NÅR man har brug for et godt råd, vil man henvende sig til en man kan stole på. Hvis det er en man har tillid til, vil man være mere tilbøjelig til at følge hans vejledning, uanset om man har umiddelbar gavn af det eller ej. Og skal man have gavn af den praktiske vejledning der findes i Bibelen, er man nødt til at lære dens Forfatter at kende. Man kan endda opnå at blive betragtet som hans „ven“! — Esajas 41:8.

² Hvis der er en man gerne vil være ven med, vil man uden tvivl også gerne vide hvad han hedder. Har Bibelens Gud et navn? Han har selv sagt: „Jeg er Jehova. Det er mit navn; og jeg giver ikke min herlighed til nogen anden, og ikke min pris til billedstøtter.“ (Esajas 42:8) Hans navn er altså „Jehova“, som på hebraisk skrives יהוה (læst fra højre mod venstre). Navnet forekommer næsten 7000 gange i Bibelens hebraiske skrifter. Man mener at Guds navn betyder „Han lader (får til at) blive“, hvilket indebærer tanken om at Jehova både lader sig selv og sine skabninger blive alt hvad han behøver for at gennemføre sin hensigt. På hebraisk står navnet Jehova desuden i en bøjningsform der betegner en handling der er ved at blive udført. Hvad viser det? At Jehova har ladet og stadig lader sin hensigt blive gennemført. Han er en levende Gud, ikke en upersonlig kraft!

³ Jehova blev Skaberen. (1 Mosebog 1:1) Han er „den levende Gud, som har frembragt himmelen og jorden og havet og alt hvad der er i dem“. (Apostelgerninger 14:15) Jehova har skabt alt, også de to første mennesker, Adam og Eva. Gud er derfor „livets kilde“. (Salme 36:9) Han blev også livets Opretholder. Han har „ikke . . . ladet sig være uden vidnesbyrd, idet han har gjort godt, har givet jer regn fra himmelen og frugtbare tider, har mættet jeres hjerter med føde og glæde“. (Apostelgerninger 14:17) I Afrika og Asien tilbeder mange deres forfædre med den begrundelse at det er disse slægtninge der har givet dem livet. Burde de ikke  føle sig i større gæld til Ham der har skabt og opretholdt livet, Ham der har dannet de første mennesker og skænket dem forplantningsevnen? Når man tænker nærmere over dette, kan man føle trang til at udbryde: „Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“ — Åbenbaringen 4:11.

⁴ Ved at læse Bibelen kan man lære Skaberen, Jehova, at kende, og finde ud af hvordan han er som Gud. Bibelen åbenbarer at „Gud er kærlighed“. (1 Johannes 4:16; 2 Mosebog 34:6, 7) Når man læser Bibelen igennem fra Første Mosebog til Åbenbaringen, finder man talrige beretninger der viser at han virkelig er en kærlig Gud. Hvorfor ikke gøre det til en vane at læse i Guds ord hver dag for at lære Skaberen at kende? Undersøg Bibelen grundigt sammen med nogle der er godt inde i den. (Apostelgerninger 8:26-35) Hvis du gør det, vil du opdage at han også er en retfærdig Gud, der ikke for evigt vil tillade ondskaben at fortsætte. (5 Mosebog 32:4) For mennesker er det ikke let at finde den rette ligevægt mellem kærlighed og retfærdighed, men i sin visdom bevarer Jehova en fuldkommen balance mellem disse egenskaber. (Romerne 11:33; 16:27) Som den almægtige Gud har han magt til at gøre hvad som helst han ønsker, for at gennemføre sine hensigter. (1 Mosebog 17:1) Hvis du forsøger at følge den gode vejledning der findes i Bibelen, vil du komme til at sætte endnu større pris på Skaberen og indse at hans vejledning altid er til gavn for os.

⁵ Man kan også få et nærmere forhold til Gud på en anden måde, nemlig gennem bøn. Jehova „hører bøn“. (Salme 65:2) Han „kan gøre mere end rigeligt, langt ud over hvad vi beder om eller fatter“. (Efeserne 3:20) Men hvad ville du selv mene om en „ven“ der kun henvendte sig til dig når han ville have dig til at gøre ham en tjeneste? Du ville sikkert ikke have særlig høje tanker om ham. Derfor bør du heller ikke kun bruge bønnens privilegium når du vil bede Gud om noget du har brug for. Du bør også takke og lovprise ham i bøn. — Filipperne 4:6, 7; 1 Thessaloniker 5:17, 18.