1-3. (a) Hvad lærer vi af Ordsprogene 13:20? (b) Hvorfor skal vi tænke os om når vi vælger venner?

 HAR du nogensinde set hvordan en baby iagttager sin far og mor? Allerede før barnet kan tale, suger det alt hvad det ser og hører, til sig. Og efterhånden som barnet bliver større, begynder det helt ubevidst at efterligne sine forældre. Det er ikke overraskende at voksne også begynder at tænke og opføre sig ligesom dem de bruger meget tid sammen med.

² Ordsprogene 13:20 lærer os noget vigtigt: “Den der vandrer med de vise, vil selv blive vis.” I dette ordsprog betyder udtrykket ‘at vandre med’ at man vælger at bruge tid sammen med en person. Det betyder mere end at man bare befinder sig samme sted. Ifølge en bibelforsker indebærer dét at man vandrer med en, at man elsker personen og føler sig knyttet til vedkommende. De mennesker vi bruger meget tid sammen med, er dem der påvirker os mest, og påvirkningen er endnu større hvis vi føler os nært knyttet til dem.

³ Vores venner kan enten påvirke os i en god eller  en dårlig retning. Ordsprogene 13:20 fortsætter: “Den der omgås de ufornuftige, går det dårligt.” Det hebraiske ord som er oversat med “omgås”, kan bruges om det at være ven med en. (Ordsprogene 22:24) Venner der elsker Jehova, vil hjælpe os til at blive ved med at være trofaste mod ham. At se på hvilken type mennesker Jehova vælger som sine venner, kan hjælpe os til at vælge de rigtige venner.

4. Hvorfor er det en stor ære at være ven med Gud? Hvorfor kaldte Jehova Abraham sin ven?

⁴ Jehova, Den Suveræne Herre over hele universet, har givet os mulighed for at blive hans venner. Sikke en stor ære! Jehova er meget omhyggelig når han vælger sine venner. Han vælger dem der elsker ham, og som tror på ham. Tænk for eksempel på Abraham. Han var parat til at gøre hvad som helst for Gud. Igen og igen viste han at han var trofast og lydig. Ja, han var endda villig til at ofre sin søn Isak. Abraham troede på at “Gud kunne oprejse Isak fra de døde”. (Hebræerne 11:17-19; 1. Mosebog 22:1, 2, 9-13) Fordi han var trofast og lydig, kaldte Jehova ham “min ven”. – Esajas 41:8; Jakob 2:21-23.

5. Hvilke følelser har Jehova over for dem der er loyale mod ham?

⁵ Jehova betragter sine venner som dyrebare. For hans venner er loyalitet mod ham vigtigere end noget som helst andet. (Læs 2. Samuel 22:26). De er loyale og lydige mod ham fordi de elsker ham. Bibelen siger at Gud “knytter nært venskab med dem der er til at stole på”, altså dem der omhyggeligt følger  hans anvisninger. (Ordsprogene 3:32) Jehova inviterer sine venner ind i sit “telt” som sine særlige gæster. De får lov til at tilbede ham og kan bede til ham når som helst de har lyst. – Salme 15:1-5.

6. Hvordan kan vi vise at vi elsker Jesus?

⁶ Jesus sagde: “Hvis nogen elsker mig, vil han overholde mit ord, og min Far vil elske ham.” (Johannes 14:23) Hvis vi gerne vil være Jehovas venner, må vi altså også elske Jesus og gøre det han bad os om. For eksempel adlyder vi Jesus’ befaling om at forkynde den gode nyhed og gøre folk til disciple. (Matthæus 28:19, 20; Johannes 14:15, 21) Og fordi vi elsker Jesus, vil vi “følge lige i hans fodspor”. (1. Peter 2:21) Jehova bliver glad når han ser at vi gør vores bedste for at efterligne hans Søn i alt hvad vi siger og gør.

7. Hvorfor må vi sikre os at vores venner også er Jehovas venner?

⁷ Jehovas venner er trofaste, loyale og lydige mod ham, og de elsker hans Søn. Vælger vi den samme type venner som Jehova gør? Hvis dine venner efterligner Jesus og er travlt optaget af at lære andre om Guds rige, kan de hjælpe dig til at blive et bedre menneske og til at være loyal mod Jehova.

8. Hvad tiltaler dig ved venskabet mellem Ruth og Noomi?

⁸ I Bibelen kan vi læse om mange gode venskaber, blandt andet venskabet mellem Ruth og hendes svigermor, Noomi. De kom fra hver sit land og havde forskellig baggrund, og Noomi var meget ældre end Ruth. Men de blev nære venner fordi de begge elskede Jehova. Da Noomi ville flytte fra landet Moab og  vende tilbage til Israel, ‘insisterede Ruth på at blive hos hende’. Hun sagde til Noomi: “Dit folk skal være mit folk, og din Gud skal være min Gud.” (Ruth 1:14, 16) Ruth var meget omsorgsfuld over for Noomi, og da de kom til Israel, arbejdede hun hårdt for at forsørge sin gode ven. Noomi elskede Ruth højt og gav hende gode råd. Ruth lyttede til hende, og det førte til at de begge to fik store velsignelser. – Ruth 3:6.

