1, 2. Hvordan tilbringer Jesus sin sidste aften sammen med apostlene, og hvorfor er disse sidste timer så dyrebare for ham?

 DA JESUS samler sine disciple i en sal ovenpå i et hus i Jerusalem, ved han at det er hans sidste aften sammen med dem. Tiden er nær da han skal vende tilbage til sin Fader. Om blot nogle få timer vil han blive arresteret og hans tro prøvet som aldrig før. Men end ikke tanken om at han snart skal dø, kan afholde ham fra at tage sig af apostlenes behov.

² Jesus har forberedt apostlene på at han må forlade dem, men han har stadig meget at sige dem for at styrke dem til det der ligger foran. Han bruger derfor de sidste dyrebare timer på at lære dem noget der kan hjælpe dem til at forblive trofaste. Hans ord er nogle af de kærligste og mest fortrolige han nogen sinde har talt til dem. Hvorfor er Jesus mere bekymret for apostlene end for sig selv? Hvorfor er disse sidste timer sammen med dem så dyrebare for ham? Svaret er med ét ord: kærlighed. Han nærer dyb kærlighed til dem.

3. Hvordan ved vi at Jesus ikke ventede til den sidste aften med at vise sine disciple kærlighed?

³ Da apostelen Johannes flere årtier senere indledte den inspirerede beretning om begivenhederne denne aften, skrev han: „Før påskehøjtiden vidste Jesus at hans time var kommet til at gå bort fra denne verden til Faderen, og derfor, som han havde elsket sine egne der var i verden, elskede han dem nu lige til det sidste.“ (Johannes 13:1) Jesus ventede ikke til den aften med at bevise sin kærlighed til „sine egne“. Under hele sin tjeneste gav han på mange  forskellige måder bevis på sin kærlighed til dem. Det vil være gavnligt for os at se nærmere på nogle af disse måder, for ved at efterligne Jesus kan vi vise at vi er sande disciple af ham.

4, 5. (a) Hvorfor havde Jesus brug for tålmodighed over for sine disciple? (b) Hvordan reagerede Jesus da tre af hans apostle ikke kunne holde sig vågne sammen med ham i Getsemane Have?

⁴ Kærlighed er forbundet med tålmodighed. „Kærligheden er langmodig,“ siges der i Første Korintherbrev 13:4, og langmodighed betyder blandt andet at man tålmodigt bærer over med andre. Havde Jesus brug for tålmodighed i sit forhold til disciplene? Ja, det må man sige! Som vi så i kapitel 3, var apostlene længe om at lære ydmyghed. Mere end én gang diskuterede de hvem der var den største iblandt dem. Hvordan tog Jesus det? Blev han vred og irriteret og satte dem skarpt i rette? Nej, tålmodigt ræsonnerede han med dem, selv da der den sidste aften opstod „en heftig diskussion“ iblandt dem om netop dette spørgsmål. — Lukas 22:24-30; Mattæus 20:20-28; Markus 9:33-37.

⁵ Senere denne sidste aften, da Jesus gik ud til Getsemane Have sammen med de 11 trofaste apostle, blev hans tålmodighed sat på prøve endnu en gang. Da han var kommet ind i haven, efterlod han de otte af apostlene mens han tog Peter, Jakob og Johannes med sig længere ind i haven. „Min sjæl er dybt bedrøvet, ja til døden,“ sagde han. „Bliv her og hold jer vågne sammen med mig.“ Han gik lidt længere væk og begyndte at bede inderligt. Da han havde bedt længe, vendte han tilbage til de tre apostle. Og hvad fandt han? På dette tidspunkt hvor han stod over for sin største prøve, var de faldet i søvn! Men bebrejdede han dem fordi de ikke havde kunnet holde sig vågne? Nej, han formanede dem tålmodigt. Hans venlige ord viste at han forstod  deres svaghed og det pres de havde været udsat for. a „Ånden er naturligvis ivrig,“ sagde han, „men kødet er svagt.“ Jesus blev ved med at bære over med dem den aften, også da han kom og fandt dem sovende, ikke én, men to gange til. — Mattæus 26:36-46.

