1, 2. Hvilke tab kommer mange ud for i dag, og hvordan berører det os?

NÅR et barn mister eller ødelægger et stykke legetøj som det er glad for, vil det ofte græde hjerteskærende. Men har du så set hvordan barnets ansigt kan lyse op når legetøjet er blevet fundet eller repareret? Det er måske en let sag for barnets far at finde eller reparere legetøjet. Men barnet er fuld af forundring, og dets øjne stråler. Det har fået noget igen som det troede var blevet væk eller ødelagt for altid.

² Jehova, vor himmelske Fader, har magt til at give sine jordiske børn noget tilbage som de måske troede var gået tabt for bestandig. Her tænker vi naturligvis ikke på legetøj. I disse „kritiske tider som er vanskelige at klare“ kommer vi ud for tab som er langt mere alvorlige. (2 Timoteus 3:1-5) Vi lever med risikoen for at miste noget af det som er meget dyrebart for os — vores hjem, ejendele, arbejde og sundhed. Vi forfærdes når vi ser hvordan miljøet bliver ødelagt og mange livsformer uddør. Men intet berører os så stærkt som det at miste en vi holder af. Følelsen af savn og magtesløshed kan være næsten uudholdelig. — 2 Samuel 18:33.

3. Hvad fortæller Apostelgerninger 3:21 om Jehovas hensigt, og hvilket middel vil Jehova bruge til at gennemføre den?

³ Det er derfor en stor trøst at vide at Jehova har magt til at genoprette. Som vi skal se, er det forbløffende hvad han kan og vil genoprette for sine jordiske børn. Ja, Bibelen viser at Jehova har til hensigt at ’genoprette alt’. (Apostelgerninger 3:21) Det vil han gøre ved hjælp af det messianske rige under ledelse af sin søn, Jesus Kristus. Kendsgerningerne viser at dette rige begyndte at udøve sit herredømme fra himmelen  i 1914. * (Mattæus 24:3-14) Hvad vil det genoprette? Lad os betragte noget af det storslåede som Jehova gør i forbindelse med genoprettelse. En del af det kan vi se og opleve allerede nu, og andet vil vi i stor målestok erfare i fremtiden.

4, 5. Hvad skete der med Guds folk i 607 f.v.t., og hvilket håb gav Jehova dem?

⁴ Noget af det Jehova allerede har genoprettet, er den rene tilbedelse. For at forstå hvad det betyder, kan vi kort se på Juda riges historie. Det vil give os et spændende indblik i hvordan Jehova bruger sin magt til at genoprette. — Romerne 15:4.

⁵ Tænk på hvordan de trofaste jøder må have følt det da Jerusalem blev ødelagt i 607 f.v.t. Deres elskede by blev raseret, og dens mure revet ned. Hvad værre var: Det prægtige tempel som Salomon havde bygget, og som havde været centret for den rene tilbedelse af Jehova på jorden, blev lagt i ruiner. (Salme 79:1) De overlevende blev ført i landflygtighed til Babylon, og deres hjemland blev et øde tilholdssted for vilde dyr. (Jeremias 9:11) Fra et menneskeligt synspunkt så alt ud til at være gået tabt. (Salme 137:1) Men Jehova, som længe i forvejen havde forudsagt denne ødelæggelse, gav israelitterne håb om at der senere ville ske en genoprettelse.

6-8. (a) Hvad var et gennemgående tema i de hebraiske profeters skrifter, og hvordan fik disse profetier deres første opfyldelse? (b) Hvordan har Guds folk i vor tid erfaret en opfyldelse af mange genoprettelsesprofetier?

⁶ Genoprettelse var et tilbagevendende tema i de hebraiske  profeters skrifter. * Gennem disse profeter lovede Jehova at landet ville blive genrejst og atter beboet, at det ville blive frugtbart og være beskyttet mod vilde dyr og fjendtlige angreb. Han beskrev det genrejste land som et sandt paradis. (Esajas 65:25; Ezekiel 34:25; 36:35) Frem for alt ville den rene tilbedelse blive genoprettet, og templet blive genopbygget. (Mika 4:1-5) Disse profetier gav de landflygtige jøder håb og hjalp dem til at udholde de 70 års fangenskab i Babylon.

