KAPITEL SYTTEN
Hold dig nær til Gud i bøn
-
Hvorfor skal vi bede til Gud?
-
Hvad må vi gøre for at blive hørt af Gud?
-
Hvordan besvarer Gud vores bønner?
1, 2. Hvorfor bør vi betragte bønnen som et stort privilegium, og hvorfor er det nødvendigt for os at vide hvad Bibelen siger om bøn?
SAMMENLIGNET med det kolossale univers er jorden meget lille. For Jehova, der „frembragte himmel og jord“, er nationerne som en lille dråbe vand fra en spand. (Salme 115:15; Esajas 40:15) Ikke desto mindre siger Bibelen: „Jehova er nær hos alle der kalder på ham, hos alle som kalder på ham i sandhed. Han gør hvad de der frygter ham ønsker, og han hører deres råb om hjælp.“ (Salme 145:18, 19) Tænk engang over hvad det betyder! Den almægtige Skaber er nær hos os og vil lytte til os hvis vi „kalder på ham i sandhed“. Det er et stort privilegium og en stor ære at vi kan nærme os Gud i bøn.
2 Hvis vi ønsker at Jehova skal lytte til vores bønner, må vi imidlertid bede til ham på den måde han har foreskrevet. Men hvordan kan vi gøre det hvis vi ikke ved hvad Bibelen lærer om bøn? Det er livsvigtigt for os at forstå hvad Guds ord siger om dette emne, for bøn kan hjælpe os til at komme nærmere til Jehova.
HVORFOR BEDE TIL JEHOVA?
3. Nævn en vigtig grund til at bede til Jehova.
3 En vigtig grund til at bede til Jehova er at han opfordrer os til at gøre det. Bibelen giver os denne tilskyndelse: Filipperne 4:6, 7) Selvfølgelig vil vi ikke ignorere en så kærlig opfordring fra universets øverste Hersker.
„Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.“ (4. Hvordan kan regelmæssig bøn styrke vores forhold til Jehova?
4 En anden grund til at bede er at regelmæssig bøn til Jehova kan styrke vores forhold til ham. Sande venner nøjes ikke med at kommunikere når de har behov for hjælp fra hinanden. Nej, de er interesserede i hinanden, og deres venskab bliver stærkere efterhånden som de frit fortæller hinanden om deres tanker, følelser og bekymringer. På nogle områder gælder det samme i vores forhold til Jehova. Ved hjælp af denne bog har du lært meget om hvad Bibelen siger om Jehova, hans personlighed og hans hensigt. Du har lært ham at kende som en virkelig person. Bønnen giver dig mulighed for at fortælle din himmelske Far hvad du tænker og føler inderst inde. Når du gør det, kommer du nærmere til Jehova. — Jakob 4:8.
HVILKE KRAV MÅ VI OPFYLDE FOR AT BLIVE HØRT AF GUD?
5. Hvad viser at Jehova ikke lytter til alle bønner?
5 Lytter Jehova til alle bønner? Læg mærke til hvad han sagde til de oprørske israelitter på profeten Esajas’ tid: „Selv om I beder mange bønner, hører jeg ikke efter; jeres hænder er fulde af udgydt blod.“ (Esajas 1:15) Visse handlinger kan altså medføre at Gud ikke hører vores bønner. Hvis vi ønsker at Gud skal lytte når vi beder, er der nogle grundlæggende krav vi må opfylde.
6. Hvad er en af de vigtigste forudsætninger for at Gud vil lytte til vores bønner, og hvordan kan vi opfylde den?
6 Det er nødvendigt at vi har tro. (Markus 11:24) Apostelen Paulus skrev: „Uden tro er det umuligt at have [Guds] velbehag, for den der nærmer sig Gud må nødvendigvis tro at han er til og at han belønner dem som ivrigt søger ham.“ (Hebræerne 11:6) At have ægte tro vil ikke blot sige at man erkender at Gud er til, og at han lytter til og besvarer bønner. Troen må komme til udtryk i handling. Hver eneste dag må den måde vi lever vores liv på, være et klart vidnesbyrd om at vi har tro. — Jakob 2:26.
