1-3. (a) Hvilken god gave har Jehova givet os? Hvordan kunne vi misbruge den? (b) Hvordan bør vi bruge talens gave?

 EN FAR forærer sin søn en cykel. Han er glad for at kunne give ham sådan en god gave. Men hvordan ville faren have det hvis sønnen kører fuldstændigt hensynsløst på cyklen og rammer en der kommer til skade?

² Jehova er den der har givet os “enhver god og fuldkommen gave”. (Jakob 1:17) En af de gode gaver han har givet os, er vores evne til at tale. Det er en gave der sætter os i stand til at give udtryk for vores tanker og følelser. Vi kan sige ting der hjælper andre og får dem til at føle sig godt tilpas. Men vores ord kan også skade og såre andre.

³ Ord har stor magt, så vi kan være glade for at Jehova lærer os hvordan vi kan bruge talens gave på en god måde. Han har givet os denne vejledning: “Lad ingen rådne ord komme ud af jeres mund, men kun noget der er godt og opmuntrende, alt efter hvad der er brug for, så det kan gavne dem der hører det.” (Efeserne  4:29) Vi vil nu se på hvordan vi kan bruge denne gave på en måde der glæder Jehova og opmuntrer andre.

4, 5. Hvad lærer ordsprog i Bibelen os om den magt ord har?

⁴ Eftersom ord har stor magt, er der god grund til at være forsigtige med hvad vi siger, og hvordan vi siger det. I Ordsprogene 15:4 står der: “En rolig tunge er et livets træ, men fordrejet tale kan gøre andre desperate.” Ligesom det kan virke forfriskende at sidde i skyggen under et træ på en varm dag, kan venlige ord virke opmuntrende og styrkende på dem der hører dem. Hårde ord kan derimod såre andre og få dem til at føle sig dårligt tilpas. – Ordsprogene 18:21.

⁵ “Tankeløse ord er som sværdhug,” står der i Ordsprogene 12:18. Uvenlige ord gør ondt og kan ødelægge venskaber. Måske har du selv været ude for at en har talt hårdt til dig og såret dig dybt. Men ordsproget fortsætter: “Den kloges tunge virker helbredende.” Ja, betænksomme ord kan hele sårede følelser og genoprette et venskab der er blevet skadet af misforståelser. (Læs Ordsprogene 16:24). Hvis vi er opmærksomme på at vores ord påvirker andre, vil vi tænke os om før vi taler.

6. Hvorfor er det en kamp at styre hvad vi siger?

⁶ En anden grund til at vi skal være forsigtige når vi taler, er at vi alle er ufuldkomne. “Menneskehjertets tilbøjeligheder er onde,” og vores ord er ofte et udtryk for hvad der bor i vores hjerte. (1. Mosebog 8:21; Lukas 6:45) Det kan være noget af en kamp at styre hvad vi siger. (Læs Jakob 3:2-4). Men vi må ikke give op! Vi  må blive ved med at arbejde på at blive gode til at kommunikere med andre.

7, 8. Hvordan kan vores måde at tale på påvirke vores forhold til Jehova?

⁷ En tredje grund til at vi skal være forsigtige med hvad vi siger, og hvordan vi siger det, er at vi skal stå Jehova til regnskab. “Hvis nogen mener at han tilbeder Gud, men ikke styrer sin tunge, bedrager han sit eget hjerte, og hans tilbedelse er ikke noget værd,” står der i Jakob 1:26. Vi kan altså skade eller endda ødelægge vores forhold til Jehova hvis vi er ligeglade med hvordan vi taler. – Jakob 3:8-10.

⁸ Der er tydeligvis meget gode grunde til at være forsigtige med hvad vi siger, og hvordan vi siger det. For at kunne bruge talens gave på den måde Jehova havde tænkt sig, må vi vide hvilke former for tale vi skal undgå.

9, 10. (a) Hvilken sprogbrug er meget almindelig i verden i dag? (b) Hvorfor vil vi ikke bruge et sjofelt sprog?

⁹ I dag er det blevet meget almindeligt at bruge et grimt og sjofelt sprog. Mange føler at de er nødt til at bande eller bruge vulgære udtryk for at give det de siger, vægt. Komikere gør ofte brug af et sjofelt sprog og frække jokes for at få publikum til at grine. Men Paulus sagde: “Nu skal I fjerne alt dette fra jer: vrede, hidsighed, ondskab, sårende ord og sjofel snak.” (Kolossenserne 3:8) Han sagde også at vi som sande kristne skal ‘holde os fra sjofle vittigheder’. – Efeserne 5:3, 4.

