1, 2. Hvem er på rejse fra Filippi til Thessalonika, og hvad har de måske tænkt på?

 DEN befærdede vej, der er blevet anlagt af dygtige romerske ingeniører, skærer sig tværs gennem det bjergrige terræn. Her kan man høre mange forskellige lyde – æsler der skryder, vognhjul der rasler hen over den tykke brolægning, og rejsende der taler med hinanden, blandt andet soldater, købmænd og håndværkere. De tre venner Paulus, Silas og Timotheus rejser mere end 130 kilometer ad den trafikerede vej, fra Filippi til Thessalonika. Rejsen er langtfra let, og slet ikke for Paulus og Silas. De er nemlig stadig meget forslåede efter den hårde behandling de fik i Filippi. – Ap.G. 16:22, 23.

² Hvad kan aflede deres tanker fra den lange vandring der ligger forude? Noget der hjælper dem, er uden tvivl at tale sammen. De glæder sig stadig over den dejlige oplevelse med fangevogteren og hans familie der tog imod sandheden i Filippi. Oplevelsen har gjort de tre rejsefæller endnu mere besluttet på at fortsætte med at forkynde Guds ord. Men da de nærmer sig kystbyen Thessalonika, har de nok alligevel spekuleret på hvordan de ville blive behandlet af jøderne der. Ville de blive angrebet, måske endda slået, ligesom de blev i Filippi?

 3. Hvordan er det at Paulus tog mod til sig, et eksempel for os i dag?

³ Paulus satte senere ord på sine følelser i et brev han skrev til de kristne i Thessalonika: “Efter at vi, som I ved, først var blevet mishandlet og udsat for ydmygende behandling i Filippi, tog vi med Guds hjælp mod til os og forkyndte Guds gode nyhed for jer til trods for stor modstand.” (1. Thess. 2:2) Noget kunne tyde på at Paulus var lidt betænkelig ved at tage ind i byen Thessalonika, især efter det der var sket i Filippi. Kan du sætte dig ind i hvordan Paulus må have haft det? Synes du også nogle gange at det kan være en kamp at forkynde den gode nyhed? Paulus havde tillid til at Jehova ville styrke ham og give ham det nødvendige mod. Du kan få samme tillid til Jehova ved at studere Paulus’ eksempel. – 1. Kor. 4:16.

 4. Hvorfor er det sandsynligt at Paulus var i Thessalonika i mere end tre uger?

⁴ Beretningen fortæller os at Paulus forkyndte i en synagoge på tre sabbatter mens han var i Thessalonika. Vil det sige at han kun var i byen i tre uger? Ikke nødvendigvis. Vi ved ikke hvor hurtigt efter sin ankomst at Paulus første gang gik hen i synagogen. Desuden fremgår det af Paulus’ breve at han og hans rejsefæller arbejdede for at forsørge sig selv mens de var i Thessalonika. (1. Thess. 2:9; 2. Thess. 3:7, 8) Og to gange under sit ophold modtog Paulus forsyninger fra brødrene i Filippi. (Flp. 4:16) Så han har sandsynligvis opholdt sig i Thessalonika i mere end tre uger.

 5. Hvordan prøvede Paulus at appellere til sine tilhørere?

⁵ Efter at Paulus havde taget mod til sig, henvendte han sig til dem der var forsamlet i synagogen. Som han plejede, “talte han med dem og fremførte argumenter ud fra Skrifterne. Han forklarede og beviste ved hjælp af henvisninger at Kristus nødvendigvis måtte lide og opstå fra de døde, og sagde: ‘Den Jesus som jeg forkynder for jer, er Kristus.’” (Ap.G. 17:2, 3) Læg mærke til at Paulus ikke prøvede at appellere til sine tilhøreres følelser men til deres sunde fornuft. Han vidste at de der kom i synagogen, kendte og respekterede Skrifterne. De manglede bare at forstå det de læste. Paulus kom derfor med nogle argumenter ud fra Skrifterne og forklarede og beviste at Jesus fra Nazaret var den lovede Messias, eller Kristus.

