Jesus har givet sine disciple god vejledning om at bruge deres materielle midler klogt. Men disciplene er ikke de eneste der hører hvad han siger. Farisæerne er også til stede, og de burde tage Jesus’ vejledning til sig. Hvorfor? Fordi de ‘elsker penge’. Da de hører det Jesus siger, begynder de “at gøre nar af ham”. – Lukas 15:2; 16:13, 14.

Men det afskrækker ikke Jesus. Han siger til dem: “I får folk til at tro at I er retfærdige, men Gud kender jeres hjerte. For det som mennesker sætter højt, er afskyeligt i Guds øjne.” – Lukas 16:15.

Farisæerne er længe ‘blevet sat højt af mennesker’, men tiden er inde til en drastisk forandring. De har mange materielle ting, stor politisk magt og religiøs indflydelse, men de vil snart blive ydmyget. De jævne mennesker der erkender deres åndelige behov, vil derimod blive ophøjet. Jesus gør det klart at der er ved at ske en stor forandring. Han siger:

“Loven og Profeterne blev forkyndt indtil Johannes kom. Siden da er Guds rige blevet forkyndt som en god nyhed, og alle slags mennesker gør sig store anstrengelser for at komme ind i det. Men det er mere sandsynligt at himmel og jord forsvinder, end at én lille del af et bogstav i Loven ikke bliver opfyldt.” (Lukas 3:18; 16:16, 17) Hvordan viser Jesus med disse ord at der er ved at ske en forandring?

De jødiske religiøse ledere hævder stolt at de overholder Moses’ Lov. Husk at da Jesus helbredte en blind mand i Jerusalem, sagde farisæerne: “Vi er disciple af Moses. Vi ved at Gud har talt til Moses.” (Johannes 9:13, 28, 29) Et af Lovens formål var at lede ydmyge mennesker til Messias, altså til Jesus. Johannes Døber identificerede Jesus som “Guds Lam”. (Johannes 1:29-34) Fra og med Johannes’ tjeneste har ydmyge jøder, især nogle af de fattige, hørt om “Guds rige”. Ja, der er en “god nyhed” til alle der ønsker at leve under Guds riges styre og få gavn af det.

Moses’ Lov har snart tjent sit formål – den har ledt folk til Messias. Desuden vil kravet om at følge den snart blive fjernet. For eksempel tillod Loven at man blev skilt af forskellige grunde, men nu siger Jesus: “Enhver der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud, og den der gifter sig med en kvinde som er skilt fra sin mand, begår ægteskabsbrud.” (Lukas 16:18) Hvor må Jesus’ ord gøre de pedantiske farisæere rasende!

Jesus fortæller nu en lignelse der slår fast hvor stor en forandring der vil ske. Den handler om to mænd hvis status, eller omstændigheder,  ændrer sig drastisk. Husk at nogle af dem der hører denne lignelse, er farisæere som elsker penge og feteres af mennesker.

Jesus siger: “Der var en rig mand som plejede at klæde sig i dyrt tøj [bogstaveligt: “purpur og linned”], og han levede hver dag i sus og dus. Men en tigger ved navn Lazarus, der havde sår over hele kroppen, plejede at blive lagt ved hans port. Han ønskede bare at få lov til at spise sig mæt i det der faldt fra den rige mands bord. Og hundene kom og slikkede hans sår.” – Lukas 16:19-21, fodnoten.

Farisæerne elsker penge, så er der nogen tvivl om hvem Jesus vil portrættere med den ‘rige mand’? Disse jødiske religiøse ledere kan også godt lide at klæde sig i dyrt og fint tøj. Og ud over den materielle rigdom de har, er de også rige på privilegier og muligheder. Når de bliver sammenlignet med en mand der er klædt i kongeligt purpur, afspejler det deres begunstigede position, og det hvide linned afspejler deres selvretfærdighed. – Daniel 5:7.

Hvordan ser disse rige og stolte ledere på de fattige, det jævne folk? De foragter dem og omtaler dem som am haarets, eller landets (jordens) folk, der hverken kender Loven  eller fortjener at blive undervist i den. (Johannes 7:49) Det afspejler tiggeren Lazarus’ situation; han ønsker bare at kunne få ‘det der falder fra den rige mands bord’. Ligesom Lazarus, der har sår over hele kroppen, bliver det jævne folk set ned på, som om de er åndeligt syge.

