Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

LEKTION 6

Paradiset er nært forestående!

Paradiset er nært forestående!

De onde ting der sker i dag, viser at Paradiset er nært forestående. Ifølge Bibelen vil der komme frygtelige tider umiddelbart før Paradiset bliver indført. Vi lever nu i den periode. I det følgende omtales nogle af de ting som Bibelen har sagt vil ske:

Store krige. „Nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige.“ (Mattæus 24:7) Denne profeti er gået i opfyldelse. Siden 1914 er millioner omkommet i to verdenskrige og mange mindre krige.

Omfattende sygdom. „Det ene sted efter det andet“ ville der være „tilfælde af pest“. (Lukas 21:11) Er det sket? Ja. Millioner har mistet livet som følge af kræft, hjertelidelser, tuberkulose, malaria, aids og andre sygdomme.

Fødevaremangel. Overalt i verden er der mennesker som ikke får nok at spise. Hvert år dør millioner af sult. Det er endnu et vidnesbyrd om at Paradiset snart vil komme. Bibelen siger: „Der skal være tilfælde af hungersnød.“ — Markus 13:8.

Jordskælv. „Der skal være . . . jordskælv det ene sted efter det andet.“ (Mattæus 24:7) Det er også noget vi har oplevet i vor tid. Siden 1914 har jordskælv krævet over en million dødsofre.

Ugudelige mennesker. Menneskene ville være „egenkærlige, pengekære“ og „venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud“. Børn ville være „ulydige mod forældre“. (2 Timoteus 3:1-5) Er det ikke sådan mange er i dag? De har ingen respekt for Gud, og de skaber problemer for dem der gerne vil lære ham at kende.

Kriminalitet. Der ville også være „tiltagende lovløshed“. (Mattæus 24:12) Du er sikkert enig med os i at kriminaliteten er værre end den var for nogle år siden. Folk overalt er i fare for at blive bestjålet, bedraget eller lemlæstet.

Alt dette viser at Guds rige er nær. Bibelen siger: „Når I ser disse ting ske, [ved I] at Guds rige er nær.“ (Lukas 21:31) Hvad er Guds rige? Det er Guds himmelske regering som vil indføre Paradiset på jorden. Guds rige vil erstatte de menneskeskabte regeringer. — Daniel 2:44.