1-3. Hvad sker der da nogle bringer deres børn hen til Jesus, og hvad viser denne hændelse om hvordan han er?

 JESUS ved at afslutningen på hans jordiske tilværelse hastigt nærmer sig. Han har blot nogle få uger tilbage, og der er stadig meget at gøre. Han forkynder sammen med sine apostle i Peræa, et område øst for Jordanfloden. De er på vej sydpå, til Jerusalem, hvor Jesus vil holde sin sidste, dramatiske, påskehøjtid.

² Efter at Jesus mesterligt har besvaret et spørgsmål fra nogle religiøse ledere, opstår der røre blandt skarerne. Nogle bringer deres børn hen til ham. Der er åbenbart børn i forskellige aldre, for Markus bruger det samme ord om dem som han tidligere har brugt om et barn på 12 år, mens Lukas bruger et ord der gengives med „spædbørn“. (Lukas 18:15; Markus 5:41, 42; 10:13) Hvor der er børn, er der naturligt nok ofte en del støj og uro, og Jesu disciple taler strengt til forældrene, måske i den tro at Mesteren er for optaget til at ofre børnene opmærksomhed. Men hvad gør Jesus?

³ Da Jesus bliver klar over hvad der foregår, harmes han. På hvem? Børnene? Forældrene? Nej, på disciplene! Han siger: „Lad de små børn komme hen til mig; søg ikke at hindre dem, for Guds rige tilhører sådanne. Jeg siger jer som sandt er: Den som ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, vil slet ikke komme ind i det.“ Og derefter tager han børnene „i sine arme“ og velsigner dem. (Markus 10:13-16) Det ord Markus bruger for ’at tage i sine arme’, tyder på at Jesus kærligt tog børnene op i sin beskyttende favn. Det er altså tydeligt at Jesus er glad for børn. Men det viser også noget andet — at Jesus er venlig og imødekommende.

4, 5. (a) Hvad viser at Jesus var imødekommende? (b) Hvilke spørgsmål vil vi se nærmere på i dette kapitel?

 ⁴ Hvis Jesus havde været streng, utilnærmelig og stolt, ville børnene sikkert ikke have følt sig tiltrukket af ham, og deres forældre ville heller ikke have haft lyst til at nærme sig ham. Men når man forestiller sig situationen, kan man så ikke se forældrenes ansigter lyse af glæde over at denne venlige mand viser deres børn opmærksomhed, velsigner dem og derved anerkender at de har værdi i Guds øjne? Jo. Der er ingen tvivl om at Jesus, trods det tunge ansvar der hvilede på hans skuldre, forblev den mest imødekommende af alle — en det var let at komme i kontakt med.

⁵ Hvem andre syntes uden tvivl at Jesus var venlig og imødekommende? Hvad var det der gjorde at det var så let at henvende sig til ham? Og hvordan kan vi lære at være som Jesus i denne henseende? Lad os se nærmere på det.

6-8. Hvem færdedes Jesus som regel iblandt, og hvordan afveg hans holdning fra de religiøse lederes?

⁶ Når man læser evangelierne, forbavses man over så mange mennesker der flokkedes om Jesus. Gang på gang læser vi at store skarer fulgte ham. For eksempel: „Store folkeskarer fulgte ham, fra Galilæa“ og andre steder. „Store folkeskarer samledes om ham.“ „Da kom store folkeskarer til ham.“ „Store skarer gik nu med ham.“ (Mattæus 4:25; 13:2; 15:30; Lukas 14:25) Ja, Jesus var ofte omgivet af en mængde mennesker.

⁷ Som regel var det jævne mennesker der flokkedes om Jesus, dem som de religiøse ledere nedsættende kaldte „landets folk“. Farisæerne og præsterne sagde ligeud: „Denne folkemængde som ikke kender loven, de er forbandede.“ (Johannes 7:49) Senere rabbinske skrifter bekræfter at de havde denne holdning. Mange religiøse ledere betragtede de jævne mennesker med foragt. De ville ikke spise sammen  med dem, handle med dem eller omgås dem. Nogle påstod endda at mennesker som ikke kendte den mundtlige lov, ikke havde noget håb om en opstandelse! Mange af de fattige og dårligt stillede må have holdt sig på lang afstand af de religiøse ledere, som ikke indbød til at man spurgte dem om hjælp og vejledning. Men Jesus var anderledes.