6. Hvordan kan vi efterligne Jesus i vort forhold til andre?

⁶ Det er opmuntrende at se at Jesus ikke opgav sine apostle. Hans tålmodighed bar til sidst frugt, for disse trofaste mænd lærte betydningen af at være både ydmyg og årvågen. (1 Peter 3:8; 4:7) Hvordan kan vi efterligne Jesus i vort forhold til andre? Ældstebrødre har især brug for at vise tålmodighed. En i menigheden kommer måske til en ældstebroder med et problem når broderen er træt eller er optaget af sine egne bekymringer. Undertiden er de som beder om hjælp, måske længe om at efterkomme de råd de får. Alligevel vil tålmodige ældste undervise „med mildhed“ og „behandle hjorden skånsomt“. (2 Timoteus 2:24, 25; Apostelgerninger 20:28, 29) Forældre bør også efterligne Jesus ved at være tålmodige, for børn kan somme tider være længe om at adlyde en vejledning eller irettesættelse. Kærlighed og tålmodighed vil hjælpe dem til ikke at give op med hensyn til at opdrage deres børn. Belønningen for en sådan tålmodighed er stor. — Salme 127:3.

7. På hvilke måder opfyldte Jesus sine disciples fysiske og materielle behov?

⁷ Kærlighed kommer til udtryk i uselviske gerninger. (1 Johannes 3:17, 18) Den „søger ikke sine egne interesser“. (1 Korinther 13:5) Det var kærlighed der fik Jesus til at opfylde sine disciples fysiske og materielle behov. Han  handlede ofte før de havde givet udtryk for at de manglede noget. Når han så at de var trætte, foreslog han at de tog med ham hen til et sted ’hvor de kunne være for sig selv og hvile sig lidt’. (Markus 6:31) Når han mærkede at de var sultne, tog han initiativ til at bespise dem — foruden de tusinder der var kommet for at høre ham. — Mattæus 14:19, 20; 15:35-37.

8, 9. (a) Hvad viser at Jesus var klar over sine disciples åndelige behov og sørgede for dem? (b) Hvordan viste Jesus en rørende omsorg for sin mor da han hang på pælen?

⁸ Jesus var også klar over sine disciples åndelige behov og sørgede for at opfylde det. (Mattæus 4:4; 5:3) Når han underviste, var han ofte specielt opmærksom på dem. Bjergprædikenen var i første række henvendt til disciplene. (Mattæus 5:1, 2, 13-16) Når han underviste ved hjælp af lignelser, forklarede han dem for disciplene når de var alene sammen med ham. (Markus 4:34) Jesus forudsagde at han ville udnævne ’en trofast og klog træl’ for at sikre at hans  disciple ville være velforsynede med åndelig føde i de sidste dage. Denne trofaste træl, som består af en lille gruppe af Jesu salvede brødre på jorden, har lige siden 1919 sørget for åndelig „mad i rette tid“. — Mattæus 24:45.

⁹ Den dag Jesus døde, viste han en ganske særlig og rørende omsorg for dem han elskede. Vi kan måske forestille os situationen. Jesus hænger på pælen, hvor han gennemgår de ulideligste smerter. For at kunne trække vejret har han sikkert måttet hæve sig op ved at støde fra med fødderne, men dette har været utrolig smertefuldt da vægten af hans legeme har hvilet på fødderne med naglegabene og hans sønderflængede ryg har skuret mod pælen. Det må have været svært og pinefuldt for ham at tale, for det kræver at man har kontrol over vejrtrækningen. Alligevel udtalte Jesus kort før han døde, nogle ord der vidnede om hans dybe kærlighed til sin mor. Da han så hende og apostelen Johannes stå i nærheden, sagde han, henvendt til moderen, med en stemme der var høj nok til at de  omkringstående kunne høre den: „Kvinde, se! Din søn!“ Og til Johannes sagde han: „Se! Din moder!“ (Johannes 19:26, 27) Jesus vidste at den trofaste apostel ville sørge ikke blot for Marias fysiske og materielle behov, men også for hendes åndelige behov. b

10. Hvordan kan forældre efterligne Jesus med hensyn til at tage sig af deres børns behov?

¹⁰ Det vil være gavnligt for omsorgsfulde forældre at tænke nærmere over Jesu eksempel. En far der elsker sin familie, vil sørge for den materielt. (1 Timoteus 5:8) Kærlige familieoverhoveder vil også sætte tid af til hvile og adspredelse for familien. Men det er endnu vigtigere at de sørger for deres børns åndelige behov. Hvordan kan de gøre det? Ved at sætte tid af til et regelmæssigt familiestudium og sørge for at disse studier er opbyggende og fornøjelige for børnene. (5 Mosebog 6:6, 7) Dertil kommer at forældrene både i ord og gerning vil lære børnene at forkyndelsen må indtage en vigtig plads i tilværelsen, og at forberedelsen til de kristne møder og overværelsen af dem også er en væsentlig del af gudsdyrkelsen. — Hebræerne 10:24, 25.