7. (a) Hvorfor bør vi vise respekt når vi henvender os til Jehova i bøn? (b) Hvordan kan vi vise ydmyghed og oprigtighed når vi beder til Gud?
7 Jehova kræver også at de der henvender sig til ham i bøn, gør det i ydmyghed og oprigtighed. Har vi ikke grund til at være ydmyge når vi taler til Jehova? Når folk får mulighed for at tale med en konge eller en præsident, gør de det som regel respektfuldt, i erkendelse af at regenten har en høj stilling. Hvor meget mere skulle vi så ikke vise respekt når vi nærmer os Jehova i bøn. (Salme 138:6) Han er jo „Gud den Almægtige“. (1 Mosebog 17:1) Når vi beder til Gud, bør den måde vi henvender os til ham på, vise at vi ydmygt erkender den stilling vi indtager i forhold til ham. En sådan ydmyghed vil også få os til at bede oprigtigt af hjertet og undgå rutineprægede bønner hvor vi siger det samme igen og igen. — Mattæus 6:7, 8.
8. Hvordan kan vi handle i harmoni med det vi beder om?
8 Et andet krav som må opfyldes for at Gud vil høre os, er at vi handler i overensstemmelse med det vi beder om. Jehova forventer at vi selv gør alt hvad der står i vores magt, for at vores bøn kan blive opfyldt. Hvis vi for eksempel beder ham om at „give os vort brød for denne dag“, må vi være villige til at arbejde for det, selvom vi måske kun har mulighed for at få et mindre attraktivt job. (Mattæus 6:11; 2 Thessaloniker 3:10) Hvis vi beder om hjælp til at overvinde en kødelig svaghed, må vi omhyggeligt undgå at udsætte os selv for omstændigheder og situationer der kunne friste os til at give efter for denne svaghed. (Kolossenserne 3:5) Ud over disse grundlæggende krav har vi behov for at kende svaret på visse spørgsmål angående bøn.
SVAR PÅ NOGLE SPØRGSMÅL ANGÅENDE BØN
9. Hvem skal vi bede til, og gennem hvem?
9 Hvem skal vi bede til? Jesus lærte sine disciple at bede til „vor Fader i himlene“. (Mattæus 6:9) Vi skal altså udelukkende bede til Jehova Gud. Jehova kræver imidlertid også at vi anerkender den stilling hans enestefødte søn, Jesus Kristus, indtager. Som forklaret i kapitel 5 blev Jesus sendt ned til jorden for at give sit liv som en løsesum der kunne løskøbe os fra synd og død. (Johannes 3:16; Romerne 5:12) Han er den udnævnte ypperstepræst og dommer. (Johannes 5:22; Hebræerne 6:20) Derfor giver Bibelen os påbud om at bede til Gud gennem ham. „Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden gennem mig,“ sagde Jesus. (Johannes 14:6) Vi skal altså bede til Jehova, gennem hans søn; det er en betingelse for at vores bønner bliver hørt.
10. Hvorfor er det ikke nødvendigt at indtage en bestemt stilling når man beder?
10 Skal man indtage en bestemt stilling når man beder? Nej. Jehova stiller ikke nogen specifikke krav til os i den forbindelse, hverken når det gælder hænderne eller kroppen som helhed. Ifølge Bibelen kan man indtage mange forskellige stillinger under bøn. Man kan for eksempel sidde ned, bøje sig, knæle eller stå oprejst. (1 Krønikebog 17:16; Nehemias 8:6; Daniel 6:10; Markus 11:25) Det vigtigste er ikke at man indtager en bestemt stilling som kan bemærkes af andre, men at man har den rigtige hjertetilstand. Vi kan endda bede til Gud i stilhed under vores daglige gøremål eller hvis vi befinder os i en nødsituation. Jehova hører sådanne bønner selvom de omkringstående intet bemærker. — Nehemias 2:1-6.
