1-3. Hvordan kan vi vide at Jehova er ydmyg?

EN FAR der ønsker at lære sit barn noget vigtigt, vil gøre alt for at nå ind til barnets hjerte. Hvordan bærer han sig ad? Stiller han sig truende foran barnet og taler strengt til det? Eller sætter han sig på hug og prøver mildt og venligt at få barnet til at forstå hvad han mener? En vís og ydmyg far vil naturligvis gøre det sidste.

² Hvordan er Jehova som Fader? Er han hovmodig eller ydmyg, streng eller mild? Jehova ejer al kundskab og visdom. Men har du lagt mærke til at folk der er dygtige og véd meget, ikke nødvendigvis er ydmyge? Bibelen siger meget rigtigt: „Kundskaben opblæser.“ (1 Korinther 3:19; 8:1) Jehova, hvis „hjerte er víst“, er ikke desto mindre ydmyg. (Job 9:4) Ikke sådan at forstå at han på nogen måde indtager en underordnet stilling eller mangler noget i at være ophøjet, men han er ikke hovmodig. Hvorfor kan vi sige det?

³ Jehova er hellig, det vil sige ren, og kan derfor ikke være hovmodig, for hovmod forbindes med urenhed. (Markus 7:20-22) Læg desuden mærke til hvad profeten Jeremias sagde til Jehova: „Din sjæl [Jehova selv] vil helt sikkert huske det og bøje sig over mig.“ * (Klagesangene 3:20) Tænk engang! Jehova, universets suveræne Herre, var villig til at „bøje sig over“, eller ned mod, Jeremias, et ufuldkomment menneske, for at vise ham opmærksomhed. (Salme 113:7)  Ja, Jehova er ydmyg. Men hvad vil det sige? Hvordan er hans ydmyghed forbundet med visdom? Og hvordan berører det os?

4, 5. (a) Hvordan kommer ydmyghed til udtryk, og hvorfor bør det ikke forveksles med svaghed og frygtsomhed? (b) Hvordan viste Jehova ydmyghed over for David, og hvor vigtigt er det for os at Jehova viser ydmyghed?

⁴ Den der er ydmyg, er ikke hovmodig eller stolt. Ydmyghed er en hjertetilstand der blandt andet kommer til udtryk ved at man er mild, tålmodig og rimelig. (Galaterne 5:22, 23) Disse egenskaber skal dog ikke forveksles med svaghed eller det at være frygtsom. De er ikke uforenelige med at Jehova kan føle retfærdig harme og gøre brug af sin magt til at ødelægge. Det er snarere sådan at Jehova ved sin ydmyghed og mildhed viser sin umådelige styrke, sin evne til fuldkomment at beherske sig. (Esajas 42:14) En bibelkommentar peger på den forbindelse der er mellem ydmyghed og visdom: „Ydmyghed defineres endelig . . . som uselviskhed  og er noget fundamentalt ved al visdom.“ Sand visdom er altså uløseligt forbundet med ydmyghed. Hvordan er Jehovas ydmyghed da til gavn for os?

⁵ Kong David sagde til Jehova: „Du [giver] mig dit frelsesskjold, ja, din højre vil holde mig oppe, og din ydmyghed vil gøre mig stor.“ (Salme 18:35) Jehova bøjede sig så at sige ned for at tage sig af dette lille ufuldkomne menneske, beskytte ham og holde ham oppe dag for dag. David forstod at hvis han skulle overleve — og med tiden opnå en vis storhed som konge — var det kun fordi Jehova var villig til at ydmyge sig på denne måde. Der var i virkeligheden ingen af os der kunne gøre os noget håb om at blive frelst hvis ikke Jehova var ydmyg — villig til at bøje sig ned for at tage sig af os som en mild og kærlig Fader.

6, 7. (a) Hvorfor omtaler Bibelen aldrig Jehova som beskeden? (b) Hvilken forbindelse er der mellem mildhed og visdom, og hvem er det bedste eksempel i denne henseende?

⁶ Det skal understreges at ydmyghed ikke er det samme som beskedenhed. Beskedenhed er en smuk egenskab som troende mennesker må opdyrke. Ligesom ydmyghed er denne egenskab forbundet med visdom. For eksempel siges der i Ordsprogene 11:2: „Hos de beskedne er der visdom.“ Men Bibelen omtaler aldrig Jehova som beskeden. Hvorfor ikke? Fordi beskedenhed i Bibelen bliver brugt om en der erkender sine begrænsninger. Den almægtige Gud har ingen begrænsninger ud over dem han pålægger sig selv på grund af sine egne retfærdige normer. (Markus 10:27; Titus 1:2) Da han er den Højeste, er der heller ikke nogen der står over ham. Beskedenhed er derfor ikke et begreb der kan anvendes om Jehova.

