Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

AFSNIT 6

Hvordan kan vi lade Gud få større indflydelse på vores tilværelse?

Hvordan kan vi lade Gud få større indflydelse på vores tilværelse?

’Mennesket lever ikke af brød alene, men af alt hvad der udgår af Jehovas mund.’ — 5 MOSEBOG 8:3.

FOR at lade Gud få større indflydelse på vores tilværelse må vi lære hvad han har åbenbaret om sig selv i sit ord. Men at lære Gud at kende indebærer mere end blot at tilegne sig viden om ham. Vi må lære hans personlighed nærmere at kende.

Er det muligt for mennesker at lære Gud at kende?

„Udøs jeres hjerte for ham,“ ligesom kong David gjorde

Gud har gjort det muligt for os at lære ham at kende. Kong David sagde til sin søn Salomon: „Kend din faders Gud ... Hvis du søger ham, vil han lade sig finde af dig.“ (1 Krønikebog 28:9) Denne og mange lignende bibelske udtalelser viser at det er muligt og meget ønskværdigt at få et nært forhold til Gud. Han sætter pris på at få et sådant forhold til os. På grund af Abrahams tro kaldte Gud ham „min ven“. (Esajas 41:8) Hvis vi viser at vi har tro og følger Guds vejledning, vil han også velsigne, beskytte og hjælpe os.

Hvorfor bør vores bønner komme fra hjertet?

Når vores bønner kommer fra hjertet, lytter Gud til dem. „De sagtmodiges ønske hører du, Jehova. ... Du vil give agt med dit øre.“ (Salme 10:17) I stedet for blot at fremsige en bøn som er skrevet ned, eller som vi har lært udenad, bør vi følge salmistens opfordring: „Udøs jeres hjerte for ham.“ (Salme 62:8) Vi bør føle os fri til at „søge nær til“ ham som vores kærlige Far, og åbent give udtryk for alt hvad der ligger os på sinde. „De retskafnes bøn har hans velbehag.“ — Salme 73:28; Ordsprogene 15:8; Esajas 64:8.