11. Hvilke personlige anliggender og bekymringer kan vi passende tage med i vores bønner?
11 Hvad kan vi bede om? Bibelen siger: „Uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med hans vilje, så hører han os.“ (1 Johannes 5:14) Vi kan altså bede om alt hvad der er i harmoni med Guds vilje. Er det Guds vilje at vi beder til ham vedrørende personlige anliggender og bekymringer? I høj grad! Bøn til Jehova kan på mange måder sammenlignes med det at tale med en god ven. Vi kan tale åbent og ’udøse vores hjerte for ham’. (Salme 62:8) Det vil være godt at bede om hellig ånd, for den kan hjælpe os til at handle ret. (Lukas 11:13) Vi kan også bede Gud om at give os styrke til at udholde prøvelser og lede os så vi træffer kloge beslutninger. (Jakob 1:5) Når vi har syndet, bør vi bede om tilgivelse på grundlag af Kristi offer. (Efeserne 1:3, 7) Men selvfølgelig skal de bønner vi beder, ikke kun handle om os selv. De skal også omfatte andre — som for eksempel vores trosfæller og vores familie. — Apostelgerninger 12:5; Kolossenserne 4:12.
12. Hvordan kan vi give det der har med vores himmelske Fars interesser at gøre, førstepladsen i vores bønner?
12 Det der har med Jehova Guds interesser at gøre, bør komme i første række når vi beder. Vi har i høj grad grund til at lovprise og takke ham for al hans godhed. (1 Krønikebog 29:10-13) I bønnen fadervor, som vi kan læse i Mattæus 6:9-13, gav Jesus os et mønster for hvordan vi kan bede. I denne bøn lærte han os som det første at bede om at Guds navn må blive helliget, det vil sige behandlet som helligt. Det næste Jesus bad om, var at Guds rige måtte komme, og at hans vilje måtte ske „som i himmelen, således også på jorden“. Først efter disse meget vigtige anmodninger vedrørende Jehova rettede Jesus opmærksomheden mod de personlige anliggender. Hvis vi på samme måde giver Gud førstepladsen i vores bønner, viser vi at vi ikke kun tænker på os selv.
13. Hvad siger Bibelen om længden af vores bønner?
13 Hvor lange skal vores bønner være? Bibelen sætter ikke nogen grænse for hvor lange private bønner eller bønner der bedes i en forsamling, må være. Det kan variere fra en kort bøn før et måltid til en lang personlig bøn hvor vi udøser vores hjerte for Jehova. (1 Samuel 1:12, 15) Men Jesus fordømte selvretfærdige mennesker som på en iøjnefaldende måde bad lange bønner for at blive bemærket af folk. (Lukas 20:46, 47) Sådanne bønner gør ikke indtryk på Jehova. Det vigtigste er at bønnen kommer fra hjertet. Længden af vores bønner til Jehova kan altså variere efter behovet og omstændighederne.
14. Hvad betyder det når Bibelen tilskynder os til at ’bede fortsat’, og hvorfor er det en trøst at vide det?
14 Hvor tit skal vi bede? Bibelen opfordrer os til at ’bede fortsat’, ’være vedholdende i bønnen’ og ’bede uophørligt’. Mattæus 26:41; Romerne 12:12; 1 Thessaloniker 5:17) Det betyder naturligvis ikke at vi skal bede til Jehova uafbrudt. Nej, det betyder snarere at Bibelen tilskynder os til at bede regelmæssigt. Vi må hele tiden takke Jehova for hans godhed mod os og vende os til ham for at få vejledning, trøst og styrke. Det er en stor trøst at vide at Jehova ikke har sat nogen grænse for hvor tit og hvor længe vi kan bede til ham. Hvis vi værdsætter det privilegium bønnen er, vil vi ofte føle os tilskyndet til at bede til vores himmelske Far.
(15. Hvorfor bør vi sige „amen“ ved slutningen af vores personlige bønner og bønner som bliver bedt i en forsamling?