¹⁰ Et sjofelt sprog virker frastødende på Jehova og dem der elsker ham. Det er noget der er urent, og Bibelen nævner “urenhed” som en af “kødets gerninger”. (Galaterne 5:19-21) “Urenhed” kan omfatte mange forskellige slags synder, og én uren vane kan let føre til en anden. Hvis en får for vane at bruge et ekstremt urent og sjofelt sprog og ikke vil holde op med det, kan det betyde at han ikke længere kan være en del af menigheden. – 2. Korinther 12:21; Efeserne 4:19; se slutnote 23.

11, 12. (a) Hvad er skadelig sladder? (b) Hvorfor må vi aldrig bagtale nogen?

¹¹ Vi må også undgå skadelig sladder. Det er selvfølgelig helt naturligt at vi interesserer os for andre og gerne vil fortælle nyt om familie og venner. Også i det første århundrede ville de kristne gerne høre hvordan andre brødre og søstre havde det, og hvad de kunne gøre for at hjælpe dem. (Efeserne 6:21, 22; Kolossenserne 4:8, 9) Men når man taler om andre, kan det meget hurtigt udvikle sig til skadelig sladder. Hvis  vi viderebringer sladder, kommer vi måske til at sige noget der ikke er sandt, eller som skulle have været holdt fortroligt. Der er grund til at være meget forsigtig, for negativ snak kan udvikle sig til falske anklager, eller bagvaskelse. For eksempel var det bagvaskelse da farisæerne anklagede Jesus for noget der var løgn. (Matthæus 9:32-34; 12:22-24) Bagtalelse skader andres omdømme, fører til konflikter, medfører smerte og spolerer venskaber. – Ordsprogene 26:20.

¹² Jehova vil gerne have at vi taler på en måde der hjælper og opmuntrer andre, ikke på en måde der gør venner til fjender. Han hader dem der “skaber splid mellem brødre”. (Ordsprogene 6:16-19) Den første der gjorde brug af bagvaskelse, var Satan Djævelen, der fortalte ondskabsfulde løgne om Gud. (Åbenbaringen 12:9, 10) I verden i dag er det meget almindeligt at folk fortæller løgne om hinanden. Men den slags hører ikke hjemme i den kristne menighed. (Galaterne 5:19-21) Vi må derfor være forsigtige med hvad vi siger, og altid tænke os om før vi taler. Inden du fortæller noget videre som du har hørt om en anden, så spørg dig selv: ‘Er det sandt? Er det kærligt? Gavner det nogen? Ville jeg have det godt med det hvis den jeg taler om, hørte hvad jeg sagde? Hvordan ville jeg have det hvis nogen sagde sådan om mig?’ – Læs 1. Thessaloniker 4:11.

13, 14. (a) Hvad kan sårende ord gøre ved et menneske? (b) Hvad er hån? Hvorfor undgår kristne at håne andre?

¹³ Indimellem får vi alle sammen sagt noget som vi senere fortryder. Men det må ikke blive en vane at kritisere andre, bruge hårde ord eller sige ukærlige  ting. Det vil være meget upassende af en kristen at bruge sårende ord. Paulus sagde: “Aflæg enhver form for ondsindet bitterhed, harme, vrede, skrigeri, sårende ord.” (Efeserne 4:31) Udtrykket der er oversat med “sårende ord”, kunne også oversættes med “onde ord”, “stødende tale” eller “fornærmelser”. Hvis man taler sådan til nogen, frarøver man dem deres værdighed og får dem til at føle at de ikke er noget værd. Især børn er sårbare, og derfor må vi være ekstra forsigtige over for dem så de ikke bliver knust af vores ord. – Kolossenserne 3:21.

¹⁴ I Bibelen bliver vi advaret imod en meget grov form for sårende tale, nemlig hån. At håne andre vil sige at man bevidst forsøger at skade dem med nedgørende ord. Hvor ville det være trist hvis nogen behandlede deres ægtefælle eller børn på den måde! Faktisk kan en der nægter at holde op med at håne andre, ikke blive ved med at være en del af menigheden. (1. Korinther 5:11-13; 6:9, 10) Som vi har set, skader vi vores forhold til Jehova og andre hvis vi siger ting der er sjofle, usande eller ukærlige.

15. Hvordan kan vi bruge talens gave på en måde der styrker vores forhold til andre?

¹⁵ Hvad indebærer det at bruge talens gave på den måde Jehova ønsker? Det er rigtigt at Bibelen ikke fortæller os præcis hvad vi skal og ikke skal sige, men den understreger dog at vi kun skal sige noget “der er godt og opmuntrende”. (Efeserne 4:29) Det vi siger, må være rent, kærligt og sandt. Jehova vil gerne have at vi med vores ord styrker og hjælper andre. Men det kan  godt være en udfordring. Hvorfor? Fordi det kræver mere at sige noget positivt end at sige noget negativt og tankeløst. (Titus 2:8) Vi vil nu se på hvordan vi helt konkret kan bygge andre op med det vi siger.

16, 17. (a) Hvorfor er det vigtigt at vi roser andre? (b) Hvem kan vi rose?