⁷ Men Jehova er ydmyg og mild, og han lærer sine tjenere at mildhed er en forudsætning for sand visdom. Hans ord taler om „en mildhed der hører visdom til“. * (Jakob 3:13)  Som vi nu skal se, er Jehova selv det bedste eksempel i denne henseende.

8-10. (a) Hvorfor er det bemærkelsesværdigt at Jehova er villig til at give andre et ansvar og til at lytte? (b) Hvordan har den almægtige Gud vist ydmyghed over for englene?

⁸ Et opmuntrende bevis på at Jehova er ydmyg, er hans villighed til at lade andre få et ansvar og til at lytte. Det er bemærkelsesværdigt når man tænker på at han jo slet ikke har brug for andres hjælp eller vejledning. (Esajas 40:13, 14; Romerne 11:34, 35) Alligevel beretter Bibelen gentagne gange om at Jehova har vist ydmyghed på disse områder.

⁹ Det fremgår for eksempel af en usædvanlig hændelse i Abrahams liv. Abraham fik besøg af tre personer, og han tiltalte den ene af dem „Jehova“. De besøgende var i virkeligheden engle, men en af dem kom i Jehovas navn og handlede i hans navn. Når denne engel sagde og gjorde noget, var det i virkeligheden Jehova selv der gjorde det. Gennem dette sendebud lod Jehova Abraham forstå at Han havde hørt et stort klageskrig „over Sodoma og Gomorra“. Han sagde: „Jeg vil nu gå ned og se om de handler helt sådan som skriget der er kommet til mig over den fortæller, og hvis ikke, kan jeg få det at vide.“ (1 Mosebog 18:3, 20, 21) Det betød selvfølgelig ikke at den Almægtige selv ville „gå ned“ til byerne. Han lod sig igen repræsentere ved engle. (1 Mosebog 19:1) Hvorfor? Kunne Jehova, der ser alt, ikke have fået nærmere kendskab til forholdene i området uden andres hjælp? Jo, naturligvis. Men i stedet gav han ydmygt disse engle til opgave at undersøge forholdene og besøge Lot og hans familie i Sodoma.

¹⁰ Jehova er også en Gud der lytter til andre. Ved en lejlighed bad han sine engle om at komme med forslag til hvordan den onde kong Akab kunne bringes til fald. Det var ikke fordi Jehova havde brug for en sådan hjælp. Alligevel  lyttede han til englenes forslag, godtog et af dem og gav den pågældende engel lov til selv at føre sit forslag ud i livet. (1 Kongebog 22:19-22) Er det ikke et godt eksempel på ydmyghed?

11, 12. Hvordan lærte Abraham Jehovas ydmyghed at kende?

¹¹ Jehova er endda villig til at lytte til ufuldkomne mennesker der giver udtryk for deres bekymringer. Da Jehova for eksempel fortalte at han ville ødelægge Sodoma og Gomorra, kom det helt bag på den trofaste Abraham. „Det er utænkeligt for dig!“ sagde han og tilføjede: „Den der dømmer hele jorden, skulle han ikke øve ret?“ Han spurgte om ikke Jehova ville skåne byerne hvis der var 50 retfærdige tilbage, og det forsikrede Jehova ham om at han ville. Men Abraham spurgte igen og ændrede tallet til 45, derefter til 40 og så videre. Selv om Jehova hver gang forsikrede Abraham om at han ville skåne byerne, fortsatte han med at spørge indtil han var nået ned til 10. Måske forstod han endnu ikke helt hvor barmhjertig Jehova er. Under alle omstændigheder lod Jehova tålmodigt og ydmygt sin ven og tjener Abraham give udtryk for det der bekymrede ham. — 1 Mosebog 18:23-33.

¹² Hvor mange dygtige og højtuddannede mennesker ville mon have lyttet så tålmodigt til en der var langt mindre begavet end de selv? * Det viser noget om Guds ydmyghed. Denne samtale lærte også Abraham at Jehova er „sen til vrede“. (2 Mosebog 34:6) Det var måske fordi han var klar over at han ikke havde ret til at drage den Højestes handlemåde i tvivl, at han to gange bønfaldt ham: „Måtte Jehova nu ikke blive optændt af vrede.“ (1 Mosebog 18:30, 32) Det blev Jehova naturligvis heller ikke, for han ejer ’den mildhed der hører visdom til’.

