1, 2. Hvorfor glæder det en kærlig far at se sin søn adlyde ham, og hvorfor kan det sammenlignes med den glæde Jehova føler?

 EN FAR ser ud ad vinduet og får øje på sin lille søn der leger udenfor med nogle kammerater. Bolden triller fra ham og ud på gaden. Drengen følger den længselsfuldt med øjnene. En af kammeraterne siger at han skal løbe ud på gaden og hente den, men drengen ryster på hovedet. „Det må jeg ikke,“ siger han. Faderen smiler tilfreds og glæder sig.

² Hvorfor gør han det? Fordi han har sagt til sin søn at han ikke må løbe ud på gaden. Når faderen ser at drengen adlyder hans ord — selvom drengen ikke ved at faderen iagttager ham — er han klar over at sønnen er ved at lære lydighed, og det er til gavn for sønnen. Denne far har det på samme måde som vores himmelske Fader, Jehova, der ved at hvis vi skal bevare troen og opnå den skønne fremtid han har tiltænkt os, må vi lære at stole på ham og adlyde ham. (Ordsprogene 3:5, 6) Netop derfor har han sendt os den bedste af alle jordiske lærere.

3, 4. Hvordan gik det til at Jesus ’lærte lydighed’ og blev „gjort fuldkommen“?

³ Bibelen siger noget om Jesus som måske vil forbavse os: „Skønt han var søn, lærte han lydighed af det han led; og efter at han var blevet gjort fuldkommen, blev han ansvarlig for evig frelse for alle dem som adlyder ham.“ (Hebræerne 5:8, 9) Denne søn havde eksisteret i umådelige tidsaldre i himmelen. Han havde set Satan og andre engle gøre oprør mod Gud, men denne førstefødte søn sluttede sig ikke til dem i oprøret. Ifølge profetien sagde han: „Jeg var ikke opsætsig.“ (Esajas 50:5) Hvordan kan det da siges om ham, denne fuldkomment lydige søn, at han ’lærte lydighed’? Og  hvordan kan en allerede fuldkommen skabning ’gøres fuldkommen’?

⁴ Det kan illustreres på følgende måde: En soldat har et sværd af jern. Det er smukt forarbejdet og fuldkomment i sin form, men det har aldrig været prøvet i kamp. Imidlertid udskifter soldaten sværdet med et der er lavet af et stærkere metal, hærdet stål. Dette nye sværd har allerede vist sig effektivt i kamp. Var det ikke et klogt bytte? På samme måde med Jesus. Før han kom til jorden, var hans lydighed fejlfri, uden plet. Men efter at han havde levet her, var hans lydighed af en helt anden støbning. Den var nu prøvet, hærdet, så at sige. Han havde bevist den ved prøver som han aldrig ville være kommet ud for i himmelen.

5. Hvorfor var Jesu lydighed af så stor betydning, og hvad vil vi se på i dette kapitel?

⁵ Det var af største betydning at Jesus viste lydighed da han kom herned til jorden. Som „den sidste Adam“ kom han til jorden for at gøre det som ’den første Adam’ ikke gjorde, nemlig at forblive lydig mod Jehova Gud, selv under prøve. (1 Korinther 15:45) Denne lydighed var ikke noget Jesus viste rent mekanisk. Han adlød af hele sit hjerte, af hele sin sjæl og af hele sit sind. Og han gjorde det med glæde. At gøre Faderens vilje var vigtigere for ham end mad! (Johannes 4:34) Hvad vil hjælpe os til at efterligne Jesu lydighed? Lad os først se på det der motiverede ham. Hvis vi opelsker de samme motiver som dem der drev Jesus, vil det hjælpe os til at modstå fristelse og til at gøre Guds vilje. Derefter vil vi se på hvad det medfører at vise en lydighed som den der kendetegnede Jesus.

6, 7. Nævn noget af det som motiverede Jesus til lydighed.

⁶ Jesu lydighed udsprang af det der boede i hans hjerte. Som vi så i kapitel 3, var Jesus ydmyg af hjertet. En stolthed som skyldes hovmod, får et menneske til at betragte  lydighed med foragt, hvorimod ydmyghed hjælper en til villigt at adlyde. (2 Mosebog 5:1, 2; 1 Peter 5:5, 6) Desuden var Jesu lydighed motiveret af det han elskede, og det han hadede.

⁷ Frem for alt nærede Jesus kærlighed til sin himmelske Fader, Jehova. Denne kærlighed vil blive behandlet mere indgående i kapitel 13. Den var årsag til Jesu gudsfrygt. Hans kærlighed til Jehova var så stærk og hans ærefrygt for ham så dyb at han ikke ønskede at mishage sin Fader. Hans gudsfrygt var en af grundene til at han blev bønhørt. (Hebræerne 5:7) Denne egenskab vil også kendetegne ham som den messianske konge. — Esajas 11:3.

