1. Hvilken slags mennesker drager Jehova til sig, og hvorfor må de blive ved med at være åndeligt årvågne?

„DE SANDE tilbedere vil tilbede Faderen i ånd og sandhed, for det er sådanne tilbedere Faderen søger,“ sagde Jesus. (Johannes 4:23) Når Jehova finder sådanne mennesker — som han har fundet dig — drager han dem til sig og sin søn. (Johannes 6:44) Hvor er det en stor ære! Men eftersom Satan er mester i at bedrage, må de der elsker sandheden fra Bibelen, ’blive ved med at forvisse sig om hvad der er velbehageligt for Herren’. — Efeserne 5:10; Åbenbaringen 12:9.

2. Forklar hvordan Jehova betragter dem der forsøger at blande sand og falsk religion.

² Tænk et øjeblik over hvad der skete ved Sinaj Bjerg da israelitterne bad Aron om at lave en gud til dem. Aron indvilligede i det og fremstillede en guldkalv, men lod forstå at den repræsenterede Jehova. „Det er højtid for Jehova i morgen,“ sagde han. Var Jehova ligeglad med at man på den måde blandede sand og falsk religion? Nej. Han sørgede for at omkring tre tusind afgudsdyrkere blev slået ihjel. (2 Mosebog 32:1-6, 10, 28) Hvad lærer det os? Hvis vi ønsker at bevare os selv i Guds kærlighed, må vi lade være med at ’røre noget urent’, og vi må nidkært beskytte sandheden mod at blive besmittet på nogen måde. — Esajas 52:11; Ezekiel 44:23; Galaterne 5:9.

3, 4. Hvorfor bør vi være meget opmærksomme på Bibelens principper når vi undersøger populære skikke og højtider?

³ Efter at apostlene, der virkede som et værn mod frafald,  døde, begyndte såkaldte kristne der ikke elskede sandheden, sørgeligt nok at antage hedenske skikke, højtider og „hellige“ dage og kaldte dem „kristne“. (2 Thessaloniker 2:7, 10) Når du her i kapitlet læser om nogle af disse højtider og fester, så læg mærke til hvordan de afspejler verdens ånd, ikke Guds hellige ånd. De fleste verdslige højtider har visse fællestræk: De appellerer til kødelige ønsker, og de fremmer falske læresætninger og spiritisme — alt sammen noget der kendetegner „Babylon den Store“. * (Åbenbaringen 18:2-4, 23) Vi skal også huske at Jehova har været øjenvidne til de afskyelige hedenske religiøse ritualer som mange af vore dages populære skikke stammer fra. Han føler sig uden tvivl lige så frastødt af sådanne traditioner i dag som dengang. Bør det ikke være hans syn på tingene der ligger os mest på sinde? — 2 Johannes 6, 7.

⁴ Som sande kristne er vi klar over at der er visse højtider og fester som Jehova er imod, og det er vigtigt at vi er fast besluttede på ikke at have noget som helst med dem at gøre. En kort gennemgang af hvorfor Jehova ikke bryder sig om sådanne højtider og fester, vil styrke os i vores beslutning om at undgå alt hvad der kan hindre os i at forblive i hans kærlighed.

5. Hvorfor kan vi være sikre på at Jesus ikke blev født den 24. eller 25. december?

⁵ Bibelen siger intet om at Jesu fødselsdag blev fejret. Faktisk kender man ikke den nøjagtige dato for hvornår han blev født. Det er dog helt sikkert at han ikke blev født den 24. eller 25. december, hvor det er koldt i den  del af verden. * Lukas fortæller at der ved tiden for Jesu fødsel var „hyrder som levede udendørs“ og vogtede deres hjord. (Lukas 2:8-11) Hvis hyrderne havde ’levet udendørs’ året rundt, ville der ikke have været noget bemærkelsesværdigt ved denne oplysning. Men netop fordi der om vinteren er koldt i Betlehem med regn og til tider sne, blev hjordene bragt under tag, og hyrderne ville derfor ikke have ’levet udendørs’. Et andet argument er at Josef og Maria rejste til Betlehem fordi kejser Augustus havde beordret en folketælling. (Lukas 2:1-7) Det er meget usandsynligt at kejseren ville give en befolkning som i forvejen var utilfreds med det romerske styre, befaling til at rejse til deres hjemby i den koldeste tid på året.

6, 7. (a) Hvor stammer mange af juleskikkene fra? (b) Hvilken kontrast er der mellem den måde der gives gaver på i julen, og de sande kristnes måde at gøre det på?

