DA Adam og Eva syndede mod Gud, ødelagde de deres forhold til ham, og vores synder har en lignende effekt; de skiller os fra Gud. „Det er jeres misgerninger der har skilt jer fra jeres Gud, og det er jeres synder der gør at han skjuler ansigtet for jer for ikke at høre.“ — Esajas 59:2.

Gud har ikke opgivet sin hensigt; det er stadig hans ønske at jorden skal blive til et paradis fyldt med lykkelige mennesker. Intet kan hindre den almægtige Gud i at gennemføre sin hensigt. „Gud er ikke et menneske at han skulle lyve, eller en menneskesøn at han skulle fortryde. Har han selv sagt det, vil han så ikke gøre det? Og har han talt, vil han så ikke gennemføre det?“ — 4 Mosebog 23:19.

Det smerter en kærlig far at se sine børn lide, også når deres problemer er selvforskyldte. På samme måde føler Gud sig meget berørt af vores lidelser. (Esajas 63:9) Gud nærer dybe følelser for os mennesker, og han har lovet at han vil fjerne al ondskab fra jorden. Men hvordan? Og hvornår?