (b) Hvilket logisk ræsonnement brugte Jesus da farisæerne påstod at det var ved Satan han uddrev dæmoner?

¹² Med sit fuldkomne sind var Jesus en mester i at ræsonnere med andre. Undertiden brugte han logiske argumenter for at gendrive sine modstanderes falske anklager, og i andre tilfælde brugte han overbevisende ræsonnementer for at lære sine disciple noget værdifuldt. Lad os tage nogle eksempler.

¹³ Efter at Jesus havde helbredt en der var dæmonbesat, blind og stum, sagde farisæerne anklagende: „Dette menneske uddriver ikke dæmonerne uden ved Beelzebub [Satan], dæmonernes hersker.“ De indrømmede altså at der skulle en overmenneskelig kraft til for at uddrive dæmonerne, men de tilskrev Satan denne kraft. Anklagen var ikke alene falsk, men også ulogisk. Jesus afslørede deres fejlagtige tankegang med ordene: „Ethvert rige som er kommet i splid med sig selv lægges øde, og ingen by og intet hus som er kommet i splid med sig selv vil bestå. På samme måde her: Hvis Satan uddriver Satan er  han kommet i splid med sig selv; hvordan kan hans rige da bestå?“ (Mattæus 12:22-26) Jesus sagde i virkeligheden: ’Hvis jeg bliver brugt af Satan, men ophæver noget han har gjort, så modarbejder Satan jo sine egne interesser og vil derfor ikke kunne bestå.’ Hvordan kunne de gendrive denne overbevisende argumentation?

¹⁴ Men Jesus var ikke færdig med at ræsonnere med dem. Da han vidste at nogle af farisæernes egne disciple havde uddrevet dæmoner, stillede han det enkle men virkningsfulde spørgsmål: „Hvis jeg uddriver dæmonerne ved hjælp af Beelzebub, ved hvem uddriver jeres sønner [eller: disciple] dem da?“ (Mattæus 12:27) Jesu argument var følgende: ’Hvis jeg uddriver dæmoner ved hjælp af kraft fra Satan, så må jeres disciple gøre brug af den samme kraft.’ Hvad kunne farisæerne sige? De ville aldrig indrømme at deres disciple handlede under indflydelse af Satan. Ved hjælp af deres egen fejlagtige måde at ræsonnere på tvang Jesus dem til at drage en meget ubehagelig konklusion. Gør det ikke et stærkt indtryk at læse om hvordan Jesus ræsonnerede med dem? Tænk så på hvilket indtryk det har gjort på skarerne der hørte Jesus! Hans personlighed og stemme må have givet hans ord endnu større vægt!

15-17. Giv et eksempel på hvordan Jesus brugte et „hvor langt snarere“-ræsonnement for at fremhæve sin Faders gode egenskaber.

¹⁵ Jesus brugte også logiske og overbevisende argumenter for at fremhæve sin Faders gode egenskaber. Han brugte ofte udtrykket „hvor langt snarere“ for at hjælpe sine tilhørere til at slutte fra en kendt sandhed til noget der måtte være endnu mere indlysende. Denne måde at ræsonnere på gør et dybt indtryk fordi den stiller tingene i relief. Lad os se på to eksempler.

¹⁶ Da disciplene engang havde anmodet Jesus om at lære dem at bede, beskrev han hvordan ufuldkomne forældre er villige til at give deres børn gode gaver. Han sagde derefter:  „Hvis altså I, skønt I er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor langt snarere vil da ikke Faderen i himmelen give hellig ånd til dem der beder ham!“ (Lukas 11:1-13) Jesus drager her en sammenligning. Hvis syndige jordiske forældre vil opfylde deres børns behov, hvor langt snarere vil vor himmelske Fader, der i enhver henseende er fuldkommen og retfærdig, da ikke give hellig ånd til sine loyale tilbedere der ydmygt nærmer sig ham i bøn!

