På den sidste dag af løvhyttefesten, den syvende dag, underviser Jesus i den del af templet der kaldes “skatkammeret”. (Johannes 8:20; Lukas 21:1) Det er tilsyneladende i Kvindernes Forgård, hvor folk kommer med deres bidrag.

Under højtiden er den del af templet særligt oplyst om natten. Der er fire gigantiske lampestandere med hver fire store beholdere fyldt med olie. Lyset fra disse lamper er stærkt nok til at oplyse et stort område. Jesus’ tilhørere bliver sikkert mindet om lamperne da han siger: “Jeg er verdens lys. Den der følger mig, vil aldrig vandre i mørket, men vil have livets lys.” – Johannes 8:12.

Farisæerne protesterer mod Jesus’ erklæring og siger: “Du vidner om dig selv, og det gør dit vidneudsagn ugyldigt.” Jesus svarer: “Selvom jeg vidner om mig selv, er mit vidneudsagn gyldigt, for jeg ved hvor jeg er kommet fra, og hvor jeg går hen. Men I ved ikke hvor jeg er kommet fra, og hvor jeg går hen.” Han fortsætter: “I jeres egen Lov står der også skrevet: ‘To vidners forklaring er gyldig.’ Jeg vidner om mig, og Faren som har sendt mig, vidner om mig.” – Johannes 8:13-18.

Farisæerne vil ikke godtage hans ræsonnement, så de spørger: “Hvor er din Far?” Jesus siger ligeud: “I kender hverken mig eller min Far. Hvis I kendte mig, ville I også kende min Far.” (Johannes 8:19) Selvom farisæerne stadig ønsker at få Jesus arresteret, er der ingen der gør ham noget.

Jesus gentager noget han før har sagt: “Jeg går bort, og I vil søge efter mig, og alligevel skal I dø i jeres synd. Der hvor jeg går hen, kan I ikke komme.” Jøderne, der fuldstændigt misforstår Jesus’ ord, siger med undren: “Han vil vel ikke tage livet af sig selv? For han siger: ‘Der  hvor jeg går hen, kan I ikke komme.’” De forstår ikke hvad Jesus mener, for de er ikke klar over hvor han kommer fra. Han forklarer: “I kommer nedenfra; jeg kommer ovenfra. I er fra denne verden; jeg er ikke fra denne verden.” – Johannes 8:21-23.

Jesus henviser til sit liv i himlen før han kom til jorden, og til at han er den lovede Messias, eller Kristus, som de religiøse ledere burde anerkende. Alligevel spørger de med stor foragt: “Hvem er du?” – Johannes 8:25.

Deres afvisning og modstand får Jesus til at svare: “Hvorfor taler jeg i det hele taget til jer?” Alligevel henleder han opmærksomheden på sin Far og forklarer hvorfor jøderne skal lytte til Sønnen: “Det jeg taler om i verden, er faktisk det jeg har hørt fra den der har sendt mig, og han taler altid sandt.” – Johannes 8:25, 26.

Så udtrykker Jesus tillid til sin Far, noget disse jøder mangler: “Når I har hævet Menneskesønnen op, vil I vide at jeg er den jeg er, og at jeg intet gør af mig selv, men jeg siger det som Faren har lært mig. Og den der har sendt mig, er med mig. Han har ikke overladt mig til mig selv, for jeg gør altid det han synes om.” – Johannes 8:28, 29.

Nogle af jøderne får tro på Jesus, og han siger til dem: “Hvis I holder jer til det jeg siger, er I virkelig mine disciple, og I skal kende sandheden, og sandheden vil gøre jer frie.” – Johannes 8:31, 32.

Det virker underligt på nogle at han taler om at blive gjort frie. De indvender: “Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig været nogens trælle. Hvordan kan du så sige: ‘I vil blive frie’?” Jøderne ved at de flere gange har været underlagt fremmede nationer, men de nægter at blive kaldt trælle. Jesus peger dog på at de stadig er trælle: “Jeg siger jer som sandt er: Enhver der synder, er træl af synden.” – Johannes 8:33, 34.

Det bringer jøderne i en farlig situation at de ikke indser at de er trælle af synden. “Trællen bliver ikke i husstanden for evigt,” forklarer Jesus, “men sønnen bliver der for evigt.” (Johannes 8:35) En træl har ingen ret til en arv og kan til enhver tid blive sendt væk. Kun den der er født eller adopteret ind i familien, bliver der “for evigt”, altså så længe han lever.

Sandheden om Sønnen er altså det der for evigt gør mennesker frie af synden, der fører til død. “Hvis altså Sønnen gør jer frie, er I virkelig frie,” erklærer Jesus. – Johannes 8:36.