⁷ Endelig kom tiden for genoprettelsen. Jøderne, som blev udfriet fra Babylon, vendte tilbage til Jerusalem og genopbyggede Jehovas tempel der. (Ezra 1:1, 2) Så længe de holdt fast ved den rene tilbedelse, velsignede Jehova dem og gjorde landet frugtbart og velstående. Han beskyttede folket mod dets fjender og mod de vilde dyr som i årtier havde bredt sig i landet. Jøderne må virkelig have frydet sig over Jehovas magt til at genoprette. Men dette var kun den første, begrænsede opfyldelse af genoprettelsesprofetierne. Der ville komme en større opfyldelse „i de sidste dage“, i vor tid, når kong Davids længe lovede arving var blevet indsat på tronen. — Esajas 2:2-4; 9:6, 7.

⁸ Kort tid efter at Jesus i 1914 var blevet indsat som konge i det himmelske rige, rettede han sin opmærksomhed mod jorden for at tage sig af Guds trofaste tjeneres åndelige behov. Ligesom perserkongen Kyros udfriede en jødisk rest fra Babylon i 537 f.v.t., udfriede Jesus en rest af åndelige jøder — de der fulgte hans lære — fra den indflydelse som nutidens Babylon, den falske religions verdensimperium, øver på mennesker. (Romerne 2:29; Åbenbaringen 18:1-5) Fra og med 1919 er den rene tilbedelse blevet genoprettet og har fået sin retmæssige plads i sande kristnes liv. (Malakias 3:1-5) Lige siden har Jehovas folk tilbedt ham i hans rensede åndelige  tempel — Guds ordning for ren tilbedelse. Hvorfor er det vigtigt for os der lever i dag?

9. Hvilken indflydelse øvede kristenhedens kirker på tilbedelsen af Gud efter apostlenes tid, men hvad har Jehova gjort i vor tid?

⁹ Lad os prøve at sætte det i et historisk perspektiv. De kristne i det første århundrede modtog mange åndelige velsignelser. Men Jesus og apostlene forudsagde at den sande tilbedelse ville blive fordærvet og forsvinde. (Mattæus 13:24-30; Apostelgerninger 20:29, 30) Efter apostlenes tid opstod kristenheden, hvis præster antog hedensk lære og hedenske skikke. De gjorde det så godt som umuligt at nærme sig Gud, for de fremstillede ham som en uforståelig treenighed og lærte folk at skrifte for præster og at bede til Maria og forskellige „helgener“ i stedet for til Jehova. Men hvad har Jehova gjort nu, efter mange hundrede år med et sådant fordærv? I vor tid — midt i en verden hvor religiøse løgne og ugudelige handlinger florerer — har han grebet ind og genoprettet den rene tilbedelse. Vi kan uden overdrivelse sige at denne genoprettelse er en af de vigtigste begivenheder i nyere tid.

10, 11. (a) Hvilke to ting indbefatter det åndelige paradis, og hvordan berører det os? (b) Hvilken slags mennesker har Jehova indsamlet i det åndelige paradis, og hvad vil de blive vidne til?

¹⁰ De sande kristne i dag kan derfor glæde sig over at være i et åndeligt paradis. Hvad indbefatter dette paradis? Primært to ting. For det første har det noget med den rene tilbedelse af den sande Gud, Jehova, at gøre. Han har velsignet os med en form for tilbedelse der er fri for løgn og bedrag, og han forsyner os med åndelig føde. Det giver os mulighed for at lære vor himmelske Fader at kende, at gøre det han synes om, og at få et nært forhold til ham. (Johannes 4:24) For det andet har det åndelige paradis noget med mennesker at gøre. Som Esajas forudsagde, har Jehova „i de sidste dage“ lært sine tjenere at vandre på fredens veje. Han har afskaffet krige iblandt os. Trods vore ufuldkommenheder hjælper  han os til at iføre os „den nye personlighed“. Og han velsigner vore bestræbelser med sin hellige ånd, som frembringer smukke egenskaber i os. (Efeserne 4:22-24; Galaterne 5:22, 23) Når vi følger Guds ånds ledelse i vort liv, befinder vi os virkelig i det åndelige paradis.

¹¹ I dette åndelige paradis har Jehova indsamlet dem han elsker — dem der elsker ham, elsker fred og „erkender deres åndelige behov“. (Mattæus 5:3) Det er sådanne mennesker der vil blive vidne til en endnu større genoprettelse — at menneskeheden bliver ført tilbage til fuldkommenhed, og at hele jorden bliver forvandlet til et paradis.

12, 13. (a) Hvorfor må genoprettelsesprofetierne få endnu en opfyldelse? (b) Hvad var Jehovas oprindelige hensigt med jorden, og hvorfor giver det os håb for fremtiden?