⁶ Julen har ikke sit udspring i Bibelen, men i gamle hedenske fester, som for eksempel den romerske saturnaliefest, en højtid viet Saturn, agerbrugets gud. De der dyrkede guden Mithras, fejrede den „uovervindelige sols fødselsdag“ den 25. december, oplyser New Catholic Encyclopedia. „Julen opstod i en tid da solkulten var særlig fremtrædende i Rom,“ cirka tre hundrede år efter Kristi død.

⁷ Ved disse hedenske fester udvekslede man gaver og spiste overdådigt — skikke som går igen i fejringen af julen. Men som det også er tilfældet i dag, foregik en stor del af gaveudvekslingen ikke i den ånd der beskrives i Andet Korintherbrev 9:7, som lyder: „Lad hver enkelt gøre som han har besluttet i sit hjerte, ikke uvilligt eller tvungent, for Gud elsker en glad giver.“ Sande kristne giver gaver af kærlighed  og føler sig ikke bundet til at gøre det på en bestemt dato. De forventer heller ikke at få noget til gengæld. (Lukas 14:12-14; Apostelgerninger 20:35) Desuden er de glade for at være fri for juleræset og at slippe for at stifte en tyngende gæld, sådan som mange gør på den tid af året. — Mattæus 11:28-30; Johannes 8:32.

8. Gav astrologerne Jesus fødselsdagsgaver? Forklar.

⁸ Men, vil nogle sige, gav astrologerne, eller de såkaldte vise mænd, ikke Jesus fødselsdagsgaver? Nej. De kom med gaver fordi det på Bibelens tid var skik og brug at vise betydningsfulde personer agtelse på den måde. (1 Kongebog 10:1, 2, 10, 13; Mattæus 2:2, 11) Og astrologerne besøgte faktisk heller ikke Jesus samme nat han blev født. Da de ankom, var han ikke længere et spædbarn i en krybbe; han boede i et hus og var adskillige måneder gammel.

9. Hvad er kendetegnende for de fødselsdagsfester som omtales i Bibelen?

⁹ Selvom et barns fødsel til alle tider har været en lykkelig begivenhed, nævner Bibelen ingen eksempler på at Guds tjenere fejrede fødselsdag. (Salme 127:3) Skyldes det en forglemmelse? Nej, for der nævnes to fødselsdagsfester, nemlig en ægyptisk faraos og Herodes Antipas’. (1 Mosebog 40:20-22; Markus 6:21-29) Begge begivenheder stilles dog i et dårligt lys, især den sidste, for ved den lejlighed blev Johannes Døber halshugget.

10, 11. Hvordan betragtede de første kristne fødselsdage, og hvorfor?

¹⁰ I Den Store Danske Encyklopædi siges der om dét at fejre fødselsdag: „Oldkirken anså skikken for hedensk.“ De gamle  grækere troede at ethvert menneske havde en skytsånd som overværede den pågældendes fødsel og derefter vågede over ham eller hende. Denne ånd „havde en mystisk forbindelse med den gud der havde fødselsdag samme dag som den nyfødte,“ siger bogen The Lore of Birthdays. Fødselsdage har desuden længe været tæt forbundet med astrologi og horoskoper.

¹¹ Guds tjenere i fortiden afholdt sig fra at fejre fødselsdage ikke alene på grund af den hedenske og okkulte oprindelse, men sikkert også af principielle grunde. Hvordan kan vi sige det? Jo, de var ydmyge mænd og kvinder der ikke anså dét at de kom til verden, som så betydningsfuldt at det skulle fejres. * (Mika 6:8; Lukas 9:48) De herliggjorde i stedet Jehova og takkede ham for livets dyrebare gave. * — Salme 8:3, 4; 36:9; Åbenbaringen 4:11.

12. Hvordan kan vores dødsdag være bedre end den dag vi blev født?

¹² Ved døden vil alle der har været trofaste over for Gud, blive bevaret i hans erindring, og deres fremtidige liv er sikret. (Job 14:14, 15) Prædikeren 7:1 siger: „Et navn er bedre end god olie, og dødsdagen er bedre end den dag man blev født.“ Vores „navn“ er det gode omdømme vi opnår hos Gud når vi trofast tjener ham. Det er værd at bemærke at den eneste mindedag kristne skal fejre, ikke er forbundet med en fødsel, men med en død, nemlig Jesu død. Hans ophøjede „navn“ er af allerstørste betydning for vores frelse. — Lukas 22:17-20; Hebræerne 1:3, 4.

13, 14. Hvor stammer mange af påskeskikkene fra?

