FAMILIEN er noget af det der står vores hjerte nærmest. Men alt for ofte bliver familieidyllen forstyrret af uoverensstemmelser og spændinger mellem familiens medlemmer.

De bibelske normer og principper for forholdet mellem mennesker er praktiske, eviggyldige og universelle. At følge dem er til stor gavn for familielivet. Tænk for eksempel på betydningen af kærlighed, respekt og kommunikation. Vil det ikke være til stor gavn for en familie hvis dens medlemmer altid følger levereglen: „Du skal elske din næste som dig selv“? (3 Mosebog 19:18) Ville mange ægteskaber ikke blive bedre hvis ægtefællerne respekterede hinanden og kommunikerede på en fri og hensynsfuld måde, sådan som Elkana og Hannah gjorde? — 1 Samuel 1:8.

Forældre har ansvaret for at undervise deres børn om Gud; et ansvar som samtidig er en forret. „Disse ord ... skal du have i dit hjerte, og du skal indprente din søn dem.“ (5 Mosebog 6:6, 7) For at kunne indprente deres børn „disse ord“ må forældrene selv være godt kendt med dem. Når de bestræber sig for selv at lære de bibelske skrifter at kende og undervise deres børn i dem, vil det give et positivt resultat. „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra  den, selv når han bliver gammel.“ — Ordsprogene 22:6.

Yehoshua og Malka: „Vi har fem børn, og vores økonomiske situation har ikke været den bedste. Men ved at prioritere de åndelige interesser højere end de materielle har vi kunnet bevare et ligevægtigt syn på penge. Vi har erfaret sandheden i kong Davids ord: ’Aldrig har jeg set en retfærdig forladt eller hans afkom lede efter brød.’ (Salme 37:25) Vi undgik unødvendige udgifter og stræben efter materiel velstand i erkendelse af at ’rigdom visselig vil gøre sig vinger som ørnens og flyve mod himmelen’. (Ordsprogene 23:4, 5) Det gjorde at vi som familie fik mere tid sammen til de åndelige aktiviteter, men også til skovture og andre naturoplevelser.

Malka og jeg har altid bestræbt os for at sætte vores lid til Jehova Gud og støtte os til hans visdom i stedet for vores egen. Vi lærte vores børn at vælge venner der havde en god indflydelse på dem. I Ordsprogene 13:20 står der jo: ’Den der vandrer med de vise bliver vís, men den der omgås tåber går det dårligt.’ I dag lever vores børn et lykkeligt, meningsfyldt liv. Når vi ser tilbage på de anstrengelser vi har gjort os for at opdrage dem efter Guds normer, er vi overbeviste om at han har hjulpet os. Vi kan kun bekræfte den bibelske udtalelse: ’Jehovas velsignelse — den gør rig, og han føjer ingen smerte til den.’“ — Ordsprogene 10:22.

Mordechai og Keren: „Da vores ældste søn var lille, måtte vi ofte på grund af luftalarm skynde os ned i et beskyttelsesrum der var forseglet mod gasangreb. Både dér og ved andre lejligheder bad vi som familie til ham ’som hører bøn’; vi bad om mod så frygten ikke skulle overmande os helt. (Salme 65:2) Vi talte ofte om Guds løfte om en fredelig fremtid. At bede til Gud og grunde over hans ord hjalp os til at undgå varige traumer på grund af angrebene. Senere, under drengenes opvækst, lærte vi dem at mange bibelske passager tydeligt viser at Gud tager sig kærligt af dem der elsker ham. — 5 Mosebog 7:9.

Det kan ikke undgås at søskende kommer op at skændes. Når det skete for vores børn, mindede vi dem om at Gud ikke ønsker at vi skal gøre gengæld, men at vi skal gøre godt mod andre. ’Had vækker splid, men kærlighed dækker over alle overtrædelser.’ (Ordsprogene 10:12) Det hjalp dem til at bryde den onde cirkel. Vi lærte dem også at opføre sig respektfuldt over for de ældre og vise dem omsorg i overensstemmelse med princippet i Tredje Mosebog 19:32: ’Du skal rejse dig for de grå hår, og du skal tage hensyn til en gammel mand som er til stede, og du skal frygte din Gud.’ Vi er meget taknemmelige for at begge vores drenge i dag er tillidsfulde, venlige unge mænd.“