HVORFOR kæmper så mange forgæves for at finde en mening med deres tilværelse? „Et menneske, født af en kvinde, lever kun kort og mættes af uro. Han bryder frem som en blomst og skæres af, og han flygter som skyggen og bliver ikke stående.“ (Job 14:1, 2) I Paradiset hændte der de to første mennesker noget som ødelagde menneskehedens lyse fremtidsudsigter.

² For at menneskene kan opnå sand lykke, må de have et godt forhold til Gud — og det skal være noget de selv ønsker, ikke noget tvungent. (5 Mosebog 30:15-20; Josua 24:15) Jehova ønsker at man adlyder og tilbeder ham af hjertet, af kærlighed. (5 Mosebog 6:5) I Edens have pålagde Jehova det første menneske, Adam, en begrænsning der gav ham mulighed for at bevise at han af hjertet var trofast mod Gud. „Af alle træer i haven kan du frit spise,“ sagde Gud til Adam, „men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø.“ (1 Mosebog 2:16, 17) Det var en enkel prøve. Jehova forbød Adam at spise frugten af et enkelt af alle havens træer. Dette træ stod som et symbol på den alvise Skabers ret til at afgøre hvad der er godt og ondt. Adam fortalte sin kone, der var blevet skabt af Jehova „som et modstykke til ham“, om Guds forbud. (1 Mosebog 2:18) De var begge tilfredse med denne ordning — at leve under Guds herredømme. De underlagde sig taknemmeligt hans herredømme og viste på den måde at de elskede deres Skaber og Livgiver.

³ En dag begyndte en slange imidlertid at tale til Eva. Den spurgte: „Er det virkelig rigtigt at Gud har sagt I ikke må spise af hvert eneste træ i haven?“ Eva  svarede at det kun var frugten af ’det træ der var midt i haven’, træet til kundskab om godt og ondt, de ikke måtte spise af ’for at de ikke skulle dø’. — 1 Mosebog 3:1-3.

⁴ Hvem var denne slange? Det fremgår af Åbenbaringens Bog i Bibelen at „slangen fra fortiden“ er den samme som „Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord“. (Åbenbaringen 12:9) Er Satan Djævelen skabt af Gud? Nej, alt hvad Jehova har skabt, er fuldkomment og godt. (5 Mosebog 32:4) Denne åndeskabning gjorde sig selv til Djævelen, der betyder „bagvasker“, og Satan, der betyder „modstander“. Han blev „draget og lokket af sit eget begær“, ønsket om at være i Guds sted, og begyndte at gøre oprør mod Skaberen. — Jakob 1:14.

⁵ Satan Djævelen sagde videre til Eva: „I skal visselig ikke dø. For Gud véd at den dag I spiser af [frugten], vil jeres øjne blive åbnet, og I vil blive som Gud og kende godt og ondt.“ (1 Mosebog 3:4, 5) Satan fik det til at virke tillokkende at spise af træet til kundskab om godt og ondt. Han sagde i virkeligheden: ’Gud forholder jer noget godt. Spis I bare af træet; så bliver I som Gud og vil selv kunne afgøre hvad der er godt og ondt.’ Også i dag appellerer Satan til menneskets selviskhed for at hindre folk i at tjene Gud: ’Gør som du har lyst til,’ siger han. ’Du skal ikke tænke på hvad du skylder Ham der har givet dig livet.’ — Åbenbaringen 4:11.

⁶ Pludselig blev træets frugt noget øjnene længtes efter, noget uimodståeligt! Eva tog af frugten, spiste den og tilbød derefter noget til sin mand. Adam lyttede til sin kone og spiste frugten selv om han var fuldt ud klar over følgerne. Hvad blev resultatet? Over kvinden fældede Jehova følgende dom: „Jeg vil stærkt forøge dit svangerskabs smerte; med fødselsveer skal du føde børn, og din attrå vil være til din mand, og han skal herske over dig.“ Og til manden sagde han: „Jorden [er] forbandet for din skyld. Med smerte skal du ernære dig af den alle dit livs dage. Og torne og tidsler vil den lade fremvokse til dig, og du skal spise markens planter. I dit ansigts sved  skal du spise dit brød indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. For støv er du, og til støv vil du vende tilbage.“ Nu blev Adam og Eva overladt til at søge lykke og tilfredshed på egen hånd. Ville det lykkes menneskene at få et godt liv uden at leve i overensstemmelse med Guds hensigt? Det dejlige arbejde med at passe Paradisets have og udvide det til jordens grænser blev erstattet med slid og slæb blot for at opretholde livet, og var ikke forbundet med noget der var til ære for Skaberen. — 1 Mosebog 3:6-19.

⁷ Den dag de to første mennesker spiste af træet til kundskab om godt og ondt, ’døde’ de i Guds øjne og styrede mod deres fysiske død. Hvad skete der med dem da de til sidst rent fysisk døde? Bibelen fortæller hvilken tilstand de døde befinder sig i. „De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingenting, og til dem er der ikke længere nogen løn, for mindet om dem er glemt.“ (Prædikeren 9:5; Salme 146:4) Mennesket har ikke en „sjæl“ der lever videre efter døden. Straffen for at synde er døden, ikke evig pine i et brændende helvede. Døden fører heller ikke til evig salighed i himmelen. *

⁸ Alle kager der bages i en bageform som har en bule, vil få den samme defekt som bageformen. På tilsvarende måde kunne manden og kvinden, der nu var ufuldkomne, kun få ufuldkomne børn. Bibelen forklarer hvad der skete: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden . . . trængte igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ (Romerne 5:12) Vi er derfor alle født i synd og underlagt frugtesløshed. For Adams efterkommere blev tilværelsen et frustrerende slid og slæb. Findes der nogen udvej?