¹² Mange af genoprettelsesprofetierne handler ikke kun om en åndelig genoprettelse. Esajas skrev for eksempel om en tid hvor de syge, halte, blinde og døve ville blive helbredt, og selv døden ville blive opslugt for bestandig. (Esajas 25:8; 35:1-7) Disse løfter fik ikke en bogstavelig opfyldelse i fortidens Israel. Og skønt vi har set en åndelig opfyldelse af dem her i vor tid, er der al mulig grund til at tro at de i fremtiden vil få en fuldstændig og bogstavelig opfyldelse. Hvordan kan vi sige det?

¹³ Allerede i Eden gjorde Jehova det klart hvad der var hans hensigt med jorden. Den skulle bebos af en lykkelig og forenet menneskeslægt med et fuldkomment helbred. Mænd og kvinder skulle tage sig af jorden og alle dyrene og gøre hele kloden til et paradis. (1 Mosebog 1:28) Det er den bestemt ikke i dag. Men vi kan være forvissede om at ingen eller intet kan hindre Jehovas hensigt i at blive gennemført. (Esajas 55:10, 11) Som messiansk konge indsat af Jehova vil Jesus Kristus sørge for at hele jorden bliver til et paradis. — Lukas 23:43.

14, 15. (a) Hvordan vil Jehova ’gøre alting nyt’? (b) Hvordan vil livet i Paradiset blive, og hvad glæder du dig mest til?

 ¹⁴ Forestil dig hvordan det vil være når hele jorden er omdannet til et paradis! Om den tid siger Jehova: „Se! Jeg gør alting nyt.“ (Åbenbaringen 21:5) Hvad vil det betyde? Når Jehova har brugt sin magt til at ødelægge denne gamle tingenes ordning, vil der kun være „nye himle og en ny jord“ tilbage. Det betyder at en ny regering vil herske fra himmelen over et nyt samfund på jorden bestående af mennesker som elsker Jehova og gør hans vilje. (2 Peter 3:13) Satan og hans dæmoner vil være sat ud af spillet. (Åbenbaringen 20:3) For første gang i tusinder af år vil menneskeheden være befriet for deres fordærvende, ondsindede og skadelige indflydelse. Det bliver en utrolig lettelse.

¹⁵ Langt om længe vil vi kunne tage os af vor smukke planet på den måde det var hensigten fra begyndelsen. Jorden har en naturlig evne til at genoprette sig selv. Forurenede søer og floder renser sig selv hvis forureningskilden fjernes; krigshærgede landskaber restituerer sig selv hvis krigene hører op. Det vil blive en sand fornøjelse at leve i pagt med naturen og hjælpe med at omdanne jorden til en parklignende have, et jordomspændende Edens paradis med en uendelig variation af dyr og planter. I stedet for hensynsløst at udrydde dyre- og plantearter vil menneskene leve i fred med hele skaberværket. Selv små børn vil ikke behøve at frygte de vilde dyr. — Esajas 9:6, 7; 11:1-9.

16. Hvordan kommer genoprettelsen i Paradiset til at berøre os hver især?

¹⁶ Vi vil også erfare en genoprettelse hvad angår os selv. Efter Harmagedon vil de overlevende se mirakuløse helbredelser finde sted over hele jorden. Jesus vil bruge sin gudgivne magt til at helbrede blinde, døve, halte og syge, ligesom han gjorde mens han var på jorden. (Mattæus 15:30) De der er kommet op i årene, vil få deres ungdomskraft, styrke og gode helbred tilbage. (Job 33:25) Rynker vil forsvinde, krogede lemmer blive rettet ud, og muskler få ny energi. Hele  den trofaste menneskehed vil opleve hvordan virkningerne af synd og ufuldkommenhed gradvis forsvinder og til sidst er helt borte. Hvor kan vi være Jehova taknemmelige for hans vidunderlige magt til at genoprette! Lad os nu se på et aspekt ved denne spændende genoprettelsestid som især vil fylde vort hjerte med glæde.

17, 18. (a) Hvorfor irettesatte Jesus saddukæerne? (b) Hvilke omstændigheder førte til at Elias bad Jehova om at oprejse et barn fra de døde?

¹⁷ I det første århundrede var der nogle religiøse ledere, saddukæerne, som ikke troede på opstandelsen. Jesus irettesatte dem med ordene: „I tager fejl fordi I hverken kender Skrifterne eller Guds kraft.“ (Mattæus 22:29) Ja, Skrifterne viser at Jehova har magt til at give de døde livet igen.

