1-3. (a) Hvilken udvikling truer med at splitte den kristne menighed i det første århundrede? (b) Hvad kan vi lære af at undersøge beretningen?

 PAULUS og Barnabas er lige vendt tilbage til Antiokia i Syrien efter deres første missionsrejse, og de er meget glade. Hvorfor? Fordi Jehova har “gjort det muligt for nationerne at tage imod troen”. (Ap.G. 14:26, 27) Indbyggerne i Antiokia taler begejstret om den gode nyhed, og “et stort antal” ikkejøder bliver kristne. – Ap.G. 11:20-26.

² Den spændende nyhed om den store vækst spredes hurtigt til Judæa. Men i stedet for at sprede glæde får den nye udvikling debatten om omskærelse til at blusse op igen. Hvordan bør forholdet være mellem jødiske og ikkejødiske kristne, og hvordan skal de ikkejødiske kristne betragte Moseloven? Spørgsmålet skaber så meget uenighed at der er fare for at der vil opstå splittelser i den kristne menighed. Hvordan vil problemet blive løst?

³ Beretningen i Apostlenes Gerninger, som vi nu skal se på, kan lære os noget vigtigt om hvordan vi skal reagere hvis der opstår spørgsmål som kunne give splittelser i menigheden.

4. Hvilket synspunkt havde nogle af de jødiske kristne, og hvilket spørgsmål rejser det?

⁴ Lukas skriver: “Nogle mænd kom ned [til Antiokia] fra Judæa og begyndte at lære brødrene: ‘Hvis I ikke bliver omskåret sådan som Moses’ Lov siger, kan I ikke blive frelst.’” (Ap.G. 15:1) Vi ved ikke om mændene fra Judæa havde været farisæere før de blev kristne. Men det virker i hvert fald til at de var påvirket af farisæernes nøjeregnende tankegang. Muligvis hævdede de også at de talte på vegne af apostlene og de ældste i Jerusalem. (Ap.G. 15:23, 24) Men hvorfor gik nogle jødiske kristne stadig ind for omskærelse hele 13 år efter at Jehova tydeligt havde vist apostlen Peter at uomskårne ikkejøder godt kunne være en del af den kristne menighed? a – Ap.G. 10:24-29, 44-48.

5, 6. (a) Hvilke grunde kan der have været til at nogle jødiske kristne gerne ville holde fast ved omskærelsen? (b) Var omskærelsespagten en del af Abrahamspagten? Forklar. (Se fodnote).

 ⁵ Det kan der være mange grunde til. For det første var det Jehova selv der havde indført ordningen med omskærelse som tegn på at hans tjenere havde et særligt forhold til ham. Han krævede at Abraham og hans husstand skulle omskæres, og senere blev det også en del af Lovpagten. b (3. Mos. 12:2, 3) Under Moseloven skulle udlændinge også omskæres for at kunne få lov til at deltage i bestemte fejringer, som for eksempel det at spise påskemåltidet. (2. Mos. 12:43, 44, 48, 49) Set med jødiske øjne var en uomskåret mand uren og uværdig til at tjene Gud. – Esa. 52:1.

⁶ Det krævede derfor tro og ydmyghed af de kristne jøder at justere deres tankegang. Nu hvor Lovpagten var blevet erstattet af den nye pagt, hørte man ikke længere automatisk til Guds folk fordi man var født jøde. Og for kristne jøder som boede i jødiske samfund – som for eksempel dem i Judæa – krævede det mod at bekende sig som en discipel af Kristus og at acceptere uomskårne ikkejøder som trosfæller. – Jer. 31:31-33; Luk. 22:20.

7. Hvad havde mændene fra Judæa ikke indset?

⁷ Guds normer havde selvfølgelig ikke forandret sig. Det ses af at den nye pagt genspejlede ånden i Moseloven. (Matt. 22:36-40) For eksempel skrev Paulus senere angående omskærelsen: “En sand jøde er en som er det i sit indre, og hans omskærelse er en omskærelse af hjertet, som er foretaget ved hjælp af ånd og ikke på grund af en nedskrevet lov.” (Rom. 2:29; 5. Mos. 10:16) Det havde mændene fra Judæa ikke indset. De holdt på at Gud aldrig havde afskaffet omskærelsespagten. Ville de være villige til at justere deres tankegang?