⁸ Jesus færdedes naturligt blandt jævne mennesker. Han spiste sammen med dem, helbredte dem, underviste dem og gav dem håb. Jesus var naturligvis realistisk og vidste at de fleste ville sige nej til at tjene Jehova. (Mattæus 7:13, 14) Men han havde et positivt syn på hver eneste og så i mange en potentiel tilbeder af Jehova. Hvilken modsætning til de hårdhjertede præster og farisæere! Forbavsende nok var der dog både præster og farisæere som kom til Jesus, og flere af dem omvendte sig og blev disciple af ham. (Apostelgerninger 6:7; 15:5) Nogle af de velhavende og indflydelsesrige fandt også at det var let at henvende sig til Jesus. — Markus 10:17, 22.

9. Hvorfor fandt kvinderne at det var let at henvende sig til Jesus?

⁹ Kvinderne tøvede heller ikke med at henvende sig til Jesus. De må ofte have følt de religiøse lederes ydmygende foragt. Rabbinerne misbilligede i almindelighed at kvinder blev undervist. Faktisk var det ikke tilladt kvinder at vidne i en retssag, for de blev betragtet som upålidelige vidner. Rabbinerne havde oven i købet en bøn hvori de takkede Gud fordi de ikke var kvinder! Men en sådan foragt for kvinder fandtes ikke hos Jesus. Mange kom til ham, ivrige efter at lære. For eksempel ser vi Lazarus’ søster Maria sidde ved Jesu fødder, opslugt af at lytte til hans ord, mens hendes søster, Marta, var travlt optaget af at lave mad. Jesus roste Maria fordi hun havde valgt det vigtigste at være optaget af. — Lukas 10:39-42.

10. Hvordan var Jesus anderledes end de religiøse ledere i sin måde at behandle de syge på?

 ¹⁰ De syge flokkedes også om Jesus, selvom de var vant til at blive behandlet som udstødte af de religiøse ledere. Moseloven indeholdt forskrifter for at spedalske skulle sættes i karantæne af hensyn til smittefaren, men den gav ikke rum for at man behandlede dem uvenligt. (Tredje Mosebog, kapitel 13) Senere hed det imidlertid i rabbinernes regler at spedalske var lige så afskyelige som ekskrementer. Nogle religiøse ledere gik endog så vidt som til at kaste sten efter spedalske for at holde dem på afstand. Det er svært at forestille sig at nogle der blev behandlet sådan, havde mod til at nærme sig en lærer, men der var spedalske som kom til Jesus. En af dem udtalte de kendte ord, der vidnede om stor tro: „Herre, hvis blot du vil, kan du gøre mig ren.“ (Lukas 5:12) I det næste kapitel får vi at vide hvad Jesus gjorde. Lad det her være tilstrækkeligt at sige at der næppe kunne gives noget større bevis på hvor hjælpsom og imødekommende Jesus var.

11. Hvilket eksempel viser at de der var tynget af skyld, følte at de frit kunne komme til Jesus, og hvorfor er det vigtigt?

¹¹ De som var tyngede af skyldfølelse, nærmede sig også frimodigt Jesus. Tænk for eksempel på den situation da Jesus spiste hos en farisæer. En kvinde der var kendt for at være en synder, kom ind og knælede grædende ved Jesu fødder, fyldt af skyldfølelse. Hun vædede hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår. Mens Jesu vært veg tilbage i afsky og i sit indre fordømte Jesus fordi han lod kvinden nærme sig ham, talte Jesus venligt til hende, roste hende for hendes oprigtige anger og forsikrede hende om Jehovas tilgivelse. (Lukas 7:36-50) I dag har mennesker der er tynget af skyldfølelse, mere end nogen sinde brug for at føle at de frit kan komme til dem der er i stand til at  hjælpe dem med at få et godt forhold til Gud. Hvad var det der gjorde det let at nærme sig Jesus?

12. Hvorfor er det ikke overraskende at det var let at nærme sig Jesus?

¹² Vi husker at Jesus til fuldkommenhed efterlignede sin elskede himmelske Fader. (Johannes 14:9) Bibelen minder os om at Jehova „ikke er langt borte fra en eneste af os“. (Apostelgerninger 17:27) Som den der „hører bøn“, er han altid villig til at tage imod og høre på sine trofaste tjenere og alle andre der oprigtigt ønsker at finde ham og tjene ham. (Salme 65:2) Tænk at den mægtigste og mest betydningsfulde person i hele universet også er den det er lettest at få adgang til! Ligesom sin Fader elsker Jesus menneskene. I de følgende kapitler vil vi se nærmere på denne dybe kærlighed. Det var let at nærme sig Jesus, og det skyldtes først og fremmest at hans kærlighed til menneskene var så iøjnefaldende. Lad os betragte nogle af de egenskaber hos Jesus der vidnede om denne kærlighed.