8, 9. Hvordan var Jesu indstilling til retfærdighed og ugudelighed, sådan som det var profeteret? Giv eksempler.

⁸ Kærlighed til Jehova indbefatter had til det Jehova hader.  Læg for eksempel mærke til denne profeti som gjaldt den messianske konge: „Du elsker retfærdighed, og du hader ugudelighed. Derfor har Gud, din Gud, salvet dig med glædens olie frem for dine partnere.“ (Salme 45:7) Jesu „partnere“ var de øvrige konger i Davids kongelige slægtslinje. Mere end nogen af de andre konger havde Jesus grund til at glæde sig over sin salvelse. Hvorfor? Fordi hans belønning er langt større end deres, og hans kongedømme til langt større gavn. Han belønnes fordi hans kærlighed til retfærdighed og hans had til ugudelighed motiverede ham til at adlyde Gud i alt.

⁹ Hvordan kom Jesu indstilling til retfærdighed og ugudelighed til udtryk? Ja, hvordan reagerede han for eksempel da hans disciple kom tilbage efter at de havde adlydt ham og var gået ud for at forkynde og var blevet velsignet? Han blev „usigelig glad“. (Lukas 10:1, 17, 21) Og hvad gjorde han da indbyggerne i Jerusalem igen og igen havde afvist hans kærlige forsøg på at hjælpe dem? Han græd over byens oprørskhed. (Lukas 19:41, 42) Jesus nærede dybe følelser med hensyn til både en ret og en uret adfærd.

10. Hvilken indstilling vil vi bestræbe os for at få med hensyn til rette og urette gerninger, og hvad kan hjælpe os i den henseende?

¹⁰ At tænke over Jesu indstilling vil hjælpe os til at ransage vore egne motiver til at adlyde Jehova. Selvom vi er ufuldkomne, kan vi opelske en inderlig kærlighed til gode gerninger og et stærkt had til en uret adfærd. Vi må bede Jehova om hjælp til at få den samme indstilling som han og hans søn. (Salme 51:10) Samtidig må vi undgå enhver påvirkning som kunne svække os. Det er vigtigt at være omhyggelig med sit valg af underholdning og dem man omgås. (Ordsprogene 13:20; Filipperne 4:8) Hvis vi opelsker kristne motiver, vil vores lydighed ikke blive noget påtaget. Vi vil gøre det der er ret, fordi vi elsker det, og vi vil undgå urette gerninger fordi vi hader dem, ikke fordi vi er bange for at blive opdaget.

11, 12. (a) Hvad skete der på et tidligt tidspunkt under Jesu jordiske tjeneste? (b) Hvordan gik Satan underfundigt til værks med sin første fristelse?

¹¹ Med hensyn til at hade synd blev Jesus prøvet på et tidligt tidspunkt under sin jordiske tjeneste. Efter sin dåb tilbragte han 40 dage og nætter i ørkenen uden at få mad. Hen imod slutningen af denne periode kom Satan for at friste ham. Læg mærke til hvor udspekuleret Djævelen var. — Mattæus 4:1-11.

¹² Satan sagde først: „Hvis du er søn af Gud, så sig til disse sten at de skal blive til brød.“ (Mattæus 4:3) Hvordan havde Jesus det efter at han havde fastet så længe? Bibelen siger at han følte sult. (Mattæus 4:2) Satan benyttede sig derfor af Jesu naturlige behov for mad, idet han uden tvivl med fuldt overlæg ventede indtil Jesus var i en fysisk svækket tilstand. Læg også mærke til den spottende måde Satan udtrykte sig på: „Hvis du er søn af Gud.“ Satan vidste udmærket at Jesus var „al skabnings førstefødte“. (Kolossenserne 1:15) Alligevel lod Jesus sig ikke provokere til at gå imod Guds bud. Han vidste at det ikke var Guds vilje at han skulle bruge sin magt i selvisk øjemed. Jesus nægtede derfor at gøre som foreslået af Satan og viste således at han ydmygt stolede på at Jehova ville lede ham og dække hans behov. — Mattæus 4:4.

13-15. (a) Hvordan fristede Satan Jesus anden og tredje gang, og hvordan var Jesu reaktion? (b) Hvordan ved vi at Jesus altid måtte være på vagt over for Satan?

