1, 2. Hvorfor kan man sige at David ikke var ukendt med illoyalitet?

KONG DAVID var ikke ukendt med illoyalitet. På et tidspunkt i sin urolige regeringstid var han plaget af intriger. Hans egne landsmænd lagde råd op imod ham, og desuden blev han svigtet af nogle af dem man ville forvente stod ham nærmest. Der var for eksempel Davids første hustru, Mikal. Til at begynde med var hun „forelsket i David“ og støttede ham uden tvivl i hans embede som konge. Men senere „ringeagtede hun ham i sit hjerte“ og betragtede ham tilmed „som en af de tomhovedede“. — 1 Samuel 18:20; 2 Samuel 6:16, 20.

² Der var også Davids personlige rådgiver, Akitofel. Hans råd blev værdsat som kom de fra Jehova selv. (2 Samuel 16:23) Men med tiden blev denne nære ven og fortrolige en forræder der sluttede sig til oprøret mod David. Og hvem havde anstiftet dette oprør? Davids egen søn, Absalom! Denne intrigerende opportunist „stjal Israels mænds hjerte“ i den hensigt at bemægtige sig tronen. Absaloms oprør fik så meget støtte hos folket at David blev tvunget til at flygte for livet. — 2 Samuel 15:1-6, 12-17.

3. Hvilken tillid havde David?

³ Var der ingen der forblev loyal mod David? Trods al den modgang han mødte, vidste han at det var der. Hvem? Jehova Gud selv. „Mod den loyale handler du loyalt,“ sagde David om Jehova. (2 Samuel 22:26) Hvad er loyalitet, og hvordan er Jehova det største eksempel med hensyn til at vise denne egenskab?

4, 5. (a) Hvad er „loyalitet“? (b) Hvad er forskellen mellem at være „loyal“ og at være „trofast“?

⁴ Loyalitet er, som ordet bruges i De Hebraiske Skrifter, en godhed eller venlighed der i kærlighed er rettet mod genstanden for denne følelse indtil formålet med den er nået. Loyalitet er mere end trofasthed. Grunden er at en person kan være trofast af ren og skær pligtfølelse, mens loyalitet udspringer af kærlighed. * Ordet „trofast“ kan desuden bruges om livløse ting. Salmisten kaldte for eksempel månen for „et trofast vidne i skyen“ fordi den kommer regelmæssigt til syne på nattehimmelen. (Salme 89:37) Men man vil ikke kalde månen „loyal“, for loyalitet udspringer af kærlighed — en egenskab som livløse ting ikke har.

⁵ I Bibelen er ordet „loyalitet“ forbundet med varme følelser. De steder hvor det bruges, ses det at der består et nært forhold mellem den person der viser denne egenskab, og den person som den er rettet imod. Den er ikke ustadig og lunefuld, som havets bølger der blæses hid og did  af skiftende vinde. Loyalitet, eller loyal hengivenhed, har tværtimod den stabilitet og styrke der skal til for at overvinde de største forhindringer.

6. (a) Hvordan forholder det sig med loyalitet blandt mennesker, og hvordan fremgår det af Bibelen? (b) Hvordan lærer man bedst hvad loyalitet er, og hvorfor?

⁶ Det skal siges at denne egenskab er sjælden i dag. Det sker alt for ofte at nære venner ’sønderslår hinanden’, og at man hører om ægtefæller der går fra hinanden. (Ordsprogene 18:24; Malakias 2:14-16) Forræderi er så almindeligt at vi nu kan sige det samme som profeten Mika: „Den loyale er forsvundet fra jorden.“ (Mika 7:2) Men selv om mennesker ofte svigter med hensyn til at vise loyalitet, er der én der ikke gør det — Jehova. Loyalitet er en egenskab der er kendetegnende for ham. Ja, man får det bedste og mest præcise kendskab til hvad loyalitet er, ved at undersøge hvordan denne side af Jehovas kærlighed kommer til udtryk hos ham.

7, 8. Hvordan kan man sige at Jehova alene er loyal?

⁷ Det hedder i Bibelen om Jehova: „Du alene er loyal.“ (Åbenbaringen 15:4) Hvordan kan man sige det? Har ikke både engle og mennesker undertiden vist sig at være bemærkelsesværdigt loyale? (Job 1:1; Åbenbaringen 4:8) Og hvad med Jesus Kristus? Er han ikke den der frem for nogen kaldes ’Guds loyale’? (Salme 16:10) Hvordan kan man da sige at Gud alene er loyal?

