1-3. Hvorfor er Paulus kommet til Korinth, og hvilke tanker gør han sig?

 DET er nu slutningen af år 50 e.v.t. Apostlen Paulus befinder sig i Korinth, som er en velstående handelsby med en stor græsk, romersk og jødisk befolkning. a Det er ikke for at købe og sælge varer eller for at søge arbejde at Paulus er taget hertil. Der er en langt vigtigere grund til at han er kommet til Korinth, nemlig for at aflægge vidnesbyrd om Guds rige. Men Paulus har jo også brug for et sted at bo, og han er besluttet på ikke at være en økonomisk byrde for andre. Han ønsker ikke at nogen skal få det indtryk at han tjener penge på at forkynde om Guds ord. Hvad vil han gøre?

² Paulus har lært et håndværk – at sy telte. Det er ikke noget let arbejde, men han er indstillet på at arbejde hårdt for at forsørge sig selv. Vil han kunne finde et job i den travle by? Og vil han kunne finde et passende sted at bo? Selvom Paulus’ tanker helt sikkert er optaget af de ting, glemmer han ikke hvad der er det vigtigste, nemlig forkyndelsen.

³ Paulus ender med at blive i Korinth et godt stykke tid, og hans forkyndelse i byen har gode resultater. Hvad kan vi lære af den tjeneste Paulus udførte i Korinth, og hvordan kan det hjælpe os til at aflægge et grundigt vidnesbyrd om Guds rige i vores distrikt?

4, 5. (a) Hvor boede Paulus mens han var i Korinth, og hvilket arbejde havde han? (b) Hvordan blev Paulus højst sandsynligt teltmager?

⁴ Noget tid efter at Paulus var ankommet til Korinth, mødte han et gæstfrit ægtepar – en jøde ved navn Akvila og hans kone, Priskilla, eller Priska. Parret havde bosat sig i Korinth på grund af et dekret fra kejser Claudius, der havde givet “alle jøder ordre om at forlade Rom”. (Ap.G. 18:1, 2) Akvila og Priskilla lod ikke kun Paulus bo hos sig men tilbød  ham også at de kunne arbejde sammen. Vi læser: “Fordi han [Paulus] havde samme håndværk, boede han hos dem og arbejdede sammen med dem, for de var teltmagere af fag.” (Ap.G. 18:3) Under hele sit ophold i Korinth boede Paulus hos det kærlige og hjælpsomme ægtepar, og nogle af de breve der senere blev en del af Bibelen, skrev han muligvis her. b

⁵ Hvordan kan det være at Paulus, der var uddannet “personligt af Gamaliel”, også havde lært teltmagerfaget? (Ap.G. 22:3) Jøderne i det første århundrede syntes åbenbart at det var praktisk at deres børn lærte et håndværk, selvom de måske senere også skulle have en højere uddannelse. Eftersom Paulus kom fra Tarsus i Kilikien, et område der var kendt for en grov stoftype kaldet cilicium, som man brugte til fremstilling af telte, havde han sikkert lært sit håndværk allerede som dreng. Hvad lavede en teltmager? Håndværket kunne både indebære selve vævningen af teltdugen og arbejdet med at tilskære det grove, stive stof og sy det sammen til telte. Uanset hvad var det hårdt arbejde.

6, 7. (a) Hvordan betragtede Paulus teltmagerfaget, og hvad viser at Akvila og Priskilla havde samme syn på det? (b) Hvordan efterligner mange i dag Paulus, Akvila og Priskilla?

⁶ Teltmagerfaget var ikke det vigtigste i Paulus’ liv. Han arbejdede kun med det for at kunne forkynde den gode nyhed uden at andre skulle ‘dække hans udgifter’. (2. Kor. 11:7) Hvordan betragtede Akvila og Priskilla mon deres arbejde? Eftersom de var kristne, havde de sikkert samme syn på det som Paulus. Da Paulus forlod Korinth i år 52 e.v.t., valgte Akvila og Priskilla endda at forlade byen  og følge med Paulus til Efesos, hvor deres hjem blev mødested for den lokale menighed. (1. Kor. 16:19) Senere vendte de tilbage til Rom, og derfra tog de igen til Efesos. Det trofaste og flittige ægtepar satte tjenesten for Jehova først og ofrede sig villigt for andre. Derfor var “alle nationernes menigheder” meget taknemmelige for dem. – Rom. 16:3-5; 2. Tim. 4:19.