11. Hvad lærte Jesus sine disciple med hensyn til at tilgive?

¹¹ At kunne tilgive hører med til at vise kærlighed. (Kolossenserne 3:13, 14) Kærligheden „holder ikke regnskab med hver en forurettelse,“ siges der i Første Korintherbrev 13:5. Ved flere lejligheder lærte Jesus sine disciple hvor vigtigt det er at tilgive. Han opfordrede dem til at tilgive, „ikke indtil syv gange, men indtil syvoghalvfjerds gange“, det vil sige et ubegrænset antal gange. (Mattæus 18:21, 22) Han lærte dem at en der har syndet, skal tilgives  hvis vedkommende ændrer sind efter at være blevet irettesat. (Lukas 17:3, 4) Jesus var dog ikke som de hykleriske farisæere, der underviste ved deres ord alene; han underviste også ved det han gjorde. (Mattæus 23:2-4) Lad os se hvordan Jesus viste at han var villig til at tilgive, selv da en nær ven svigtede ham.

12, 13. (a) På hvilken måde svigtede Peter Jesus den aften Jesus blev arresteret? (b) Hvordan viste Jesus efter sin opstandelse at han gjorde mere end blot at tale om tilgivelse?

¹² Jesus havde et nært forhold til apostelen Peter, en mand som havde et stort hjerte, men som også til tider optrådte impulsivt. Jesus så Peters gode egenskaber og gav ham derfor visse tjenesteprivilegier. Sammen med Jakob og Johannes var Peter vidne til mirakler som de øvrige af de 12 apostle ikke fik at se. (Mattæus 17:1, 2; Lukas 8:49-55) Som tidligere nævnt var Peter en af de apostle som Jesus tog med længere ind i Getsemane Have den aften han blev arresteret. Men den selv samme aften da Jesus var blevet arresteret og taget i forvaring, forlod Peter og de øvrige apostle Jesus og flygtede. Senere viste Peter sig modig nok til at opholde sig i gården mens det ulovlige forhør over Jesus fandt sted. Men alligevel blev Peter derefter bange og begik en alvorlig fejl — tre gange løj han ved at sige at han overhovedet ikke kendte Jesus! (Mattæus 26:69-75) Hvordan reagerede Jesus? Hvordan ville vi have reageret hvis en nær ven af os svigtede os på samme måde som Peter svigtede Jesus?

¹³ Jesus var rede til at tilgive Peter. Han vidste at Peter var sønderknust på grund af sin synd. Ja, den angrende apostel „brød sammen og græd“. (Markus 14:72) Samme dag som Jesus var blevet oprejst, viste han sig for Peter, sandsynligvis for at trøste og opmuntre ham. (Lukas 24:34; 1 Korinther 15:5) På Pinsedagen, mindre end to måneder senere, viste Jesus Peter den store ære at det var ham der fik lov at stå frem og aflægge vidnesbyrd for skarerne i Jerusalem.  (Apostelgerninger 2:14-40) Lad os også huske at Jesus ikke bar nag til apostlene som gruppe betragtet fordi de havde forladt ham. Tværtimod kaldte han dem stadig — efter sin opstandelse — „mine brødre“. (Mattæus 28:10) Er det ikke tydeligt at Jesus gjorde mere end blot at tale om tilgivelse?

14. Hvorfor må vi lære at tilgive andre, og hvordan kan vi vise at vi er villige til at tilgive?

¹⁴ Som disciple af Kristus må vi lære at tilgive. Hvorfor? Fordi vi, til forskel fra ham, er ufuldkomne — ligesom dem der måske synder mod os. Nu og da kommer vi alle til kort i ord og gerning. (Romerne 3:23; Jakob 3:2) Ved at tilgive andre når der er grundlag for det, baner vi vej for at vore egne synder kan blive tilgivet af Gud. (Markus 11:25) Hvordan kan vi da vise at vi er villige til at tilgive dem som måske har syndet mod os? I mange tilfælde vil kærlighed hjælpe os til at se gennem fingre med mindre synder som andre begår mod os. (1 Peter 4:8) Når de som har gjort os uret, angrer af hjertet, sådan som Peter gjorde, vil vi efterligne Jesus og være villige til at tilgive. I stedet for at bære nag vil det være klogt af os at give slip på den forurettelse vi føler. (Efeserne 4:32) På den måde bidrager vi både til menighedens fred og til vor egen fred i sind og hjerte. — 1 Peter 3:11.

