1-3. (a) På hvilken måde forlod Jesus apostlene, og hvorfor var det ikke en vemodig afsked? (b) Hvorfor må vi have kendskab til det Jesus har været optaget af siden han vendte tilbage til himmelen?

 ELLEVE mænd er samlet på et bjerg. Med stor kærlighed og beundring betragter de en tolvte skikkelse. Han ser ud som et menneske, men det er den opstandne Jesus, som nu atter er den mægtigste af Jehovas åndesønner. For sidste gang mødes han med sine disciple her på Oliebjerget.

² Dette bjerg, som er et af en række kalkstensbjerge der ligger på den anden side af Kedrondalen lige over for Jerusalem, rummer et væld af minder for Jesus. Her ligger den lille by Betania, hvor han oprejste Lazarus. Fra det nærliggende Betfage havde han blot nogle få uger tidligere holdt sit indtog i Jerusalem ridende på et æselføl. Det er sandsynligvis også her Getsemane Have har ligget, det sted hvor han tilbragte de sidste kvalfulde timer før sin arrestation. På dette samme bjerg står han nu i begreb med at forlade sine nærmeste disciple og venner. Hans sidste ord til dem er opmuntrende og kærlige. Derpå løftes han op fra jorden! Apostlene står som naglet til stedet mens de ser efter deres elskede Herre og Mester idet han stiger op mod himmelen. Til sidst tager en sky ham bort fra deres øjne, og de ser ham ikke mere. — Apostelgerninger 1:6-12.

³ Hvilke følelser fylder apostlene ved denne afsked? Er det et vemodigt farvel? Egentlig ikke, for to engle som har vist sig, minder dem om at dette langtfra er afslutningen. (Apostelgerninger 1:10, 11) På mange måder er hans opstigning til himmelen blot en begyndelse. Bibelen lader  os ikke i uvidenhed om hvad der skete med Jesus derefter, og det er vigtigt at vi gør os klart hvad han har været optaget af siden han forlod jorden. Tænk på de ord Jesus sagde til Peter: „Bliv ved med at følge mig.“ (Johannes 21:19, 22) Vi må alle adlyde denne befaling, som ikke blot gælder midlertidigt, men hele livet. For at kunne adlyde den må vi forstå hvad Jesus foretager sig nu, og hvilke opgaver han har fået overdraget i himmelen.

4. Hvordan havde Bibelen på forhånd åbenbaret hvad der ville ske i himmelen efter at Jesus var vendt tilbage dertil?

⁴ Bibelen siger intet om den velkomst Jesus fik i himmelen, og hvordan han blev lykkeligt genforenet med sin Fader. Den har dog på forhånd fortalt hvad der ville ske kort efter at han var vendt tilbage til himmelen. Som vi ved, havde jøderne i mere end 1500 år regelmæssigt overværet en hellig ceremoni på forsoningsdagen. Én gang om året gik ypperstepræsten på denne dag ind i Det Allerhelligste i templet for at stænke blodet af forsoningsdagens ofre foran pagtens ark. Med denne handling forudskildrede ypperstepræsten hvad Messias ville gøre. Efter at Jesus var vendt tilbage til himmelen, opfyldte han én gang for alle dette profetiske billede. Han trådte frem for Jehovas majestætiske trone i himmelen — det helligste sted i universet — og frembar værdien af sit genløsningsoffer for Faderen. (Hebræerne 9:11, 12, 24) Tog Jehova imod dette offer?

5, 6. (a) Hvad viser at Jehova tog imod Kristi genløsningsoffer? (b) Hvem har gavn af genløsningen, og på hvilken måde?

⁵ Vi finder svaret ved at se på hvad der skete nogle få dage efter at Jesus var steget til himmelen. En lille gruppe på omkring 120 kristne var samlet i en sal ovenpå et sted i Jerusalem da der pludselig lød støj som af en voldsom vind der kom farende og fyldte hele huset. Tunger som af  ild viste sig over hovederne på de forsamlede, som blev fyldt med hellig ånd og begyndte at tale på andre sprog. (Apostelgerninger 2:1-4) Denne begivenhed betød at en ny nation var født, et åndeligt Israel, som var „en udvalgt slægt“ og „et kongeligt præsteskab“ der skulle gøre Guds vilje på jorden. (1 Peter 2:9) Det var tydeligt at Jehova Gud havde taget imod og godkendt Kristi genløsningsoffer. Udgydelsen af den hellige ånd var en af de første gavnlige virkninger af dette offer.

