GUD skabte Adam og Eva i den hensigt at de skulle tage sig af den smukke jord han havde frembragt, og leve et lykkeligt liv på den. (1 Mosebog 2:15) Han skabte dem med et vist mål af sine egne egenskaber. De kunne udforske den planet han havde skabt dem på, og glæde sig over hvor storslået og betagende den var. Deres efterkommere ville komme til verden under fuldkomne forhold.

Gud gav det første menneskepar mulighed for at leve evigt i Paradiset og for fortsat, uden ophør, at lære Gud og hele hans værk bedre at kende. (Salme 115:16; Prædikeren 3:10, 11) Og de kunne give den samme mulighed videre til deres efterkommere.

Som en del af Guds universelle familie kunne Adam og Eva frit glæde sig over livet, så længe de respekterede Skaberens norm for hvad der er godt og ondt. Han fortalte dem hvordan de bedst kunne forvalte deres frihed, og advarede dem om konsekvenserne af ulydighed: Hvis de levede i overensstemmelse med Guds vejledning, ville de for evigt kunne glæde sig over et liv i fuldkommenhed; hvis de valgte at gå deres egne veje, ville det få smertelige følger og til sidst koste dem livet. På alle de områder hvor vi har frihed til at vælge, har vi også ansvaret for de beslutninger vi træffer, og det vi gør. — 1 Mosebog 2:16, 17.

Først gjorde Satan oprør mod Gud, og siden valgte Adam og Eva at slutte sig til ham. Da de traf dette dårlige valg, syndede de mod Gud. De mistede deres fuldkommenhed og begyndte at dø. — 1 Mosebog 5:5.

Da Adam og Eva havde syndet mod Gud, kunne de ikke længere give fuldkommenheden og muligheden for at leve evigt videre til deres efterkommere; de havde bragt synd og død ind i verden. Af den grund må vi alle, helt i modstrid med Guds oprindelige hensigt, dø fordi vi synder. Men hvad er synd?