Jehovas love bygger på hans principper. Disse principper er grundlæggende sandheder som vi finder i Bibelen. De hjælper os til at forstå hvordan Gud tænker, og hvordan han betragter forskellige ting. Principper hjælper os til at træffe gode beslutninger og til at gøre det rigtige. De er særligt nyttige i situationer som Guds love ikke siger noget specifikt om.

▸ Kapitel 1, paragraf 8

At være lydig over for Jehova vil sige at man villigt gør det han beder en om. Jehova ønsker at vi skal adlyde ham fordi vi elsker ham. (1. Johannes 5:3) Hvis vi elsker Gud og stoler på ham, vil vi følge hans vejledning i alle situationer. Vi vil også adlyde ham når det er svært for os. Det er klogt af os at adlyde Jehova, for han lærer os hvordan vi kan få et godt liv nu, og lover os at vi vil få mange velsignelser i fremtiden. – Esajas 48:17.

▸ Kapitel 1, paragraf 10

Jehova har givet hvert eneste menneske en fri vilje, eller mulighed for at træffe sine egne valg. Han har ikke skabt os som robotter. (5. Mosebog 30:19; Josva 24:15) Vi kan bruge vores frihed til at træffe gode valg. Men hvis ikke vi passer på, kan vi også træffe ukloge beslutninger. Det at vi har en fri vilje, betyder at vi personligt må beslutte os for at være loyale mod Jehova og vise at vi elsker ham.

▸ Kapitel 1, paragraf 12

Jehova har fastsat nogle moralnormer, det vil sige retningslinjer for vores adfærd. I Bibelen kan vi lære om disse normer og hvordan de  kan hjælpe os til at få et godt liv. (Ordsprogene 6:16-19; 1. Korinther 6:9-11) Normerne hjælper os til at vide hvad Gud betragter som rigtigt og forkert. De lærer os hvordan vi kan vise kærlighed, være gode mod andre og træffe kloge beslutninger. Verdens normer bliver hele tiden lavere og lavere, men Jehovas normer ændrer sig ikke. (5. Mosebog 32:4-6; Malakias 3:6) Det beskytter os både fysisk og følelsesmæssigt at følge dem.

▸ Kapitel 1, paragraf 17

Samvittigheden er en indre fornemmelse af hvad der er rigtigt og forkert. Jehova har givet os alle sammen en samvittighed. (Romerne 2:14, 15) Hvis vores samvittighed skal være velfungerende, må vi træne den så den kommer til at stemme med Jehovas moralnormer. På den måde vil samvittigheden kunne hjælpe os til at træffe beslutninger der glæder Gud. (1. Peter 3:16) Vores samvittighed kan advare os når vi er ved at træffe en uklog beslutning, og den kan give os skyldfølelse efter at vi har gjort noget forkert. Samvittigheden kan blive svag, men med Jehovas hjælp kan vi træne den op igen. Når vi har god samvittighed, giver det os fred i sindet og selvrespekt.

▸ Kapitel 2, paragraf 3

At frygte Gud vil sige at vi elsker og respekterer ham så meget at vi på ingen måde har lyst til at gøre noget der sårer ham. Gudsfrygt hjælper os til at gøre det rigtige og undgå at gøre noget forkert. (Salme 111:10) Det er en følelse der motiverer os til at lytte opmærksomt til alt hvad Jehova siger. Vores dybe respekt for ham hjælper os til at holde de løfter vi har givet ham. Gudsfrygt påvirker vores tankegang, den måde vi behandler andre på, og de valg vi træffer i hverdagen.

▸ Kapitel 2, paragraf 9

Anger indbefatter den dybe smerte man føler når man fortryder noget forkert man har gjort. En der elsker Gud, bliver meget ked af det når det går op for ham at han har gjort noget der strider imod Guds normer. Hvis vi har gjort noget forkert, må vi bede Jehova om at tilgive os på grundlag af Jesus’ offer. (Matthæus 26:28; 1. Johannes 2:1, 2) Når vi angrer oprigtigt og holder op med at gøre det forkerte, kan vi have tillid til at Jehova vil tilgive os. Vi behøver derfor ikke at have skyldfølelse over noget vi engang har gjort. (Salme 103:10-14; 1. Johannes 1:9; 3:19-22) Vi må gøre vores yderste for at lære af vores fejl, rette en forkert tankegang og leve efter Jehovas normer.

