Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

KAPITEL 2

“I skal være vidner om mig”

“I skal være vidner om mig”

Hvordan Jesus forberedte sine apostle til at gå foran i forkyndelsesarbejdet

Baseret på Apostlenes Gerninger 1:1-26

1-3. Hvordan forlader Jesus sine apostle, og hvilke spørgsmål melder sig?

 APOSTLENE ønsker ikke at det skal slutte. De seneste uger har været utroligt spændende! Jesus’ opstandelse har bragt dem fra en tilstand af dyb fortvivlelse til jublende glæde. I 40 dage har Jesus nu gentagne gange vist sig for sine disciple og givet dem yderligere undervisning og opmuntring. Men i dag er det sidste gang han viser sig for dem.

2 Apostlene står på Oliebjerget og lytter opmærksomt til hvert eneste ord Jesus siger. Da han – efter deres mening alt for hurtigt – slutter sin tale, løfter han sine hænder og velsigner dem. Og så bliver han løftet op fra jorden. Hans apostle stirrer efter ham mens han bliver taget op til himlen. Til sidst bliver han skjult af en sky. Han er væk, men de bliver ved med at stå og stirre op mod himlen. – Luk. 24:50; Ap.G. 1:9, 10.

3 Begivenheden markerer et vendepunkt i Jesus’ apostles liv. Hvad vil de stille op nu hvor deres Herre er steget op til himlen? Vi kan være sikre på at han havde forberedt dem på at fortsætte det arbejde han havde påbegyndt. Hvordan havde han udrustet dem til den vigtige opgave, og hvordan reagerede de? Og hvordan berører det os i dag? Det første kapitel i Apostlenes Gerninger indeholder de opmuntrende svar.

“Mange sikre beviser” (Ap.G. 1:1-5)

4. Hvordan indleder Lukas Apostlenes Gerninger?

4 Lukas indleder sin beretning med at henvende sig til Theofilus, den samme mand som han tidligere havde skrevet sit evangelium til. a For at gøre det klart at den her beretning er en fortsættelse af den første, begynder Lukas med at opsummere de begivenheder han har fortalt om i slutningen af sit evangelium, nu bare med et andet ordvalg og nogle nye detaljer.

5, 6. (a) Hvad vil hjælpe Jesus’ disciple til at bevare en stærk tro? (b) Hvordan er kristnes tro i dag bygget på “mange sikre beviser”?

5 Hvad vil hjælpe Jesus’ disciple til at bevare en stærk tro? I Apostlenes Gerninger 1:3 læser vi at Jesus “viste ... sig for dem og gav dem mange sikre beviser på at han var i live”. Lukas, “den elskede læge”, er den eneste af Bibelens skribenter der bruger ordet som er gengivet med “sikre beviser”. (Kol. 4:14) Udtrykket blev normalt anvendt i lægefaglige skrifter, og det står for beviser der er tydelige, afgørende og pålidelige. Jesus leverede sådan nogle beviser. Han viste sig for sine disciple mange gange – nogle gange for en eller to af dem, andre gange for alle apostlene på én gang og ved en lejlighed for mere end 500 troende. (1. Kor. 15:3-6) Det må siges at være sikre beviser!

6 Sande kristnes tro i dag bygger også på “mange sikre beviser”. Er der beviser for at Jesus levede på jorden, døde for vores synder og blev oprejst? Ja, absolut! Pålidelige øjenvidneberetninger i Guds inspirerede ord indeholder alle de overbevisende vidnesbyrd vi behøver. Når vi studerer beretningerne og beder om Jehovas hjælp til at forstå det vi læser, kan det styrke vores tro meget. Husk at sikre beviser kan betyde forskellen mellem ægte tro og godtroenhed. Sand tro er nødvendig for at opnå evigt liv. – Joh. 3:16.

7. Hvordan var Jesus et eksempel for sine disciple med hensyn til at undervise og forkynde?

7 Jesus “talte om Guds rige”. For eksempel forklarede han profetier der viste at Messias skulle lide og dø. (Luk. 24:13-32, 46, 47) Og når Jesus talte om sin rolle som Messias, understregede han betydningen af Guds rige, for han var selv den udnævnte konge i Riget. Guds rige var altid temaet i Jesus’ forkyndelse, og hans disciple i dag holder sig til det samme tema når de forkynder. – Matt. 24:14; Luk. 4:43.