¹³ Den ’kristne’ påske hævdes at være en fejring af Kristi  opstandelse, men i virkeligheden har den sin rod i falsk gudsdyrkelse og de dermed forbundne skikke. Hvordan blev for eksempel æg og harer forbundet med påsken? Æg „har været et fremtrædende symbol på nyt liv og genopstandelse,“ siger Encyclopædia Britannica, mens haren og kaninen længe har været brugt som symboler på frugtbarhed. Bogen Højtider og fester af Kristian Jensen siger: „Til påsken knytter der sig også en række skikke og traditioner. Påskeægget er nok det mest kendte. . . . Der knytter sig sikkert førkristne traditioner til ægget som frugtbarhedsgivende, som sundhedsgivende og som noget, der skulle afværge noget ondt.“ Påskeskikkene er derfor i virkeligheden frugtbarhedsriter slet forklædt som en fejring af Kristi opstandelse. *

¹⁴ Ville Jehova godkende at man brugte frastødende frugtbarhedsriter til at mindes hans søns opstandelse? Selvfølgelig ikke! (2 Korinther 6:17, 18) Faktisk hverken befaler eller sanktionerer Bibelen at man mindes Jesu opstandelse. At gøre det samtidig med at man følger hedenske påskeskikke, vil i allerhøjeste grad være et udtryk for illoyalitet mod Gud.

15. Hvad er oprindelsen til halloween, og hvad er påfaldende ved det tidspunkt man har valgt at fejre den på?

¹⁵ Halloween fejres den 31. oktober og er kendt for hekse, trolde og andre groteske ting. Navnet er en engelsk forkortelse af All Hallows Eve, alle helgeners aften. Halloween kan spores tilbage til de gamle keltere i England og Irland. Ved den fuldmåne der var nærmest 1. november, fejrede de samain,  som betyder „sommerens afslutning“. Kelterne troede at forhænget mellem den jordiske verden og den overnaturlige verden blev trukket til side under samain, og at åndevæsener, gode som onde, strejfede om på jorden. Eftersom de afdødes sjæle nu kunne vende tilbage til deres jordiske hjem, satte familierne mad og drikke frem til gæsterne fra åndeverdenen i håb om at formilde dem. Så når børn visse steder klæder sig ud som spøgelser eller hekse og banker på folks døre og truer med at lave ballade hvis ikke de får slik, viderefører de uden at vide det de gamle samain-ritualer.

16, 17. (a) Hvorfor bør kristne par der skal giftes, bedømme de lokale bryllupsskikke i lyset af Bibelens principper? (b) Hvad bør kristne tage i betragtning i forbindelse med skikke som dét at kaste ris eller andet på et brudepar?

¹⁶ Snart vil „brudgoms og bruds stemme . . . aldrig mere høres i [Babylon den Store]“. (Åbenbaringen 18:23) Hvorfor ikke? Til dels på grund af hendes udøvelse af spiritisme, som kan besmitte et ægteskab allerede på bryllupsdagen. — Markus 10:6-9.

¹⁷ Skikke varierer fra land til land. Nogle traditioner som kan forekomme uskyldige, har rod i babyloniske skikke der menes at bringe brudeparret eller deres gæster held og lykke. (Esajas 65:11) Dét at kaste ris eller andet på de nygifte er en sådan skik. Den kan stamme fra forestillingen om at mad formildede de onde ånder og afholdt dem fra at skade bruden og brudgommen. Ris har desuden længe været forbundet med frugtbarhed, lykke og et langt liv. Alle der gerne vil forblive i Guds kærlighed, ønsker naturligvis at holde sig fra sådanne urene skikke. — 2 Korinther 6:14-18.

18. Hvilke bibelske principper bør de der planlægger bryllup, og de inviterede bryllupsgæster lade sig lede af?

¹⁸ Tjenere for Jehova giver sig heller ikke af med en verdslig adfærd som kan ødelægge den værdighed der bør omgive bryllupper og bryllupsfestligheder, eller som kan støde  andres samvittighed. For eksempel afholder de sig fra at holde taler som indeholder bidende sarkasme eller seksuelle hentydninger, og de undgår grovkornet spøg eller bemærkninger som kan få de nygifte og andre til at føle sig pinligt berørte. (Ordsprogene 26:18, 19; Lukas 6:31; 10:27) De ønsker også at vise beskedenhed ved at undgå at holde overdådige receptioner eller bryllupsfester som afspejler ’praleri med de midler man har at leve af’. (1 Johannes 2:16) Hvis du er ved at planlægge dit bryllup, så husk at Jehova gerne vil have at denne særlige dag skal være noget du ser tilbage på med glæde, ikke sorg. *

19, 20. Hvorfra stammer skikken med at skåle, ifølge to opslagsværker, og hvorfor er denne skik ikke acceptabel for kristne?