8. Hvorfor besluttede man at lægge spørgsmålet om omskærelse frem for det styrende råd i Jerusalem?

⁸ Lukas fortæller hvad der videre sker: “Paulus og Barnabas var uenige med dem [mændene fra Judæa], og efter at de havde diskuteret en hel del med dem, aftalte man at Paulus, Barnabas og nogle af de andre skulle tage op til apostlene og de ældste i Jerusalem for at fremlægge spørgsmålet.” c (Ap.G. 15:2) Det at de var uenige og diskuterede, viste  at der var stærke følelser og synspunkter involveret, og menigheden i Antiokia kunne ikke selv løse problemet. For at sikre freden og enheden besluttede menigheden at få spørgsmålet behandlet hos “apostlene og de ældste i Jerusalem”, som udgjorde det styrende råd. Hvad kan vi lære af de ældste i Antiokia?

9, 10. Hvordan er brødrene i Antiokia og Paulus og Barnabas et godt eksempel for os i dag?

⁹ En vigtig ting vi kan lære, er at vi må stole på Guds organisation. Tænk over følgende: Brødrene i Antiokia vidste at det styrende råd udelukkende bestod af kristne med jødisk baggrund. Alligevel havde de tillid til at rådet ville finde frem til en afgørelse på spørgsmålet om omskærelse der var i overensstemmelse med Skrifterne. Hvorfor? Menigheden stolede på at Jehova ville lede begivenhederne ved hjælp af sin hellige ånd og den kristne menigheds hoved, Jesus Kristus. (Matt. 28:18, 20; Ef. 1:22, 23) Når der opstår alvorlige problemer i dag, så lad os efterligne det gode eksempel vi har i brødrene i Antiokia, ved at stole på Jehovas organisation og Det Styrende Råd.

¹⁰ Vi bliver også mindet om værdien af ydmyghed og tålmodighed. Paulus og Barnabas var blevet udnævnt af den hellige ånd til at forkynde for folk fra nationerne, men de følte ikke at det gav dem ret til at træffe en hurtig afgørelse på spørgsmålet om omskærelse. (Ap.G. 13:2, 3) Desuden skrev Paulus senere: “Jeg tog derop [til Jerusalem] som følge af en åbenbaring” – hvilket viser at Jehova ledte begivenhederne. (Gal. 2:2) Ældste i dag forsøger at have den samme ydmyge og tålmodige indstilling når der opstår spørgsmål som kunne føre til splittelser. I stedet for at være diskussionslystne og holde på deres ret vil de gerne have Jehovas syn på tingene. Derfor undersøger de Bibelen og følger den undervisning og vejledning der kommer fra den trofaste og kloge træl. – Flp. 2:2, 3.

11, 12. Hvorfor er det vigtigt at vi venter på Jehova?

 ¹¹ I nogle tilfælde må vi vente på at Jehova kaster større lys over et bestemt spørgsmål. Husk at brødrene på Paulus’ tid måtte vente indtil cirka år 49 – omkring 13 år efter at Cornelius var blevet salvet i år 36 – før Jehova sørgede for at der blev truffet en afgørelse angående omskærelse. Hvorfor skulle der gå så lang tid? Måske ønskede Jehova at give oprigtige jøder tid til at vænne sig til den store forandring. Det var trods alt ikke nogen lille ting at den 1.900 år gamle omskærelsespagt, der var blevet indgået med deres højt respekterede forfar Abraham, var blevet ophævet. – Joh. 16:12.

¹² Hvor er det en stor forret at blive undervist og formet af vores tålmodige og kærlige himmelske Far! Det fører altid til noget godt og er altid til vores bedste. (Esa. 48:17, 18; 64:8) Så lad os aldrig stædigt holde på vores personlige mening eller reagere negativt på organisationsmæssige forandringer eller justerede forståelser af bestemte bibelvers. (Præd. 7:8) Hvis du fornemmer bare den mindste tendens til det hos dig selv, så bed til Jehova og tænk grundigt over de gode principper der findes i Apostlenes Gerninger, kapitel 15. d

13. Hvordan kan vi efterligne Jehovas tålmodighed i vores forkyndelse?

¹³ Vi kan have brug for at vise tålmodighed når vi studerer Bibelen med en der har svært ved at afvise falske religiøse opfattelser eller ubibelske skikke som har betydet meget for ham eller hende. I sådan nogle tilfælde skal vi måske give tid nok til at Guds ånd kan virke på vores elevs hjerte. (1. Kor. 3:6, 7) Det er også godt at tage emnet med i vores bønner til Jehova. Han vil på den ene eller den anden måde og på det rigtige tidspunkt gøre det klart for os hvordan vi bedst kan hjælpe vores elev. – 1. Joh. 5:14.