⁷ Flittige forkyndere i dag efterligner Paulus, Akvila og Priskilla ved at arbejde hårdt for “ikke at lægge en økonomisk byrde på nogen”. (1. Thess. 2:9) Mange heltidsforkyndere har deltidsarbejde eller udfører sæsonarbejde for at forsørge sig selv i deres vigtigste arbejde – forkyndelsen – og det fortjener de stor ros for. Ligesom Akvila og Priskilla åbner mange gæstfrit deres hjem for kredstilsynsmanden, og de har erfaret hvor glad man bliver af at ‘følge gæstfrihedens vej’. – Rom. 12:13.

8, 9. Hvad gjorde Paulus da han mødte modstand fra jøderne, og hvor fortsatte han sin forkyndelse fra?

⁸ Det er tydeligt at Paulus bare betragtede sit arbejde som en måde at forsørge sig selv på. Det bliver understreget af hvad Paulus gjorde da Silas og Timotheus ankom fra Makedonien med gaver til ham. (2. Kor. 11:9) Straks “begyndte Paulus at bruge al sin tid på at forkynde”. (Ap.G. 18:5) Men den intensive forkyndelse for jøderne førte til stor modstand. Paulus fralagde sig ansvaret for deres reaktion på det livreddende budskab om Kristus, rystede støvet af sit tøj og sagde ligeud: “Det er jeres egen skyld hvis I dør. Jeg er ren. Fra nu af går jeg til folk fra nationerne.” – Ap.G. 18:6; Ezek. 3:18, 19.

⁹ Hvor ville Paulus nu forkynde? En mand ved navn Titius Justus, der sandsynligvis var jødisk proselyt, og som boede lige op ad synagogen, åbnede sit hjem for Paulus. Så Paulus holdt op med at forkynde i synagogen og tog hjem til Justus. (Ap.G. 18:7) Paulus havde fortsat logi hos Akvila og Priskilla mens han var i Korinth, men fortsatte sin forkyndelse fra Justus’ hus.

10. Hvad viser at Paulus ikke kun var indstillet på at forkynde for folk fra nationerne?

¹⁰ Betød Paulus’ erklæring om at han fra nu af ville gå til folk fra nationerne, at han fuldstændigt ville vende sin opmærksomhed væk fra alle jøder og jødiske proselytter, selv dem der gerne ville høre på ham? Det kan ikke have været tilfældet. For eksempel siges der at “Krispus, forstanderen for synagogen, og hele hans husstand fik tro på Herren”. En del af dem der var tilknyttet synagogen, sluttede sig åbenbart til Krispus, for Bibelen siger: “Mange af de korinthere der hørte budskabet, begyndte at tro og blev døbt.” (Ap.G. 18:8) Fra da af blev Titius Justus’ hus mødested for den nyoprettede kristne menighed i Korinth. Hvis Lukas beskrev begivenhederne i kronologisk rækkefølge, som han plejede at gøre, ville det betyde at jøderne eller proselytterne blev kristne efter at Paulus havde rystet støvet af sit tøj. I så fald siger episoden en hel del om hvor fleksibel apostlen var.

11. Hvordan efterligner vi Paulus i vores forkyndelse?

¹¹ I dag er mange mennesker tilknyttet kirker der påstår at følge Jesus, og som gennem mange år har haft kraftig indflydelse på deres liv. I nogle lande og øområder har missionærer fra de kirker gjort meget for at hverve nye medlemmer. Folk der hævder at være kristne, er ofte bundet af traditioner, ligesom jøderne i det første århundredes Korinth var det. Alligevel prøver vi at efterligne Paulus og gøre hvad vi kan for at nå ud til den slags mennesker og bygge videre på den kundskab fra Bibelen de måtte have. Selv når de modarbejder os eller deres  religiøse ledere forfølger os, giver vi ikke op. Blandt dem der “er nidkære i deres tilbedelse af Gud, men uden nøjagtig kundskab”, findes der måske mange ydmyge mennesker som har behov for at blive fundet. – Rom. 10:2.