¹³ I forbindelse med den anden fristelse tog Satan Jesus og stillede ham højt oppe på muren omkring templet, på en af templets tinder. Behændigt fordrejede han Guds ord og prøvede at få Jesus til at stille sin magt til skue ved at kaste sig ud fra muren så englene måtte redde ham. Hvis skarerne i templet så et sådant mirakel, ville de så vove at tvivle på at Jesus var den lovede Messias? Og hvis skarerne anerkendte Jesus som Messias på grundlag af en sådan magtdemonstration,  ville han så ikke undgå en masse vanskeligheder og besvær? Måske. Men Jesus vidste at det var Jehovas vilje at den lovede Messias skulle gøre sin gerning i ydmyghed og ikke skulle overbevise folk ved hjælp af en sådan dramatisk forestilling. (Esajas 42:1, 2) Atter nægtede Jesus at gå imod Jehova. Berømmelse virkede ikke tillokkende på ham.

¹⁴ Hvad så med magt som lokkemiddel? I sit tredje forsøg tilbød Satan Jesus alle verdens riger hvis han ville kaste sig ned og udføre en enkelt tilbedelseshandling over for Satan. Overvejede Jesus alvorligt Satans tilbud? „Forsvind, Satan!“ lød hans svar. Og han tilføjede: „For der står skrevet: ’Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.’“ (Mattæus 4:10) Intet ville nogen sinde få Jesus til at tilbede en anden gud. Intet tilbud om magt og indflydelse i denne verden kunne få ham til at begå nogen form for ulydighed.

¹⁵ Gav Satan op? Han forlod rigtignok Jesus da denne befalede ham at forsvinde. Men Lukasevangeliet fortæller at Djævelen trak sig bort fra ham „indtil en bedre tid“. (Lukas 4:13) Ja, Satan ville finde andre muligheder for at prøve og friste Jesus lige indtil enden. Bibelen siger at Jesus blev „prøvet i alle henseender“. (Hebræerne 4:15) Så Jesus måtte hele tiden være på vagt; det må vi også være.

16. Hvordan frister Satan Guds tjenere i dag, og hvordan kan vi afvise hans forsøg på at friste os?

¹⁶ Satan udsætter stadig Guds tjenere for fristelse, og vores ufuldkommenhed gør os desværre ofte til et let bytte. Satan appellerer snedigt til vores selviskhed, stolthed og magtbegær. Ved at bruge materialisme som lokkemad kan Satan endda benytte sig af alle tre ting på én gang! Det er vigtigt at vi indimellem standser op og ærligt ransager os selv. Vi gør klogt i at tænke over ordene i Første Johannesbrev 2:15-17. Vi kan da spørge os selv om verdens kødelige begær, længselen efter materielle goder og ønsket om at gøre indtryk på andre i nogen grad har svækket kærligheden til vor himmelske  Fader. Vi må minde os selv om at denne verden er ved at forsvinde, ligesom dens hersker, Satan Djævelen. Lad os afvise hans snedige forsøg på at lokke os til at synde! Måtte vi følge vor Herres og Mesters eksempel, for „han begik ikke synd“. — 1 Peter 2:22.

17. Hvordan forholdt det sig med Jesu lydighed over for hans Fader, og hvad vil nogle måske indvende?

¹⁷ Lydighed indbefatter langt mere end at afholde sig fra synd. Det indbefatter aktiv handling. Jesus gjorde alt det Faderen gav ham påbud om. Han sagde selv: „Jeg gør altid det han synes om.“ (Johannes 8:29) Denne lydighed beredte Jesus stor glæde. Nogle vil måske indvende at det ikke var så svært for Jesus at være lydig. De forestiller sig at han kun skulle stå til ansvar over for Jehova, som er fuldkommen, mens vi ofte er underlagt ufuldkomne mennesker som har myndighed over os. Sandheden er dog at Jesus også var lydig over for ufuldkomne mennesker som havde myndighed.

18. Hvordan var Jesus som dreng et godt eksempel med hensyn til at være lydig?

¹⁸ Under sin opvækst var Jesus underlagt sine ufuldkomne jordiske forældres, Josefs og Marias, myndighed. Sandsynligvis kunne han, bedre end de fleste børn, se sine forældres fejl og mangler. Men gjorde han oprør mod dem? Forlod han sin gudgivne plads i familien og fortalte dem hvordan de skulle styre familien? Læg mærke til hvad der siges i Lukas 2:51 om den tolvårige Jesus: „Han fortsatte med at underordne sig dem.“ Med denne lydighed var han et ypperligt eksempel for kristne børn og unge, der bestræber sig for at adlyde deres forældre og vise dem respekt. — Efeserne 6:1, 2.

19, 20. (a) Hvilke særlige udfordringer mødte Jesus med hensyn til lydighed over for ufuldkomne mennesker? (b) Hvorfor bør sande kristne i dag være lydige over for dem der fører an iblandt dem?

