Jesus har lige fortalt lignelsen om sønnen der var væk og vendte tilbage. De skatteopkrævere, skriftlærde og farisæere der lyttede til den, burde derfor kunne se at Gud er villig til at tilgive angrende syndere. (Lukas 15:1-7, 11) Nu henvender Jesus sig til sine disciple. Han fortæller endnu en lignelse, denne gang om en rig mand der finder ud af at hans husholder, eller forvalter, ikke har gjort sit arbejde ordentligt.

Han beretter at forvalteren er blevet anklaget for at have sløset med det hans herre ejer. Derfor siger herren at forvalteren vil blive afskediget. Forvalteren tænker: “Hvad skal jeg gøre nu hvor min herre tager stillingen som forvalter fra mig? Jeg er ikke stærk nok til at grave, og jeg synes at det er flovt at tigge.” Han overvejer hvordan han vil håndtere situationen, og konkluderer: “Nu ved jeg hvad jeg vil gøre så folk vil tage imod mig i deres hjem når jeg mister stillingen som forvalter.” Han tilkalder straks dem der har gæld, og spørger dem: “Hvor meget skylder du min herre?” – Lukas 16:3-5.

Den første mand svarer: “100 mål olivenolie.” Det svarer til cirka 2.200 liter. Han har måske haft en stor olivenlund eller har handlet med olivenolie. Forvalteren siger til ham: “Her er dit gældsbevis. Sæt dig straks ned og skriv 50 [1.100 liter].” – Lukas 16:6.

Forvalteren spørger en anden: “Og du, hvor meget skylder du?” Svaret lyder: “100 store mål hvede.” Det svarer til omkring 22.000 liter. Forvalteren siger til manden: “Her er dit gældsbevis. Skriv 80.” Han reducerer altså gælden med 20 procent. – Lukas 16:7.

Forvalteren er stadig ansvarlig for sin herres forretningsanliggender, så han har faktisk beføjelser til at nedskrive andres gæld til hans herre. Ved at reducere andres gæld skaffer forvalteren sig venner der måske vil gøre ham en tjeneste når han mister sit arbejde.

På et tidspunkt hører herren om det der er sket. På trods af at det udgør et tab for ham, er han imponeret over forvalteren og roser ham fordi han “selvom han var uretfærdig, handlede klogt”. Jesus tilføjer: “De der hører denne verden til, handler klogere over for deres egen generation end dem der hører lyset til.” – Lukas 16:8.

Jesus godkender ikke forvalterens fremgangsmåde, og han tilskynder heller ikke til at man benytter sig af udspekulerede forretningsmetoder. Men hvad mener han så? Han giver sine disciple denne opfordring: “Skaf jer venner ved hjælp af den uretfærdige rigdom så de, når den svigter, kan tage imod jer i de evige boliger.” (Lukas 16:9) Ja, pointen er at det er vigtigt at være fremsynet og handle klogt. Guds tjenere, “der hører lyset til”, skal bruge  deres materielle midler på en klog måde med deres evige fremtid i tanke.

Kun Jehova Gud og hans Søn kan “tage imod” nogen i det himmelske rige eller i Paradiset på jorden. Vi bør ivrigt gøre os til venner med dem ved at støtte Rigets interesser med de materielle værdier vi har. På den måde vil vores fremtid være sikret når guld, sølv og andre former for materiel rigdom ikke længere har nogen værdi.

Jesus siger også at de der trofast anvender deres midler på en klog måde, vil være trofaste i forbindelse med vigtigere anliggender. Jesus forklarer: “Hvis I altså ikke har vist at I er trofaste i forbindelse med den uretfærdige rigdom, hvem vil så betro jer den sande [for eksempel Rigets interesser]?” – Lukas 16:11.

Jesus viser sine disciple at der vil blive krævet meget af dem hvis de skal modtages “i de evige boliger”. Man kan ikke være en sand tjener for Gud og på samme tid være træl for den uretfærdige, materielle rigdom. Jesus slutter med ordene: “Ingen tjener kan være træl for to herrer, for enten vil han hade den ene og elske den anden, eller også vil han holde sig til den ene og se ned på den anden. I kan ikke være trælle for både Gud og Rigdom.” – Lukas 16:9, 13.