1-3. Hvordan var omstændighederne for den tale Jesus holdt en forårsdag i år 31 e.v.t., og hvorfor var hans tilhørere forbløffede?

 DET ER en forårsdag i år 31 e.v.t. Jesus Kristus befinder sig nær Kapernaum, en travl by ved den nordvestlige bred af Galilæas Sø. På et bjerg i nærheden har Jesus tilbragt natten alene, fordybet i bøn. Da morgenen gryr, kalder han sine disciple til sig, og blandt dem vælger han 12, som han kalder apostle. I mellemtiden er store skarer af mennesker — nogle langvejsfra — fulgt efter Jesus hertil, og de er nu forsamlet på et jævnt sted på bjergskråningen. De er ivrige efter at høre hvad han har at sige, og efter at blive helbredt for deres sygdomme. Jesus skuffer dem ikke. — Lukas 6:12-19.

² Jesus nærmer sig skarerne og helbreder alle som er syge. Til sidst, da ikke en eneste af dem føler smerte på grund af sin sygdom, sætter han sig og begynder at undervise dem. * De ord han talte på denne forårsdag, må have overrasket hans tilhørere. De har aldrig hørt nogen undervise som han gør. For at give sine ord vægt citerer han hverken fra de mundtlige overleveringer eller henviser til kendte jødiske rabbinere. Nej, han citerer igen og igen fra de inspirerede Hebraiske Skrifter. Hans budskab er letforståeligt, ordvalget enkelt, meningen klar. Da han er færdig med at tale,  er folk forbløffede. Det har de også grund til at være. De har netop lyttet til den viseste mand der har levet! — Mattæus 7:28, 29.

³ Denne prædiken findes nedskrevet i Guds ord sammen med mange andre af de ting Jesus sagde og gjorde. Vi gør klogt i at se nærmere på hvad den inspirerede beretning siger om Jesus, for hos ham findes ’alle visdommens værdier’. (Kolossenserne 2:3) Hvor fik han denne visdom fra — evnen til at anvende kundskab og forståelse i praksis? Hvordan lagde han visdom for dagen, og hvordan kan vi følge hans eksempel?

4. Hvilket spørgsmål stillede Jesu tilhørere i Nazaret, og hvorfor gjorde de det?

⁴ På en af sine forkynderture besøgte Jesus Nazaret, den by hvor han var vokset op, og begyndte at undervise i synagogen dér. Mange af hans tilhørere var forbløffede og spurgte: „Hvor har manden denne visdom . . . fra?“ De kendte hans familie — hans forældre og søskende — og vidste at han kom fra beskedne kår. (Mattæus 13:54-56; Markus 6:1-3) De var uden tvivl også klar over at denne veltalende tømrer ikke havde gået på nogen af de ansete skoler for rabbinere. (Johannes 7:15) Så det var meget naturligt at de spurgte sådan.

5. Hvor havde Jesus sin visdom fra?

⁵ Den visdom Jesus lagde for dagen, kom ikke fra ham selv, skønt han var fuldkommen. Da han senere underviste offentligt i templet, åbenbarede han at hans visdom kom fra et højere sted. Han sagde: „Den lære jeg fører er ikke min, men hans som har sendt mig.“ (Johannes 7:16) Ja, Faderen, som havde udsendt sin søn, var den egentlige kilde til Jesu visdom. (Johannes 12:49) Men hvordan fik Jesus denne visdom fra Jehova?

6, 7. På hvilke måder fik Jesus sin visdom fra Faderen?

 ⁶ Jehovas hellige ånd virkede på Jesu hjerte og sind. Om Jesus som den lovede Messias forudsagde Esajas: „Over ham skal Jehovas ånd hvile, visdoms og forstands ånd, råds og styrkes ånd, kundskabs og Jehovas frygts ånd.“ (Esajas 11:2) Når det var Jehovas ånd der hvilede over Jesus og ledede hans tanker og beslutninger, er det da så mærkeligt at hans ord og handlinger genspejlede den højeste visdom?

