Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

LEKTION 7

En advarsel fra fortiden

En advarsel fra fortiden

Jehova vil ikke tillade onde mennesker at ødelægge Paradiset. Kun Guds venner får lov at leve i Paradiset. Hvad vil der ske med de ugudelige? Tænk på den historiske beretning om Noa. Noa levede for tusinder af år siden. Han var en god mand som altid bestræbte sig for at gøre Jehovas vilje. Men alle andre på jorden handlede ondt. Jehova sagde derfor til Noa at han ville udslette alle de ugudelige i en vandflod. Noa skulle bygge en ark for at han og hans familie ikke skulle dø når Vandfloden kom. — 1 Mosebog 6:9-18.

Noa og hans familie byggede arken. Noa advarede folk om at Vandfloden ville komme, men de lyttede ikke til ham. De fortsatte med at handle ondt. Da arken var færdig, førte Noa dyrene og sin familie ind i arken. Derefter forårsagede Jehova et uvejr. Regnen styrtede ned i 40 dage og 40 nætter, og hele jorden blev oversvømmet. — 1 Mosebog 7:7-12.

De onde mistede livet, men Noa og hans familie blev frelst. Jehova førte Noa og hans familie sikkert gennem Vandfloden, og de kom til at leve på en jord der var renset for ondskab. (1 Mosebog 7:22, 23) Ifølge Bibelen vil Jehova igen udslette dem der nægter at gøre det rette. Gode mennesker vil ikke blive tilintetgjort, men vil kunne leve evigt på en paradisisk jord. — 2 Peter 2:5, 6, 9.

Mange i dag handler ondt. Verden er fyldt med problemer. Jehova har igen og igen sendt sine vidner ud for at advare folk, men det er de færreste der vil lytte til hans ord. De har ikke lyst til at ændre adfærd. De vil ikke acceptere hvad Gud siger med hensyn til hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Hvad vil der ske med disse mennesker? Vil de på et tidspunkt forandre sig? Mange vil aldrig ændre adfærd. Tiden er nær da de onde vil blive udslettet og aldrig komme til at leve igen. — Salme 92:7.

Jorden vil ikke blive tilintetgjort, men blive omdannet til et paradis. De der bliver venner med Gud, vil kunne leve evigt i et paradis på jorden. — Salme 37:29.