1, 2. Hvad er den bedste indbydelse man kunne få, og hvilket spørgsmål kunne vi stille os selv?

 HVAD er den bedste indbydelse du nogen sinde har fået? Det kunne være en indbydelse til at overvære en speciel begivenhed, måske brylluppet mellem to som du holder særlig meget af. Eller det kunne være en indbydelse eller opfordring til at påtage dig et betydningsfuldt arbejde. Hvis du har fået en sådan indbydelse, har det uden tvivl fyldt dig med en særlig glæde; du har måske oven i købet følt dig beæret. Sandheden er dog at du har fået en endnu bedre indbydelse. Ja, det har hver eneste af os. Og måden hvorpå vi tager imod den, har afgørende betydning for os. Det er det vigtigste valg vi kommer til at træffe i vort liv.

² Hvad er det for en indbydelse? Det er en indbydelse der kommer fra Jesus Kristus, Gud den Almægtiges enestefødte søn, og den er omtalt i Bibelen. I Markus 10:21 læser vi Jesu ord: „Kom . . . og følg mig.“ Denne indbydelse gælder i realiteten os alle. Vi gør derfor klogt i at spørge os selv: ’Hvordan tager jeg imod den?’ Svaret skulle være indlysende. Hvem ville afslå en så betydningsfuld indbydelse? Men overraskende nok er det kun få der tager imod den. Hvordan kan det være?

3, 4. (a) Hvad kunne nogle måske have misundt den mand der kom til Jesus og stillede et spørgsmål om det evige liv? (b) Hvilke gode egenskaber har Jesus måske set hos den rige unge mand?

³ Lad os som eksempel tage en mand der fik denne indbydelse for omkring 2000 år siden. Han var højt anset og  havde i hvert fald tre ting som mennesker i almindelighed betragter som ønskværdige, ja, misundelsesværdige, nemlig ungdom, rigdom og indflydelse. Bibelen beskriver ham som ’en ung mand’, som „meget rig“ og som „en leder“. (Mattæus 19:20; Lukas 18:18, 23) Men der var noget andet af større betydning som kendetegnede denne unge mand. Han havde hørt om Jesus, den store Lærer, og syntes godt om det han havde hørt.

⁴ De fleste af folkets ledere på den tid viste ikke Jesus den respekt han fortjente. (Johannes 7:48; 12:42) Men denne unge mand var anderledes. Bibelen fortæller: „Da [Jesus] gik ud og fortsatte på sin vej, løb en hen og faldt på knæ for ham og spurgte ham: ’Gode lærer, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?’“ (Markus 10:17) Læg mærke til hvor ivrig manden var efter at tale med Jesus. Han løb hen til ham for øjnene af alle, ligesom en af de fattige eller dårligt stillede i folket kunne have gjort, og han knælede respektfuldt ned foran Jesus. Han havde altså en vis ydmyghed og var klar over sit åndelige behov, egenskaber Jesus satte pris på. (Mattæus 5:3; 18:4) Det var derfor ikke så mærkeligt at „Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham“. (Markus 10:21) Hvordan besvarede Jesus så den unge mands spørgsmål?

5. Hvordan svarede Jesus den rige unge mand, og hvordan véd vi at den ’ene ting’ han manglede, ikke var at han skulle være fattig? (Se også fodnoten).

⁵ Jesus viste i sit svar at hans Fader allerede havde givet oplysninger om hvordan man opnår evigt liv. Han henviste til Skriften, og den unge mand bekræftede at han trofast havde overholdt Moseloven. Men med sin usædvanlige evne til at se ind i et menneske så Jesus noget der lå dybere. (Johannes 2:25) Han så at den rige unge mand  havde et problem af åndelig art, et alvorligt problem, og han sagde derfor: „Én ting mangler hos dig.“ Hvad var denne ’ene ting’? Jesus sagde: „Gå hen og sælg alt hvad du har og giv det til de fattige.“ (Markus 10:21) Mente Jesus at man absolut skulle være fattig for at kunne tjene Gud? Nej. a Han tænkte på noget som var af endnu større betydning.