¹⁹ At skåle ved bryllupper og andre sammenkomster er en meget udbredt skik. I Den Store Danske Encyklopædi står der under emnet ’skål’: „Udbringelse af skåler er en udløber af den ofring til guderne, der umiddelbart efter måltidet forekom ved det græske drikkelag (symposion) og i Norden i forbindelse med de hedenske fester for guderne.“ Bogen International Handbook on Alcohol and Culture fra 1995 siger: „At udbringe en skål . . . er sandsynligvis et levn fra de gamle hedenske offerritualer, hvor en hellig drik blev ofret til guderne . . . for at få opfyldt et ønske — en bøn der kunne opsummeres med ordene ’længe leve!’ eller ’på din sundhed!’“

²⁰ Det er sandt at mange i dag ikke forbinder det at skåle med noget religiøst eller overtroisk. Men skikken med at løfte glasset opad kan betragtes som en anmodning rettet til „himmelen“, eller en overnaturlig kraft, om at få en velsignelse — noget der ikke er i overensstemmelse med Bibelen. — Johannes 14:6; 16:23. *

21. Hvilke populære fester ønsker kristne at undgå, også selvom de ikke er forbundet med noget religiøst?

²¹ I nogle lande afholdes der hvert år karnevaler eller lignende der ofte er kendetegnet af uanstændig dans, og som endog hylder den homoseksuelle livsstil — en udvikling der afspejler nutidens hastigt dalende normer, og som direkte eller indirekte fremmes af Babylon den Store. Ville det være rigtigt af en „som elsker Jehova“, at deltage i eller være tilskuer til en sådan begivenhed? Kunne det i så fald siges at vedkommende virkelig hader det der er ondt? (Salme 1:1, 2; 97:10) Hvor langt bedre er det ikke at efterligne indstillingen hos den salmist der bad: „Lad mine øjne vige fra at se på det der er uden værdi.“ — Salme 119:37.

22. Hvornår kan en kristen selv afgøre med sin samvittighed om han vil have noget at gøre med en skik eller en fest?

²² Når det drejer sig om en højtid som er i modstrid med Bibelens lære, må kristne passe på at de ikke giver andre det indtryk at de deltager i fejringen. Paulus skrev: „Hvad enten I spiser eller drikker eller gør noget andet, gør alt til Guds ære.“ (1 Korinther 10:31; se rammen „ Træf kloge afgørelser“). Men hvis en skik eller en fest helt tydeligt ikke er forbundet med falsk religion, ikke er en del af en politisk eller patriotisk ceremoni og ikke krænker nogle bibelske principper, må hver enkelt kristen selv afgøre om han eller hun vil have noget med den at gøre eller ej. Kristne ønsker samtidig at tage hensyn til andres følelser for ikke at blive årsag til snublen og fald.

23, 24. Hvordan kunne vi på en god måde fortælle andre om Jehovas retfærdige normer?

²³ Mange mennesker betragter hovedsagelig de forskellige populære højtider og fester som en lejlighed til at  være sammen med familie og venner. Hvis nogen finder vores bibelske holdning ukærlig eller yderliggående, kan vi venligt forklare dem at Jehovas Vidner holder meget af hyggeligt samvær med familie og venner. (Ordsprogene 11:25; Prædikeren 3:12, 13; 2 Korinther 9:7) Vi nyder at være sammen på alle tider af året, men på grund af vores kærlighed til Gud og hans retfærdige normer ønsker vi ikke at skæmme et sådant glædeligt samvær med skikke som han føler sig frastødt af. — Se rammen „ Sand tilbedelse giver den største glæde“.

²⁴ Nogle Jehovas Vidner har haft gode resultater med at vise folk der stiller oprigtige spørgsmål, forskellige punkter ud fra kapitel 16 i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? * Men vi må huske at det er hjerter vi skal vinde, ikke diskussioner. Det er derfor vigtigt at vi behandler andre med respekt, bevarer roen og altid lader vores tale være „med ynde, krydret med salt“. — Kolossenserne 4:6.

25, 26. Hvordan kan forældre styrke deres børns tro og hjælpe dem til at få større kærlighed til Jehova?

²⁵ Som Jehovas tjenere er vi veloplyste; vores tro er velbegrundet, og vi ved hvorfor vi gør visse ting og afholder os fra andre. (Hebræerne 5:14) Så I forældre må lære jeres børn at ræsonnere over Bibelens principper. Det vil styrke deres tro, hjælpe dem til at kunne give bibelsk begrundede svar på spørgsmål angående deres tro, samt forsikre dem om at Jehova elsker dem. — Esajas 48:17, 18; 1 Peter 3:15.

²⁶ Alle der tilbeder Gud „i ånd og sandhed“, undgår ikke alene ubibelske højtider og fester, men bestræber sig også for at være ærlige i alle aspekter af livet. Mange i dag synes det er urealistisk altid at skulle være ærlig. Men som vi skal se i det næste kapitel, er Guds normer altid de bedste.