Det lykkes ikke Jesus’ modstandere at kompromittere ham eller fange ham i ord og få ham overgivet til romerne. (Lukas 20:20) Nu, mens han stadig er i templet den 11. nisan, byttes rollerne om, og Jesus viser sin sande identitet. Han tager initiativet og spørger dem: “Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?” (Matthæus 22:42) Det er almindeligt kendt at Kristus, eller Messias, skal være en efterkommer af David. Og det er også det de svarer. – Matthæus 9:27; 12:23; Johannes 7:42.

Jesus spørger: “Hvordan kan det så være at David under inspiration kalder ham Herre og siger: ‘Jehova sagde til min Herre: “Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg lægger dine fjender under dine fødder”’? Når David kalder ham Herre, hvordan kan han så være hans søn?” – Matthæus 22:43-45.

Farisæerne siger ikke noget, for de venter at der vil komme en efterkommer af David som vil befri dem fra romernes overherredømme. Men ved at henvise til Davids ord som er nedskrevet i Salme 110:1, 2, slår Jesus fast at Messias vil være mere end en jordisk hersker. Han er Davids Herre, og efter at have sat sig ved Guds højre hånd vil han udøve sin magt. Jesus’ svar gør hans modstandere tavse.

Disciplene og mange andre har lyttet med. Nu henvender Jesus sig til dem og advarer mod de skriftlærde og farisæerne. Disse mænd har “sat sig på Moses’ plads” for at undervise i Guds lov. Jesus vejleder sine tilhørere: “Alt det de siger til jer, skal I derfor gøre, men I skal ikke gøre som dem, for de siger ét og gør noget andet.” – Matthæus 23:2, 3.

Jesus kommer nu med nogle eksempler på deres hykleri: “Skriftstedskapslerne som de går med for at beskytte sig, gør de brede.” Nogle jøder gik med små kapsler, eller beholdere, der indeholdt korte passager fra Loven, på deres pande eller deres arm. Farisæerne gør deres større for at give det udseende af at Loven har stor betydning for dem. Og “frynserne på deres tøj gør de lange”. Israelitterne skulle lave frynser på deres tøj, men farisæerne sikrer sig at deres frynser er ekstra lange. (4. Mosebog 15:38-40) Alt det gør de “for at blive set af folk”. – Matthæus 23:5.

Endog Jesus’ disciple kunne blive påvirket af et ønske om at være fremtrædende, så han siger til dem: “I skal ikke lade jer kalde ‘rabbi’, for én er jeres Lærer, og I er alle brødre. I skal ikke kalde nogen på jorden jeres ‘far’, for én er jeres Far, og han er i himlen. I skal heller ikke lade jer kalde ‘ledere’, for én er jeres Leder, Kristus.” Men hvordan skal disciplene betragte sig selv, og hvordan skal de opføre sig? Jesus siger til dem: “Den største blandt jer skal være jeres tjener. Den der ophøjer sig selv, vil blive ydmyget, og den der ydmyger sig selv, vil blive ophøjet.” – Matthæus 23:8-12.

Bagefter udtaler Jesus en række fordømmelser over de hykleriske skriftlærde og farisæere: “Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere! For I lukker himlenes rige for folk. I går ikke selv derind, og I tillader heller ikke dem der er på vej derind, at gå ind.” – Matthæus 23:13.

Jesus fordømmer farisæerne fordi deres hjemmelavede regler afspejler at de er ligeglade med det Jehova mener er vigtigt. For eksempel siger de: “Hvis nogen sværger ved templet, betyder det ingenting, men hvis nogen sværger ved guldet i templet, er han forpligtet.” De viser på den måde hvor blinde de er moralsk set, for guldet i templet er vigtigere for dem end  den åndelige værdi af Jehovas hus. Og de “ser bort fra det der er vigtigere i Loven, nemlig retfærdighed og barmhjertighed og trofasthed”. – Matthæus 23:16, 23; Lukas 11:42.

Jesus kalder farisæerne “blinde vejledere, der sier myggen fra, men sluger kamelen!” (Matthæus 23:24) De sier en myg fra vinen fordi det er et ceremonielt urent insekt. Men når de ser bort fra det der er vigtigere i Loven, er det som om de sluger en hel kamel, der også er et ceremonielt urent dyr, bare meget større. – 3. Mosebog 11:4, 21-24.