▸ Kapitel 2, paragraf 18

Når en der har begået en alvorlig synd, ikke vil angre og nægter at følge Jehovas normer, kan vedkommende ikke fortsætte med at være en del af menigheden. Han er nødt til at blive udelukket. Når en bliver udelukket, holder vi op med at omgås ham og tale med ham. (1. Korinther 5:11; 2. Johannes 9-11) Ordningen med udelukkelse beskytter Jehovas navn og menigheden. (1. Korinther 5:6) Udelukkelse er også en alvorlig retledning der kan hjælpe en til at angre og vende tilbage til Jehova. – Lukas 15:17.

▸ Kapitel 3, paragraf 19

Jehova elsker os og vil gerne hjælpe os. Derfor giver han os vejledning, anvisninger og råd gennem Bibelen og gennem mennesker der elsker ham. Som ufuldkomne mennesker er vi dybt afhængige af hans hjælp. (Jeremias 17:9) Når vi lytter respektfuldt til dem Jehova bruger til at vejlede os, viser vi at vi har respekt for ham og ønsker at adlyde ham. – Hebræerne 13:7.

▸ Kapitel 4, paragraf 2

Vores ufuldkommenhed gør at vi let kan blive selviske og stolte. Men Jehova ønsker at vi skal være ydmyge. Noget der kan gøre os mere ydmyge, er at sammenligne os selv med Jehova og tænke over hvor små vi er i forhold til ham. (Job 38:1-4) For at blive ydmyge må vi også lære at sætte andre først og at gå mere op i hvad der er godt for dem end for os selv. Stolthed får som regel en person til at føle at han er bedre end andre. En der er ydmyg, har et realistisk billede af sig selv og ser både sine styrker og sine svagheder. Han er ikke bange for at indrømme sine fejl, sige undskyld og tage imod forslag og råd. En ydmyg person stoler på Jehova og følger hans anvisninger. – 1. Peter 5:5.

▸ Kapitel 4, paragraf 4

At have myndighed vil sige at man har ret til at bestemme og træffe afgørelser. Jehova har den højeste myndighed i himlen og på jorden. Fordi han har skabt alt, er han den mest magtfulde person i universet. Han bruger altid sin myndighed til gavn for andre. Jehova har givet nogle mennesker ansvaret for at tage hånd om os. For eksempel har forældre, ældste i menigheden og regeringer et vist mål af myndighed, og Jehova ønsker at vi samarbejder med dem. (Romerne 13:1-5; 1. Timotheus 5:17) Men når menneskers love strider imod Guds love, adlyder vi Gud mere end mennesker. (Apostlenes Gerninger 5:29) Når vi er lydige over for dem Jehova har givet myndighed, viser vi at vi respekterer hans afgørelser.

▸ Kapitel 4, paragraf 7

Jehova tager sig af menigheden gennem ældste, der er erfarne brødre. (5. Mosebog 1:13; Apostlenes Gerninger 20:28) Disse mænd hjælper os til at bevare et nært forhold til Jehova, tilbede ham på en velorganiseret måde og holde fred med hinanden.  (1. Korinther 14:33, 40) De ældste er udnævnt ved hellig ånd, for de skal leve op til specifikke krav der findes i Bibelen, som blev skrevet under ledelse af den hellige ånd. (1. Timotheus 3:1-7; Titus 1:5-9; 1. Peter 5:2, 3) Vi har fuld tillid til Guds organisation og ønsker at støtte den, og derfor glæder vi os over at samarbejde med de ældste. – Salme 138:6; Hebræerne 13:17.