⁶ Kristi genløsningsoffer har lige siden været til gavn for Jesu disciple i hele verden. Uanset om vi hører til den „lille hjord“ af salvede, der skal regere med Kristus i himmelen, eller til de „andre får“, der skal leve under hans styre på jorden, har vi gavn af hans offer. (Lukas 12:32; Johannes 10:16) Det danner grundlaget for vort håb og for tilgivelsen af vore synder. Så længe vi har tro på dette offer og følger Jesus dag efter dag, kan vi have en ren samvittighed og et sikkert fremtidshåb. — Johannes 3:16.

7. Hvilken myndighed fik Jesus overdraget da han vendte tilbage til himmelen, og hvordan kan du støtte ham?

⁷ Hvad har Jesus været optaget af i himmelen siden han vendte tilbage dertil? Han har fået overdraget stor myndighed. (Mattæus 28:18) Jehova har indsat ham til at herske over den kristne menighed, en opgave han har udført med kærlighed og retfærdighed. (Kolossenserne 1:13) Som forudsagt har Jesus betroet ansvarsbevidste mænd at tage sig af hans hjord. (Efeserne 4:8) For eksempel udvalgte han Paulus til at være „apostel for nationerne“ og sendte ham ud for at forkynde den gode nyhed i et stort område. (Romerne 11:13; 1 Timoteus 2:7) Hen imod slutningen af det første århundrede sendte Jesus budskaber med ros, vejledning og tugt til syv menigheder i den romerske provins Asien. (Åbenbaringen, kapitlerne 2, 3)  Anerkender du Jesus som den kristne menigheds hoved? (Efeserne 5:23) For stadig at følge ham må du medvirke til at der råder en lydig og samarbejdsvillig ånd i din menighed.

8, 9. Hvilken myndighed fik Jesus overdraget i 1914, og hvilken betydning bør det få for de beslutninger vi træffer?

⁸ Jesus fik endnu større myndighed i 1914, hvor han blev indsat som konge i Jehovas messianske rige. Som følge heraf „udbrød [der] krig i himmelen“. Satan og hans dæmoner blev kastet ned til jorden, hvilket udløste en æra med veer. Det stigende antal krige, forbrydelser, terrorhandlinger, sygdomme, jordskælv og hungerkatastrofer der har hjemsøgt vor tids verden, er tegn på at Jesus nu hersker fra himmelen. Satan er dog stadig „denne verdens hersker“, men kun „en kort tidsperiode“. (Åbenbaringen 12:7-12; Johannes 12:31; Mattæus 24:3-7; Lukas 21:11) I mellemtiden giver Jesus mennesker i hele verden mulighed for at anerkende hans styre.

⁹ Det er livsvigtigt for os at vi stiller os på den messianske konges side. I alle de beslutninger vi daglig træffer, må vi søge hans godkendelse, ikke denne fordærvede verdens. Når han som er „Kongers Konge og Herrers Herre“, ser ud over menneskehedens verden, bliver hans retfærdige hjerte optændt af vrede, men det strømmer også over af glæde. (Åbenbaringen 19:16) Hvorfor?

10. Hvordan er Jesus af natur, men hvad fylder ham alligevel med retfærdig harme?

¹⁰ Ligesom sin Fader er vor Herre og Mester af natur lykkelig. (1 Timoteus 1:11) Som menneske var Jesus hverken kritisk eller svær at gøre tilpas. Dog er der meget på jorden i dag som må fylde ham med retfærdig harme. Han må i sandhed harmes på alle de religiøse organisationer der  falskeligt hævder at de tjener ham. Han sagde selv: „Ikke enhver som siger til mig: ’Herre, Herre,’ vil komme ind i himlenes rige, men kun den der gør min himmelske Faders vilje. Mange vil sige til mig på den dag: ’Herre, Herre, har vi ikke . . . gjort mange kraftige gerninger i dit navn?’ Og alligevel vil jeg da erklære over for dem: Jeg har aldrig kendt jer! Fjern jer fra mig, I som øver lovløshed.“ — Mattæus 7:21-23.

11-13. Hvorfor kunne nogle finde de ord mærkelige som Jesus henvendte til dem der havde gjort „mange kraftige gerninger“ i hans navn, og hvorfor er han vred? Illustrer det med et eksempel.

¹¹ Mange som kalder sig kristne, vil måske finde disse ord mærkelige. Hvorfor brugte Jesus så stærke ord over for nogle der har gjort „mange kraftige gerninger“ i hans navn? Kristenhedens kirker har stået bag velgørenhedsindsamlinger, hjulpet fattige, bygget hospitaler og skoler og gjort mange andre ting i samme retning. Men lad os bruge en illustration for bedre at forstå hvorfor de har fortjent Jesu vrede.