6. Hvilken indbydelse gav Jesus den rige unge mand, og hvad afslørede mandens svar om hans hjertetilstand?

⁶ For at vise hvad den unge mand manglede, gav Jesus ham en enestående mulighed. Han sagde til ham: „Kom . . . og følg mig.“ Tænk engang — den allerhøjeste Guds søn indbød på stående fod manden til at følge ham! Jesus gav ham også løfte om en storslået belønning. Han sagde: „Og du vil have værdier i himmelen.“ Greb den rige unge mand denne mulighed? Tog han imod indbydelsen? Beretningen lyder: „Han blev mismodig ved denne udtalelse og gik bedrøvet bort, for han havde mange ejendomme.“ (Markus 10:21, 22) Jesu uventede ord afslørede at der var noget galt med mandens hjertetilstand. Han var alt for stærkt knyttet til det han ejede, og uden tvivl også til den magt og indflydelse der var forbundet med det. Hans kærlighed til dét var sørgeligt nok langt større end hans kærlighed til Jesus. Den ’ene ting’ han manglede, var en helhjertet, selvopofrende kærlighed til Jesus og Jehova. Fordi den unge mand manglede denne kærlighed, sagde han nej til en enestående indbydelse! Men hvordan gælder indbydelsen dig?

7. Hvorfor kan vi være sikre på at Jesu indbydelse gælder os i dag?

 ⁷ Jesu indbydelse gjaldt ikke kun denne mand eller blot nogle få mennesker. Jesus sagde ved en anden lejlighed: „Hvis nogen ønsker at efterfølge mig, så lad ham . . . følge mig til stadighed.“ (Lukas 9:23) Læg mærke til at enhver kan blive en discipel af Jesus Kristus hvis vedkommende virkelig „ønsker“ det. Gud drager mennesker der af hjertet ønsker det, til sin søn. (Johannes 6:44) Ikke blot rige, ikke blot fattige, ikke blot nogle af en bestemt race eller nationalitet og ikke blot nogle som levede dengang, men alle får mulighed for at tage imod Jesu indbydelse. Så Jesu ord „Kom . . . og følg mig“ gælder også dig. Hvorfor skulle du nære dette ønske, og hvad indebærer det at følge Jesus?

8. Hvad har alle mennesker brug for, og hvad er grunden?

⁸ Der er en bestemt sandhed vi må erkende. Vi har et fundamentalt behov for en god leder. Det er ikke alle mennesker der indrømmer at de har dette behov, men det er der ikke desto mindre. Jehovas profet Jeremias blev inspireret til at nedfælde denne evige sandhed: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) Menneskene har hverken evne eller ret til at styre sig selv, og historien vidner i det store og hele om dårligt lederskab. (Prædikeren 8:9) På Jesu tid blev folket undertrykt, mishandlet og vildledt af dets ledere. Jesus sagde meget træffende at det jævne folk var „som får uden hyrde“. (Markus 6:34) Det samme gælder i dag. Både som gruppe betragtet og som enkeltpersoner har vi brug for en leder vi kan stole på og respektere. Opfylder Jesus dette behov? Det er der flere grunde til at han gør.

9. Hvad adskiller Jesus fra alle andre ledere?

⁹ For det første: Jesus var udvalgt af Jehova Gud. De fleste  ledere blandt menneskene vælges af andre mennesker der er ufuldkomne ligesom de selv, let bliver ført bag lyset og er tilbøjelige til at fejlbedømme en situation. Det gælder ikke Jesus. Det fortæller selve hans tilnavn. Ordet „Kristus“ betyder, ligesom ordet „Messias“, „den Salvede“. Ja, Jesus blev salvet, det vil sige specielt udnævnt til sit hellige embede, af ingen anden end universets suveræne Herre. Jehova Gud sagde om sin søn: „Se! Min tjener som jeg har udvalgt, min elskede, som min sjæl har godkendt! Jeg vil lægge min ånd på ham.“ (Mattæus 12:18) Ingen ved bedre end menneskenes Skaber hvilken leder vi har brug for. Jehovas visdom er ubegrænset, så vi har al mulig grund til at stole på hans valg. — Ordsprogene 3:5, 6.

