Jesus har lige gentaget sin vejledning angående bøn, men det er ikke det eneste emne der dukker op mere end én gang i løbet af hans tjeneste. Da han udførte mirakler i Galilæa, blev han anklaget for at gøre det med kraft fra dæmonernes hersker. I Judæa bliver han nu igen udsat for denne anklage.

Da Jesus uddriver en dæmon der forhindrer en mand i at tale, bliver folk forbløffede. Men det gør hans kritikere ikke. De kommer med den samme falske anklage: “Han uddriver dæmonerne ved hjælp af Beelzebul, dæmonernes hersker.” (Lukas 11:15) Andre vil gerne have flere beviser for at Jesus er den han giver sig ud for at være, så de beder ham om et tegn fra himlen.

Jesus er klar over at de prøver at udfordre ham, og han svarer på samme måde som da han blev anklaget i Galilæa. Han forklarer at ethvert rige der er i splid med sig selv, vil falde, og ræsonnerer: “Hvis Satan er i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå?” Så siger Jesus ligeud til dem: “Hvis det er ved hjælp af Guds kraft [bogstaveligt: “finger”] jeg uddriver dæmonerne, så har Guds rige virkelig overrasket jer.” – Lukas 11:18-20, fodnoten.

At Jesus omtaler “Guds kraft”, eller “Guds finger”, bør minde tilhørerne om det der skete tidligere i Israels historie. De fra Faraos hof som så Moses udføre et mirakel, udbrød: “Det er Guds finger!” Det var også “Guds finger” der skrev De Ti Bud på to stentavler. (2. Mosebog 8:19; 31:18) Og nu er det også ved hjælp af “Guds finger” – Guds hellige ånd eller virksomme kraft – at Jesus kan uddrive dæmoner og helbrede syge. Guds rige har virkelig overrasket disse modstandere, for den udnævnte konge i dette rige, Jesus, gør disse gerninger lige for øjnene af dem.

Hvis en bevæbnet mand der bevogter et palads, bliver besejret, er det fordi den der angriber ham, er stærkere end ham. Jesus’ evne til at uddrive dæmoner er ligeledes et bevis på at han er stærkere end Satan. Jesus gentager også illustrationen om en uren ånd der kommer ud af en mand. Hvis manden ikke fylder tomrummet med noget godt, vil ånden vende tilbage sammen med syv andre, og på den måde bliver det sidste værre for manden end det første. (Matthæus 12:22, 25-29, 43-45) Sådan vil det vise sig at være med Israels nation.

En kvinde der lytter til Jesus, udbryder: “Lykkelig er den kvinde som fødte dig og ammede dig!” Jødiske kvinder håbede på at blive mor til en profet, især til Messias. Så kvinden synes måske at Maria kan være særligt lykkelig fordi hun er mor til sådan en lærer. Men Jesus korrigerer hende og forklarer hvad der giver ægte lykke: “Næ, lykkelige er de som hører Guds ord og holder det!” (Lukas 11:27, 28) Jesus har aldrig givet udtryk for at der skulle vises Maria særlig ære. Nej, uanset om man er mand eller kvinde kommer ægte lykke af at tjene Gud trofast. Det har ingenting at gøre med familieforhold eller hvilke evner man har.

Ligesom i Galilæa irettesætter Jesus nu folk for at kræve et tegn fra himlen. Han siger til dem at de ikke vil få noget andet tegn end “Jonas’ tegn”. Jonas blev et tegn ved at han var tre dage i fiskens mave, og ved at han frimodigt forkyndte for ninevitterne, der blev bevæget til at angre. Jesus siger: “Men her er en der er større end Jonas.” (Lukas 11:29-32) Jesus er også større end Salomon, hvis visdom dronningen af Saba kom for at høre.

“Når man har tændt en olielampe,” fortsætter Jesus, “skjuler man den ikke eller stiller den under et kar, men man sætter den på standeren.”  (Lukas 11:33) Måske mener han at det at undervise og udføre mirakler foran disse mennesker er ligesom at skjule lyset fra en lampe. Fordi deres øjne ikke er fokuserede, rettet i én retning, forstår de ikke formålet med det han gør.

Jesus har lige uddrevet en dæmon og fået en stum mand til at tale. Det burde få folk til at herliggøre Jehova og fortælle andre om det han udretter. Derfor giver Jesus sine kritikere denne advarsel: “Pas derfor på at det lys der er i dig, ikke er mørke. Hvis altså hele din krop er lys og intet af den er mørk, vil den være lige så lys som når en lampe oplyser dig med sine stråler.” – Lukas 11:35, 36.