¹² En far og en mor må tage ud på en lille rejse. De kan ikke tage deres børn med, så de ansætter en til at passe børnene. Deres anvisninger til barnepigen er meget enkle: „Tag dig godt af børnene. Sørg for at de får mad, og at de er rene, og pas på at der ikke sker dem noget.“ Men da forældrene kommer tilbage, er de chokerede over at opdage at deres børn ingen mad har fået. De er snavsede og syge og har det i det hele taget ikke godt. De græder for at påkalde sig pigens opmærksomhed, men deres gråd går upåagtet hen. Hvorfor? Hun står oppe på en stige og er ved at pudse vinduer. De vrede forældre kræver en forklaring. Pigen svarer: „Se alt det jeg har gjort! Er vinduerne ikke flotte? Jeg har også foretaget nogle reparationer i huset. Alt det har jeg gjort for jer!“ Har forældrene det bedre af  den grund? Nej. De har aldrig bedt hende om at gøre alt det; hun skulle kun passe børnene. De er fyldt med harme over at pigen ikke har fulgt deres anvisninger.

¹³ Kristenhedens kirker har været som denne barnepige. Før Jesus forlod sine disciple, gav han dem påbud om at give folk åndelig føde ved at lære dem sandheden fra Guds ord og hjælpe dem til at være åndeligt rene. (Johannes 21:15-17) Men kristenhedens kirker har ulykkeligvis ikke adlydt Jesu påbud. De har ladet folk sulte åndeligt, forvirret dem med falsk lære og holdt dem i uvidenhed om grundlæggende bibelske sandheder. (Esajas 65:13; Amos 8:11) Selv deres forsøg på at gøre verden bedre kan næppe retfærdiggøre deres forsætlige ulydighed. I virkeligheden er denne verden som et hus der er dømt til nedrivning. Guds ord viser at Satans verden snart vil gå til grunde. — 1 Johannes 2:15-17.

14. Hvilket arbejde glæder Jesus i dag, og hvad er grunden?

¹⁴ På den anden side må det glæde Jesus at se ned fra himmelen på de millioner der er i færd med at efterkomme den befaling til at gøre disciple som han gav før han forlod jorden. (Mattæus 28:19, 20) Hvilket privilegium at være med til at glæde den messianske konge! Lad os være besluttede på aldrig at holde op med at hjælpe „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45) Til forskel fra kristenhedens præsteskab har denne lille gruppe af salvede brødre lydigt ført tilsyn med forkyndelsesarbejdet og samvittighedsfuldt givet Kristi får føde.

15, 16. (a) Hvilke følelser må det fremkalde hos Jesus at se mangelen på kærlighed i verden i dag, og hvordan ved vi det? (b) Hvordan har kristenheden gjort sig fortjent til Jesu vrede?

¹⁵ Vi kan være forvissede om at Kongen er fyldt med vrede over at se den mangel på kærlighed der hersker på jorden i dag. Vi kommer måske til at tænke på hvordan farisæerne kritiserede Jesus fordi han helbredte  på sabbatten. De var så hårdhjertede og stædige at de ikke kunne se ud over deres egen snæversynede fortolkning af Moseloven og den mundtlige lov. Jesu mirakler var til umådelig gavn for folket. Men den glæde, lindring og styrkelse af troen som disse mirakler udvirkede, betød intet for disse mænd. Hvilke følelser fremkaldte dette hos Jesus? Ved en lejlighed, fortælles det, så han rundt på dem „med vrede, dybt bedrøvet over deres hjertes ufølsomhed“. — Markus 3:5.

¹⁶ I dag ser Jesus langt mere der gør ham „dybt bedrøvet“. De religiøse ledere i kristenheden holder blindt fast ved ubibelske traditioner og dogmer. Desuden er de forbitrede over at den gode nyhed om Guds rige bliver forkyndt. Mange steder i verden har præster ophidset til voldsom forfølgelse af dem der oprigtigt søger at udbrede det budskab Jesus forkyndte. (Johannes 16:2; Åbenbaringen 18:4, 24) Samtidig opfordrer de medlemmerne af deres kirke til at gå i krig og tage andres liv — som om det ville behage Jesus!

17. Hvordan glæder Jesu sande disciple den messianske konge?

¹⁷ I modsætning hertil bestræber Jesu sande disciple sig for at vise deres medmennesker kærlighed. De forkynder den gode nyhed for „alle slags mennesker“, sådan som Jesus gjorde, selvom de møder modstand. (1 Timoteus 2:4) Og den kærlighed de viser hinanden, er meget tydelig; den er deres vigtigste kendetegn. (Johannes 13:34, 35) Ved at behandle deres trosfæller med kærlighed, respekt og værdighed viser de at de virkelig følger Jesus — og derved glæder de den messianske konge.