 6. Hvordan baserede Jesus sin undervisning på Skrifterne, og hvad blev resultatet?

⁶ Paulus efterlignede Jesus, der altid baserede sin undervisning på Skrifterne. For eksempel havde Jesus sagt til sine disciple at Menneskesønnen ifølge Skrifterne skulle lide, dø og oprejses fra de døde. (Matt. 16:21) Efter sin opstandelse viste Jesus sig så for sine disciple. Det var i sig selv et bevis for at han havde talt sandt. Men Jesus gav dem flere grunde til at stole på Guds ord. Beretningen siger: “Så forklarede han det der stod om ham i alle Skrifterne. Han begyndte med Moses og alle Profeterne.” Hvad blev resultatet? Disciplene udbrød: “Brændte vores hjerter ikke i os mens han talte til os på vejen og tydeligt forklarede Skrifterne for os?” – Luk. 24:13, 27, 32.

 7. Hvorfor er det vigtigt at vi baserer vores undervisning på Skrifterne?

⁷ Budskabet i Guds ord har stor kraft. (Hebr. 4:12) Derfor baserer vi ligesom både Jesus, Paulus og de andre apostle vores undervisning på Guds ord. Vi argumenterer på en god måde når vi forkynder for folk, vi forklarer hvordan Bibelen skal forstås, og vi beviser det vi underviser i, ved at slå op i den og vise hvad den siger. Det gør vi fordi budskabet ikke kommer fra os selv. Når vi sørger for at bruge Bibelen, hjælper vi  folk til at forstå at det vi siger, ikke er noget vi selv har fundet på, men kommer fra Gud. Det er også vigtigt for os selv at huske at budskabet bygger solidt på Guds ord og er fuldstændigt pålideligt. Det vil hjælpe os til at være modige i vores forkyndelse ligesom Paulus.

8-10. (a) Hvordan reagerede indbyggerne i Thessalonika på den gode nyhed? (b) Hvorfor var nogle af jøderne misundelige på Paulus? (c) Hvad gjorde de jødiske modstandere?

⁸ Paulus havde selv erfaret sandheden i Jesus’ ord: “En træl er ikke større end sin herre. Hvis de har forfulgt mig, vil de også forfølge jer. Hvis de har overholdt mit ord, vil de også overholde jeres.” (Joh. 15:20) I Thessalonika kom Paulus netop ud for de forskellige reaktioner – nogle var ivrige efter at overholde ordet, mens andre afviste det. Om dem der reagerede positivt, skriver Lukas: “Nogle af dem [jøderne] blev overbevist og sluttede sig til Paulus og Silas [som kristne], og det samme gjorde mange af de grækere der tilbad Gud, og en hel del af de fornemme kvinder.” (Ap.G. 17:4) Det er tydeligt at de nye disciple var taknemmelige for at få Skrifterne forklaret.

⁹ Nogle satte pris på Paulus’ ord, andre blev vrede på Paulus. Nogle af jøderne i Thessalonika var misundelige over at en del grækere var blevet overbevist og havde sluttet sig til Paulus. De var nemlig opsat på at hverve proselytter og havde undervist de græske ikkejøder i De Hebraiske Skrifter, så de havde fået en form for ejerfornemmelse over dem. Men nu så det pludselig ud til at Paulus stjal grækerne fra dem, og så ovenikøbet i selve synagogen! Jøderne var rasende.

¹⁰ Lukas skriver hvad der videre skete: “Jøderne blev misundelige og fik fat i nogle onde mænd der drev omkring på torvet, og de dannede et opløb og skabte tumult i byen. De angreb Jasons hus og prøvede at få Paulus og Silas ført ud til den vrede folkemængde. De kunne ikke finde dem, så de slæbte Jason og nogle af brødrene hen til byens ledere mens de råbte: ‘De mænd der overalt har været årsag til uroligheder, er også her, og Jason har taget imod dem som sine gæster. Alle disse mænd går imod kejserens bestemmelser, for de siger at der er en anden konge, nemlig Jesus.’” (Ap.G. 17:5-7) Hvilke konsekvenser ville angrebet få for Paulus og hans rejsefæller?