14, 15. (a) Hvordan viste menigheden i Antiokia Paulus, Barnabas og deres medrejsende ære? (b) Hvordan opmuntrede Paulus, Barnabas og deres medrejsende deres trosfæller?

¹⁴ Lukas’ beretning fortsætter: “Efter at menigheden havde fulgt dem på vej, fortsatte de så gennem både Fønikien og Samaria. De fortalte i detaljer hvordan folk fra nationerne var blevet omvendt, og det blev alle brødrene rigtig glade for at høre.” (Ap.G. 15:3) Det at menigheden fulgte Paulus, Barnabas og deres medrejsende på vej, var et udtryk for kærlighed, respekt og ære, og det viste at de ønskede dem Guds velsignelse. Også her er brødrene i Antiokia et godt eksempel for os! Viser du dine brødre og søstre ære, og er du især opmærksom på de ældste, “der er travlt optaget af tale og undervisning”? – 1. Tim. 5:17.

 ¹⁵ Undervejs på deres rejse var Paulus, Barnabas og deres medrejsende til stor glæde for deres trosfæller i Fønikien og Samaria fordi de “i detaljer” fortalte om de oplevelser de havde haft i forkyndelsen blandt folk fra nationerne. Nogle af tilhørerne var muligvis jødiske kristne som var flygtet til de områder efter at Stefanus var blevet stenet. Også i dag er det opmuntrende for vores brødre og søstre, især dem der gennemgår prøvelser, at høre om hvordan Jehova velsigner forkyndelsesarbejdet. Sørg altid for at komme til møderne, kredsstævnerne og regionalstævnerne og at læse de erfaringer og livsberetninger der er i vores bøger og blade og på jw.org, så du ikke går glip af de trosstyrkende oplevelser.

16. Hvad viser at spørgsmålet om omskærelse var blevet et stort problem?

¹⁶ Efter at have rejst omkring 550 kilometer mod syd nåede brødrene endelig frem. Lukas skriver: “Da de kom til Jerusalem, tog menigheden og apostlene og de ældste venligt imod dem, og de fortalte om de mange ting Gud havde gjort ved hjælp af dem.” (Ap.G. 15:4) Men “nogle fra farisæernes sekt der havde fået tro, rejste sig fra deres pladser og sagde: ‘Det er nødvendigt at omskære dem og befale dem at overholde Moses’ Lov.’” (Ap.G. 15:5) Spørgsmålet om omskærelse af ikkejødiske kristne var tydeligvis blevet et stort problem som var nødt til at blive løst.

17. Hvem udgjorde det styrende råd i Jerusalem, og hvad kan være grunden til at de ældste var med i rådet?

¹⁷ “De vise er dem der søger råd,” siges der i Ordsprogene 13:10. I overensstemmelse med det princip ‘samledes apostlene og de ældste for at tage sig af denne sag’, altså spørgsmålet om omskærelse. (Ap.G. 15:6) Apostlene og de ældste repræsenterede hele den kristne menighed, ligesom Det Styrende Råd gør det i dag. Hvorfor tjente de ældste sammen med apostlene i rådet? Vi må huske at apostlen Jakob var blevet henrettet, og at apostlen Peter i hvert fald i noget tid havde siddet i fængsel. Det var ikke usandsynligt at noget lignende kunne ske for de andre apostle. Så for at der fortsat kunne føres tilsyn med arbejdet,  var det altså vigtigt at rådet også bestod af andre kvalificerede salvede brødre.

18, 19. Hvad sagde Peter, og hvad skulle det få hans tilhørere til at tænke på?

