1-3. Hvilken fare truer Jesus, og hvordan reagerer han?

 EN PØBELSVÆRM er på sporet af Jesus. De søger ham for at få ham arresteret. Det er en stor skare bevæbnet med sværd og køller, og der er soldater med. Som drevet af en fælles vilje går de målbevidst gennem Jerusalems mørke gader, over Kedrondalen, til Oliebjerget. Det er fuldmåne, men alligevel bærer de fakler og lamper. Er det for at oplyse vejen fordi skyerne dækker månen? Eller tror de at den de søger, vil skjule sig i mørket? Én ting er sikker: Den der tror at Jesus er bange og vil skjule sig, kender ham ikke.

² Jesus er klar over den fare der nærmer sig. Dog flygter han ikke, men bliver hvor han er. Skaren nærmer sig, anført af Judas, engang en ven som Jesus stolede på. Skamløst forråder han Jesus idet han udpeger ham, sin tidligere herre, med en hyklerisk hilsen og et kys. Men Jesus bevarer fatningen. Så træder han frem foran skaren og spørger: „Hvem søger I?“ „Jesus Nazaræeren,“ svarer de.

³ De fleste ville forskrækket vige tilbage over for en sådan bevæbnet hob, og måske er det også hvad skaren forventer at Jesus vil gøre. Men han viger ikke tilbage. Han flygter ikke og skjuler ikke sin identitet bag en løgn. Han siger ganske enkelt: „Det er mig.“ Han er så rolig, så modig, at det forbløffer mændene. De viger tilbage og falder til jorden. — Johannes 18:1-6; Mattæus 26:45-50; Markus 14:41-46.

4-6. (a) Hvad sammenlignes Guds søn med, og hvorfor? (b) Nævn tre måder hvorpå Jesus viste mod.

⁴ Hvordan kunne Jesus se denne fare i øjnene så fuldstændig fattet og med en sådan selvkontrol? Det enkle svar er: Han havde mod! Der er få egenskaber der er så beundrede  og så påkrævede hos en leder som mod, og intet menneske har nogen sinde været på højde med, endsige overgået, Jesus i denne henseende. I det foregående kapitel så vi hvor ydmyg og sagtmodig Jesus var. Det var med rette han blev kaldt et „lam“. (Johannes 1:29) Men Jesu mod giver anledning til en helt anden sammenligning. Bibelen siger om Guds søn: „Se! Løven af Judas stamme.“ — Åbenbaringen 5:5.

⁵ Løven forbindes ofte med mod. Har du nogen sinde stået over for en voksen hanløve? Hvis du har det, har det nok været på sikker afstand, måske foran et gitter i en zoologisk have. Men alligevel kan en sådan oplevelse være frygtindgydende. Når man ser denne vældige skabning i øjnene, og den stirrer tilbage på en, kan man vanskeligt forestille sig at den nogen sinde vil flygte i frygt. Bibelen siger at løven er som „en vældig kriger blandt dyrene“, og at den „ikke vender om for nogen“. (Ordsprogene 30:30) Et sådant mod havde Jesus Kristus.

⁶ Lad os nu se nærmere på hvordan Jesus især på tre måder viste en løves mod: ved at stå op for sandheden, ved at gå ind for ret og retfærdighed og ved at holde ud under modstand. Vi skal også se at vi alle — uanset om vi af natur er modige eller ej — kan efterligne Jesus og vise mod.

7-9. (a) Hvad skete der da Jesus var 12 år gammel, og hvorfor kunne denne situation have virket frygtindgydende? (b) Hvordan viste Jesus mod over for lærerne i templet?

⁷ I en verden der beherskes af Satan, „løgnens fader“, skal der ofte mod til at stå op for sandheden. (Johannes 8:44; 14:30) Jesus ventede ikke til han blev voksen med at gøre dette. Da han var 12 år gammel, kom han bort fra sine forældre efter at de havde fejret påskehøjtiden i Jerusalem. I tre dage søgte Maria og Josef ængsteligt efter drengen.  Til sidst fandt de ham i templet. Og hvad gjorde han dér? „Han sad midt iblandt lærerne og hørte på dem og stillede dem spørgsmål.“ (Lukas 2:41-50) Prøv engang at forestille dig situationen.

