JEHOVA gav Loven som et led i gennemførelsen af den hensigt han gav udtryk for i Edens Have — at han ville udfri og velsigne hele den menneskelige familie.

Gud gav blandt andet Noa love som forbød mord og det at spise blod. (1 Mosebog 9:3-5) Disse bud understreger livets hellighed og er bindende for hele menneskeheden, alle Noas efterkommere.

Gud sagde til Abraham: „Ved dit afkom [en af hans efterkommere] skal alle jordens nationer velsigne sig.“ (1 Mosebog 22:18) Ved hjælp af dette „afkom“ ville Gud gennemføre sin hensigt.

I forbindelse med Moseloven sluttede Gud en pagt med nationen Israel. Hvis israelitterne holdt denne pagt, ville de blive „et kongerige af præster og en hellig nation“. — 2 Mosebog 19:5, 6.

Med nationen Israel som eksempel viste Gud hvilke velsignelser det medfører hvis man støtter hans herredømme. Guds lov havde til formål at lede og beskytte Israels folk så det kunne blive „et lys for nationerne“. (Esajas 42:6) Hvis folket skulle blive en sådan velsignelse, måtte det adlyde Guds skrevne lov. — 5 Mosebog 11:26, 27.

Trods de bedste intentioner vil ufuldkomne mennesker uvægerligt komme til kort, ligesom Moses gjorde. (4 Mosebog 12:3; 20:10-12) Ikke desto mindre bevarede Gud nationen Israel for at gennemføre sin hensigt.