Denne sørgelige situation har stået på i et stykke tid, men Jesus ved at det er blevet tid til en stor forandring for både dem der er som den rige mand, og dem der er som Lazarus.

Jesus beskriver nu den drastiske forandring: “Så døde tiggeren, og englene bar ham hen ved siden af Abraham. Også den rige mand døde og blev begravet. Og i Graven slog han sine øjne op og var i pine, og han så Abraham på lang afstand og Lazarus ved siden af ham.” – Lukas 16:22, 23.

De der lytter til Jesus, véd at Abraham for længst er død og befinder sig i Graven. Skrifterne viser klart at ingen der er i Graven, eller Sheol, kan se eller tale, heller ikke Abraham. (Prædikeren 9:5, 10) Hvad tror de religiøse ledere så at Jesus mener med denne lignelse? Hvad kan hans ord antyde om det jævne folk og de pengebegærlige religiøse ledere?

Jesus har lige peget på en forandring ved at sige at ‘Loven og Profeterne blev forkyndt indtil Johannes kom, men siden da er Guds rige blevet forkyndt som en god nyhed’. Det er altså på grund af Johannes’ og Jesus’ forkyndelse at både Lazarus og den rige mand dør i den forstand at deres tidligere situation, eller tilstand, ændres. Derefter får de et nyt forhold til Gud.

Især de ydmyge eller fattige har længe lidt afsavn i åndelig forstand. Men de reagerer positivt på budskabet om Riget, der først blev forkyndt af Johannes Døber og siden af Jesus, og de får på den måde åndelig hjælp. Tidligere måtte de nøjes med det der faldt fra de religiøse lederes åndelige bord. Nu får de mad i form af dybe åndelige sandheder, særligt i forbindelse med de fantastiske ting Jesus forklarer. Det er som om de endelig har fået et godkendt forhold til Jehova Gud.

De rige og indflydelsesrige religiøse ledere, derimod, nægter at tage imod budskabet om Riget som Johannes forkyndte, og som Jesus har forkyndt i hele landet. (Matthæus 3:1, 2; 4:17) De bliver ligefrem pint af budskabet fordi det peger frem til en brændende dom fra Gud. (Matthæus 3:7-12) Det ville være en lettelse for  de pengebegærlige religiøse ledere hvis Jesus og hans disciple ville holde op med at forkynde Guds budskab. Disse ledere er som den rige mand i lignelsen, der siger: “Far Abraham, vis mig barmhjertighed, og send Lazarus for at han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og køle min tunge, for jeg plages i denne flammende ild.” – Lukas 16:24.

Men det kommer ikke til at ske. De fleste religiøse ledere vil ikke ændre sig. De nægtede at lytte til “Moses og Profeterne”, hvis skrifter burde have ført til at de anerkendte Jesus som Messias og Konge. (Lukas 16:29, 31; Galaterne 3:24) De viser heller ikke en ydmyg indstilling, og de lytter ikke til de fattige der har taget imod Jesus og nu har Guds godkendelse. Jesus’ disciple kan ikke gå på kompromis eller udvande sandheden bare for at gøre de religiøse ledere tilfredse eller give dem lindring. I lignelsen forklarer Jesus dette ved hjælp af det “far Abraham” siger til den rige mand:

“Barn, husk at du fik din andel af gode ting mens du levede, og Lazarus fik sin andel af dårlige. Men nu bliver han trøstet her, og du bliver plaget. Foruden alt det er der en stor kløft mellem os og jer. Så de der måtte ønske det, kan ikke gå herfra over til jer, og man kan heller ikke komme derfra over til os.” – Lukas 16:25, 26.

Sådan en radikal forandring er fuldt ud retfærdig! Det svarer til at der er sket en ombytning af rollerne mellem de stolte religiøse ledere og de ydmyge mennesker der har taget Jesus’ åg på sig og nu endelig får ny styrke og åndelig mad. (Matthæus 11:28-30) Forandringen bliver endnu mere tydelig nogle få måneder senere hvor Lovpagten bliver erstattet af den nye pagt. (Jeremias 31:31-33; Kolossenserne 2:14; Hebræerne 8:7-13) Når Gud udgyder hellig ånd på pinsedagen i år 33, bliver det fuldstændigt tydeligt at det ikke er farisæerne og deres religiøse forbundsfæller, men Jesus’ disciple, der har Guds godkendelse.