“Til de fjerneste dele af jorden” (Ap.G. 1:6-12)

8, 9. (a) Hvilke to fejlagtige opfattelser havde Jesus’ apostle? (b) Hvordan korrigerede Jesus apostlenes tankegang, og hvad kan kristne i dag lære af det?

8 Da apostlene samledes på Oliebjerget, var det sidste gang de mødtes med Jesus her på jorden. Ivrigt spurgte de: “Herre, er det nu du genopretter riget for Israel?” (Ap.G. 1:6) Med det ene spørgsmål afslørede apostlene at de havde to fejlagtige opfattelser. For det første gik de ud fra at Guds rige ville blive genoprettet for det bogstavelige Israel. For det andet forventede de at det lovede rige skulle begynde at herske med det samme. Hvordan hjalp Jesus dem til at få korrigeret deres tankegang?

9 Jesus vidste uden tvivl at den første af deres opfattelser snart ville blive korrigeret. Faktisk ville hans disciple bare ti dage senere blive vidner til at en ny nation, det åndelige Israel, blev født. Den tid hvor Gud tog sig af det bogstavelige Israel, var snart forbi. I forhold til den anden opfattelse sagde Jesus til sine disciple: “I behøver ikke at kende de tider eller perioder som Faren har fastsat.” (Ap.G. 1:7) Jehova er den der har styr på tiden. Før sin død sagde Jesus at selv Sønnen ikke kendte “den dag og time” hvor afslutningen ville komme, det gjorde “kun Faren”. (Matt. 24:36) Hvis kristne i dag går for meget op i hvornår afslutningen på verdensordningen kommer, bekymrer de sig i virkeligheden også om noget der ikke tilkommer dem.

10. Hvilken fin indstilling havde apostlene, og hvorfor skal vi efterligne dem?

10 Der er dog ingen grund til at bebrejde Jesus’ apostle, som var mænd med en stærk tro. De tog ydmygt imod retledning. Og selvom deres spørgsmål udsprang af en forkert tankegang, viste det i virkeligheden at de havde en god indstilling. Jesus havde gentagne gange givet sine disciple opfordringen: “Hold jer vågne.” (Matt. 24:42; 25:13; 26:41) Og de var åndeligt vågne – de spejdede ivrigt efter tegn på at Jehova snart ville gribe ind. Det er den samme indstilling vi må have i dag. Faktisk er det endnu vigtigere her i “de sidste dage”. – 2. Tim. 3:1-5.

11, 12. (a) Hvilken opgave gav Jesus sine disciple? (b) Hvorfor var det meget passende at Jesus nævnte den hellige ånd i forbindelse med opgaven med at forkynde?

11 Jesus mindede sine apostle om hvad der skulle være det vigtigste for dem. Han sagde: “I skal få kraft når den hellige ånd kommer over jer, og I skal være vidner om mig i Jerusalem, i hele Judæa og Samaria og til de fjerneste dele af jorden.” (Ap.G. 1:8) Jerusalem, hvor indbyggerne havde slået Jesus ihjel, var det første sted nyheden om hans opstandelse skulle forkyndes. Derfra ville budskabet blive spredt i hele Judæa, så til Samaria og langt videre.

12 Meget passende var det først efter at Jesus havde gentaget sit løfte om at sende den hellige ånd for at hjælpe disciplene, at han gav dem opgaven med at forkynde. Det er en ud af godt 40 gange hvor udtrykket ‘hellig ånd’ nævnes i Apostlenes Gerninger, og det viser tydeligt at vi ikke kan udføre Jehovas vilje uden hjælp fra den hellige ånd. Hvor er det derfor vigtigt at vi regelmæssigt beder om at få den. (Luk. 11:13) Vi har mere brug for den hellige ånd nu end nogensinde før.

13. Hvor omfattende er den forkynderopgave Guds folk i dag har fået, og hvorfor skal vi være fuldt engageret i den?

13 Opfattelsen af hvad “de fjerneste dele af jorden” er, har ændret sig siden dengang. Men som nævnt i det foregående kapitel har Jehovas Vidner helhjertet påtaget sig opgaven med at forkynde, for de ved at Gud ønsker at alle slags mennesker skal høre den gode nyhed om hans rige. (1. Tim. 2:3, 4) Er du fuldt engageret i det livreddende arbejde? Der findes ikke noget arbejde der er mere tilfredsstillende og giver større glæde. Jehova vil give dig den styrke du behøver for at udføre det. Apostlenes Gerninger vil fortælle dig meget om hvilke metoder der virker, og hvilken indstilling man må have for at udføre arbejdet på en god måde.