13. Hvad betyder ordet „rimelig“ som det bruges i Bibelen, og hvorfor kan man sige at Jehova er rimelig?

¹³ Jehovas ydmyghed kommer desuden til udtryk gennem en anden smuk egenskab, nemlig rimelighed, noget som ufuldkomne mennesker desværre ofte mangler. Jehova er ikke alene villig til at lytte til sine fornuftbegavede skabninger, men er også parat til at give efter når det ikke strider imod hans retfærdige principper. Sådan som ordet „rimelig“ bruges i Bibelen, kan det også oversættes med „eftergivende“. Det er endnu en af de egenskaber der kendetegner Guds visdom. I Jakob 3:17 står der: „Visdommen ovenfra er . . . rimelig.“ I hvilken forstand er Jehova, der ejer al visdom, rimelig? Han er blandt andet villig til at tilpasse sig. Som vi har lært, betyder Jehovas navn at han ’lader sig selv blive’ hvad som helst der skal til for at gennemføre sine hensigter. (2 Mosebog 3:14) Viser det ikke at Jehova er rimelig og villig til at tilpasse sig?

14, 15. Hvad lærer Ezekiels syn af Jehovas himmelvogn os om Jehovas himmelske organisation, og hvordan adskiller Jehovas organisation sig fra verdslige organisationer?

¹⁴ Der er en særlig passage i Bibelen som hjælper os til at få en fornemmelse af Jehovas evne til at tilpasse sig. Profeten Ezekiel fik et syn af Jehovas himmelske organisation af åndeskabninger. Han så et køretøj af enorme dimensioner, Jehovas egen „vogn“, som altid er under hans fulde kontrol. Den måde den bevægede sig på, var højst usædvanlig. De kæmpemæssige hjul kunne bevæge sig til alle fire sider og var fulde af øjne så de kunne se overalt og i ét nu skifte retning uden at standse eller dreje. Denne kolossale himmelvogn behøvede ikke at snegle sig af sted i et tempo som et tungt, menneskeskabt køretøj. Den kunne bevæge sig med lynets hast og uden videre skifte til den tværgående retning! (Ezekiel 1:1, 14-28) Ja, Jehovas organisation har, ligesom den almægtige Suveræn der leder den, stor tilpasningsevne og  kan tage sig af enhver situation og ethvert behov der måtte opstå.

¹⁵ Mennesker har ikke nær den samme tilpasningsevne. Alt for ofte er de og deres organisationer usmidige og urimelige. De har svært ved at tilpasse sig og give efter. Det kan sammenlignes med et godstog eller en supertanker. De kan begge have en imponerende størrelse og kraft, men kan nogen af dem foretage en pludselig ændring hvis der sker noget uventet? Hvis en større genstand falder ned på skinnerne foran et godstog, har det ingen mulighed for at køre udenom. Det har heller ikke let ved at stoppe. Et tungt godstog skal bruge næsten to kilometer for at standse efter at bremserne er slået i. Og en supertanker kan fortsætte otte kilometer efter at maskinerne er slået fra. Selv hvis man slår motoren bak, fortsætter tankeren stadig tre kilometer frem. Det forholder sig på lignende måde med jordiske organisationer. På grund af stolthed er mennesker ofte uvillige til at tilpasse sig ændrede behov og omstændigheder. Det har ført til at store firmaer er gået konkurs, og at regeringer ligefrem er blevet væltet. (Ordsprogene 16:18) Vi kan være glade for at hverken Jehova eller hans organisation har det mindste tilfælles med sådanne organisationer.

16. Hvordan viste Jehova rimelighed over for Lot før han ødelagde Sodoma og Gomorra?

¹⁶ Lad os nu vende tilbage til beretningen om ødelæggelsen af Sodoma og Gomorra. Jehovas engel gav Lot denne klare besked: „Bring dig i sikkerhed i bjerglandet.“ Men det havde han ikke lyst til. „Åh nej, Jehova!“ bad han. Lot var overbevist om at han ville dø hvis han flygtede op i bjergene, så han bønfaldt Jehova om at han og hans familie i stedet måtte flygte til en nærliggende by der hed Zoar. Det var imidlertid også en af de byer Jehova havde til hensigt at  ødelægge. Desuden var Lots frygt helt ubegrundet. Naturligvis kunne Jehova have hjulpet ham til at overleve i bjergene. Alligevel gav han efter for Lots anmodning og skånede Zoar. „Se, også i denne sag tager jeg hensyn til dig,“ sagde engelen til Lot. (1 Mosebog 19:17-22) Er det ikke et storslået udtryk for Jehovas rimelighed?