15. Hvorfor stolede Jesus på disciplene trods deres fejl?

¹⁵ Kærlighed og tillid går hånd i hånd. Kærligheden „tror alt“. c (1 Korinther 13:7) Jesus elskede disciplene, og derfor stolede han på dem selvom de var ufuldkomne. Han havde tillid til dem og troede på at de af hjertet elskede Jehova og ønskede at gøre hans vilje. Selv når de fejlede, tvivlede han  ikke på deres motiv. Da Jakob og Johannes åbenbart fik deres mor til at anmode Jesus om at de måtte få en plads ved siden af ham i hans rige, tvivlede han for eksempel ikke på deres loyalitet eller fratog dem deres hverv som apostle. — Mattæus 20:20-28.

16, 17. Hvilke ansvarsfulde opgaver overdrog Jesus til disciplene?

¹⁶ Som bevis på denne tillid gav Jesus disciplene ansvaret for at tage sig af forskellige opgaver. Ved to lejligheder da han mirakuløst bespiste skarerne, gav han disciplene til opgave at uddele maden. (Mattæus 14:19; 15:36) Før den sidste påskehøjtid gav han Peter og Johannes til opgave at gå ind til Jerusalem og gøre alt parat. De fik fat i lammet, vinen, det usyrede brød, de bitre urter og alt det andet der skulle bruges. Det var ikke nogen ubetydelig opgave, for ifølge Moseloven skulle påskehøjtiden fejres på en ganske bestemt måde, og Jesus måtte overholde Loven. Desuden brugte han senere samme aften vinen og det usyrede brød som vigtige symboler da han indstiftede højtiden til minde om sin død. — Mattæus 26:17-19; Lukas 22:8, 13.

¹⁷ Jesus overdrog sine disciple opgaver af endnu større betydning. Som tidligere nævnt gav han en lille gruppe af sine salvede disciple på jorden det store ansvar at uddele den åndelige føde. (Lukas 12:42-44) Han overdrog dem også den betydningsfulde opgave at forkynde og gøre disciple. (Mattæus 28:18-20) Selv nu hvor han er usynlig og hersker fra himmelen, har han betroet sin menighed på jorden til kvalificerede mænd og givet dem som gaver til menigheden. — Efeserne 4:8, 11, 12.

18-20. (a) Hvordan kan vi vise at vi stoler på og har tillid til vore trosfæller? (b) Hvordan kan vi følge Jesu eksempel med hensyn til at uddelegere opgaver? (c) Hvad vil vi se nærmere på i det næste kapitel?

¹⁸ Hvordan kan vi følge Jesu eksempel i vort forhold til andre? Det vil være et udtryk for kærlighed at stole på og have tillid til vore trosfæller. Lad os huske at kærligheden er positiv, ikke negativ. Når andre skuffer os — og det vil ske fra  tid til anden — vil kærlighed forhindre os i hurtigt at betvivle deres motiv. (Mattæus 7:1, 2) Hvis vi bevarer et positivt syn på vore trosfæller, vil vi behandle dem på en måde der er opbyggende og ikke nedbrydende. — 1 Thessaloniker 5:11.

¹⁹ Kan vi efterligne Jesus med hensyn til at uddelegere ansvar? Det vil være gavnligt for dem der har en ansvarsopgave i menigheden, at overdrage passende og meningsfyldte opgaver til andre i tillid til at de gør deres bedste. Erfarne ældste kan derved sørge for at kvalificerede yngre mænd som „tragter efter“ at være til hjælp i menigheden, får en nødvendig og værdifuld træning. (1 Timoteus 3:1; 2 Timoteus 2:2) Det har stor betydning, for efterhånden som Jehova intensiverer forkyndelsen og flere strømmer til, må der oplæres kvalificerede mænd til at tage sig af væksten. — Esajas 60:22.

²⁰ Jesus er det ypperste eksempel for os med hensyn til at vise kærlighed. Af alle de måder hvorpå vi bør følge ham, er det den der har størst betydning. I det næste kapitel vil vi se nærmere på det største udtryk for hans kærlighed til os, nemlig at han var villig til at give sit liv for os.