⁷ Jesus fik sin visdom fra Faderen på en anden storslået måde. Som vi så i kapitel 2, kunne Jesus i sin førmenneskelige tilværelse, der strakte sig over umådelige tidsaldre, tilegne sig sin Faders tanker om mange forhold. Vi kan slet ikke forestille os dybden af den visdom Sønnen opnåede ved sin Faders side mens han arbejdede som Guds „værkmester“ ved skabelsen af alt andet, både det levende og det livløse. Af gode grunde beskrives Sønnen i sin førmenneskelige tilværelse som den personificerede visdom. (Ordsprogene 8:22-31; Kolossenserne 1:15, 16) Under sin jordiske tjeneste kunne Jesus gøre brug af den visdom han havde tilegnet sig hos sin Fader i himmelen. * (Johannes 8:26, 28, 38) Derfor skal vi ikke forbavses over den brede kundskab og dybe forståelse der genspejledes i Jesu ord, eller over den sunde dømmekraft som alle hans gerninger vidnede om.

8. Hvordan kan vi som Jesu disciple opnå visdom?

⁸ Som disciple af Jesus må vi også se hen til Jehova efter visdom. (Ordsprogene 2:6) Naturligvis giver Jehova os ikke visdom mirakuløst. Men han besvarer vore oprigtige bønner om visdom til at klare livets udfordringer. (Jakob 1:5) For at opnå den kræves der desuden en indsats. Vi må lede efter den „som efter skjulte skatte“. (Ordsprogene 2:1-6) Ja,  vi må til stadighed grave dybt i Guds ord, hvor visdommen er åbenbaret, og bringe vort liv i overensstemmelse med det vi lærer. Hertil kommer Guds søns eksempel, som er en værdifuld hjælp til at opnå visdom. Lad os undersøge flere områder hvor Jesus lagde visdom for dagen, og se hvordan vi kan efterligne ham.

9. Hvordan kom Jesu visdom til udtryk når han underviste?

⁹ Store skarer flokkedes om Jesus blot for at høre ham tale. (Markus 6:31-34; Lukas 5:1-3) Og det er ikke så mærkeligt, for når Jesus talte, var det uforlignelige visdomsord der lød fra hans mund. Hans lære vidnede om dyb kundskab fra Guds ord og en uovertruffen evne til at trænge ind til selve kernen i et problem. Hans lære appellerede til alle slags mennesker og gjaldt til alle tider. Her er nogle eksempler på den visdom vi finder hos den ’Underfulde Rådgiver’, Jesus Kristus. — Esajas 9:6.

10. Hvilke positive egenskaber opfordrer Jesus os til at opdyrke, og hvad er grunden?

¹⁰ Bjergprædikenen, som blev omtalt i indledningen, er den længste af Jesu taler som uden afbrydelse af andre beretninger eller andres ord gør rede for Jesu lære. I denne prædiken giver  Jesus ikke blot råd om den rette tale og adfærd. Hans vejledning går endnu dybere. Eftersom Jesus vidste at tanker og følelser fører til ord og handlinger, opfordrer han os til at opdyrke positive egenskaber i sind og hjerte, egenskaber som at have et mildt sind, tørste efter retfærdighed, være barmhjertige og fredsommelige og nære kærlighed til andre. (Mattæus 5:5-9, 43-48) Opdyrker vi sådanne egenskaber i hjertet, vil resultatet blive en tale og adfærd som ikke alene vil glæde Jehova, men også vil skabe et godt forhold til andre mennesker. — Mattæus 5:16.

11. Hvordan går Jesus lige til ondets rod når han giver vejledning om synd?

¹¹ Når Jesus giver vejledning angående en syndig adfærd, griber han fat om selve ondets rod. Han siger ikke blot at vi ikke må øve vold. Nej, han advarer os om ikke at lade vreden ligge og ulme i vort hjerte. (Mattæus 5:21, 22; 1 Johannes 3:15) Han forbyder ikke blot ægteskabsbrud. Nej, han advarer om den lidenskab der begynder i hjertet og fører til et sådant forræderi. Han formaner os til ikke at lade vore øjne vække et uret begær i os og stimulere begæret. (Mattæus 5:27-30) Jesus henviser altså til årsagerne, ikke blot til symptomerne. Han peger på den indstilling og de ønsker der fører til synd. — Salme 7:14.