⁸ For det første må vi huske at loyalitet er en egenskab der er forbundet med kærlighed, og da „Gud er kærlighed“ — selve den personificerede kærlighed — hvem kan da vise loyalitet mere fuldstændigt end Jehova? (1 Johannes 4:8) Det er rigtigt at engle og mennesker kan genspejle Guds egenskaber, men Jehova er loyal i fuldkommen forstand.  Som „den gamle af dage“ har han vist loyalitet, eller loyal hengivenhed, længere end nogen skabning, det være sig i himmelen eller på jorden. (Daniel 7:9) Jehova er selve indbegrebet af loyalitet. Han viser denne egenskab på en måde som ingen skabning kommer på højde med. Lad os se nogle eksempler herpå.

9. Hvordan er Jehova „loyal i alle sine gerninger“?

⁹ Jehova er „loyal i alle sine gerninger“. (Salme 145:17) Hvordan? Vi får et svar herpå i Salme 136. Her nævnes flere af Jehovas frelsesgerninger, deriblandt israelitternes storslåede udfrielse fra Ægypten og gennem Det Røde Hav. Hvert vers slutter med sætningen: „For hans loyale hengivenhed [eller: loyalitet] varer evindelig.“ Denne salme nævnes også til sidst i de „Spørgsmål til eftertanke“ der er anført på side 289. Når man læser disse vers, bliver man mindet om de mange måder hvorpå Jehova viste sit folk loyal hengivenhed. Ja, Jehova viser sine trofaste tjenere loyalitet ved at høre deres råb om hjælp og gribe ind til den fastsatte tid. (Salme 34:6) Hans loyale hengivenhed for sine tjenere svigter ikke så længe de forbliver loyale mod ham.

10. Hvordan viser Jehova at han er loyal med hensyn til sine normer?

¹⁰ Jehova viser desuden loyalitet mod sine tjenere ved at holde fast ved sine normer. Til forskel fra mennesker der kan være uberegnelige fordi de udelukkende lader sig lede af følelser og pludselige indskydelser, er Jehovas syn på ret og uret altid det samme. Igennem årtusinder er hans syn på for eksempel spiritisme, afgudsdyrkelse og mord forblevet uforandret. „Til jeres alderdom er jeg den samme,“ sagde han gennem profeten Esajas. (Esajas 46:4) Derfor kan vi have fuldstændig tillid til at det vil gavne os at følge den klare moralske vejledning vi finder i hans ord. — Esajas 48:17-19.

11. Giv eksempler på udtalelser som viser at Jehova opfylder sine løfter.

 ¹¹ Jehova viser også loyalitet ved at forblive tro mod sine løfter. Når han forudsiger noget, går det i opfyldelse. Han siger derfor: „Sådan vil det være med mit ord som går ud af min mund. Det vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i, og gennemføre hvad jeg har sendt det til.“ (Esajas 55:11) Ved at forblive tro mod sit ord viser Jehova sit folk loyalitet. Han lader det ikke ængsteligt vente på noget som han ikke har til hensigt at opfylde. Hans pålidelighed i denne henseende er så velbevidnet at hans tjener Josua kunne sige: „Ikke ét af alle de gode løfter som Jehova havde givet Israels hus slog fejl; alt gik i opfyldelse.“ (Josua 21:45) Vi kan derfor have fuldstændig tillid til at vi ikke vil blive skuffede som følge af at Jehova ikke overholder sine løfter. — Esajas 49:23; Romerne 5:5.

12, 13. På hvilke måder varer Jehovas loyale hengivenhed evindelig?

¹² Som tidligere nævnt siger Bibelen at Jehovas loyale hengivenhed „varer evindelig“. (Salme 136:1) På hvilken måde gør den det? Blandt andet ved at Jehovas tilgivelse varer ved. Som nævnt i kapitel 26 kræver Jehova ikke et menneske til regnskab igen for synder som allerede er blevet tilgivet. Da „alle har syndet og mangler Guds herlighed“, må vi være taknemmelige for at Jehovas loyale hengivenhed varer evindelig. — Romerne 3:23.

