Da Jesus finder ud af at farisæerne og tilhængerne af Herodes’ parti planlægger at dræbe ham, trækker han sig tilbage til Galilæas Sø sammen med sine disciple. Store skarer af mennesker strømmer til ham fra Galilæa, kystbyerne Tyrus og Sidon, den østlige side af Jordanfloden, Jerusalem og Idumæa længere mod syd. Jesus helbreder mange af dem. Derfor maser de der lider af alvorlige sygdomme, sig frem. De venter ikke på at Jesus skal røre ved dem, men de rækker selv ivrigt ud for at røre ved ham. – Markus 3:9, 10.

Folkemængden er så stor at Jesus siger til sine disciple at de skal gøre en lille båd klar til ham så han kan lægge fra land og forhindre de mange mennesker i at mase sig ind på ham. Han kan undervise dem fra båden eller tage til et andet område langs bredden for at hjælpe flere mennesker.

Disciplen Matthæus beskriver at Jesus’ handlinger er en opfyldelse af “det profeten Esajas havde sagt”. (Matthæus 12:17) Hvilken profeti opfylder Jesus her?

“Se min tjener som jeg har udvalgt, som jeg elsker og har godkendt! Jeg vil give ham min ånd, og han vil vise nationerne hvad retfærdighed er. Han vil ikke skændes med nogen eller råbe højt, og ingen skal høre hans stemme på hovedgaderne. Et knækket siv vil han ikke brække af, og en væge der gløder svagt, vil han ikke slukke, og han vil indføre retfærdighed. Ja, hans navn vil give folk fra nationerne håb.” – Matthæus 12:18-21; Esajas 42:1-4.

Det er selvfølgelig Jesus der er den tjener som Gud elsker og har godkendt. Jesus gør det klart hvad retfærdighed virkelig er – noget som falske religiøse traditioner har forplumret. Farisæerne vil ikke engang hjælpe en syg på sabbatten fordi de uretfærdigt tolker Guds lov på deres egen måde! Ved at gøre Guds retfærdighed kendt og vise at han har Guds ånd, fjerner Jesus den byrde som uretfærdige traditioner har lagt på folk. Af den grund vil de religiøse ledere slå ham ihjel. Hvor er det trist!

Hvad betyder det at ‘han ikke vil skændes med nogen eller råbe højt, og at ingen skal høre hans stemme på hovedgaderne’? Når Jesus helbreder folk, forbyder han dem – og dæmonerne – ‘at fortælle andre hvem han er’. (Markus 3:12) Han ønsker ikke at folk skal høre om ham  gennem larmende bekendtgørelser i gaderne eller fordrejede historier der ivrigt går fra mund til mund.

Jesus kommer med det trøstende budskab til dem der i overført betydning er ligesom et knækket siv – nedbøjet og knust. De er ligesom en væge der gløder, hvis sidste livsgnist er næsten slukket. Han brækker ikke det knækkede siv af eller slukker den ulmende, rygende væge. Nej, med varme og kærlighed opbygger han dem der er svage. Jesus er virkelig den der giver nationerne håb!