▸ Kapitel 4, paragraf 8

Jehova har givet forældre ansvaret for at tage sig af deres børn og deres hjem. Men i Bibelen bliver det forklaret at manden er familiens overhoved. Hvis der ikke er en far i huset, bliver moren familiens overhoved. Overhovedet har blandt andet ansvaret for at familien har mad, tøj og et sted at bo. Han har hovedansvaret for at hjælpe sin familie til at tilbede Jehova og vil for eksempel sørge for at familien regelmæssigt kommer til møderne, deltager i forkyndelsen og studerer Bibelen sammen. Overhovedet har også ansvaret for at træffe de endelige afgørelser i familien. Han forsøger altid at efterligne Jesus ved at være kærlig og rimelig, aldrig ufølsom eller hård. På den måde er han med til at skabe en kærlig atmosfære så alle i familien kan føle sig trygge og blive nærmere knyttet til Jehova.

▸ Kapitel 4, paragraf 12

Det Styrende Råd er den gruppe mænd med et himmelsk håb som Jehova bruger til at lede sit folks arbejde. I det første århundrede brugte Jehova et styrende råd til at lede de første kristne i deres tilbedelse og forkyndelse. (Apostlenes Gerninger 15:2) Den gruppe brødre der udgør Det Styrende Råd i dag, har fået det overordnede ansvar for at vejlede og beskytte Guds folk. Når disse brødre træffer afgørelser, lader de sig lede af Guds ord og hans hellige ånd. Jesus omtalte denne gruppe salvede brødre som “den trofaste og kloge træl”. – Matthæus 24:45-47.

▸ Kapitel 4, paragraf 15

Nogle gange bliver en søster måske bedt om at klare en opgave i menigheden som en bror normalt skulle tage sig af. Når hun udfører sådan en opgave, viser hun respekt for Jehovas ordning ved at tage noget på hovedet. En søster vil også tage noget på hovedet hvis hun skal lede et bibelstudie mens hendes mand eller en døbt bror er til stede. – 1. Korinther 11:11-15.

▸ Kapitel 4, paragraf 17

Fordi vi som kristne er neutrale, nægter vi at tage stilling til politiske spørgsmål. (Johannes 17:16) Jehovas folk støtter Guds rige. Ligesom Jesus blander vi os ikke i verdens anliggender.

Jehova har sagt at vi skal ‘adlyde regeringer og myndigheder’. (Titus 3:1, 2; Romerne 13:1-7) Men Guds lov siger også at vi ikke må slå ihjel. Derfor vil en kristens samvittighed ikke tillade ham at gå i krig. Hvis en kristen får mulighed for at udføre civil tjeneste i stedet for militærtjeneste, må han overveje om det er noget hans samvittighed tillader ham.

Vi tilbeder kun Jehova, for han er vores Skaber. Selvom vi viser respekt for nationale symboler, vil vi ikke ære eller hilse flaget eller synge med på en nationalsang. (Esajas 43:11; Daniel 3:1-30; 1. Korinther 10:14) Vi der tjener Jehova, har også truffet en personlig beslutning om ikke at stemme på et politisk parti eller en kandidat for et parti, for vi har allerede valgt at støtte Guds regering. – Matthæus 22:21; Johannes 15:19; 18:36.

▸ Kapitel 5, paragraf 2

Verden omkring os fremmer Satans tankegang. Den måde at tænke på er helt almindelig blandt mennesker der ikke elsker og efterligner Jehova, og som ignorerer hans normer. (1. Johannes 5:19) Denne  tankegang og de handlinger der følger med, beskrives som verdens ånd. (Efeserne 2:2) Som Jehovas tjenere gør vi alt hvad vi kan, for ikke at blive påvirket af denne ånd. (Efeserne 6:10-18) Vi elsker Jehovas normer og anstrenger os for at tænke ligesom ham.