10. Hvorfor er Jesu eksempel det bedste vi kan følge?

¹⁰ For det andet: Jesus var et fuldkomment eksempel til efterfølgelse og inspiration for os. Den bedste leder er i besiddelse af egenskaber som hans undersåtter kan beundre og efterligne. Han fører an ved sit eksempel og inspirerer andre til at blive bedre mennesker. Hvilke egenskaber respekterer du mest hos en leder? Mod? Visdom? Medfølelse? Udholdenhed under trængsler? Når du studerer beretningen om Jesu liv på jorden, vil du opdage at han havde netop disse egenskaber — og flere til. Som den der til fuldkommenhed genspejlede sin himmelske Fader, havde Jesus i fuldt mål de egenskaber der kendetegner Gud. Han var alt hvad et fuldkomment menneske skal være. I alt hvad Jesus gjorde, i alt hvad han sagde, og i hver følelse han gav udtryk for, finder vi derfor noget vi kan efterligne. Bibelen siger at „han efterlod [os] et forbillede så [vi] kan følge lige i hans fodspor“. — 1 Peter 2:21.

11. Hvordan viste Jesus at han var „den rigtige hyrde“?

¹¹ For det tredje: Jesus levede helt op til sin udtalelse: „Jeg er den rigtige hyrde.“ (Johannes 10:14) For dem der levede på  Bibelens tid, var dette et kendt billede. Hyrder arbejdede flittigt for at vogte de får de havde i deres varetægt. En ’rigtig hyrde’ ville sætte hjordens sikkerhed og velfærd over sin egen. Jesu forfader David var for eksempel hyrde i sin ungdom, og ved flere lejligheder satte han livet på spil for at beskytte og forsvare fårene mod et vildt dyr. (1 Samuel 17:34-36) Jesus gjorde endnu mere for at redde sine disciple. Han gav sit liv for dem. (Johannes 10:15) Hvor mange ledere er så selvopofrende?

12, 13. (a) Hvor nøje kender hyrden sine får, og hvordan kender fårene hyrden? (b) Hvorfor skulle vi ønske at blive ledet af den rigtige hyrde?

¹² Jesus var også „den rigtige hyrde“ på en anden måde. Han sagde: „Jeg kender mine får, og mine får kender mig.“ (Johannes 10:14) Tænk engang over det billede Jesus brugte. For den almindelige iagttager vil en flok får blot være en ubestemmelig masse af lodne skabninger. Hyrden, derimod, kender hvert enkelt får. Han ved hvilke moderfår der snart vil få brug for hans hjælp når de skal læmme, hvilke lam der stadig må bæres fordi de er for små og svage til selv at gå langt, og hvilke får der lige har været syge eller sårede. Fårene kender også deres hyrde. De kender hans stemme og forveksler den aldrig med nogen af de andre hyrders. Når de fornemmer på hans stemme at der er fare på færde, reagerer de hurtigt. Hvor han end går hen, følger de efter. Og han ved lige hvor han skal føre dem hen. Han ved hvor græsset er frodigt og grønt, hvor vandet i bækkene er friskt og klart, og hvor det er sikkert at græsse. Når han våger over dem, føler fårene at de er i sikkerhed og trygt kan stole på ham. — Salme 23.

¹³ Trænger vi ikke til en sådan leder? Den rigtige hyrde, Jesus Kristus, er kendt for at lede sine disciple på netop denne måde. Ingen er som han. Han lover at lede os så vi får et lykkeligt og tilfredsstillende liv nu og i al evighed.  (Johannes 10:10, 11; Åbenbaringen 7:16, 17) Vi har derfor brug for at vide nøjagtig hvad det indebærer at følge ham.

14, 15. Hvorfor er det ikke nok at sige at man er kristen, eller at hævde at man følelsesmæssigt er knyttet til Jesus Kristus, hvis man vil være en discipel af ham?

¹⁴ Millioner af mennesker i dag mener sikkert at de har taget imod Jesu indbydelse. De kalder sig jo kristne. De tilhører måske den kirke som deres forældre lod dem døbe i. Eller de hævder at de er følelsesmæssigt knyttet til Jesus og har antaget ham som deres personlige frelser. Men gør det dem til disciple af ham? Var det dét Jesus tænkte på da han indbød os til at komme og følge ham? Nej, der skal meget mere til.