11. Hvilke anklager blev rettet mod Paulus og hans medforkyndere, og hvilke bestemmelser kan deres modstandere have haft i tanke? (Se fodnoten).

¹¹ En vred folkemængde kan opføre sig vildt og hæmningsløst. Den kan fare voldsomt frem som en flod der er gået over sine bredder, og kan være helt umulig at styre. Det var sådan jøderne opførte sig for at slippe af med Paulus og Silas. Efter at de havde ‘skabt tumult’ i byen,  prøvede de at overbevise byens ledere om at anklagerne var sande. Den første anklage gik ud på at Paulus og de andre forkyndere ‘overalt havde været årsag til uroligheder’, selvom Paulus og hans rejsefæller slet ikke havde noget at gøre med oprøret i Thessalonika! Den anden anklage var langt mere alvorlig. Jøderne sagde nemlig at de forkyndte om en anden konge, Jesus, og hævdede at de på den måde overtrådte kejserens bestemmelser. a

12. Hvad viser at anklagerne mod de kristne i Thessalonika kunne have fået alvorlige konsekvenser?

¹² Husk at de religiøse ledere var kommet med en lignende anklage mod Jesus. De sagde til Pilatus: “Denne mand tilskynder vores nation til oprør ... og siger at han selv er Kristus, en konge.” (Luk. 23:2) Grunden til at Pilatus dømte Jesus til døden, var muligvis at han var bange for at nogen skulle tro at han så gennem fingre med forræderi mod kejseren. Anklagerne mod de kristne i Thessalonika kunne have fået samme alvorlige konsekvenser. Et opslagsværk siger: “Det er svært at overdrive den fare dette udsatte dem for, da ‘den blotte antydning af forræderi mod kejserne ofte var ensbetydende med døden for den anklagede’.” Ville deres onde plan lykkes?

13, 14. (a) Hvorfor mislykkedes den vrede folkemængdes angreb? (b) Hvordan fulgte Paulus Jesus’ råd om at være forsigtig, og hvordan kan vi følge hans eksempel?

¹³ Det lykkedes ikke folkemængden at sætte en stopper for forkyndelsesarbejdet i Thessalonika. Hvorfor ikke? Blandt andet fordi Paulus og Silas ikke var til at finde. Desuden var byens ledere åbenbart ikke overbevist om at anklagerne var sande. Efter at have fået stillet en “tilstrækkelig kaution” løslod de derfor Jason og de andre brødre som var blevet ført frem for dem. (Ap.G. 17:8, 9) Paulus fulgte det råd Jesus havde givet sine disciple om at være “forsigtige som slanger og alligevel uskyldige som duer”, og holdt sig væk fra faren så han kunne fortsætte sin forkyndelse andre steder. (Matt. 10:16) Paulus var modig, men han var ikke overmodig. Hvordan kan vi følge hans eksempel i dag?

¹⁴ I vores tid har religiøse ledere ofte hidset folkemængder op til at modarbejde Jehovas Vidner. Ved at komme med anklager om oprør og forræderi har de manipuleret myndighederne til at forfølge Jehovas Vidner. Ligesom i det første århundrede er mange modstandere i dag drevet af misundelse. Hvordan reagerer vi? Som sande kristne  opsøger vi ikke problemer. Vi undgår konfrontationer med vrede og urimelige mennesker når det er muligt, og forsøger i stedet at fortsætte vores arbejde på en fredelig måde, måske ved at vende tilbage når der er faldet ro over situationen.

15. Hvordan tog jøderne i Berøa imod den gode nyhed?

¹⁵ For at få Paulus og Silas i sikkerhed sendte brødrene dem til Berøa, omkring 65 kilometer væk. Efter at være ankommet gik Paulus hen i synagogen og talte til dem der var der. Her mødte han nogle der var ydmyge og modtagelige over for den gode nyhed. Hvor må det have gjort ham glad! Lukas skrev at jøderne i Berøa “havde et mere åbent sind end dem i Thessalonika, for de tog imod ordet med stor iver og undersøgte hver dag Skrifterne for at se om det de hørte, var sandt”. (Ap.G. 17:10, 11) Stillede den udtalelse dem i Thessalonika som havde taget imod sandheden, i et dårligt lys? Slet ikke. Til dem skrev Paulus senere: “Vi [takker] altid Gud, for da I hørte os forkynde Guds ord, tog I ikke imod det som ord fra mennesker, men som dét det i virkeligheden er, som Guds ord – og det virker i jer som tror.” (1. Thess. 2:13) Men hvad var det der gjorde at jøderne i Berøa havde et så åbent sind?