18. Hvad gør Jesus bedrøvet, og hvordan kan vi glæde ham?

¹⁸ Lad os også huske at det bedrøver Jesus når hans disciple ikke holder ud, når de lader deres kærlighed til Jehova blive kold og de holder op med at tjene ham. (Åbenbaringen  2:4, 5) Derimod glæder han sig over dem der holder ud til enden. (Mattæus 24:13) Lad os derfor altid holde os Jesu befaling for øje: „Bliv ved med at følge mig.“ (Johannes 21:19) I det næste afsnit skal vi se på nogle af de velsignelser som de der holder ud til enden, vil få del i.

19, 20. (a) Hvilke velsignelser opnår vi allerede nu ved at følge Jesus? (b) Hvordan bliver vores behov for en far opfyldt?

¹⁹ Vi vil opnå store velsignelser allerede nu ved at følge Jesus. Hvis vi antager Jesus Kristus som vor Herre og følger hans ledelse og eksempel, vil vi finde skatte som mennesker i verden leder forgæves efter. Vi vil have et arbejde at udføre som giver livet mening, vi vil få en familie af trosfæller der er forenede i et sandt kærlighedens bånd, og vi vil opnå en ren samvittighed og fred i sindet. Med andre ord: Vi vil få et rigt og tilfredsstillende liv. Ja, vi vil få mere end det.

²⁰ Jehova har i Jesus sørget for at de som nærer håb om evigt liv på jorden, får en „Evig Fader“. Han træder i stedet for vores første jordiske far, Adam, der så sørgeligt svigtede sine efterkommere. (Esajas 9:6, 7) Ved at vi tager imod Jesus som vores ’evige far’ og tror på ham, vil vi få et sikkert håb om evigt liv. Samtidig vil vi få et endnu nærmere forhold til Jehova Gud. At stræbe efter at følge Jesu eksempel dag efter dag vil være den bedste måde hvorpå vi kan adlyde den guddommelige befaling: „Bliv . . . Guds efterlignere, som elskede børn.“ — Efeserne 5:1.

21. Hvilket lys genspejler de der følger Kristus?

²¹ Det er et storslået privilegium at efterligne Jesus og hans Fader, Jehova. Derved genspejler vi et strålende lys. I en verden der er hyllet i mørke, hvor milliarder er vildledt af Satan og efterligner ham, genspejler vi der følger  Kristus, det mest strålende lys — lyset fra Bibelens sandheder, lys i form af gode kristne egenskaber og lys i form af ægte glæde, sand fred og virkelig kærlighed. Samtidig drages vi nærmere til Jehova, det højeste og største mål nogen fornuftbegavet skabning kan have.

22, 23. (a) Hvilke fremtidige velsignelser vil de der loyalt bliver ved med at følge Jesus, komme til at opleve? (b) Hvad skulle vi være besluttede på?

²² Tænk desuden på det Jehova vil gøre for os i fremtiden ved hjælp af sin messianske konge. Snart vil denne konge føre en retfærdig krig mod Satans onde tingenes ordning,  og hans sejr er sikker. (Åbenbaringen 19:11-15) Efter denne sejr begynder Kristi tusindårige styre over jorden. Hans himmelske regering vil lade de gavnlige virkninger af genløsningen tilflyde alle som forbliver trofaste, og de vil blive løftet op til fuldkommenhed. Forestil dig selv ung og stærk, med et strålende helbred, mens du arbejder lykkeligt sammen med en jordisk familie om at gøre denne jord til et paradis! Når de tusind år er til ende, vil Jesus overgive herredømmet til sin Fader. (1 Korinther 15:24) Hvis du bliver ved med loyalt at følge Kristus, vil du opleve en velsignelse så storslået at du næppe kan forestille dig den — „Guds børns herlige frihed“! (Romerne 8:21) Vi vil opnå alle de velsignelser Adam og Eva havde, men som de mistede. Som Jehovas jordiske sønner og døtre vil vi for evigt være befriet for mærket efter Adams synd. Ja, „døden skal ikke være mere“. — Åbenbaringen 21:4.

²³ Husker du den rige unge mand som blev omtalt i kapitel 1? Han afslog Jesu indbydelse: „Kom . . . og følg mig.“ (Markus 10:17-22) Begå ikke den samme fejl! Måtte du tage imod Jesu indbydelse med glæde og begejstring. Måtte du være besluttet på at holde ud og fortsat følge den rigtige Hyrde dag efter dag, år efter år, og opleve at se ham fuldbyrde Jehovas storslåede hensigt!