SELV om menneskenes liv var blevet tomt og indholdsløst på grund af deres oprør mod Guds styre, lod Gud dem ikke være uden håb. Bibelen forklarer: „Skabningen blev . . . underlagt frugtesløshed, ikke af egen vilje, men gennem ham som lagde den derunder, på grundlag af håb om at også skabningen selv vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed.“ (Romerne 8:20, 21) Ja, Gud gav det første menneskepars efterkommere et håb. Et sikkert håb om at menneskene ville blive frigjort fra den nedarvede synd og død. De ville igen kunne få et nært forhold til Jehova Gud. Hvordan?

² Da Adam og Eva syndede, fratog de deres efterkommere muligheden for at opnå et evigt og meningsfyldt liv på jorden. Da de valgte selv at afgøre hvad der var godt og ondt, solgte de så at sige hele deres fremtidige familie til trældom under synd og død. Deres efterkommere kan sammenlignes med slaver der holdes i fangenskab på en fjern ø som styres af grusomme konger. Døden har hersket som konge over menneskene, der desuden er i trældom under en anden konge — synden. (Romerne 5:14, 21) Tilsyneladende er der ikke nogen som vil udfri dem. Det var jo deres egen forfader der solgte dem til trældom. Men en velgører sender sin søn, der betaler hele den pris som kræves for at alle der er i trældom, kan blive udfriet. — Salme 51:5; 146:4; Romerne 8:2.

³ I denne illustration er den mand der kommer slaverne til hjælp, et billede på Jehova Gud. Sønnen, der overbringer prisen for frihed, er Jesus Kristus. Han havde haft en førmenneskelig tilværelse som Guds enestefødte søn. (Johannes 3:16) Han var det første Jehova skabte, og alle andre skabninger i universet  blev til ved hjælp af ham. (Kolossenserne 1:15, 16) Jehova overførte ved et mirakel denne åndesøns liv til en jomfrus moderliv på en sådan måde at barnet blev født som et fuldkomment menneske, den pris den guddommelige retfærdighed krævede. — Lukas 1:26-31, 34, 35.

⁴ Da Jesus var omkring 30 år gammel, blev han døbt i Jordanfloden. Ved sin dåb blev han salvet med hellig ånd, Guds virksomme kraft. Derved blev han til Kristus, som betyder „den salvede“. (Lukas 3:21, 22) Jesu tjeneste på jorden strakte sig over tre og et halvt år. I løbet af denne periode fortalte han sine disciple om „Guds rige“, den himmelske regering  hvorunder menneskene igen vil få et fredfyldt forhold til Jehova Gud. (Lukas 4:43; Mattæus 4:17) Jesus vidste hvordan mennesker kan få et godt liv, og han gav sine disciple nogle specifikke retningslinjer angående lykke. Hvorfor ikke slå op i Bibelen på Mattæusevangeliet, kapitel 5-7, og læse noget af det han sagde i Bjergprædikenen?

⁵ I modsætning til Adam var Jesus lydig mod Gud i enhver henseende. „Han begik ikke synd.“ (1 Peter 2:22; Hebræerne 7:26) Han havde i virkeligheden ret til at leve evigt på jorden, men han ’satte sin sjæl til’ for at tilbagebetale Gud det som Adam havde forspildt. På marterpælen gav Jesus afkald på sit liv som et fuldkomment menneske. (Johannes 10:17; 19:17, 18, 28-30; Romerne 5:19, 21; Filipperne 2:8) Derved tilvejebragte han løsesummen. Han betalte den pris det krævede at løskøbe menneskeheden fra trældommen under synden og døden. (Mattæus 20:28) Forestil dig at du selv arbejdede som slave på en fabrik. Ville du ikke føle dyb taknemmelighed mod ham der sørgede for at du blev udfriet fra trældommen, og mod ham der frivilligt ofrede sit liv for dig? Ved hjælp af genløsningen blev der åbnet mulighed for at vi kan vende tilbage til Guds universelle familie og få et fuldt ud tilfredsstillende liv, fri for trældommen under synd og død. — 2 Korinther 5:14, 15.

⁶ Når vi kender og værdsætter denne ufortjente godhed fra Jehovas side, giver det os så meget mere grund til at følge Bibelens gode vejledning i vort eget liv. Tag for eksempel et af de principper det er vanskeligst at følge, nemlig princippet om at tilgive andre når de har syndet imod os. Kan du huske ordene i Kolossenserbrevet, kapitel 3, vers 12-14, som blev nævnt i lektion 2? I disse vers tilskyndes vi til at tilgive andre selv om vi har en grund til klage imod dem. Sammenhængen viser hvorfor vi skal gøre det: „Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre.“ Når man til fulde forstår og værdsætter hvad Jehova og Jesus Kristus har gjort for menneskeheden, vil man føle sig motiveret til at tilgive andre uanset hvad de har gjort, og især hvis de angrer og siger undskyld.