14, 15. (a) Hvad sagde englene om hvordan Kristus ville vende tilbage, og hvad mente de? (Se også fodnoten). (b) Hvorfor kan vi sige at Kristus vendte tilbage “på samme måde” som da han forlod jorden?

14 Som nævnt i indledningen til kapitlet blev Jesus løftet op fra jorden og kunne ikke længere ses. Alligevel blev de 11 apostle stående og så op mod himlen. Til sidst viste to engle sig og sagde venligt til dem: “Galilæiske mænd, hvorfor står I og ser op mod himlen? Den Jesus som blev taget fra jer og op til himlen, vil komme på samme måde som I har set ham tage til himlen.” (Ap.G. 1:11) Mente englene at Jesus ville vende tilbage i den samme krop, sådan som nogle trossamfund siger? Nej. Hvordan kan vi vide det?

15 Englene sagde at Jesus ville vende tilbage “på samme måde”, ikke i samme skikkelse, eller krop. b Hvordan forlod Jesus jorden? Han var ude af syne da englene talte. Kun apostlene forstod at Jesus havde forladt jorden og var på vej til sin Far i himlen. Det var på samme måde at Kristus ville vende tilbage. Og sådan er det gået. I dag er det kun dem der har en god forståelse af Bibelen, der er klar over at han er kommet igen – at han nu regerer som konge. (Luk. 17:20) Det er vigtigt at vi forstår vidnesbyrdene om hans nærværelse og fortæller andre om dem så de måske også kan få øjnene op for hvor afgørende en tid vi lever på.

“Udpeg den ... du har valgt” (Ap.G. 1:13-26)

16-18. (a) Hvad kan vi ud fra Apostlenes Gerninger 1:13, 14 lære om de kristne møder? (b) Hvad kan vi lære af Jesus’ mor, Maria? (c) Hvorfor er vores møder af stor betydning i dag?

16 Det er ikke så underligt at apostlene ‘vendte tilbage til Jerusalem med stor glæde’. (Luk. 24:52) Men hvordan ville de reagere på Jesus’ vejledning og de instruktioner han havde givet dem? I vers 13 og 14 i Apostlenes Gerninger, kapitel 1, får vi at vide at de var forsamlet i et “rum ovenpå”, og vi lærer nogle interessante detaljer om de møder de holdt. Husene i Palæstina på den tid havde ofte et rum ovenpå som man kunne komme op til ad en udvendig trappe. Har dette “rum ovenpå” måske været i det hus der nævnes i Apostlenes Gerninger 12:12, som tilhørte Markus’ mor? I hvert fald har det sandsynligvis været et enkelt og praktisk sted hvor Jesus’ disciple kunne mødes. Men hvem var det der var forsamlet, og hvad lavede de?

17 Læg mærke til at det ikke bare var apostlene eller kun mænd der var til mødet. Der var også “nogle kvinder”, heriblandt Jesus’ mor, Maria. Det er sidste gang hun nævnes direkte i Bibelen, og det er ret karakteristisk for hende at hun ikke forsøger at være fremtrædende, men beskedent tilbeder Gud sammen med sine åndelige brødre og søstre. Det må have været en trøst for hende at hendes fire andre sønner, der ikke havde været troende mens Jesus levede, nu var sammen med hende. (Matt. 13:55; Joh. 7:5) Efter deres halvbrors død og opstandelse havde de fuldstændigt forandret indstilling. – 1. Kor. 15:7.

18 Læg også mærke til hvorfor disciplene mødtes: “De blev alle som én ved med at bede.” (Ap.G. 1:14) At samles til møder har altid været en vigtig del af tilbedelsen for kristne. Vi samles for at opmuntre hinanden, for at modtage undervisning og vejledning og, frem for alt, for sammen at tilbede vores himmelske Far, Jehova. Vores bønner og sange ved de lejligheder er noget han glæder sig over, og er af stor betydning for os selv. Lad os aldrig forsømme at komme til vores opmuntrende møder, hvor vi sammen kan tilbede Jehova. – Hebr. 10:24, 25.