▸ Kapitel 5, paragraf 7

Frafald vil sige at man forkaster sandheden fra Bibelen. Frafaldne gør oprør mod Jehova og mod Jesus, den udnævnte konge i Guds rige, og prøver at få andre til at følge trop. (Romerne 1:25) De er ude på at så tvivl hos dem der tilbeder Jehova. I det første århundrede var der nogle i de kristne menigheder der blev frafaldne, og det har der også været i vores tid. (2. Thessaloniker 2:3) De der er loyale mod Jehova, har intet at gøre med frafaldne. Nysgerrighed eller pres fra andre skal aldrig få os til at læse noget fra frafaldne eller lytte til dem. Vi tilbeder Jehova og er loyale mod ham.

▸ Kapitel 5, paragraf 9

Moseloven foreskrev at israelitterne skulle bede Jehova om tilgivelse for deres synder. For at få sonet, eller tilgivet, deres synder bragte de korn, olie og dyr som ofre ved templet. På den måde blev israelitterne mindet om at Jehova var villig til at tilgive de synder de havde begået, både som folk betragtet og som enkeltpersoner. Senere, efter at Jesus havde bragt sit liv som et offer for at vi kunne få tilgivelse for vores synder, var det ikke længere nødvendigt at bringe den slags ofre. Jesus bragte det fuldkomne offer “én gang for alle”. – Hebræerne 10:1, 4, 10.

▸ Kapitel 7, paragraf 6

Under Moseloven havde folk lov til at slagte og spise dyr. Israelitterne skulle også bringe dyreofre. (3. Mosebog 1:5, 6) Men Jehova  gav ikke sit folk lov til at behandle dyr dårligt. (Ordsprogene 12:10) Faktisk indeholdt Loven regler som skulle beskytte dyr mod mishandling, og påbud om at israelitterne skulle tage sig godt af deres dyr. – 5. Mosebog 22:6, 7.

▸ Kapitel 7, paragraf 6

Blodderivater. Blodet består af fire hovedkomponenter – røde blodlegemer, hvide blodlegemer, blodplader og plasma. Disse fire hovedkomponenter kan adskilles, eller fraktioneres, i mindre dele, kaldet blodderivater. *

Kristne nægter at tage imod transfusion af såvel fuldblod som nogen af de fire hovedkomponenter. Men kan de tage imod blodderivater? Bibelen siger ikke noget specifikt om det. Derfor må den enkelte træffe sin egen beslutning ved at bruge sin bibeloplærte samvittighed.

Nogle kristne vælger at sige nej til alle blodderivater. Deres begrundelse er måske at Guds Lov til Israel krævede at blodet fra et dyr der blev slagtet, skulle “løbe ud på jorden”. – 5. Mosebog 12:22-24.

Andre træffer en anden beslutning. Deres samvittighed tillader dem at tage imod visse blodderivater. De vurderer måske at små fraktioner, eller bestanddele, ikke længere repræsenterer livet hos den skabning som blodet kommer fra.

Når du skal træffe beslutninger angående blodderivater, må du tænke over de følgende spørgsmål:

• Er jeg klar over at hvis jeg afviser alle blodderivater, afviser jeg dermed også nogle lægemidler der kan bruges til at bekæmpe sygdomme eller standse blødninger?

•   Hvordan vil jeg forklare en læge hvorfor jeg afviser eller accepterer brugen af et eller flere blodderivater?

Behandlingsmetoder. Som kristne giver vi ikke blod, og vi vil heller ikke sige ja til en behandlingsmetode hvor noget af vores eget blod bliver oplagret før en operation. Men der findes andre behandlingsmetoder hvor man bruger patientens eget blod. Hver enkelt kristen må personligt beslutte hvordan han ønsker at hans blod skal håndteres under en operation, en undersøgelse eller en behandling. Nogle former for behandling indebærer at noget af patientens eget blod bliver adskilt fuldstændigt fra patienten i et stykke tid. – Flere oplysninger findes i Vagttårnet for 15. oktober 2000, side 30-31.

For eksempel findes der en behandlingsmetode der kaldes hæmodilution, hvor man lige inden en operation tapper noget af patientens eget blod og erstatter det med en anden væske. Senere, under operationen eller kort efter, bliver blodet ført tilbage til patienten.