17, 18. Hvordan viste Jehova rimelighed over for ninevitterne?

¹⁷ Jehova reagerer også positivt når nogen viser oprigtig anger, og han gør altid det der er barmhjertigt og rigtigt. Tænk på det der skete da profeten Jonas blev sendt til den ugudelige by Nineve, der var fyldt med vold. Mens Jonas gik igennem Nineves gader, proklamerede han Guds enkle budskab om at den store by ville blive ødelagt om 40 dage. Men så skete der noget uventet. Ninevitterne omvendte sig! — Jonas, kapitel 3.

¹⁸ Vi kan lære meget af at se hvordan Jehova og Jonas hver især reagerede i denne nye situation. Jehova tilpassede sig og ’lod sig selv blive’ en der tilgav synder, i stedet for „en stridsmand“. * (2 Mosebog 15:3) Jonas, derimod, var ikke fleksibel og langt mindre barmhjertig. I stedet for at genspejle Jehovas rimelighed reagerede han mere som et godstog eller en supertanker. Nu havde han forkyndt byens dom, og så skulle den også eksekveres! Men Jehova gav tålmodigt sin utålmodige profet en uforglemmelig lektion i rimelighed og barmhjertighed. — Jonas, kapitel 4.

19. (a) Hvorfor kan vi være forvissede om at Jehova er rimelig i sine forventninger til os? (b) Hvordan viser Ordsprogene 19:17 at Jehova er en ’god og rimelig’ og meget ydmyg Herre?

¹⁹ Endelig kan det nævnes at Jehova er rimelig med hensyn til hvad han forventer af os. Kong David sagde: „Han ved hvordan vi er dannet, husker at vi er støv.“ (Salme 103:14) Jehova  forstår vore begrænsninger og ufuldkommenheder bedre end vi selv gør. Han forventer aldrig mere af os end vi kan klare. Bibelen siger om jordiske herrer at nogle er „gode og rimelige“ mens andre er „vanskelige at behage“. (1 Peter 2:18) Hvilken slags Herre er Jehova? Læg mærke til hvad der siges i Ordsprogene 19:17: „Den der viser den ringe sin gunst låner ud til Jehova.“ Det er naturligvis kun en god og rimelig herre der vil lægge mærke til alle de gange nogen gør godt mod den ringe. Derudover viser dette skriftsted at universets Skaber i virkeligheden anser sig selv for at stå i gæld til små mennesker der handler barmhjertigt! Det er virkelig et udtryk for stor ydmyghed.

20. Hvad viser at Jehova hører vore bønner og besvarer dem?

²⁰ Jehova vil altid være mild og rimelig over for sine tjenere. Han lytter når vi beder i tro. Og selv om han ikke sender engle fra himmelen for at tale til os, må vi ikke tro at han ignorerer vore bønner. Da Paulus opfordrede sine trosfæller til ’stadig at bede’ om at han måtte blive løsladt, tilføjede han: „For at jeg må blive givet tilbage til jer så meget tidligere.“ (Hebræerne 13:18, 19) Gennem vore bønner kan vi altså få Jehova til at gøre noget som han måske ellers ikke ville have gjort! — Jakob 5:16.

21. Hvad vil Jehovas ydmyghed aldrig få ham til at gøre, og hvad bør vi værdsætte?

 ²¹ De forskellige måder Jehovas ydmyghed kommer til udtryk på — om det er ved at han er mild, tålmodig, rimelig eller villig til at lytte — betyder naturligvis ikke at han går på kompromis med hensyn til sine retfærdige principper. Kristenhedens præster synes måske at de er rimelige når de kildrer folks ører ved at udvande Jehovas moralnormer. (2 Timoteus 4:3) Menneskers tendens til at gå på kompromis når det tjener deres egne interesser, har imidlertid intet med Guds rimelighed at gøre. Jehova er hellig; han vil aldrig slække på sine retfærdige normer. (3 Mosebog 11:44) Lad os derfor værdsætte Jehovas rimelighed og se den som et bevis på hans ydmyghed. Bliver du ikke varm om hjertet når du tænker på at Jehova Gud, den viseste i hele universet, også er helt igennem ydmyg? Det er en stor glæde for os at kunne komme nær til en så ærefrygtindgydende, men samtidig mild, tålmodig og rimelig Gud!