12. Hvad blev Paulus forsikret om i et syn?

¹² Hvis Paulus havde været i tvivl om hvorvidt han skulle fortsætte sin tjeneste i Korinth, forsvandt tvivlen den nat Herren Jesus viste sig for ham i et syn og sagde: “Vær ikke bange, men bliv ved med at tale, og forhold dig ikke tavs, for jeg er med dig, og ingen skal angribe dig for at skade dig. I denne by er der nemlig mange der tilhører mig.” (Ap.G. 18:9, 10) Sikke et opmuntrende syn! Herren selv forsikrede Paulus om at han ville blive beskyttet så ingen kunne skade ham, og at der var mange oprigtige mennesker i byen. Hvordan reagerede Paulus på synet? Vi læser: “Så blev han der i halvandet år mens han underviste i Guds ord blandt dem.” – Ap.G. 18:11.

13. Hvad kan Paulus have tænkt på da han nærmede sig dommersædet, men hvorfor kunne han forvente et andet udfald?

¹³ Efter at have opholdt sig omkring et år i Korinth blev Paulus bekræftet i at Jesus stadig var med ham. “Jøderne [rettede] et samlet angreb mod Paulus og førte ham hen til dommersædet,” den såkaldte bema. (Ap.G. 18:12) Nogle mener at bemaen var en platform der var lavet af hvidt og blåt marmor og dekoreret med fine udskæringer. Den var placeret tæt på midten af torvet i Korinth. Det åbne område foran bemaen var stort nok til at en større gruppe mennesker kunne samles der. Arkæologiske udgravninger tyder på at dommersædet kun har ligget nogle få skridt fra synagogen og dermed fra Justus’ hus. Mens Paulus blev ført hen til bemaen, har han måske tænkt på Stefanus, der blev stenet på grund af sin tro. Paulus, der dengang var kendt som Saulus, havde billiget “mordet på ham”. (Ap.G. 8:1) Ville Paulus nu  selv komme ud for noget lignende? Nej, for han var blevet lovet: “Ingen skal ... skade dig.” – Ap.G. 18:10.

14, 15. (a) Hvad anklagede jøderne Paulus for, og hvorfor afviste Gallio sagen? (b) Hvad skete der med Sosthenes, og hvordan gik det ham måske senere?

¹⁴ Hvad skete der da Paulus kom hen til dommersædet? Øversten for domstolen var Gallio, der var prokonsul i Akaja og storebror til den romerske filosof Seneca. Jøderne kom med den her anklage mod Paulus: “Denne mand overtaler folk til at tilbede Gud på en måde der strider mod loven.” (Ap.G. 18:13) Jøderne sagde i virkeligheden at Paulus’ missionærarbejde var ulovligt. Men Gallio forstod med det samme at Paulus ikke havde begået nogen overtrædelse eller gjort sig skyldig i “en alvorlig forbrydelse”. (Ap.G. 18:14) Gallio ville ikke have noget med jødernes stridigheder at gøre, så inden Paulus nåede at sige så meget som et eneste ord til sit forsvar, afviste han sagen. Paulus’ anklagere var rasende, og de lod deres vrede gå ud over Sosthenes, der muligvis havde erstattet Krispus som synagogeforstander. De greb fat i Sosthenes “og gav sig til at slå ham foran dommersædet”. – Ap.G. 18:17.

¹⁵ Hvorfor hindrede Gallio ikke folkemængden i at slå Sosthenes? Måske gik han ud fra at det var Sosthenes der var leder af den gruppe der havde angrebet Paulus, og tænkte derfor at han bare fik hvad han fortjente. Uanset om det var tilfældet eller ej, kom der muligvis noget godt ud af episoden. I Paulus’ første brev til menigheden i Korinth, som han skrev flere år senere, omtalte han en bror ved navn Sosthenes. (1. Kor. 1:1, 2) Var det den Sosthenes som var blevet slået i Korinth? Hvis det var, har den ubehagelige oplevelse måske ført til at han blev kristen.