¹³ Men også på en anden måde varer Jehovas loyale hengivenhed evindelig. I hans ord siges der at den retfærdige „skal blive som et træ, plantet ved strømme af vand, der giver sin frugt til tiden og hvis løv ikke visner; og alt hvad han gør, det lykkes“. (Salme 1:3) Et frodigt træ hvis løv ikke visner! Et smukt billede! Sådan vil det gå os hvis vi nærer oprigtig interesse for Guds ord og glæder os over det. Vi vil få et langt, fredfyldt og frugtbart liv. De velsignelser  som Jehova loyalt skænker sine trofaste tjenere, er evige. Ja, i den retfærdige nye verden som Jehova vil indføre, vil alle lydige mennesker blive genstand for hans loyale hengivenhed til evig tid. — Åbenbaringen 21:3, 4.

14. Hvordan viser Jehova at han værdsætter sine tjeneres loyalitet?

¹⁴ Jehova har ved mange lejligheder vist at han er loyal, og da han altid er den samme og er konsekvent i sine handlinger, vil hans loyalitet mod hans trofaste tjenere til stadighed være uformindsket. Salmisten skrev: „En ung mand har jeg været; og nu er jeg blevet gammel. Men aldrig har jeg set en retfærdig forladt eller hans afkom lede efter brød. For Jehova elsker ret, og han forlader ikke sine loyale.“ (Salme 37:25, 28) Som den der har skabt alle ting, fortjener Jehova at vi tilbeder ham. (Åbenbaringen 4:11) Men fordi han er loyal, sætter han desuden pris på vores loyalitet. — Malakias 3:16, 17.

15. Forklar hvordan Jehova gav bevis på sin loyale hengivenhed over for Israels folk.

¹⁵ På grund af sin loyale hengivenhed kommer Jehova sit folk til undsætning når det har brug for hjælp. Salmisten siger således: „Han vogter sine loyales sjæle; af de ugudeliges hånd vil han udfri dem.“ (Salme 97:10) Tænk på hvordan han tog sig af Israels folk. Efter den mirakuløse udfrielse ved Det Røde Hav forkyndte israelitterne i en sang henvendt til Jehova: „Du har i din loyale hengivenhed ført det folk som du har genløst.“ (2 Mosebog 15:13) Udfrielsen ved Det Røde Hav var i sandhed et bevis på Jehovas loyale hengivenhed. Moses kunne derfor sige til israelitterne: „Det var ikke fordi I var det talrigeste af alle folkene at Jehova fattede hengivenhed for jer så han udvalgte jer, for I var det mindste af alle folkene. Nej, det var fordi Jehova elskede jer og fordi han holdt den ed som han svor over  for jeres forfædre, at Jehova førte jer ud med stærk hånd og løskøbte dig fra trællehuset, fra Faraos, Ægyptens konges, hånd.“ — 5 Mosebog 7:7, 8.

16, 17. (a) Hvilken chokerende mangel på værdsættelse viste israelitterne, og hvordan bar Jehova alligevel over med dem? (b) Hvordan viste israelitterne at der „ingen lægedom“ var for dem, og hvilket advarende eksempel er det for os?

¹⁶ Som folk betragtet værdsatte israelitterne imidlertid ikke Jehovas loyale hengivenhed, for efter deres udfrielse „syndede [de] stadig mere mod ham ved i ørkenlandet at sætte sig op mod den Højeste“. (Salme 78:17) I tidens løb gjorde de atter og atter oprør mod ham ved at vende sig til falske guder og hedenske skikke som yderligere fornedrede dem. Men alligevel brød Jehova ikke sin pagt med dem. Gennem profeten Jeremias rettede han i stedet følgende bøn til dem: „Vend om, du troløse Israel . . . Jeg vil ikke lade mit ansigt være mørkt af vrede mod jer, for jeg er loyal.“ (Jeremias 3:12) Men som nævnt i kapitel 25 følte israelitterne sig ikke tilskyndet til at vende om. „De drev spot med den sande Guds sendebud og ringeagtede hans ord og gjorde nar af hans profeter.“ Hvad blev resultatet? At Jehovas forbitrelse til sidst „var vokset mod hans folk i den grad at der ingen lægedom var“. — 2 Krønikebog 36:15, 16.