⁸ Ifølge nogle historikere blev de mest fremtrædende religiøse ledere tilbage i templet efter højtiderne, hvor de underviste ved en af indgangene. Tilhørerne sad ved lærernes fødder og lyttede og stillede spørgsmål. Det var lærde mænd som var velbevandrede i Moseloven og i de utallige indviklede menneskeskabte love og overleveringer der var kommet til i tidens løb. Hvordan ville du have været til mode ved at sidde dér? Måske lidt bange? Det ville kun have været naturligt. Og hvad nu hvis du kun var 12 år? Mange børn er generte. (Jeremias 1:6) Nogle prøver at undgå at tiltrække sig lærerens opmærksomhed, for de er bange for at læreren får øje på dem, bange for at blive bedt om at svare, bange for at blive stillet i forlegenhed eller blive til grin.

⁹ Men her finder vi Jesus siddende midt blandt de lærde, hvor han frygtløst stiller dem skarpsindige spørgsmål. Og han gør mere end det. Beretningen lyder: „Alle som hørte ham blev hele tiden slået af forbavselse over hans forståelse og hans svar.“ (Lukas 2:47) Bibelen fortæller ikke hvad han sagde ved den lejlighed, men vi kan være sikre på at han ikke gentog de falske læresætninger der var almindelige blandt den tids religiøse ledere. (1 Peter 2:22) Nej, han holdt sig til sandheden i Guds ord, og hans tilhørere var virkelig forbløffede over at en 12-års dreng kunne tale med et sådant mod og en sådan indsigt.

10. Hvordan efterligner unge kristne i dag Jesu mod?

¹⁰ Mange unge kristne i dag følger i Jesu fodspor. De er naturligvis ikke fuldkomne som Jesus, men i lighed med ham venter de ikke til de bliver voksne med at stå op for  sandheden. I skolen og ved andre lejligheder stiller de taktfuldt spørgsmål, lytter og gør respektfuldt rede for hvad de tror på. (1 Peter 3:15) De har i flere tilfælde hjulpet deres klassekammerater, lærere og naboer til at blive disciple af Jesus. Deres mod må i sandhed glæde Jehova! Hans ord sammenligner sådanne unge med dugdråber — de er forfriskende, velgørende og talrige. — Salme 110:3.

11, 12. Hvordan viste Jesus mod som voksen med hensyn til at forsvare sandheden?

¹¹ Som voksen viste Jesus mod ved igen og igen at forsvare sandheden. Faktisk begyndte han sin tjeneste med en konfrontation som mange ville anse for skræmmende. Ikke som den mægtige ærkeengel, men som et menneske af kød og blod stod Jesus over for Satan, den mægtigste og farligste af alle Jehovas fjender. Jesus afviste Satan og tilbageviste hans forkerte brug af Guds inspirerede ord. Han gjorde ende på mødet ved modigt at sige: „Forsvind, Satan!“ — Mattæus 4:2-11.

¹² Jesus afstak hermed den kurs han ville følge i sin tjeneste. Han ville modigt forsvare sin Faders ord over for alle forsøg på at fordreje eller misbruge det. Dengang som nu var religiøs uærlighed meget almindelig. Jesus sagde til den tids religiøse ledere: „I gør . . . Guds ord ugyldigt med jeres overlevering som I har givet videre.“ (Markus 7:13) Disse mænd nød stor anseelse hos folket, men Jesus fordømte dem som hyklere og blinde vejledere. * (Mattæus 23:13, 16) Hvordan kan vi vise det samme mod som Jesus?

13. Hvad skal vi huske på når vi ønsker at efterligne Jesus, men hvilket privilegium har vi trods alt?

¹³ Vi skal naturligvis huske på at vi hverken har Jesu evne til at læse hjerter eller hans myndighed til at dømme.  Vi kan dog godt efterligne det mod hvormed han forsvarede sandheden. Ved for eksempel at afsløre falske religiøse læresætninger — de usandheder som ofte fremholdes om Gud, hans hensigter og hans ord — spreder vi lys i en verden som er formørket af Satans propaganda. (Mattæus 5:14; Åbenbaringen 12:9, 10) Vi er med til at udfri mennesker fra trældom under falske dogmer der fylder dem med frygt og ødelægger deres forhold til Gud. På den måde kommer vi til at se opfyldelsen af Jesu løfte: „Sandheden skal frigøre jer.“ Et fantastisk privilegium! — Johannes 8:32.

