Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

AFSNIT 7

Hvilket håb har vi om en lykkelig fremtid?

Hvilket håb har vi om en lykkelig fremtid?

„Lykkelig er den mand der ikke har vandret efter de ugudeliges råd ... Men til Jehovas lov har han lyst ... og alt hvad han gør, det lykkes.“ — SALME 1:1-3.

MANGE har i tidens løb stillet sig selv spørgsmålet: Hvad vil fremtiden bringe for os og for hele menneskeheden?

Hvorfor er Gud involveret i det spørgsmål?

Kun Gud kan fortælle os om fremtiden, men det har han også gjort. Og vi kan trygt stole på hans ord. I Esajas’ Bog siger han: „Mit ord som går ud af min mund ... vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag.“ — Esajas 55:11.

Forventer Gud at vi selv løser vores problemer?

Historien har vist at menneskets forsøg på at klare sig uden Guds vejledning ikke har været nogen succes. Hvorfor ikke? Børn klarer sig ikke godt uden deres forældres vejledning. Tilsvarende er vi mennesker ikke skabt til at leve uafhængigt af Gud. Profeten Jeremias erkendte: „Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ — Jeremias 10:23.

Gud forventer naturligvis at vi gør vores bedste for at tackle de udfordringer vi kommer ud for i livet, men mange af dem er vi ikke selv i stand til at klare. Derfor ønsker han at vi sætter vores lid til ham og ikke til vores egen formåen. Hvis vi gør det, vil det gå os godt, som Ordsprogene 3:6 siger: „Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“