9. Hvilket indtryk gør venskabet mellem David og Jonatan på dig?

⁹ David og Jonatan er et andet eksempel på to venner der begge var loyale mod Jehova. Jonatan var omkring 30 år ældre end David og var egentlig den næste der skulle være konge i Israel. (1. Samuel 17:33; 2. Samuel 5:4) Men da han fandt ud af at Jehova havde besluttet at David skulle være konge, blev han ikke misundelig, og han betragtede heller ikke David som en rival. Nej, han gjorde alt hvad han kunne, for at støtte David. Da David for eksempel var i fare, hjalp Jonatan ham til at “hente styrke hos Jehova” og satte endda livet på spil for ham. (1. Samuel 23:16, 17) David var også en loyal ven. Han lovede at tage sig af Jonatans familie, og det løfte holdt han, selv efter at Jonatan var død. – 1. Samuel 18:1; 20:15-17, 30-34; 2. Samuel 9:1-7.

10. Hvad lærer du om venskaber ved at se på eksemplet med de tre hebræere?

¹⁰ De tre hebræere Shadrak, Meshak og Abed-Nego var venner. Som børn var de blevet taget væk fra deres forældre og ført til Babylon. De kom til at bo langt væk fra deres familier, men de hjalp hinanden til at  blive ved med at være trofaste mod Jehova. Senere, da de var blevet voksne, blev deres tro sat på prøve da kong Nebukadnesar gav dem ordre til at tilbede en guldstatue. Shadrak, Meshak og Abed-Nego nægtede at tilbede statuen og sagde til kongen at de under ingen omstændigheder ville tjene hans guder eller tilbede den guldstatue han havde opstillet. De tre venners tro blev sat på prøve, men de blev ved med at være loyale mod deres Gud. – Daniel 1:1-17; 3:12, 16-28.

11. Hvordan blev Paulus og Timotheus nære venner?

¹¹ Da apostlen Paulus mødte den unge Timotheus, kunne han se at han elskede Jehova og virkelig havde omsorg for sine trosfæller i menigheden. Derfor oplærte Paulus Timotheus så han kunne rejse ud og hjælpe brødrene og søstrene mange forskellige steder. (Apostlenes Gerninger 16:1-8; 17:10-14) Timotheus lagde så mange kræfter i opgaven at Paulus sagde om ham: “[Han] har slidt sammen med mig for at fremme den gode nyhed.” Paulus vidste at Timotheus ‘oprigtigt ville vise omsorg’ for brødrene og søstrene. Mens de samarbejdede i tjenesten for Jehova, blev de nære venner. – Filipperne 2:20-22; 1. Korinther 4:17.

12, 13. (a) Hvorfor skal vi selv i menigheden vælge vores venner med omtanke? (b) Hvorfor gav Paulus den advarsel der står i 1. Korinther 15:33?

¹² I menigheden kan vi lære meget af vores brødre og søstre, og vi kan hjælpe hinanden til at blive ved  med at være trofaste. (Læs Romerne 1:11, 12). Men selv i menigheden må vi passe på med hvem vi bliver nære venner med. Vi har en skøn variation af brødre og søstre med vidt forskellig baggrund og fra mange forskellige kulturer. Nogle af dem er nye i menigheden, og andre har tjent Jehova i mange år. Det tager tid at få et nært forhold til Jehova, ligesom det tager tid for en frugt at blive moden. Derfor må vi være tålmodige og kærlige over for hinanden, og vi  må altid vælge vores venner med omtanke. – Romerne 14:1; 15:1; Hebræerne 5:12 – 6:3.

¹³ En gang imellem kan der opstå en alvorlig situation i menigheden som gør at vi må være særligt forsigtige. Det kan være at en bror eller en søster gør ting som Bibelen siger er forkerte. Eller måske er der en der udvikler en kritisk indstilling som kunne skade menigheden. Det skulle ikke komme helt bag på os, for også i det første århundrede opstod der indimellem problemer i menigheden. Faktisk advarede Paulus de kristne dengang: “I må ikke lade nogen vildlede jer. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.” (1. Korinther 15:12, 33) Paulus advarede også Timotheus og sagde at han skulle passe på med hvem han valgte som sine nære venner. Det samme gælder for os i dag. – Læs 2. Timotheus 2:20-22.

14. Hvordan kan vores venner påvirke vores forhold til Jehova?

¹⁴ Vi må beskytte vores forhold til Jehova, for det er det mest værdifulde vi ejer. Derfor må vi undgå at blive nære venner med nogen der kunne svække vores tro og skade vores forhold til Jehova. Man kan ikke dyppe en svamp i eddike og forvente at den bliver fyldt med vand, og vi kan heller ikke have venner der gør det forkerte, og så forvente at det vil være let for os at gøre det rigtige. Vi må være meget omhyggelige når vi vælger hvem vi vil være nære venner med. – 1. Korinther 5:6; 2. Thessaloniker 3:6, 7, 14.