16. Hvordan påvirker den forsikring Jesus gav Paulus, vores tjeneste i dag?

¹⁶ Husk at det først var efter at jøderne havde afvist Paulus, at Jesus gav ham forsikringen: “Vær ikke bange, men bliv ved med at tale, og forhold dig ikke tavs, for jeg er med dig.” (Ap.G. 18:9, 10) Det vil være godt for os at huske de ord, især når vores budskab bliver afvist. Glem aldrig at Jehova ser på hjertet, og at han drager oprigtige og ydmyge mennesker til sig. (1. Sam. 16:7; Joh. 6:44) Det motiverer os til at være travlt optaget af forkyndelsen! Og vores arbejde er ikke forgæves, for hvert år er der hundredtusinder der bliver døbt – altså flere hundrede hver eneste dag. Jesus lover dem der følger befalingen om at ‘gøre folk fra alle nationer til hans disciple’: “Jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på denne verdensordning.” – Matt. 28:19, 20.

17, 18. Hvad tænkte Paulus måske tilbage på mens han sejlede til Efesos?

¹⁷ Vi ved ikke om Gallios holdning over for Paulus’ anklagere gjorde  at den nyoprettede kristne menighed i Korinth fik en rolig periode. Men i hvert fald blev Paulus der “i temmelig mange dage” før han tog afsked med sine trosfæller. I foråret 52 e.v.t. planlagde han at sejle til Syrien fra havnen i Kenkreæ, omkring 11 kilometer øst for Korinth. Men inden Paulus forlod Kenkreæ, “fik han klippet sit hår kort, for han havde aflagt et løfte”. c (Ap.G. 18:18) Derefter tog han Akvila og Priskilla med sig og sejlede tværs over Det Ægæiske Hav til Efesos i Lilleasien.

¹⁸ Da Paulus sejlede fra Kenkreæ, tænkte han sikkert tilbage på sin tid i Korinth. Han havde mange dejlige minder og god grund til at føle dyb glæde og tilfredshed. Han havde forkyndt i byen i halvandet år, og det havde givet gode resultater. Den første menighed i Korinth var blevet oprettet og holdt møder i Justus’ hus. Blandt dem der var blevet kristne, var Justus, Krispus og hans husstand og mange andre. Paulus’ nye trosfæller, som han selv havde hjulpet til at blive kristne, var meget dyrebare for ham. Senere skrev han et brev til dem hvor han omtalte dem som et anbefalingsbrev der var skrevet i hans hjerte. Hvis vi har haft det privilegie at hjælpe nogle til at tage imod den sande tro, føler vi os også nært knyttet til dem. Det er en stor glæde at se den slags levende “anbefalingsbreve”. – 2. Kor. 3:1-3.

19, 20. Hvad gjorde Paulus da han kom til Efesos, og hvad kan vi lære af ham når det handler om at sætte sig åndelige mål?

¹⁹ Da Paulus kom til Efesos, gik han med det samme i gang med sin opgave. Han gik “ind i synagogen og talte med jøderne og fremførte argumenter for dem”. (Ap.G. 18:19) Men Paulus blev kun kort tid i Efesos. Selvom han blev bedt om at blive noget længere, “gik han ikke med til det”. Da han tog afsked, sagde han: “Jeg kommer tilbage til jer igen, hvis Jehova ønsker det.” (Ap.G. 18:20, 21) Paulus var uden tvivl klar over at der stadig var mange at forkynde for i Efesos. Han havde planer om at vende tilbage senere, men kun hvis det var Jehovas vilje. Er det ikke et godt eksempel for os? Når vi sætter os åndelige mål, må vi selvfølgelig gøre noget for at nå dem. Men samtidig må vi følge anvisningerne fra Jehova og sørge for at handle i overensstemmelse med hans vilje. – Jak. 4:15.

²⁰ Paulus efterlod Akvila og Priskilla i Efesos og rejste selv over havet til Cæsarea. Sandsynligvis tog han op og hilste på menigheden i Jerusalem. (Se studienote til Apostlenes Gerninger 18:22, nwtsty). Derefter vendte Paulus tilbage til sit udgangspunkt – Antiokia i Syrien. Hans anden missionsrejse var nu godt afsluttet. Hvad ventede der ham på hans sidste missionsrejse?