¹⁸ Det fremgår blandt andet af noget der skete på Elias’ tid. En enke stod med sin livløse søn i armene. Det var hendes eneste barn, og nu var han død. Profeten Elias, der havde boet hos enken i nogen tid, må være blevet rystet. Han havde tidligere hjulpet med at redde den lille dreng fra at dø af sult og var sikkert blevet nært knyttet til ham. Moderen var helt knust. Sønnen havde været hendes eneste levende minde om hendes afdøde mand. Hun havde måske håbet at han kunne tage sig af hende når hun blev gammel. Nu var hun bange for at drengens død var en straf for en eller anden overtrædelse hun havde begået. Elias kunne ikke bære at se på denne tragedie. Han tog forsigtigt det livløse barn fra moderen, bar det op i sit tagkammer og bad Jehova Gud om at barnets sjæl, eller liv, måtte vende tilbage. — 1 Kongebog 17:8-21.

19, 20. (a) Hvordan viste Abraham at han troede på Jehovas magt til at genoprette, og hvad byggede han sin tro på? (b) Hvordan belønnede Jehova Elias’ tro?

¹⁹ Elias var ikke den første der troede på opstandelsen. Abraham, som levede flere hundrede år tidligere, troede også på at Jehova havde en sådan magt — og det med god grund.  Da Abraham var 100 år og Sara var 90, genoplivede Jehova deres forplantningsevne så Sara på mirakuløs vis fik en søn. (1 Mosebog 17:17; 21:2, 3) Senere, da drengen var blevet voksen, bad Jehova Abraham om at ofre ham. Abraham viste tro idet han regnede med at Jehova kunne give hans elskede søn Isak livet igen. (Hebræerne 11:17-19) Denne stærke tro er måske forklaringen på at Abraham, før han gik op på bjerget for at ofre sin søn, forsikrede sine tjenere om at han og Isak ville komme tilbage sammen. — 1 Mosebog 22:5.

²⁰ Jehova skånede Isak, så der blev ikke behov for en opstandelse på det tidspunkt. På Elias’ tid, derimod, var enkens søn allerede død, men Jehova belønnede profetens tro ved med det samme at oprejse barnet fra de døde. Elias gav derefter drengen til hans mor med disse uforglemmelige ord: „Se, din søn lever.“ — 1 Kongebog 17:22-24.

21, 22. (a) Hvad var formålet med de opstandelser der berettes om i Bibelen? (b) Hvor omfattende vil opstandelsen i Paradiset blive, og hvem vil oprejse de døde?

²¹ Det er første gang i den bibelske beretning vi læser om at Jehova bruger sin magt til at oprejse en fra de døde. Senere gav Jehova også Elisa, Jesus, Paulus og Peter evnen til at oprejse døde. De der blev oprejst, døde ganske vist igen senere. Men sådanne bibelske beretninger giver os et vidunderligt indblik i hvad der vil ske i fremtiden.

²² I Paradiset vil Jesus fuldføre sin opgave som „opstandelsen og livet“. (Johannes 11:25) Han vil oprejse millioner af mennesker fra de døde og give dem mulighed for at leve evigt i det jordiske paradis. (Johannes 5:28, 29) Forestil dig den gensynsglæde der vil blive når gode venner og nære slægtninge som længe har været adskilt på grund af døden, mødes igen og omfavner hinanden. De vil blive helt ude af sig selv af glæde! Alle mennesker vil lovprise Jehova for hans magt til at genoprette.

23. Hvad er den største manifestation af Jehovas magt der har fundet sted, og hvordan udgør den en garanti for at vort håb vil blive til virkelighed?

 ²³ Jehova har givet os en sikker garanti for at dette håb vil blive til virkelighed. Den største manifestation af hans magt fandt sted da han oprejste sin søn, Jesus, som en mægtig åndeskabning og gjorde ham til den næsthøjeste i universet. Den opstandne Jesus viste sig for flere hundrede øjenvidner. (1 Korinther 15:5, 6) Selv for skeptikere skulle dette være et tilstrækkeligt vidnesbyrd om at Jehova har magt til at genskabe liv.

24. Hvorfor kan vi være sikre på at Jehova vil oprejse de døde, og hvilket håb må vi hver især værne om?

²⁴ Jehova har ikke alene magt til at oprejse de døde; han ønsker også at gøre det. Den trofaste Job blev inspireret til at sige at Jehova ligefrem længes efter at bringe de døde tilbage. (Job 14:15) Får du ikke lyst til at komme nær til vor Gud, der så gerne vil bruge sin magt på denne kærlige måde? Og husk at opstandelsen kun er én side af Jehovas kommende store genoprettelsesværk. Samtidig med at vi får et stadig nærmere forhold til Jehova, må vi hele tiden værne om det dyrebare håb at kunne være til stede når han „gør alting nyt“. — Åbenbaringen 21:5.