19-21. (a) Hvad kan vi lære af den aktive rolle Peter havde i menigheden? (b) Hvorfor skulle Judas erstattes, og hvad kan vi lære af den måde sagen blev håndteret på?

19 Jesus’ disciple var nødt til at tage sig af et vigtigt organisatorisk behov, og apostlen Peter tog initiativet til at løse problemet. (Vers 15-26) Er det ikke opmuntrende at se hvor store fremskridt Peter havde gjort i ugerne efter at han tre gange havde fornægtet Jesus? (Mark. 14:72) Vi har alle en tendens til at synde, og vi har brug for at blive mindet om at Jehova er “god og villig til at tilgive” dem der oprigtigt angrer. – Sl. 86:5.

20 Peter forstod at Judas, den apostel der havde forrådt Jesus, skulle erstattes. Men af hvem? Den nye apostel skulle være en der havde fulgt Jesus gennem hele hans tjeneste og været vidne til hans opstandelse. (Ap.G. 1:21, 22) Det stemte overens med Jesus’ eget løfte: “I som har fulgt mig, [skal] sidde på 12 troner og dømme Israels 12 stammer.” (Matt. 19:28) Det var altså Jehovas hensigt at 12 apostle som havde fulgt Jesus under hans jordiske tjeneste, skulle udgøre det nye Jerusalems “12 grundsten”. (Åb. 21:2, 14) Gud lod Peter forstå at den profeti i Salmerne hvor der står: “Lad en anden overtage hans ansvarspost”, gik i opfyldelse på Judas. – Sl. 109:8.

21 Hvordan foregik udvælgelsen? Ved at man kastede lod, hvilket var en almindelig praksis på Bibelens tid. (Ordsp. 16:33) Det er den sidste gang at Bibelen nævner lodkastning brugt på den her måde. Efter alt at dømme blev metoden afskaffet da den hellige ånd senere blev udgydt. Men læg mærke til hvorfor man kastede lod. Apostlene bad: “Jehova, du som kender alles hjerter, udpeg den af de to du har valgt.” (Ap.G. 1:23, 24) De ønskede at valget skulle være Jehovas. Loddet faldt på Matthias, som sandsynligvis var en af de 70 disciple Jesus havde sendt ud for at forkynde. På den måde blev Matthias en af “de tolv”. cAp.G. 6:2.

22, 23. Hvorfor skal vi være lydige over for dem der fører an i menigheden i dag?

22 Beretningen minder os om vigtigheden af at Guds folk er organiseret. Også i dag bliver ansvarsbevidste mænd udvalgt til at tjene som tilsynsmænd i menigheden. De ældste overvejer omhyggeligt de bibelske kvalifikationskrav til tilsynsmænd og beder om den hellige ånds ledelse. Menigheden betragter derfor tilsynsmænd som nogle der er udnævnt af den hellige ånd. Ved at være lydige over for dem der fører an, og villige til at give efter kan vi bidrage til at der er enhed i menigheden. – Hebr. 13:17.

Vi underordner os de udnævnte tilsynsmænd og er villige til at give efter

23 Nu hvor disciplene var blevet styrket af at have set Jesus efter hans opstandelse og af de organisationsmæssige forbedringer der var sket, var de klar til den vigtige begivenhed der lå foran dem. Det vil det næste kapitel handle om.

a I sit evangelium henvender Lukas sig til manden med ordene “højtærede Theofilus”, hvilket får nogle til at antage at Theofilus kan have været en fremtrædende person der endnu ikke var blevet kristen. (Luk. 1:3) Men i Apostlenes Gerninger bruger Lukas bare hans navn Theofilus. Nogle bibelforskere mener at Theofilus blev troende efter at have læst Lukas’ evangelium, og at det er grunden til at Lukas nu udelader den formelle tiltaleform og henvender sig til ham som til en åndelig bror.

b Her bruger Bibelen det græske ord tropos, der betyder “måde”, og ikke ordet morfe, der betyder “skikkelse”.

c Paulus blev senere udnævnt til “apostel for nationerne”, men han blev aldrig regnet med blandt de tolv. (Rom. 11:13; 1. Kor. 15:4-8) Han havde ikke fulgt Jesus under hans jordiske tjeneste og kvalificerede sig derfor ikke til at få det særlige privilegie.