12. Hvordan vil disciple af Jesus betragte hans vejledning, og hvad er grunden til det?

¹² Hvilken visdom! Det er ikke så mærkeligt at skarerne var „helt forbløffede over hans måde at undervise på“. (Mattæus 7:28) Som disciple af ham vil vi betragte hans vise råd som en rettesnor for vort liv. Vi vil bestræbe os for at opdyrke de positive egenskaber han anbefalede — barmhjertighed, fredsommelighed og kærlighed — idet vi véd at de vil danne grundvolden for en adfærd der behager Jehova. Vi vil søge at udrydde de negative følelser og ønsker af vort hjerte — for eksempel bitter vrede og et umoralsk  begær — for det vil hjælpe os til at undgå en syndig adfærd. — Jakob 1:14, 15.

13, 14. Hvad viser at Jesus brugte sund dømmekraft da han valgte sin livsvej?

¹³ Ikke alene i ord, men også i gerning lagde Jesus visdom for dagen. Hele hans måde at leve på — hans beslutninger, hans syn på sig selv og hans behandling af andre — vidnede om visdommens mange smukke facetter. Her er nogle eksempler der viser at Jesus blev ledet af „praktisk visdom og evnen til at tænke“. — Ordsprogene 3:21.

¹⁴ Visdom er forbundet med dømmekraft. Jesus gjorde brug af sund dømmekraft da han valgte sin livsvej. Kan du forestille dig det liv han kunne have levet — det hus han kunne have opført, den forretning han kunne have opbygget, eller den verdslige stilling han kunne have opnået? Jesus vidste at et liv der var viet til at forfølge sådanne mål, „er tomhed og jag efter vind“. (Prædikeren 4:4; 5:10) At stræbe efter sådanne livsmål ville være tåbeligt, lige det modsatte af visdom. Jesus foretrak et enkelt liv. Han var ikke interesseret i at tjene penge eller samle sig materielle værdier. (Mattæus 8:20) I overensstemmelse med sin egen lære holdt han blikket rettet mod et enkelt mål — at gøre Guds vilje. (Mattæus 6:22) Jesus viede klogt sin tid og sine kræfter til at fremme Guds riges sag, noget som har langt større betydning og er langt mere berigende end materielle værdier. (Mattæus 6:19-21) I alt dette efterlod han et eksempel der er værd at følge.

15. Hvordan kan Jesu disciple i dag vise at de bevarer øjet klart, og hvorfor er det visdom at følge en sådan livsvej?

¹⁵ Jesu disciple i dag forstår visdommen i at bevare øjet klart. De undgår derfor at overbebyrde sig selv ved at skaffe sig unødig gæld og sætte sig verdslige, materielle mål der sluger tid og energi. (1 Timoteus 6:9, 10) Mange er begyndt  at forenkle deres liv så de kan bruge mere tid i den kristne forkyndelse; er måske endda blevet heltidsforkyndere. Der findes ingen livsvej det er klogere at følge, for når arbejdet for Guds rige får sin rette plads, fører det til den største lykke og tilfredshed. — Mattæus 6:33.

16, 17. (a) Hvordan viste Jesus at han var beskeden og realistisk med hensyn til det han forventede af sig selv? (b) Hvordan kan vi vise at vi er beskedne og realistiske med hensyn til det vi forventer af os selv?

¹⁶ Bibelen forbinder visdom med beskedenhed, som blandt andet består i at man erkender sin egen utilstrækkelighed. (Ordsprogene 11:2) Jesus var beskeden og realistisk med hensyn til det han forventede af sig selv. Han vidste at det ikke var alle der blev omvendt når de hørte hans budskab. (Mattæus 10:32-39) Han forstod også at det kun var et begrænset antal han personligt ville kunne nå med sin forkyndelse. Det var derfor klogt af ham at overdrage arbejdet med at gøre disciple til sine efterfølgere. (Mattæus 28:18-20) Han anerkendte beskedent at de ville „gøre større gerninger“ end han, for de ville nå ud til flere i et langt større område og over en længere tidsperiode. (Johannes 14:12) Jesus erkendte også at han ville behøve hjælp. Han tog imod hjælp fra engle der kom og sørgede for ham i ørkenen, og fra den engel der kom og styrkede ham i Getsemane Have. På det tidspunkt da han havde hårdest brug for hjælp, råbte han til Gud i himmelen. — Mattæus 4:11; Lukas 22:43; Hebræerne 5:7.