15. Hvad kan du gøre for at få gode venner i menigheden?

¹⁵ I menigheden er der mange brødre og søstre  der virkelig elsker Jehova. De kan blive dine nære venner. (Salme 133:1) Led ikke kun efter venner blandt dem der er på din egen alder, eller som har samme baggrund som dig. Husk at Jonatan var meget ældre end David, og at Ruth var meget yngre end Noomi. Vi vil gerne følge Bibelens råd: ‘Luk jeres hjerter helt op.’ (2. Korinther 6:13; læs 1. Peter 2:17). Og husk at jo mere du efterligner Jehova, jo mere vil andre have lyst til at blive venner med dig.

16, 17. Hvad må vi undgå hvis en i menigheden sårer os?

¹⁶ I alle familier er der forskellige personligheder, meninger og måder at gøre tingene på. Sådan er det også i en menighed. Denne variation gør livet interessant, og vi kan lære meget af hinanden. Men vores forskelligheder kan nogle gange gøre at vi misforstår hinanden og bliver irriterede. Måske bliver vi vrede eller føler os såret. (Ordsprogene 12:18) Men skal vi lade den slags problemer tage modet fra os eller forhindre os i at komme til møderne?

¹⁷ Nej. Selv hvis nogen skuffer os på en eller anden måde, skal det ikke få os til at holde os væk fra menigheden. Det er jo ikke Jehova der har såret os. Han har givet os livet og alt andet, og han fortjener vores kærlighed og loyalitet. (Åbenbaringen 4:11) Menigheden er en gave fra Jehova der hjælper os til at bevare en stærk tro. (Hebræerne 13:17) Vi ville aldrig afvise hans gave bare fordi en eller anden skuffede os. – Læs Salme 119:165.

18. (a) Hvad kan hjælpe os til at komme godt ud af det med vores brødre og søstre? (b) Hvorfor skal vi tilgive andre?

 ¹⁸ Vi elsker vores brødre og søstre og vil gerne komme godt ud af det med dem. Jehova forventer ikke at nogen mennesker er perfekte, og det må vi heller ikke. (Ordsprogene 17:9; 1. Peter 4:8) Vi begår alle sammen fejl, men kærlighed vil hjælpe os til at blive ved med at “tilgive hinanden villigt”. (Kolossenserne 3:13) Kærligheden vil hindre os i at blæse en lille misforståelse op til et stort problem. Hvis en har såret os, kan det selvfølgelig være svært at holde op med at tænke på det. Det er let at blive vred og bære nag. Men det vil kun tage glæden fra os og gøre os bitre. Når vi i stedet tilgiver en der har såret os, kan vi have fred i sindet, enhed i menigheden og, vigtigst af alt, et godt forhold til Jehova. – Matthæus 6:14, 15; Lukas 17:3, 4; Romerne 14:19.

19. Hvornår er vi nødt til at holde op med at omgås en i menigheden?

¹⁹ I en kærlig familie gør alle hvad de kan for at de andre skal have det godt. Men forestil dig at en i familien begynder at opføre sig oprørsk og respektløst. Alle i familien prøver igen og igen at hjælpe ham, men han vil ikke tage imod hjælpen. Han beslutter sig måske for at flytte hjemmefra, eller det kan være at familiens overhoved er nødt til at bede ham om at flytte. Noget lignende kan ske i menigheden. En person vælger måske at blive ved med at gøre noget Jehova hader, og som skader hans trosfæller. Han nægter at tage imod hjælp og viser med det han  gør, at han ikke længere ønsker at være en del af menigheden. Han vælger måske selv at forlade menigheden, eller det kan være at han er nødt til at blive udelukket. Hvis det sker, siger Bibelen klart og tydeligt at vi skal “holde op med at omgås” ham. (Læs 1. Korinther 5:11-13; 2. Johannes 9-11) Det kan være meget svært hvis det er en nær ven eller en i vores familie. Men i sådan en situation må vores loyalitet mod Jehova være stærkere end vores loyalitet mod nogen som helst anden. – Se slutnote 8.

20, 21. (a) Hvorfor er ordningen med udelukkelse en kærlig ordning? (b) Hvorfor er det vigtigt at vi vælger vores venner med omtanke?

²⁰ Ordningen med udelukkelse er en kærlig ordning fra Jehova. Den beskytter menigheden mod personer der er ligeglade med Jehovas normer. (1. Korinther 5:7; Hebræerne 12:15, 16) Den hjælper os også til at vise at vi elsker Jehova, hans hellige navn og hans høje normer. (1. Peter 1:15, 16) Og så er den et udtryk for kærlighed til den der er blevet udelukket af menigheden, for denne stærke form for retledning kan hjælpe ham til at indse at det han gør, er forkert, og motivere ham til at forandre sig. Mange der har været udelukket, er senere vendt tilbage til Jehova og er blevet budt varmt velkommen i menigheden igen. – Hebræerne 12:11.

²¹ Vores venner vil påvirke os i enten en god eller en dårlig retning. Derfor er det vigtigt at vi vælger dem med omtanke. Hvis vi vælger venner som Jehova elsker, vil vi være omgivet af mennesker der kan hjælpe os til at være trofaste mod ham for evigt.