Efter at englen Gabriel har fortalt den unge kvinde Maria at hun vil føde en søn der skal have navnet Jesus, og som skal herske som konge for evigt, spørger Maria: “Hvordan skal det kunne lade sig gøre når jeg ikke har været sammen med en mand?” – Lukas 1:34.

“Hellig ånd vil komme over dig,” svarer Gabriel, “og kraft fra Den Højeste vil beskytte dig. Derfor skal den der fødes, også kaldes hellig og Guds Søn.” – Lukas 1:35.

Måske for at hjælpe Maria til at tro på budskabet tilføjer Gabriel: “Hør! Din slægtning Elisabeth venter også en søn, og selvom hun er gammel og man siger at hun ikke kan få børn, er hun nu i sjette måned, for der er intet som Gud siger, der er umuligt for ham.” – Lukas 1:36, 37.

Maria indvilger i det Gabriel har sagt, som vi kan se af hendes reaktion. “Se! Jeg er Jehovas tjener!” udbryder hun. “Lad det gå mig som du har sagt.” – Lukas 1:38.

Derefter forlader Gabriel hende, og hun begynder at gøre klar til at besøge Elisabeth, der bor med sin mand, Zakarias, i nærheden af Jerusalem i Judæas bjergland. Fra Marias hjem i Nazaret ville rejsen nok tage tre eller fire dage.

Maria ankommer nu til Zakarias’ hus. Hun går indenfor og hilser på sin slægtning Elisabeth. Da Elisabeth hører hilsenen, bliver hun fyldt med hellig ånd og siger til Maria: “Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet er barnet du venter! Hvordan kan det være at jeg har fået det privilegium at min Herres mor kommer til mig? For se, da jeg hørte din hilsen, sparkede barnet af glæde.” – Lukas 1:42-44.

Maria er dybt taknemmelig og siger: “Alt i mig ophøjer Jehova, og i mit indre kan jeg ikke være andet end jublende glad over Gud, min Frelser, for han har lagt mærke til sin tjener, selvom hun hører til det jævne folk. Og fra nu af vil alle generationer kalde mig lykkelig, for Den Mægtige har gjort store ting for mig.” Det er værd at lægge mærke til at selvom Maria er blevet velsignet meget, giver hun stadig Gud al æren. “Helligt er hans navn,” siger hun, “og generation efter generation er han barmhjertig mod dem der har ærefrygt for ham.” – Lukas 1:46-50.

Maria fortsætter med at prise Gud med de inspirerede, profetiske ord: “Han har gjort vældige gerninger med sin arm. Han har spredt dem der er stolte i deres hjertes tanker. Magtfulde folk har han styrtet fra troner, og jævne folk har han ophøjet. Sultne har han mættet med gode ting, og rige har han sendt tomhændet væk. Han er kommet sin tjener Israel til hjælp for at vise at han husker sit løfte om at være barmhjertig for evigt, sådan som han har sagt til vores forfædre, Abraham og hans efterkommere.” – Lukas 1:51-55.

Maria bliver hos Elisabeth i omkring tre måneder og hjælper hende sikkert under de sidste uger af hendes graviditet. Hvor er det dejligt at disse to trofaste kvinder, der begge med Guds hjælp venter et barn, kan være sammen i denne periode af deres liv.

Læg også mærke til den ære Jesus blev vist endda før han blev født. Elisabeth kaldte ham ‘min Herre’, og barnet i hendes mave ‘sparkede af glæde’ da Maria trådte ind. Men som vi vil se, er det meget forskelligt fra den måde hvorpå andre senere behandler Maria og det barn hun vil føde.