¹⁹ Med hensyn til at adlyde ufuldkomne mennesker mødte  Jesus udfordringer som sande kristne i dag ikke kommer ud for. Tænk på de særlige omstændigheder hvorunder han levede. Den jødiske religiøse ordning med dens tempel og præsteskab i Jerusalem havde længe været godkendt af Jehova, men ville nu snart blive fjernet og erstattet af den kristne menighedsordning. (Mattæus 23:33-38) Mange af de religiøse ledere havde antaget og gjort sig til talsmænd for falske religiøse opfattelser fra den græske filosofi. Korruption var blevet så udbredt i templet at Jesus kaldte det „en røverhule“. (Markus 11:17) Men betød det at Jesus holdt sig borte fra templet og synagogerne? Nej! Jehova gjorde stadig brug af disse ordninger. Jesus kom lydigt i templet til højtiderne og i synagogen og blev ved med det indtil Gud greb ind og ændrede situationen. — Lukas 4:16; Johannes 5:1.

²⁰ Hvis Jesus var lydig under disse omstændigheder, hvor langt mere skulle sande kristne da ikke være det i dag? Vi lever jo på et langt fremskredet tidspunkt, ved den forudsagte genoprettelse af den rene tilbedelse. Jehova forsikrer os om at han ikke vil tillade at hans genrejste folk fordærves. (Esajas 2:1, 2; 54:17) Det er sandt at vi oplever tilfælde af synd og ufuldkommenhed i den kristne menighed. Men skal vi  bruge andres ufuldkommenhed som en undskyldning for ikke at adlyde Jehova, ved måske ikke at komme til de kristne møder eller ved at blive kritiske over for de ældste? Nej. Tværtimod vil vi af hjertet støtte dem der fører an i menigheden. Vi vil lydigt komme til de kristne møder og stævner og rette os efter den bibelske vejledning vi får dér. — Hebræerne 10:24, 25; 13:17.

21. Hvad gjorde Jesus da Peter ville overtale ham til ikke at adlyde Gud, og hvilket eksempel var han dermed for sine disciple?

²¹ Jesus lod aldrig nogen, heller ikke velmenende venner, hindre ham i at adlyde Jehova. For eksempel prøvede apostelen Peter at sige til ham at det ikke var nødvendigt at han skulle lide og dø, men Jesus afviste på det bestemteste Peters velmente men fejlagtige råd om at Jesus skulle være god mod sig selv. (Mattæus 16:21-23) I dag sker det at Jesu disciple står over for velmenende familiemedlemmer som vil tale dem fra at adlyde Guds love og principper, men som Jesu disciple i det første århundrede holder de fast ved at de må „adlyde Gud . . . mere end mennesker“. — Apostelgerninger 5:29.

22. Hvilket spørgsmål gav Jesus svaret på, og hvordan?

²² Da Jesus stod ansigt til ansigt med døden, blev hans lydighed sat på den største og alvorligste prøve. I løbet af denne mørke dag lærte han i fuldeste forstand lydighed. Han gjorde sin Faders vilje, ikke sin egen. (Lukas 22:42) Med hele sit livsløb viste han hvad det vil sige at være uangribelig. (1 Timoteus 3:16) Han gav svaret på et spørgsmål der var blevet rejst for længe siden: Kan en der er fuldkommen, forblive lydig mod Jehova, også under prøve? Adam havde svigtet, og det havde Eva også. Så kom Jesus, levede og døde og gav det endelige svar. Den mest betydningsfulde af alle Jehovas skabninger gav det stærkest mulige svar. Han adlød, selv da lydigheden kostede ham lidelse og død.

23-25. (a) Hvordan er lydighed forbundet med uangribelighed? Illustrer det med et eksempel. (b) Hvad vil blive behandlet i det næste kapitel?

 ²³ Uangribelighed, det vil sige helhjertet hengivenhed for Jehova, bevises ved lydighed. Fordi Jesus adlød, bevarede han sin uangribelighed og blev til gavn for hele menneskeheden. (Romerne 5:19) Jehova belønnede Jesus rigt. Hvis vi adlyder vor Herre og Mester, Jesus Kristus, vil Jehova også belønne os. Lydighed mod Kristus fører til „evig frelse“. — Hebræerne 5:9.

²⁴ Desuden er uangribelighed en belønning i sig selv. Der står i Ordsprogene 10:9: „Den der vandrer i uangribelighed vandrer trygt.“ Hvis man sammenligner uangribelighed med et prægtigt slot bygget af fine mursten, kan man sige at hver enkelt lydighedshandling er som den enkelte mursten. Én mursten syner ikke af meget, men hver enkelt mursten har sin plads, sin værdi. Og når mange mursten føjes sammen, opbygges der noget værdifuldt. Når den ene lydighedshandling lægges til den anden, dag efter dag, år efter år, opbygger vi vor uangribeligheds smukke hus.

²⁵ Et langt liv i lydighed får os til at tænke på en anden egenskab — udholdenhed. Denne egenskab hos Jesus vil være emnet for det næste kapitel.