ET HJEM udstyret med alle moderne bekvemmeligheder kan udstråle komfort og velstand. Men når man træder indenfor, mærker man måske en kold og ubehagelig atmosfære. De halvstore børn svarer forældrene med et surt „ja“ eller „nej“. Moderen er frustreret over at manden ikke viser hende opmærksomhed. Han vil bare være i fred. I et andet hjem langt derfra sidder parrets gamle forældre alene og længes efter deres børn og børnebørn, som de ikke har set i månedsvis. Men der findes også familier som er lykkelige og tilfredse selv om de har de samme problemer. De har blot været i stand til at løse dem. Har du nogen sinde tænkt på hvordan de bærer sig ad?

² Forestil dig en familie i et udviklingsland, et helt andet sted på jorden. Alle syv medlemmer af familien bor i en faldefærdig hytte. De ved ikke hvor det næste måltid skal komme fra — en sørgelig påmindelse om at menneskene ikke har kunnet udrydde hungersnød og fattigdom. Men mange familier på jorden er glade selv om de er fattige. Hvorfor?

³ Selv i velstående lande kan der opstå økonomiske problemer. En familie i Japan købte hus på et tidspunkt hvor landet oplevede et urealistisk økonomisk boom. De følte sig sikre på lønforhøjelser og satte sig for en høj husleje. Så „revnede ballonen“. De kunne ikke længere betale huslejen, men måtte sælge huset for langt mindre end de havde givet. De bor ikke længere i huset, men betaler stadig af på gælden. Dertil kommer at familien kæmper for at betale de regninger som de modtager fordi de ikke har brugt deres kreditkort med omtanke. Faderen spiller på heste, og familiens gæld vokser konstant. Men mange familier har kunnet foretage forandringer der har ført til større tilfredshed. Kunne du tænke dig at vide hvordan?

 ⁴ Uanset hvor man bor, kan forholdet mennesker imellem skabe bekymringer og gøre livet vanskeligt. Man kan blive bagtalt på arbejdspladsen. Det man udretter, gør måske andre misundelige så man bliver offer for uberettiget kritik. Måske må man daglig samarbejde med en der har en irriterende personlighed. Det kan være at børnene bliver mobbet, chikaneret eller overset i skolen. Mange er eneforsørgere og ved at dét ikke ligefrem gør forholdet til andre lettere. Alle disse problemer gør tilværelsen stresset for mange.

⁵ Virkningerne af stress kan ubemærket hobe sig op indtil målet pludselig er fuldt. Stress er derfor blevet kaldt ’den tavse dræber’, og kronisk stress beskrives som ’en langsomtvirkende gift’. „I dag er arbejdsstyrken så godt som alle steder på jorden berørt af stress og dens følgesygdomme,“ siger professor Robert L. Veninga fra University of Minnesota. Sygdomme der kan føres tilbage til stress, koster efter sigende USA omkring 200 milliarder dollars om året. Stress kaldes endda Amerikas nyeste eksportvare, og ordet „stress“ indgår nu i mange af verdens sprog. Når man er stresset og ikke når alt det man har planlagt, får man måske dårlig samvittighed. En nyere undersøgelse har vist at folk gennemsnitlig har dårlig samvittighed i to timer om dagen. Men det er faktisk lykkedes nogle at overvinde stress og få et godt liv.

⁶ Hvordan kan man løse disse hverdagsproblemer og blive tilfreds med sit liv? Nogle henter råd i selvhjælpsbøger skrevet af specialister. Men kan man stole på den slags bøger? Dr. Benjamin Spock, hvis bog om børneopdragelse er blevet oversat til 42 sprog og er udkommet i næsten 50 millioner eksemplarer, sagde engang at „den manglende evne til at vise fasthed er . . . det almindeligste problem blandt forældre i Amerika“. Han tilføjede at problemet for en stor del skyldtes eksperterne, deriblandt ham selv. „Først for sent forstod vi at vores bedreviden undergravede forældrenes selvtillid,“ indrømmer han. Der er derfor god grund til at spørge: ’Findes der nogle råd som med sikkerhed vil føre til et godt liv både nu og i fremtiden?’