 En anden metode er behandling med en cell-saver. I løbet af operationen opsamles og renses det blod en patient mister, og under eller kort tid efter operationen bliver det ført tilbage til patienten.

Lægerne bruger måske disse behandlingsmetoder lidt forskelligt. Før en kristen siger ja til en operation, en behandling eller en undersøgelse, må han derfor finde ud af hvordan hans eget blod helt præcist vil blive håndteret.

Når du skal beslutte om du vil acceptere bestemte behandlingsmetoder hvor man bruger patientens eget blod, må du tænke over de følgende spørgsmål:

• Hvis noget af mit blod bliver ledt uden for min krop og blodets cirkulation måske endda bliver afbrudt i et stykke tid, kan jeg så med god samvittighed betragte blodet som noget der stadig er en del af mig og derfor ikke behøver at “løbe ud på jorden”? – 5. Mosebog 12:23, 24.

• Vil det genere min bibeloplærte samvittighed hvis noget af mit eget blod under en behandling bliver tappet og bearbejdet og derefter bliver ført tilbage til min krop (eller påført operationsstedet)?

• Er jeg opmærksom på at hvis jeg afviser alle metoder der involverer brugen af mit eget blod, betyder det at jeg fravælger blodprøver, hæmodialyse og brugen af en hjerte-lunge-maskine?

 Før vi tager stilling til brugen af blodderivater og til behandlingsmetoder der involverer vores eget blod, må vi bede Jehova om at lede os og selv foretage research. (Jakob 1:5, 6) Derefter må vi træffe en beslutning ud fra vores bibeloplærte samvittighed. Vi skal ikke spørge andre hvad de ville gøre hvis de var i vores situation. Og andre skal heller ikke prøve at påvirke vores beslutning. – Romerne 14:12; Galaterne 6:5.

▸ Kapitel 7, paragraf 11

For at være moralsk rene må vores adfærd stemme med Guds normer for renhed. Moralsk renhed har at gøre med hvad vi tænker, siger og gør. Jehova befaler os at undgå enhver form for seksuel urenhed og umoral. (Ordsprogene 1:10; 3:1) Vi må træffe en beslutning om at følge Jehovas rene normer inden vi kommer i en situation der kunne friste os til at gøre noget forkert. Vi må blive ved med at bede Gud om hjælp til at have rene tanker, og vi må være besluttet på at afvise fristelser til at gøre noget umoralsk. – 1. Korinther 6:9, 10, 18; Efeserne 5:5.

▸ Kapitel 8, paragraf 11

En skamløs opførsel indebærer at man siger eller gør noget der er en alvorlig overtrædelse af Guds normer, og som viser at man har en fræk og overmodig indstilling. En person der har sådan en opførsel, viser at han ikke har respekt for Guds love og normer. Hvis en i menigheden har en skamløs opførsel, vil ældsterådet nedsætte et dømmende udvalg til at behandle sagen. Urenhed omfatter forskellige former for overtrædelser. Afhængigt af hvor alvorlig en grad af urenhed der er tale om, kan det være nødvendigt at sagen behandles af et dømmende udvalg. – Galaterne 5:19-21; Efeserne 4:19; flere informationer findes i “Spørgsmål fra læserne” i Vagttårnet for 15. juli 2006.

▸ Kapitel 9, paragraf 7; kapitel 12, paragraf 10

Det var Jehovas tanke at sex skulle være et rent udtryk for kærlighed mellem en mand og en kvinde der er gift med hinanden. Men hvis en person onanerer, eller stimulerer sine kønsorganer for at blive seksuelt tilfredsstillet, gør han eller hun sex til noget urent. Det er en vane der kan skade ens forhold til Jehova. Onani kan føre til at man får et forvrænget syn på sex og udvikler perverse ønsker. (Kolossenserne 3:5) Man må endelig ikke give op hvis man har denne urene vane og har svært ved at få bugt med den. (Salme 86:5; 1. Johannes 3:20) Hvis du befinder dig i den situation, så bed inderligt Jehova om at hjælpe dig. Hold dig fra alt hvad der kunne få dig til at tænke på noget urent, for eksempel pornografi. Tal også med en der har respekt for Jehovas love – det kunne være en af dine forældre eller en moden ven. (Ordsprogene 1:8, 9; 1. Thessaloniker 5:14; Titus 2:3-5) Du kan være sikker på at Jehova ser og glæder sig over den indsats du gør for at være moralsk ren. – Salme 51:17; Esajas 1:18.