¹⁸ Lukas fortsætter: “Efter at der havde været en heftig diskussion, rejste Peter sig og sagde ...: ‘Brødre, I ved at Gud fra begyndelsen udvalgte mig blandt jer så folk fra nationerne gennem mig kunne høre den gode nyheds ord og få tro. Og Gud, som kender hjertet, viste at han godkendte dem, ved at give dem den hellige ånd, ligesom han havde givet den til os. Og han gjorde slet ingen forskel på os og dem, men rensede deres hjerte på grund af deres tro.’” (Ap.G. 15:7-9) Ifølge et opslagsværk betyder det græske ord der i vers 7 oversættes med “heftig diskussion”, egentlig “søgen, undersøgelse og forhør”. Brødrene have tydeligvis forskellige meninger som de åbent og ærligt gav udtryk for.

¹⁹ Peters ord mindede alle om at han selv var til stede da de første uomskårne ikkejøder – Cornelius og hans husstand – blev salvet med hellig ånd i år 36. Hvis Jehova ikke længere gjorde forskel på jøder og ikkejøder, hvordan kunne mennesker så tillade sig at gøre det? Desuden er det der renser en persons hjerte, at han tror på Kristus, ikke at han overholder Moseloven. – Gal. 2:16.

20. Hvordan udfordrede tilhængerne af omskærelsen Gud?

²⁰ På grundlag af Guds ord og den hellige ånds tydelige ledelse sagde Peter: “Så hvorfor udfordrer I Gud ved at lægge et åg på disciplenes nakke som hverken vores forfædre eller vi har været i stand til at bære? Tværtimod tror vi på at vi bliver frelst ved Herren Jesus’ ufortjente godhed på samme måde som dem.” (Ap.G. 15:10, 11) Peter sagde at tilhængerne af omskærelsen faktisk ‘udfordrede Gud’, eller satte hans tålmodighed på prøve. De forsøgte at pålægge ikkejøder regler som jøderne ikke engang selv til fulde kunne overholde, og som derfor i virkeligheden dømte dem til døden. (Gal. 3:10) Peters jødiske tilhørere burde i stedet have været taknemmelige for Guds ufortjente godhed som kom til udtryk gennem Jesus.

21. Hvordan bidrog Barnabas og Paulus til drøftelsen?

²¹ Det virker til at Peters ord gjorde indtryk på dem der lyttede til ham, for “hele gruppen blev nu tavs”. Derefter fortalte Barnabas og Paulus “om de mange tegn og undere som Gud havde gjort gennem dem blandt folk fra nationerne”. (Ap.G. 15:12) Nu havde apostlene og de ældste endelig de rigtige forudsætninger for at vurdere alle aspekter af sagen og træffe en afgørelse som klart afspejlede Guds syn på spørgsmålet om omskærelse.

22-24. (a) Hvordan følger Det Styrende Råd i dag det første styrende råds eksempel? (b) Hvordan kan ældste vise at de gerne vil gøre tingene på Jehovas måde?

²² Når medlemmerne af Det Styrende Råd i dag samles, søger de også  vejledning i Guds ord og beder inderligt om hellig ånd. (Sl. 119:105; Matt. 7:7-11) For at Det Styrende Råd kan nå frem til en beslutning der afspejler Jehovas måde at tænke på, får hvert medlem udleveret en dagsorden forud for mødet så han kan tænke grundigt over de forskellige punkter og tage dem med i sine bønner. (Ordsp. 15:28) Ved mødet udtrykker brødrene sig åbent og respektfuldt, og Bibelen bliver brugt flittigt under drøftelserne.

²³ De ældste i menighederne følger det eksempel. Og hvis et alvorligt spørgsmål der er blevet drøftet ved et ældstemøde, ikke er blevet afklaret, kan ældsterådet rådføre sig med det lokale afdelingskontor eller dets udnævnte repræsentanter, som for eksempel kredstilsynsmændene. Hvis det er nødvendigt, kan afdelingskontoret skrive til Det Styrende Råd.

²⁴ Ja, Jehova velsigner dem der følger anvisningerne fra hans organisation og er ydmyge, loyale og tålmodige. Som vi skal se i det næste kapitel, belønner han dem med fred, enhed og fremgang i menigheden.