¹⁷ Jesus brugte en lignende måde at ræsonnere på da han gav disciplene vejledning angående bekymringer. Han sagde: „Læg nøje mærke til at ravnene hverken sår eller høster, og de har hverken magasin eller forrådshus, og dog giver Gud dem føde. Hvor meget mere er I ikke værd end fuglene? Læg nøje mærke til hvordan liljerne vokser; de hverken slider eller slæber, og de spinder ikke; . . . Når Gud nu således klæder planterne på marken, som er her i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor langt snarere vil han da ikke sørge for tøj til jer, I småttroende!“ (Lukas 12:24, 27, 28) Hvis Jehova tager sig af fugle og blomster, hvor langt snarere vil han da ikke tage sig af mennesker der elsker og tilbeder ham! Med et sådant ræsonnement talte Jesus til sine tilhøreres hjerte.

18, 19. Hvordan kan vi ræsonnere med en der siger at han ikke tror på en Gud han ikke kan se?

¹⁸ I forkyndelsen ønsker vi at bruge sunde logiske argumenter når vi gendriver falske trosopfattelser. Vi vil også gerne bruge overbevisende ræsonnementer for at andre kan lære forskellige sider af Jehovas personlighed at kende. (Apostelgerninger 19:8; 28:23, 24) Skal vi da lære at bruge indviklede ræsonnementer? Nej. Det vi lærer af Jesus, er at enkle, logiske argumenter er de mest effektive.

¹⁹ Hvad kan vi for eksempel fremføre hvis en siger at han ikke tror på en Gud han ikke kan se? Vi kunne ræsonnere på grundlag af loven om årsag og virkning. Når vi lægger  mærke til en virkning, forstår vi at der må være en årsag. Vi kunne sige: „Hvis du befinder dig i et øde område og støder på et smukt hus som er velforsynet med fødevarer (virkning), vil du så ikke mene at der er nogen (årsag) der har bygget huset og fyldt skabene med mad? På samme måde når vi ser den iøjnefaldende plan og design i naturen og mængderne af fødevarer i Jordens ’spisekammer’ (virkning), vil det så ikke være fornuftigt at slutte at der er en eller anden som står bag (årsag)? Bibelen selv bruger dette ræsonnement: ’Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud.’“ (Hebræerne 3:4) Uanset hvor logiske ræsonnementer vi bruger, er det naturligvis ikke alle der vil lade sig overbevise. — 2 Thessaloniker 3:2.

20, 21. (a) Hvordan kan vi bruge et „hvor langt snarere“-ræsonnement for at fremhæve Jehovas egenskaber og handlemåde? (b) Hvad vil vi se nærmere på i det næste kapitel?

²⁰ Når vi underviser i forkyndelsen eller i menigheden,  kan vi også bruge et „hvor langt snarere“-ræsonnement for at fremhæve Jehovas egenskaber og handlemåde. Hvis vi for eksempel vil vise at læren om evig pine i et brændende helvede vanærer Gud, kunne vi sige: „Hvilken kærlig far vil straffe sit barn ved at holde dets hånd over en brændende flamme? Hvor langt mere frastødende vil tanken om et brændende helvede da ikke være for vor kærlige himmelske Fader!“ (Jeremias 7:31) Når vi vil forsikre en deprimeret trosfælle om Jehovas kærlighed, kunne vi sige: „Hvis Jehova anser selv en lille spurv for at være af værdi, hvor langt mere vil han da ikke elske og tage sig af hver eneste af sine jordiske tjenere, altså også dig!“ (Mattæus 10:29-31) Ved at ræsonnere på denne måde kan vi nå ind til andres hjerte.

²¹ Efter at have set nærmere på blot tre af de undervisningsmetoder Jesus brugte, forstår vi at betjentene som undlod at arrestere Jesus, ikke overdrev da de sagde: „Aldrig har noget andet menneske talt således.“ I det næste kapitel vil vi se på den undervisningsmetode som Jesus måske er bedst kendt for, nemlig hans brug af billeder, eller illustrationer.