13. Hvordan kan forældre efterligne Jesus?

¹³ Folk mærkede hurtigt at Jesus var personligt interesseret i dem, og denne personlige interesse bevarede han, selv under pres. Som vi allerede har set da forældrene kom med deres børn til ham, var Jesus venlig og imødekommende selvom han var optaget og havde meget at tænke på. Hvilket eksempel for forældre! Det er en stor opgave at opdrage børn i vore dages verden, og det er vigtigt for børnene at mærke at deres forældre har tid til dem. Hvis du har børn, ved du at der er tidspunkter hvor du har for travlt til at vise dem al den opmærksomhed de har behov for. Men det vil være godt hvis du kan forsikre dem om at du vil sige til så snart du har tid. Og når du så holder dit løfte, vil de lære at tålmodighed lønner sig. De lærer også at de altid kan komme til dig, uanset hvad der er problemet.

14-16. (a) Hvilken situation fik Jesus til at gøre sit første mirakel, og hvorfor var det et mirakel? (b) Hvad fortæller Jesu mirakel i Kana om ham, og hvad kan forældre lære af det?

 ¹⁴ Jesus lod folk forstå at det der bekymrede dem, betød noget for ham. Som eksempel kan vi tage det første mirakel Jesus udførte. Han var indbudt til et bryllup i Kana i Galilæa. Så opstod der en pinlig situation — vinen slap op! Jesu mor, Maria, fortalte Jesus hvad der var sket. Og hvad gjorde han? Han lod tjenerne fylde seks store stenkar med vand. Da man bragte en prøve hen til skafferen — den mand som havde overopsynet med bordene og maden — for at han kunne smage på den, konstaterede han at det var god vin. Var det et trick Jesus havde udført, ligesom en tryllekunstner? Nej, vandet var virkelig „blevet til vin“. (Johannes 2:1-11) At kunne omdanne én ting til en anden er noget mennesker længe har ønsket at kunne gøre. Alkymister har i århundreder prøvet at omdanne bly til guld, men har aldrig haft held til det — skønt bly og guld er grundstoffer der ligner hinanden meget. * Hvad med vand og vin? Kemisk er vand ret simpelt, nemlig en forbindelse af blot to grundstoffer. Vin, derimod, indeholder næsten et tusind bestanddele, mange af dem ret komplicerede. Hvorfor udførte Jesus et så forunderligt mirakel på grund af noget så banalt som at vinen var sluppet op ved en bryllupsfest?

¹⁵ Problemet var ikke uden betydning for bruden og brudgommen. I Mellemøsten var gæstfrihed over for indbudte gæster dengang af største vigtighed. At vinen slap op ved brylluppet, ville have bragt bruden og brudgommen i stor forlegenhed og kastet en skygge over deres bryllupsdag og mindet om den i årene efter. Problemet var af betydning  for dem, og det var det også for Jesus. Så han gjorde noget ved det. Kan du se hvorfor folk kom til ham med deres bekymringer?

¹⁶ Igen kan forældre lære noget her. Hvad gør du hvis dit barn kommer til dig med et eller andet problem? Du er måske fristet til at afvise det som noget der er mindre væsentligt. Du ler måske oven i købet ad det. I sammenligning med dine egne problemer synes barnets problem blot at være en bagatel. Men husk at det ikke er nogen bagatel for barnet! Hvis det har betydning for en du holder meget af, skulle det så ikke også have betydning for dig? Hvis dit barn kan føle at du nærer oprigtig interesse for de problemer og bekymringer det har, vil barnet tillidsfuldt komme til dig med dem.

17. Hvordan var Jesus et godt eksempel med hensyn til at vise mildhed, og hvorfor er denne egenskab et tegn på styrke?

¹⁷ Som vi så i kapitel 3, var Jesus mild og ydmyg. (Mattæus  11:29) Mildhed er en smuk egenskab, et stærkt bevis på den ydmyghed der findes i et menneskes hjerte. Den er en del af Guds hellige ånds frugt og er nært forbundet med den visdom der kommer fra Gud. (Galaterne 5:22, 23; Jakob 3:13) Selv når Jesus blev stærkt provokeret, bevarede han fuld kontrol over sig selv. Hans mildhed var alt andet end svaghed. En bibelforsker har sagt om denne egenskab: „Bag blidheden [eller: mildheden] skjuler sig stålets styrke.“ Er det ikke rigtigt at der skal styrke til for at beherske sit temperament og behandle andre med mildhed? Men med Jehovas hjælp kan vi efterligne Jesus og vise mildhed, og det vil gøre det lettere for andre at henvende sig til os.