¹⁷ Hvad lærer vi heraf? At Jehovas loyalitet ikke er blind og ikke lader sig føre bag lyset. Sandt nok er Jehova „rig på loyal hengivenhed“ og viser gerne barmhjertighed når der er grundlag for det. Men hvad gør han når nogle er uforbederlige? Så holder han fast ved sine retfærdige normer og dømmer de skyldige. Som Jehova selv sagde til Moses, ville han ’på ingen måde fritage for straf’. — 2 Mosebog 34:6, 7.

18, 19. (a) Hvorfor er straffen over de onde og ugudelige et bevis på at Jehova er loyal? (b) Hvordan vil Jehova give bevis på sin loyalitet over for dem der har mistet livet fordi de er forblevet trofaste under forfølgelse?

¹⁸ Når Guds straf kommer over de onde og ugudelige, er  det i sig selv et bevis på hans loyalitet. Hvordan? Det fremgår blandt andet af den befaling i Åbenbaringens Bog som Jehova giver de syv engle med de syv skåle. Han siger til dem: „Gå hen og udgyd Guds harmes syv skåle over jorden.“ Da den tredje engel udgyder sin skål „i floderne og vandenes kilder“, bliver de til blod. Derpå siger engelen til Jehova: „Retfærdig er du, du som er og som var, den Loyale, fordi du har afsagt disse kendelser, for de udgød helliges og profeters blod, og du har givet dem blod at drikke. De fortjener det.“ — Åbenbaringen 16:1-6.

¹⁹ Læg mærke til at engelen under overbringelsen af sit domsbudskab kalder Jehova „den Loyale“. Hvorfor dette navn? Fordi Jehova ved at udslette de onde og ugudelige er loyal mod sine tjenere, hvoraf mange har lidt døden under forfølgelse. Loyalt har Jehova bevaret dem i sin erindring, hvor de stadig lever. Han længes efter at se dem igen, og Bibelen bekræfter at det er hans hensigt at give dem en opstandelse som belønning for deres trofasthed. (Job 14:14, 15) Jehova glemmer ikke sine loyale tjenere selv om de er døde. De er nemlig „alle levende for ham“.  (Lukas 20:37, 38) At Jehova vil give alle dem han har bevaret i sin erindring, liv igen, er et magtfuldt vidnesbyrd om hans loyalitet.

20. Hvem er „barmhjertighedens kar“, og hvordan viser Jehova sin loyalitet mod dem?

²⁰ Op gennem tiden har Jehova vist en bemærkelsesværdig loyalitet over for mennesker som er forblevet tro mod ham. Ja, Jehova har endog i tusinder af år „med megen langmodighed . . . båret over med vredens kar, tjenlige til ødelæggelse“. Hvorfor? „For at han kunne gøre sin herligheds rigdom kendt over for barmhjertighedens kar, som han forud har beredt til herlighed.“ (Romerne 9:22, 23) Disse „barmhjertighedens kar“ er de retsindige som er blevet  salvet med hellig ånd til at være medarvinger med Kristus i hans rige. (Mattæus 19:28) Ved at åbne vejen til frelse for disse barmhjertighedens kar er Jehova forblevet loyal mod Abraham, som han gav dette pagtsløfte: „Ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig fordi du har hørt efter min røst.“ — 1 Mosebog 22:18.

21. (a) Hvordan viser Jehova loyalitet mod „en stor skare“ der har udsigt til at komme ud af „den store trængsel“? (b) Hvad tilskynder Jehovas loyalitet os til at gøre?

²¹ Jehova viser ligeledes loyalitet mod „en stor skare“ der nærer håb om at komme ud af „den store trængsel“ for derefter at leve evigt i et paradis på jorden. (Åbenbaringen 7:9, 10, 14) Selv om de er ufuldkomne, giver Jehova dem loyalt mulighed for at leve evigt på jorden. Hvordan? Ved hjælp af genløsningen, som er det største bevis på Jehovas loyalitet. (Johannes 3:16; Romerne 5:8) Hans loyalitet drager dem der af hjertet hungrer og tørster efter retfærdighed. (Jeremias 31:3) Føler vi os ikke draget mod Jehova på grund af den loyalitet han har vist og stadig viser? Måtte vi da — med ønsket om at komme nær til Gud — gengælde hans kærlighed ved at være endnu fastere besluttede på loyalt at tjene ham.