NU SKAL jeg vise dig noget fantastisk. Vil du gerne vide hvad det er? — Godt, så kig på din ene hånd. Prøv at bøje fingrene. Ja, og prøv så at gribe fat om noget. Det er hånden god til, ikke? Din hånd kan gøre alle mulige ting. Ved du hvem der har lavet vores hænder? —

Det er ham som også har lavet, eller skabt, vores øjne og næse og mund. Det er Gud. Han er den store Lærers Far. Er vi ikke glade for at Gud har givet os øjnene? — Tænk på alt det vi kan se med dem. Vi kan kigge på blomsterne. Vi kan se det grønne græs og den blå himmel. Vi kan også kigge på nogle små, sultne fugleunger som dem på billedet her. Det er skønt at kunne se alt det, synes du ikke? —

Men hvem har skabt alt det vi kan se? Er det et menneske? Nej. Mennesker kan bygge et hus, men de kan ikke få græsset til at gro. De kan ikke skabe en fugleunge, en blomst eller noget som helst andet der er levende. Har du tænkt over dét? —

Nej, det er Gud der har lavet alting. Han har skabt himmelen og jorden. Han har også skabt menneskene. Det var ham der skabte den første mand og den første kvinde. Det har den store Lærer også fortalt os. — Mattæus 19:4-6.

 Hvordan kunne Jesus vide at Gud havde skabt manden og kvinden? Havde han set Gud gøre det? — Ja, det havde han faktisk. Han var sammen med Gud dengang Gud skabte dem. Jesus var selv den allerførste som Gud havde skabt. Da var han en engel og boede i himmelen sammen med sin Far.

Bibelen fortæller at Gud sagde: „Lad os frembringe mennesker.“ (1 Mosebog 1:26) Hvem tror du Gud sagde det til? — Det var til hans søn. Og det var jo ham som senere kom ned til jorden og blev Jesus.

Synes du ikke det er spændende? Tænk engang, når vi lytter til Jesus, så bliver vi undervist af ham der var sammen med Gud dengang Gud skabte jorden og alt andet! Jesus lærte meget af at arbejde sammen med sin Far i himmelen. Man kan godt forstå at han blev en stor lærer, ikke?

 Før Gud skabte sin søn, var han alene. Tror du han var ked af det? — Nej, det var han ikke. Men hvis han ikke var ked af at være alene, hvorfor begyndte han så at danne levende skabninger? — Det gjorde han fordi han er en kærlig Gud. Han ønskede at der også skulle være andre som kunne glæde sig over livet. Vi må sige Gud tak fordi han har givet os livet.

Alt hvad Gud har gjort, viser at han er kærlig. Han har skabt solen, som lyser for os og varmer os. Hvis vi ikke havde solen, ville der være koldt og mørkt alle vegne, og ingenting kunne leve på jorden. Vi kan vist være glade for at Gud skabte solen, ikke? —

Det er også Gud der sørger for at det regner. Nogle gange er du nok ikke så glad for regnen, for når det regner, kan du måske ikke komme ud at lege. Men det er også regnen der hjælper blomsterne til at gro. Så når vi synes at blomsterne er kønne at kigge på, hvem skal vi da sige tak til? — Til Gud. Og når vi spiser frugter og grøntsager der smager godt, hvem skal vi så sige tak til? — Til Gud, for det er hans sol og hans regn der får tingene til at vokse frem.

Lad os nu sige at en eller anden spørger dig: „Har Gud også skabt alle mennesker og dyr?“ Hvad vil du så svare? — Du kan svare: „Ja, Gud har skabt både mennesker og dyr.“ Hvad så hvis nogen ikke vil tro på at vi er skabt af Gud, men siger at vi stammer fra dyrene? Det passer ikke med hvad Bibelen lærer os. Den siger at Gud har skabt alt hvad der lever. — 1 Mosebog 1:26-31.

Men hvad nu hvis han siger at han ikke tror på Gud? Hvad vil du så sige? — Du kunne for eksempel pege på et hus og spørge: „Hvem har lavet det hus?“ Alle ved at en eller anden har bygget huset. Det har jo ikke bygget sig selv, vel? — Hebræerne 3:4.

 Så kan du vise ham du snakker med, en blomst. „Hvem har lavet den?“ kan du spørge. Det er der ingen mennesker der har. Og ligesom huset ikke har bygget sig selv, har blomsten heller ikke lavet sig selv. En eller anden har skabt den. Og det er Gud.

Få så ham du taler med, til at stå stille og lytte til en fugl der synger. „Hvem har skabt fuglene og lært dem at synge?“ kan du spørge. Svaret er: Gud. Det er Gud der har skabt himmelen og jorden og alt hvad der lever. Det er ham der giver liv.

Nogle vil måske så sige at de kun tror på det de selv kan se. „Hvis jeg ikke kan se det, tror jeg ikke på det,“ siger de. Og da de ikke kan se Gud, tror de heller ikke på ham.

Det er selvfølgelig rigtigt at vi ikke kan se Gud. Bibelen siger: ’Intet menneske kan se Gud.’ Nej, der er ingen, hverken voksne eller børn, der kan se Gud. Så man skal heller ikke prøve at lave et billede af hvordan Gud ser ud. Gud siger selv at vi skal lade være med det. Han vil ikke synes om at vi har den slags billeder i huset. — 2 Mosebog 20:4, 5; 33:20; Johannes 1:18.

Men når man ikke kan se Gud, hvordan kan man da vide at han er der? Jo, spørg dig selv: Kan du se vinden der blæser? — Nej. Ingen kan se vinden. Men kan du se hvad vinden gør? — Den puster til bladene på træerne og får grenene til at gynge. Derfor ved vi godt at vinden er der.

Sådan er det også med Gud. Vi kan se hvad han gør. Når du kigger på noget levende som for eksempel en blomst eller en fugl, ser du på noget som Gud har skabt. Derfor ved du også at Gud er til.

En vil måske spørge dig hvem der har skabt solen og jorden. Bibelen siger: ’Gud skabte himmelen og jorden.’ (1 Mosebog 1:1) Ja, Gud har skabt alle disse skønne ting! Hvad siger du til det? —

 Det er skønt at leve, synes du ikke? Vi kan høre den dejlige fuglesang. Vi kan nyde blomsterne og alt det andet Gud har skabt. Og vi kan spise al den mad han har skabt til os.

Vi må huske at takke ham for det. Først og fremmest må vi takke Gud fordi han har givet os livet. Hvis vi er rigtig taknemmelige over for Gud, vil vi også gøre noget andet. Hvad kan vi gøre? — Vi kan lytte til Gud og gøre som han siger. Sådan viser vi at vi elsker ham der har skabt alting.