15 Hvorfor bør vi sige „amen“ ved slutningen af en bøn? Ordet „amen“ betyder „sikker“, „visselig“, „lad det være sådan“. Flere eksempler fra Bibelen viser at det er passende at sige „amen“ ved slutningen af en personlig bøn eller en bøn der bedes i en forsamling. (1 Krønikebog 16:36; Salme 41:13) Ved at afslutte en personlig bøn med ordet „amen“ bekræfter man at alt hvad man har sagt i bønnen, er oprigtigt ment. Når vi siger „amen“ — enten i tankerne eller hørligt — ved afslutningen af en bøn som en anden beder i en forsamling, viser vi at vi tilslutter os det der blev sagt. — 1 Korinther 14:16.
HVORDAN GUD BESVARER VORES BØNNER
16. Hvad kan vi have fuld tillid til i forbindelse med bøn?
16 Besvarer Jehova virkelig bønner? Ja, det gør han! Vi kan have fuld tillid til at han der „hører bøn“, besvarer millioner af menneskers oprigtige bønner. (Salme 65:2) Jehovas svar på vores bønner kan komme på flere forskellige måder.
17. Hvilke argumenter har vi for at Gud bruger sine engle og sine jordiske tjenere når han besvarer vores bønner?
17 Jehova gør brug af sine engle og sine jordiske tjenere Hebræerne 1:13, 14) Der er mange eksempler på at mennesker som har bedt til Gud for at få hjælp til at forstå Bibelen, kort efter er blevet besøgt af en af Jehovas tjenere. Den slags erfaringer vidner om at arbejdet med at forkynde Guds rige bliver ledet af engle. (Åbenbaringen 14:6) De bønner vi beder i en vanskelig situation, kan Jehova besvare ved at få en anden kristen til at komme os til hjælp. — Ordsprogene 12:25; Jakob 2:16.
når han besvarer bønner. (18. Hvordan gør Jehova brug af sit ord og sin hellige ånd når han besvarer sine tjeneres bønner?
2 Korinther 4:7) Beder vi om Guds vejledning, kommer svaret ofte fra Bibelen. Igennem den giver Jehova os hjælp til at træffe kloge beslutninger. Muligvis finder vi under vores personlige studium af Bibelen eller læsning af de kristne publikationer nogle skriftsteder som kan hjælpe os. Det kunne for eksempel være i denne bog. Måske bliver vi under et kristent møde, eller som følge af nogle bemærkninger fra en omsorgsfuld ældste i menigheden, gjort opmærksom på nogle bibelske tanker som vi bør tage med i vores overvejelser. — Galaterne 6:1.
18 Jehova Gud gør også brug af sit ord, Bibelen, og sin hellige ånd når han besvarer sine tjeneres bønner. Bønner om hjælp til at udholde prøvelser kan han besvare ved at give os vejledning og styrke gennem sin hellige ånd. (19. Hvad bør vi huske hvis det somme tider ikke ser ud til at vores bønner bliver besvaret?
19 Hvis Jehova tilsyneladende tøver med at besvare vores bønner, er det aldrig fordi han ikke er i stand til at opfylde dem. Vi må huske at Jehova altid besvarer bønner på en måde som er i overensstemmelse med hans vilje, og først når hans tid er inde til det. Han kender vores behov og ved langt bedre end vi selv hvordan han skal dække dem. Lukas 11:5-10) Ved vores udholdenhed viser vi Jehova at vores tro er ægte, og at det vi beder om, ligger os dybt på sinde. Desuden er det muligt at han besvarer vores bønner på en måde som ikke er tydelig for os. Når vi beder en bøn angående en bestemt prøvelse vi bliver udsat for, vælger han måske at besvare bønnen ved at give os styrke til at udholde prøvelsen, ikke ved at fjerne den. — Filipperne 4:13.
Ofte lader han os ’blive ved med at bede, søge og banke på’. (20. Hvorfor bør vi drage fuld nytte af bønnens dyrebare privilegium?
20 Vi kan være taknemmelige for at universets Skaber er nær hos alle som påkalder ham i bøn på rette måde. (Salme 145:18) Lad os drage fuld nytte af det store privilegium det er at kunne bede til Jehova. Gør vi det, vil vi kunne se frem til stadig at komme nærmere til ham som „hører bøn“.