14, 15. (a) Nævn et eksempel på at Jesus ’gjorde klart hvad der er ret’. (b) Hvilke fordomme tog Jesus ikke hensyn til da han talte med den samaritanske kvinde?

¹⁴ En profeti i Bibelen forudsagde at Messias ville ’gøre klart for nationerne hvad der er ret’. (Mattæus 12:18; Esajas 42:1) Det gjorde Jesus virkelig mens han var her på jorden. Med stort mod viste han sig altid at være retfærdig og upartisk. For eksempel antog han ikke de ubibelske fordomme og hykleriske opfattelser der var så udbredte på hans tid.

¹⁵ Da Jesus talte med den samaritanske kvinde ved brønden i Sykar, var hans disciple overraskede. Hvorfor? På den tid nærede jøderne almindeligvis afsky for samaritanerne,  en indstilling der gik mange år tilbage. (Ezra 4:4) Desuden var der rabbinere som nedvurderede kvinder. De havde regler — senere nedfældet i skrift — som frarådede en mand at tale med en kvinde; de mente endog at kvinder var uværdige til at blive undervist i Guds lov. Især samaritanske kvinder blev betragtet som urene. Jesus skød alle sådanne fordomme til side og underviste åbenlyst den samaritanske kvinde (der i øvrigt levede umoralsk), idet han oven i købet fortalte hende at han var Messias. — Johannes 4:5-27.

16. Hvorfor må kristne have mod til at være anderledes med hensyn til at nære fordom?

¹⁶ Har du undertiden været i selskab med nogle der nærer fordom mod andre mennesker? De fortæller måske nedsættende historier om folk af en anden race eller nationalitet, taler ringeagtende om nogle af det modsatte køn eller ser ned på dem som har en anden økonomisk eller social status end de selv. De som vil være disciple af Jesus, har ikke et sådant syn på andre mennesker, og de bestræber sig alvorligt på at udrydde ethvert spor af fordom hos sig selv. (Apostelgerninger 10:34) Vi må hver især have mod til at gøre det der er ret og retfærdigt på dette område.

17. Hvordan skred Jesus til handling i templet, og hvorfor gjorde han det?

¹⁷ Det var også mod der fik Jesus til at kæmpe for bevarelsen af Guds folks renhed og for en ren tilbedelsesordning. På et tidligt tidspunkt efter at han havde påbegyndt sin tjeneste, gik han ind på tempelområdet i Jerusalem og blev forfærdet over at se købmændene og pengevekslerne drive forretning dér. Fyldt med retfærdig harme smed han disse begærlige mænd og deres varer ud derfra. (Johannes 2:13-17) Han gjorde noget tilsvarende hen imod slutningen af sin tjeneste. (Markus 11:15-18) Alt dette skaffede ham uden tvivl mægtige fjender, men det holdt ham ikke  tilbage. Hvad var grunden? Fra han var barn, havde han kaldt templet sin Faders hus — og det mente han. (Lukas 2:49) At besmitte den rene tilbedelse der foregik dér, var en uretfærdighed han ikke kunne se gennem fingre med. Hans nidkærhed gav ham mod til at gøre det der var nødvendigt.

18. Hvordan kan kristne i dag vise mod i forbindelse med menighedens renhed?

¹⁸ Kristi disciple i dag lægger ligeledes stor vægt på Guds folks renhed og en ren tilbedelsesordning. Hvis de bliver klar over at en af deres trosfæller gør sig skyldig i en alvorlig synd, lukker de ikke blot øjnene for det, men gør modigt vedkommende opmærksom på det. (1 Korinther 1:11) De sikrer sig også at menighedens ældste bliver informeret. De ældste kan hjælpe dem der er åndeligt syge, og kan også tage skridt til at menighedens renhed bevares. — Jakob 5:14, 15.

19, 20. (a) Hvilke uretfærdigheder fandtes til overmål på Jesu tid, og hvilket pres var Jesus udsat for? (b) Hvorfor nægter Kristi disciple at lade sig involvere i politik og voldshandlinger, og hvad har dette mod blandt andet resulteret i?

¹⁹ Men skal vi på grundlag af det Jesus sagde og gjorde, drage den slutning at han søgte at bekæmpe social uretfærdighed i verden i almindelighed? Der var virkelig megen uretfærdighed rundt om ham. Hans land var besat af romerne. De undertrykte jøderne ved hjælp af en stærk militærmagt, pålagde dem tunge skatter og krænkede ved flere lejligheder deres religiøse følelser. Det er derfor ikke overraskende at mange ønskede at Jesus skulle gå ind i politik. (Johannes 6:14, 15) Han måtte igen vise mod.