¹⁵ Betragt engang kristenheden — den del af verden hvor de fleste bekender sig til kristendommen og hævder at de er kristne. Genspejler kristenheden Jesu Kristi lære? Ser vi ikke at der i denne del af verden findes had, undertrykkelse, kriminalitet og uretfærdighed ligesom i den øvrige verden? Den ansete hinduleder Mahatma Gandhi har engang sagt: „Jeg kender ingen som har gjort mere for menneskeheden end Jesus. Det er ikke kristendommen der er noget i vejen med.“ Og han tilføjede: „Det er jer kristne der er problemet. I gør ikke det mindste for at leve op til jeres egen lære.“

16, 17. Hvad er det der ofte mangler hos dem der hævder at de er kristne, og hvad kendetegner sande disciple af Jesus?

¹⁶ Jesus sagde at hans sande disciple ikke blot kunne kendes på hvad de sagde de var, eller på den etiket de hæftede på sig selv, men at de først og fremmest skulle kendes på deres gerninger. Han sagde for eksempel: „Ikke enhver som siger til mig: ’Herre, Herre,’ vil komme ind i himlenes  rige, men kun den der gør min himmelske Faders vilje.“ (Mattæus 7:21) Hvorfor er der så mange der siger at Jesus er deres Herre, men som ikke gør hans Faders vilje? Tænk på den rige unge mand. Som tilfældet var med denne mand, er den ’ene ting’ de såkaldte kristne mangler, en helhjertet kærlighed til Jesus og den der udsendte ham.

¹⁷ Hvordan kan det være? Hævder de millioner der kalder sig kristne, ikke også at de elsker Kristus? Det gør de uden tvivl. Men det er ikke nok at sige at man elsker ham. Jesus sagde: „Hvis nogen elsker mig, vil han overholde mit ord.“ (Johannes 14:23) Og idet han sammenlignede sig selv med en hyrde, sagde han: „Mine får hører min stemme, og jeg kender dem, og de følger mig.“ (Johannes 10:27) Ja, beviset på sand kærlighed til Jesus består ikke blot i ord eller følelser, men først og fremmest i gerninger.

18, 19. (a) Hvordan bør det indvirke på os at vi lærer Jesus nærmere at kende? (b) Hvad er formålet med denne bog, og hvordan kan den være til gavn for dem der længe har betragtet sig selv som disciple af Jesus?

¹⁸ Men hvoraf udspringer vore gerninger, vore handlinger? De udspringer af vort indre og genspejler den person vi er inderst inde. Det er her grunden skal lægges. Jesus sagde: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Hvis vi lærer Jesus rigtigt at kende og grunder over det vi lærer, vil det indvirke på vort hjerte. Vi vil komme til at elske ham mere og mere og få et stadig stærkere ønske om at følge ham.

¹⁹ Det er formålet med denne bog. Formålet er ikke at give en fuldstændig beretning om Jesu liv og tjeneste, men at hjælpe os til mere klart at se hvordan vi kan følge ham. b Den skal hjælpe os til at se ind i Skriftens spejl og spørge os  selv: ’Følger jeg virkelig Jesus?’ (Jakob 1:23-25) Du har måske længe betragtet dig selv som en der ledes af den rigtige hyrde. Men er det ikke sandt at vi alle kan gøre forbedringer? Bibelen giver følgende opfordring: „Bliv ved med at prøve jer selv, om I er i troen, bliv ved med at bedømme jer selv.“ (2 Korinther 13:5) Det er alle anstrengelserne værd at vi forvisser os om at vi virkelig lader os lede af vor kærlige Hyrde, Jesus Kristus, som Jehova selv har sat til at lede os.

20. Hvad vil vi se nærmere på i det næste kapitel?

²⁰ Det er vort håb at denne bog vil øge din kærlighed til Jesus og Jehova. Når denne kærlighed leder dig gennem livet, vil du opnå en fred og tilfredshed som er uden sidestykke i denne gamle verden, og du vil kunne lovprise Jehova for evigt fordi han har givet os den rigtige Hyrde. Vores studium af Jesu liv og tjeneste må naturligvis hvile på den rette grundvold. Derfor vil vi i kapitel 2 se nærmere på den plads Jesus indtager i Jehovas hensigt med sine skabninger.