¹⁷ Vi må også være beskedne og realistiske med hensyn til det vi forventer af os selv. Vi ønsker helt naturligt at ’arbejde med hele vor sjæl’ og at ’kæmpe energisk’ for at forkynde og gøre disciple. (Lukas 13:24; Kolossenserne 3:23) Samtidig må vi huske at Jehova ikke sammenligner os med hinanden, så det skulle vi heller ikke gøre. (Galaterne 6:4) Praktisk visdom vil hjælpe os til at sætte os realistiske mål i overensstemmelse med vore evner og omstændigheder.  Desuden vil visdom lede dem der har fået et ansvar betroet, til at erkende at de har deres begrænsninger, og at de fra tid til anden har brug for hjælp og støtte. Beskedenhed vil få dem til med taknemmelighed at tage imod en sådan hjælp, idet de forstår at Jehova kan gøre brug af en af deres trosfæller til at være „en styrkende hjælp“ for dem. — Kolossenserne 4:11.

18, 19. (a) Hvad viser at Jesus var rimelig, og at han havde en positiv indstilling over for sine disciple? (b) Hvorfor har vi grund til at have en positiv indstilling til vore trosfæller og at være rimelige i vore krav til dem, og hvordan praktiserer vi det?

¹⁸ „Visdommen ovenfra er . . . rimelig,“ siges der i Jakob 3:17. Jesus var rimelig og havde en positiv indstilling over for sine disciple. Han var klar over deres fejl, men havde også øje for deres gode sider. (Johannes 1:47) Han vidste at de ville forlade ham den nat han blev arresteret, men han tvivlede ikke på deres loyalitet. (Mattæus 26:31-35; Lukas 22:28-30) Peter nægtede tre gange at han så meget som kendte Jesus. Alligevel bad Jesus for Peter og gav udtryk for sin tillid til ham. (Lukas 22:31-34) Da Jesus den sidste aften i sit jordiske liv bad til sin Fader, nævnte han ikke de fejl disciplene havde begået. Tværtimod talte han positivt om det de havde gjort frem til denne aften. Han sagde: „De har overholdt dit ord.“ (Johannes 17:6) Trods deres ufuldkommenhed betroede han dem arbejdet med at forkynde Riget og gøre disciple. (Mattæus 28:19, 20) Den tro på og tillid til dem som han gav udtryk for, styrkede dem uden tvivl til at udføre det arbejde han overdrog dem.

¹⁹ Jesu disciple har grund til at følge hans eksempel i denne henseende. Hvis Guds fuldkomne søn havde tålmodighed med sine ufuldkomne disciple, hvor langt mere burde vi syndige mennesker da ikke være rimelige over for hinanden? (Filipperne 4:5) I stedet for at fokusere på vore trosfællers fejl og mangler gør vi vel i at have øje for deres gode sider. Vi må huske at det er Jehova der har draget  dem. (Johannes 6:44) Han må altså se noget godt i dem, og det bør vi også gøre. En positiv indstilling vil hjælpe os til ikke alene at bære over med andres fejl, men også til at finde noget hos dem som vi kan rose dem for. (Ordsprogene 19:11) Når vi giver udtryk for tillid til vore kristne brødre og søstre, hjælper vi dem til at gøre deres bedste i tjenesten for Jehova og til at finde glæde i den. — 1 Thessaloniker 5:11.

20. Hvad bør vi gøre med det skatkammer fyldt med visdom som vi finder i evangelierne, og hvad er grunden?

²⁰ Beretningen i evangelierne om Jesu liv og tjeneste er virkelig et skatkammer fyldt med visdom! Hvad skal vi gøre med denne kostelige gave? Som afslutning på Bjergprædikenen opfordrede Jesus sine tilhørere til ikke blot at høre hans visdomsord, men også at handle efter dem. (Mattæus 7:24-27) Hvis vi lader vore tanker, motiver og handlinger forme efter Jesu vise ord og gerninger, vil det hjælpe os til at få det bedste ud af livet nu og til at forblive på vejen til det evige liv. (Mattæus 7:13, 14) Der findes ingen bedre og klogere livsvej vi kunne vælge!