18. Hvilken hændelse vidner om Jesu rimelighed, og hvorfor mener du at denne egenskab vil gøre det lettere for folk at henvende sig til en?

¹⁸ Jesus var rimelig. Da Jesus var i Tyrus, henvendte en kvinde sig til ham fordi hendes datter var „slemt dæmonbesat“. På tre forskellige måder gav Jesus til kende at han ikke var indstillet på at gøre det hun bad om. For det første svarede han hende ikke. For det andet gav han hende en grund til at han ikke ville gøre det hun bad om. Og for det tredje brugte han en illustration som gjorde hans svar endnu tydeligere. Men var han kølig og afvisende? Lod han hende forstå at hun befandt sig på farlig grund ved at modsige ham, en så betydningsfuld mand? Nej, kvinden følte sig tydeligvis tryg. Hun bad ikke alene om hjælp, men hun blev også ihærdigt ved, selvom han tydeligt viste at han ikke var villig til at hjælpe. Jesus så den bemærkelsesværdige tro der lå bag hendes ihærdighed, og han helbredte hendes datter. (Mattæus 15:22-28) Der er ingen tvivl om at Jesu rimelighed og hans villighed til at lytte og give efter når det var på sin plads, tilskyndede folk til at nærme sig ham!

19. Hvordan kan vi vide om vi er imødekommende?

¹⁹ Folk betragter som regel sig selv som imødekommende. Nogle i ledende stillinger roser sig for eksempel af at deres underordnede altid frit kan komme til dem. Bibelen indeholder dog denne talende advarsel: „Mange mennesker udråber deres egen loyale hengivenhed, men hvem finder en pålidelig mand?“ (Ordsprogene 20:6) Det er så let at sige at vi er venlige og imødekommende, men hører vi virkelig til dem der efterligner denne side af Jesu kærlighed? Svaret ligger nok ikke så meget i hvordan vi betragter os selv, men i hvordan andre betragter os. Paulus sagde: „Lad jeres rimelighed blive kendt for alle mennesker.“ (Filipperne 4:5) Vi gør vel i at spørge os selv: ’Hvordan opfatter andre mig? Hvad er jeg kendt for?’

20. (a) Hvorfor er det vigtigt for ældste at være imødekommende? (b) Hvorfor skal vi være rimelige i det vi forventer af de ældste i menigheden?

²⁰ Kristne ældste bestræber sig for at være imødekommende og lette at tale med. De har et oprigtigt ønske om at leve op til beskrivelsen i Esajas 32:1, 2: „Hver af dem skal være som et læ mod vinden og et skjul mod uvejrsregnen, som vandstrømme i et ørkenland, som et vældigt klippebjergs skygge i et udtørret land.“ En ældste kan kun yde en sådan beskyttelse og lindring og være så opmuntrende og forfriskende hvis han er imødekommende.  Det er ikke altid let, for de ældste har mange ting at tage sig af, og vi lever i kritiske tider. Men de bør aldrig give andre det indtryk at de har for travlt til at tage sig af Jehovas får. (1 Peter 5:2) De andre medlemmer af menigheden vil på deres side prøve at være rimelige i deres krav til disse trofaste mænd ved at have en ydmyg indstilling og være samarbejdsvillige. — Hebræerne 13:17.

21. Hvad bør forældre bestræbe sig for i opdragelsen af deres børn, og hvad vil vi se nærmere på i det næste kapitel?

²¹ Forældre vil altid bestræbe sig for at have tid til deres børn. Der står meget på spil! De ønsker at deres børn skal vide at de altid trygt kan komme til deres far eller mor og betro sig til dem. De må derfor bestræbe sig for at være milde og rimelige og ikke overreagere når børnene fortæller noget de har gjort forkert, eller når de afslører en forkert tankegang. I deres tålmodige opdragelse af børnene vil de bestræbe sig for at have en åben kommunikation. Ja, vi ønsker alle at være imødekommende ligesom Jesus. I det næste kapitel vil vi se nærmere på Jesu dybe medfølelse, en af de egenskaber der i høj grad viste hvor hjælpsom og imødekommende han var.