¹⁶ Både Jehova og Jesus er gavmilde med ros, og vi vil gerne efterligne dem. (Matthæus 3:17; 25:19-23; Johannes 1:47) Hvis vores ros virkelig skal være opmuntrende, må det vi siger, være velgennemtænkt og et udtryk for personlig interesse. “Et ord der er sagt i rette tid – hvor er det godt!” står der i Ordsprogene 15:23. Er det ikke rigtigt at det virker meget opmuntrende når nogen oprigtigt roser os for vores flittige indsats eller takker os for noget vi har gjort? – Læs Matthæus 7:12; se slutnote 27.

¹⁷ Hvis du sørger for at være opmærksom på andres gode sider, vil det være lettere at give oprigtig ros. Det kan for eksempel være at du lægger mærke til at en i menigheden gør meget ud af sine punkter eller gør en indsats for at svare ved møderne. Du hører måske at en ung har forsvaret sin tro i skolen, eller lægger mærke til at en ældre forkynder regelmæssigt er med i tjenesten. Din ros kan være lige den opmuntring de behøver! Det er også meget vigtigt at en mand fortæller sin kone at han elsker hende og sætter pris på hende. (Ordsprogene 31:10, 28) Ligesom planter har behov for lys og vand, har mennesker behov for at føle sig værdsat. Det gælder især børn. Så vær opmærksom på lejligheder til at rose dem for deres gode egenskaber og det de gør. Ros kan give dem større mod og  selvtillid og give dem endnu mere lyst til at gøre det der er rigtigt.

18, 19. Hvorfor skal vi gøre vores bedste for at opmuntre og trøste andre? Hvordan kan vi gøre det?

¹⁸ Når vi giver andre opmuntring og trøst, efterligner vi Jehova, der har stor omsorg for “dem der føler sig knust”. (Esajas 57:15) Jehova vil gerne have at vi ‘bliver ved med at opmuntre hinanden’, og at vi ‘trøster dem der er nedtrykte’. (1. Thessaloniker 5:11, 14) Og han lægger mærke til og værdsætter det vi gør for at hjælpe andre.

¹⁹ Måske bemærker du at en i menigheden er ked af  det eller ligefrem deprimeret. Hvad kan du sige for at hjælpe? Det er ikke sikkert at du kan gøre noget ved selve problemet, men du kan vise at du har omsorg for ham eller hende. Du kunne for eksempel tage initiativ til at bruge noget tid sammen med vedkommende. Du kunne læse et opmuntrende vers fra Bibelen højt og måske endda tilbyde at bede en bøn. (Salme 34:18; Matthæus 10:29-31) Gør det helt klart for nogle der har det svært, at deres brødre og søstre i menigheden elsker dem. (1. Korinther 12:12-26; Jakob 5:14, 15) Og tal på en måde der viser at du virkelig mener og er overbevist om det du siger. – Læs Ordsprogene 12:25.

20, 21. Hvad kan gøre det lettere for andre at tage imod et råd?

 ²⁰ Vi kan også bygge andre op ved at give gode råd. Eftersom vi er ufuldkomne, har vi alle brug for et råd i ny og næ. I Ordsprogene 19:20 står der: “Hør på råd, og tag imod retledning, så du ender med at blive vis.” Det er ikke kun ældste der kan vejlede og rådgive. For eksempel er det vigtigt at forældre vejleder deres børn. (Efeserne 6:4) Og søstre kan give hinanden gode råd. (Titus 2:3-5) Fordi vi elsker vores brødre og søstre, vil vi gerne undgå at give råd på en måde der gør dem kede af det. Hvad kan hjælpe os?

²¹ Måske har du engang selv fået et godt råd der blev givet på en måde der gjorde det let at tage imod det. Hvorfor havde du let ved at tage imod det? Du kunne sikkert mærke at den anden virkelig havde omsorg for dig. Han eller hun talte uden tvivl på en venlig og kærlig måde. (Kolossenserne 4:6) Og rådet var sandsynligvis baseret på Bibelen. (2. Timotheus 3:16) Uanset om vi citerer direkte fra Bibelen eller ej, bør der være bibelsk belæg for de råd vi giver. Ingen må trække deres personlige holdninger ned over hovedet på andre eller fordreje bibelvers for at få dem til at passe med deres egne meninger. At tænke over hvordan andre har givet dig råd, kan hjælpe dig til selv at give råd på en god måde.

22. Hvordan vil du gerne bruge den gave Jehova har givet dig?

²² Evnen til at tale er en gave fra Jehova, og vores kærlighed til ham bør motivere os til at bruge gaven på den rigtige måde. Husk at ord har stor magt og enten kan virke nedbrydende eller bygge op. Gør derfor alt hvad du kan, for at styrke og opmuntre andre med det du siger.