▸ Kapitel 9, paragraf 9

Den skik eller praksis at være gift med flere på en gang kaldes polygami. Jehovas hensigt var at et ægteskab skulle bestå af én mand og én kvinde. I det gamle Israel tillod Gud at en mand havde flere koner, men det var ikke meningen til at begynde med. I dag tillader Jehova ikke polygami blandt sit folk. En mand må kun have én hustru, og en hustru må kun have én mand. – Matthæus 19:9; 1. Timotheus 3:2.

▸ Kapitel 10, paragraf 12

Det var Jehovas mening at en mand og en kvinde der var blevet gift, skulle blive sammen hele livet. (1. Mosebog 2:24; Malakias  2:15, 16; Matthæus 19:3-6; 1. Korinther 7:39) Han tillader kun skilsmisse hvis en af ægtefællerne har været den anden utro. I sådan et tilfælde giver Jehova den uskyldige ægtefælle ret til at bestemme om han eller hun vil skilles. – Matthæus 19:9.

Der kan være tilfælde hvor kristne har valgt at forlade deres ægtefælle selvom der ikke har været tale om utroskab. (1. Korinther 7:11) I følgende situationer vil nogle kristne måske overveje separation:

• Bevidst forsømmelse af familiens materielle behov: En mand nægter at sørge for sin families materielle behov i en sådan grad at familien står uden penge og mad. – 1. Timotheus 5:8.

• Fysisk mishandling: Ens ægtefælle udsætter en for fysisk mishandling i en sådan grad at ens helbred eller liv er i fare. – Galaterne 5:19-21.

• Forholdet til Jehova er i alvorlig fare: Ens mand eller hustru gør det umuligt for en at tjene Jehova. – Apostlenes Gerninger 5:29.

▸ Kapitel 11, paragraf 19

Alle har brug for ros og opmuntring. (Ordsprogene 12:25; 16:24) Vi kan styrke og trøste hinanden med kærlige og venlige ord. Det vi siger, kan hjælpe vores brødre og søstre til at holde ud og blive ved med at tjene Jehova til trods for store vanskeligheder. (Ordsprogene 12:18; Filipperne 2:1-4) Hvis en føler sig nede, må vi lytte respektfuldt og prøve at forstå hvordan han har det. Det vil gøre det lettere for os at vide hvad vi kan sige eller gøre for at hjælpe ham. (Jakob 1:19) Hav det mål at lære dine brødre og søstre rigtig godt at kende så du kan vide hvad de har behov for. På den måde vil du kunne hjælpe dem til at søge nær til Jehova, der er kilden til al trøst og opmuntring, og som virkelig kan give dem nye kræfter. – 2. Korinther 1:3, 4; 1. Thessaloniker 5:11.

