Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Indledning

Indledning

Kære læser!

’Kom og følg mig.’ (Markus 10:21) Med disse ord indbyder Jesus også os i dag til at følge ham. Vil du tage imod denne indbydelse? Det vil få afgørende indflydelse på dit liv. Hvorfor?

Jehova sendte sin enestefødte søn til jorden for at han kunne give sit liv som en løsesum for os. ( Johannes 3:16) Ud over at dø for os har Jesus også vist os hvordan vi skal leve. I alt hvad han gjorde, forblev han trofast, bevarede sin integritet og glædede dermed sin Fader. Han viste os også hvordan vi kan komme til at ligne hans Fader. I alt hvad Sønnen sagde og gjorde, var det Faderens væsen og vilje der kom til udtryk. — Johannes 14:9.

Jesus efterlod os „et forbillede“ så vi kan følge „lige i hans fodspor“. (1 Peter 2:21) Hvis vi vil have et nærmere forhold til Jehova, have et meningsfyldt liv nu og vandre på vejen til evigt liv, må vi følge i Kristi fodspor.

Hvis vi skal det, må vi have kendskab til Jesu liv på jorden. Den skildring Bibelen giver af hans liv og gerning, fortjener et omhyggeligt studium. Det vil også give os anledning til at tænke over det han sagde og gjorde, og hjælpe os til at se hvordan vi kan efterligne og følge ham i ord og handling.

Måtte denne bog hjælpe dig til at vokse i kærlighed til Jehova og Jesus Kristus, og måtte denne kærlighed tilskynde dig til at følge lige i Kristi fodspor. Da vil du glæde Jehova nu og for evigt.

Udgiverne