²⁰ Jesus forklarede at hans rige ikke var en del af verden. Med sit eksempel oplærte han sine disciple til ikke at lade sig involvere i den tids religiøse stridigheder, men i stedet koncentrere sig om forkyndelsen af den gode nyhed om  Riget. (Johannes 17:16; 18:36) Da pøbelskaren kom for at arrestere ham, demonstrerede han magtfuldt hvordan man forholder sig neutral. Peter greb impulsivt til handling ved at trække sit sværd og såre en mand. Det er let at sympatisere med Peter. Hvis det nogen sinde har været berettiget at gribe til vold, var det den aften man lagde hånd på Guds søn, der var uskyldig. Men Jesus viste da hvilken handleregel der skulle gælde for hans jordiske disciple. Han sagde: „Anbring igen dit sværd på dets plads, for alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd.“ (Mattæus 26:51-54) Det krævede virkelig mod af Kristi disciple dengang at holde fast ved et sådant standpunkt, og det gør det stadig. Som følge af deres kristne neutralitet er Guds tjenere i dag kendt for at de ikke deltager i krige, optøjer, masseudryddelser og lignende voldshandlinger. Dette usædvanlige ry er en af belønningerne for deres mod.

21, 22. (a) Hvilken hjælp fik Jesus før han blev udsat for den sværeste af alle prøver? (b) Hvordan viste Jesus mod lige til det sidste?

²¹ Guds søn vidste i forvejen at han ville komme ud for stærk modstand her på jorden. (Esajas 50:4-7) Han blev udsat for mange trusler på livet, og de kulminerede i den situation der er beskrevet i indledningen til dette kapitel. Hvordan bevarede Jesus sit mod trods disse farer? Svaret får vi når vi ser på hvad Jesus var i færd med umiddelbart før skaren kom for at arrestere ham. Han var fordybet i inderlig bøn til Jehova. Og hvad gjorde Jehova? Bibelen fortæller at Jesus blev „bønhørt“. (Hebræerne 5:7) Jehova sendte en engel fra himmelen for at styrke sin modige søn. — Lukas 22:42, 43.

²² Kort efter sagde Jesus til sine apostle: „Stå op, lad os gå.“ (Mattæus 26:46) Tænk på det mod der ligger i disse  ord! Han sagde ganske enkelt „lad os gå“, vel vidende at han ville bede pøbelskaren skåne hans venner, at de ville forlade ham og flygte, og at han alene måtte stå ansigt til ansigt med den sværeste prøve i sit liv. Alene skulle han udsættes for et ulovligt forhør og en uretfærdig retssag, latterliggørelse, tortur og en pinefuld død. I alt dette svigtede hans mod ikke.

23. Forklar hvorfor Jesus ikke var dumdristig da han gik faren og truslen om død direkte i møde.

²³ Var Jesus dumdristig? Nej. Dumdristighed har intet med sandt mod at gøre. I virkeligheden lærte Jesus sine disciple at være forsigtige og klogeligt at undgå fare for stadig  at kunne gøre Guds vilje. (Mattæus 4:12; 10:16) I dette tilfælde vidste Jesus dog at der ikke var nogen vej udenom. Han vidste hvad der var Guds vilje. Jesus var besluttet på at bevare sin uangribelighed, så den eneste vej var fremad, at gå prøven direkte i møde.

24. Hvorfor kan vi være forvissede om at vi kan bevare modet uanset hvilken prøve vi måtte komme ud for?

²⁴ Hvor ofte har Jesu disciple ikke gået modigt i deres Mesters spor! Mange har udholdt latterliggørelse, forfølgelse, arrestation, fængsling, tortur, ja, har også lidt døden. Hvor får ufuldkomne mennesker et sådant mod fra? Det kommer ikke fra dem selv. Jesus fik hjælp ovenfra, og det gør hans disciple også. (Filipperne 4:13) Frygt derfor aldrig for hvad fremtiden vil bringe. Vær besluttet på at bevare din uangribelighed, og Jehova vil give dig mod. Bliv ved med at hente styrke i vor Førers, Jesu Kristi, eksempel, for han sagde: „Fat mod! Jeg har besejret verden.“ — Johannes 16:33.