▸ Kapitel 12, paragraf 16

Bibelen indeholder ikke specifikke regler angående bryllupper. Skikke, traditioner og lovkrav er forskellige fra land til land. (1. Mosebog 24:67; Matthæus 1:24; 25:10; Lukas 14:8) Den vigtigste del af brylluppet er det løfte brudeparret aflægger over for Jehova. Mange par vælger at invitere deres familie og nære venner med til vielsen og få en ældstebror til at holde et bibelsk foredrag. Hvis brudeparret beslutter at der skal være et arrangement efter vielsen, er det op til dem at afgøre hvad der skal foregå. (Lukas 14:28; Johannes 2:1-11) Uanset hvordan et par vælger at deres bryllup skal holdes, må de sikre sig at arrangementet ærer Jehova. (1. Mosebog 2:18-24; Matthæus 19:5, 6) Her kan principperne i Bibelen hjælpe dem til at træffe kloge valg. (1. Johannes 2:16, 17) Hvis parret vælger at der skal serveres alkohol til deres reception eller fest, må de sørge for at der bliver ført tilsyn med hvad der foregår. (Ordsprogene 20:1; Efeserne 5:18) Og hvis de beslutter at der skal være musik eller underholdning, må de sikre sig at det er noget der er til ære for Jehova. Et kristent par bør fokusere på deres forhold til Gud og til hinanden, ikke bare på bryllupsarrangementet. – Ordsprogene 18:22; flere gode råd findes i Vagttårnet for 15. oktober 2006, side 18-31.

▸ Kapitel 13, paragraf 18

Vi vil gerne træffe gode beslutninger der er baseret på principperne i Guds ord. Hvis du er gift med en der ikke tjener Jehova, kan det for eksempel være at din ægtefælle beder dig om at tage med til spisning hos noget familie på en helligdag. Hvad vil du gøre i sådan en situation? Hvis din samvittighed tillader dig at tage med, kan du forklare din ægtefælle at du ikke vil deltage i hedenske skikke der eventuelt måtte være en del af måltidet. Du må også overveje om andre kunne tage anstød hvis du tog med. – 1. Korinther 8:9; 10:23, 24.

 Det kan også være at din arbejdsgiver gerne vil give dig en bonus eller en gave ved juletid. Bør du sige nej tak til gaven? Ikke nødvendigvis. Om du vil tage imod gaven eller ej, kan til en vis grad afhænge af hvordan din arbejdsgiver betragter den. Betragter han den som en del af julefejringen? Eller vil han bare gerne give udtryk for sin værdsættelse? At tænke over disse og andre faktorer kan hjælpe dig til at afgøre om du vil tage imod gaven.

Der kunne også opstå en anden situation. En kommer med en gave til dig i juletiden og siger: “Jeg ved godt du ikke holder jul, men jeg vil alligevel gerne give dig den her gave.” Er vedkommende bare sød og venlig? Eller er der noget der tyder på at han er ude på at teste din tro eller involvere dig i julefejringen? Når du har tænkt over sådan nogle spørgsmål, vil du kunne afgøre om du kan tage imod gaven eller ej. Uanset hvilken beslutning vi skal træffe, må vores mål være at bevare en god samvittighed og være trofaste mod Jehova. – Apostlenes Gerninger 23:1.

▸ Kapitel 13, paragraf 22

Hvis man hurtigt og på en fredelig måde gør noget ved uoverensstemmelser, når de som regel ikke at vokse og blive til store problemer. (Matthæus 5:23-26) For alle kristne må det vigtigste være at ære Jehova og beskytte enheden i menigheden. – Johannes 13:34, 35; 1. Korinther 13:4, 5.

Hvis nogle kristne bliver uenige om et forretningsanliggende, bør de forsøge at løse problemet uden at lægge sag an mod hinanden. I 1. Korinther 6:1-8 giver Paulus vejledning angående retssager mellem kristne. Hvis man trækker en bror eller søster i retten, kunne det stille Jehova og menigheden i et dårligt lys. Matthæus 18:15-17 indeholder en procedure med tre skridt som kristne må følge hvis der er tale om alvorlige beskyldninger – det kunne være om bagvaskelse eller bedrageri. (1) De involverede må først prøve at  løse problemet indbyrdes. (2) Hvis det ikke lykkes, kan de bede en eller to modne kristne om hjælp. (3) Hvis de stadig ikke finder en løsning, kan de bede ældsterådet om at tage sig af sagen. Hvis et problem kommer så vidt, vil de ældste ved hjælp af Bibelens principper prøve at få alle involverede til at blive enige og slutte fred. Hvis en eller flere af de involverede ikke vil følge Bibelens normer, kan det blive nødvendigt at ældsterådet nedsætter et dømmende udvalg.

