Det volder os stor sorg når et familiemedlem eller en nær ven som har begået en synd og ikke har ændret sind, bliver udelukket af menigheden. Hvordan vi reagerer på Bibelens vejledning angående dette spørgsmål, fortæller noget om dybden af vores kærlighed til Gud og vores lydighed mod hans ordning. * Lad os se nærmere på nogle spørgsmål der melder sig i den forbindelse.

Hvordan skal vi forholde os til en der er blevet udelukket? Bibelen siger: „I skal holde op med at omgås enhver som kaldes broder og som er utugtig eller havesyg eller afgudsdyrker eller spotter eller dranker eller udsuger, ja end ikke spise sammen med en sådan.“ (1 Korinther 5:11) Om enhver som „ikke forbliver i Messias’ lære“, læser vi: „Modtag ham ikke i jeres hjem og hils ikke på ham. For den der hilser på ham er delagtig i hans onde gerninger.“ (2 Johannes 9-11) Vi undgår åndeligt fællesskab og selskabeligt samvær med nogle der er udelukkede. I Vagttårnet for 15. november 1981, side 16, står der: „Et enkelt ’goddag’ [kan] ofte . . . være det første skridt til en samtale og måske et venskab. Vil vi ønske at tage dette første skridt over for en udstødt?“

Er det virkelig nødvendigt helt at undgå vedkommende? Ja, af flere grunde. For det første er det et udtryk for vores loyalitet mod Gud og hans ord. Vi adlyder ikke kun Jehova når det er let at gøre det, men også når det er forbundet med vanskeligheder. Af kærlighed til Gud adlyder vi alle hans bud og erkender at han er retfærdig og kærlig, og at hans love er til størst gavn for os. (Esajas 48:17; 1 Johannes 5:3) For det andet kan dét at vi trækker os tilbage fra en overtræder der ikke har ændret sind, beskytte os og resten af menigheden mod at blive besmittet åndeligt og moralsk, og det værner om  menighedens gode omdømme. (1 Korinther 5:6, 7) For det tredje kan dét at vi loyalt holder fast ved Bibelens principper, være til gavn for den der er blevet udelukket. At vi støtter den afgørelse menighedens dømmende udvalg har truffet, kan måske påvirke hjertet hos overtræderen, som indtil da ikke har reageret på de ældstes bestræbelser for at hjælpe ham. Dét at han mister fællesskabet med dem han holder af, kan måske føre til at han ’kommer til fornuft’, erkender alvoren i det han har gjort, og tager skridt til at vende tilbage til Jehova. — Lukas 15:17.

Hvad hvis den der bliver udelukket, er et familiemedlem? I et sådant tilfælde kan det nære familiebånd virkelig sætte vores loyalitet mod Jehova på prøve. Hvordan skal vi forholde os over for én i familien der er blevet udelukket? Vi kan ikke komme ind på alle de situationer der kan opstå, men lad os se på to grundlæggende.

I nogle tilfælde bor den der er blevet udelukket, stadig hjemme. Eftersom udelukkelsen ikke ophæver familiebåndene, vil han stadig kunne tage del i familiens daglige aktiviteter og gøremål. Men han har ved sin handlemåde valgt at bryde de åndelige bånd mellem sig selv og sin troende familie. Loyale familiemedlemmer kan derfor ikke længere have et åndeligt fællesskab med ham. For eksempel, hvis en der er udelukket, er til stede når familien studerer Bibelen sammen, kan vedkommende ikke deltage i drøftelsen. Men hvis den udelukkede er mindreårig, er forældrene stadig ansvarlige for at undervise og opdrage ham. Derfor kan kærlige forældre vælge at holde et bibelstudium med ham. * — Ordsprogene 6:20-22; 29:17.

I andre tilfælde bor den der er blevet udelukket, uden for hjemmet. Selvom der kan være situationer hvor familieanliggender kræver en vis kontakt med vedkommende, bør den holdes på et minimum. Loyale kristne familiemedlemmer vil  ikke lede efter undskyldninger for at have kontakt med den udelukkede som ikke længere bor hjemme. Tværtimod vil deres loyalitet mod Jehova og hans organisation få dem til at støtte den bibelske ordning med at udelukke overtrædere. Deres loyale standpunkt er til overtræderens bedste og kan måske hjælpe vedkommende til at få gavn af den tugt der gives. * — Hebræerne 12:11.