16. Hvorfor beskrives jøderne i Berøa som nogle der havde et “åbent sind”?

¹⁶ Selvom det jøderne i Berøa hørte, var nyt for dem, var de ikke mistroiske eller kritiske over for det. På den anden side var de heller ikke godtroende. Først lyttede de interesseret til hvad Paulus havde at sige. Derefter undersøgte de det Paulus havde lært dem, ved selv at gå i dybden  med Skrifterne. Desuden var det ikke kun på sabbatten de studerede Guds ord flittigt – det var noget de gjorde hver dag. Og de gjorde det med “stor iver”, det vil sige at de brugte tid på at finde ud af hvordan det de lige havde lært, stemte overens med Skrifterne. De var også ydmyge nok til at gøre forandringer, for vi kan se at ‘mange af dem fik tro’ og blev kristne. (Ap.G. 17:12) Det er ikke så mærkeligt at Lukas beskrev dem som nogle der havde et “åbent sind”!

17. Hvorfor skal vi efterligne jøderne i Berøa, og hvordan kan vi blive ved med at gøre det selvom vi har tjent Jehova i mange år?

¹⁷ Jøderne i Berøa kunne ikke vide at beretningen om hvordan de tog imod den gode nyhed, ville blive en del af Guds ord som et godt eksempel for os. De gjorde præcis det som Paulus havde håbet de ville gøre, og det som Jehova ønskede af dem. Det er det samme vi opfordrer folk til at gøre – at undersøge Bibelen så deres tro bliver solidt baseret på Guds ord. Men hvad så når man har fået tro og er begyndt at tjene Jehova? Behøver man så ikke længere at arbejde på at have et åbent sind? Jo, faktisk bliver det ved med at være vigtigt at vi er ivrige efter at blive oplært af Jehova og hurtige til at leve efter det vi lærer. På den måde lader vi Jehova forme os til den slags mennesker han synes om. (Esa. 64:8) Det gør at vi kan blive ved med at være brugbare for ham.

18, 19. (a) Hvorfor forlod Paulus Berøa, men hvordan viste han udholdenhed? (b) Hvem var de næste Paulus skulle forkynde for?

¹⁸ Paulus blev ikke ret længe i Berøa. Vi læser: “Da jøderne fra Thessalonika fik at vide at Paulus også forkyndte Guds ord i Berøa, kom de for at ophidse masserne. Brødrene sendte straks Paulus afsted til havet, men både Silas og Timotheus blev tilbage. Paulus’ ledsagere fulgte ham imidlertid helt til Athen, og de forlod ham efter at han havde givet dem besked om at Silas og Timotheus skulle komme til ham så hurtigt som muligt.” (Ap.G. 17:13-15) Modstanderne af den gode nyhed havde ikke tænkt sig at give op! Det havde ikke været nok for dem at få jaget Paulus ud af Thessalonika, så de rejste videre til Berøa og prøvede også at skabe problemer der – men det lykkedes ikke. Paulus var klar over at han havde et stort distrikt, så han tog ganske enkelt videre for at forkynde et andet sted. Vi er lige så besluttet på ikke at lade vores modstandere sætte en stopper for vores forkyndelse!

¹⁹ Efter at have aflagt et grundigt vidnesbyrd for jøderne i Thessalonika og Berøa havde Paulus uden tvivl lært meget om hvor vigtigt det er at være modig i sin forkyndelse og at basere sin undervisning på Guds ord. Det har vi også lært. Men nu skulle Paulus til at forkynde for en helt anden gruppe mennesker – ikkejøderne i Athen. Hvordan ville det gå? Det vil vi se i det næste kapitel.