Der er situationer hvor en retssag kan være en juridisk nødvendighed. Det kunne være sager om skilsmisse, forældremyndighed, underholdsbidrag, udbetaling af forsikring, konkurs eller testamenter. Hvis en kristen i sådanne tilfælde går til en domstol for at få løst sagen så fredeligt som muligt, handler han ikke imod Paulus’ vejledning.

Hvis der er blevet begået en alvorlig forbrydelse, som for eksempel voldtægt, børnemisbrug, overfald, groft tyveri eller drab, vil det ikke være en overtrædelse af Paulus’ vejledning at en kristen anmelder sådan en forbrydelse til myndighederne.

▸ Kapitel 14, paragraf 14

Lige siden Adam og Evas tid har Satan forsøgt at bedrage mennesker. (1. Mosebog 3:1-6; Åbenbaringen 12:9) Han ved at hvis han kan påvirke vores tankegang, kan han få os til at gøre noget forkert. (2. Korinther 4:4; Jakob 1:14, 15) Han bruger politik, religion, forretningsverdenen, underholdning, uddannelse og mange andre ting til at udbrede sine egne tanker og idéer og få folk til at gå ind for dem. – Johannes 14:30; 1. Johannes 5:19.

Satan ved at han kun har kort tid tilbage. Derfor gør han alt hvad han kan, for at narre så mange mennesker som muligt. Han er især ude på at føre Jehovas tjenere på afveje. (Åbenbaringen 12:12) Hvis vi ikke passer på, kunne Djævelen efterhånden fordreje vores tankegang. (1. Korinther 10:12) For eksempel er det Jehovas mening at et ægteskab skal være et permanent forhold. (Matthæus 19:5, 6, 9)  Men mange i dag betragter ikke ægteskabet som noget bindende. Mange film og tv-programmer promoverer også den tanke at man bare kan opløse sit ægteskab. Vi må gøre en bevidst indsats for ikke at blive påvirket af verdens syn på ægteskabet.

En anden af Satans metoder er at give mennesker et ønske om at være helt uafhængige. (2. Timotheus 3:4) Hvis vi ikke passer på, kunne vi miste respekten for dem Jehova har givet myndighed. For eksempel kunne en bror begynde at gå imod vejledningen fra menighedens ældste. (Hebræerne 12:5) Eller en søster kunne begynde at få en negativ indstilling til Jehovas ordning for ledelse i familien. – 1. Korinther 11:3.

Vi må være besluttet på ikke at lade Djævelen påvirke vores tankegang. Vi ønsker at tænke sådan som Jehova tænker, og altid ‘holde vores tanker rettet mod det der er i himlen’. – Kolossenserne 3:2; 2. Korinther 2:11.

▸ Kapitel 16, paragraf 9

Når man er syg, vil man selvfølgelig gerne have den bedste behandling og blive rask igen. (Esajas 38:21; Markus 5:25, 26; Lukas 10:34) I dag er der et stort udbud af behandlinger. Når vi skal vælge en behandlingsform, er det vigtigt at vi følger Bibelens principper og samtidig husker at vi først får et fuldkomment helbred i den nye verden. Vi må ikke blive så fokuseret på vores helbred at tilbedelsen af Jehova bliver skubbet i baggrunden. – Esajas 33:24; 1. Timotheus 4:16.

Vi må omhyggeligt undgå enhver behandlingsform der kunne se ud til at være forbundet med noget overnaturligt. (5. Mosebog 18:10-12; Esajas 1:13) Før vi siger ja til en bestemt behandling eller medicin, må vi undersøge hvor den stammer fra, og hvilke opfattelser den bygger på. (Ordsprogene 14:15) Vi må ikke glemme at Satan prøver at narre os til at blive involveret i dæmonisme. Hvis vi har den mindste mistanke om at en behandlingsform har forbindelse til noget okkult, er det klogt at holde sig fra den. – 1. Peter 5:8.

▸ Kapitel 16, paragraf 18