NÅR børn gør noget godt, glæder det deres forældre. Hvis det er en pige, er hendes far glad for at kunne sige til andre: „Det er min datter!“ Og hvis det er en dreng, siger faderen stolt: „Det er min søn!“

Jesus gør altid det der glæder hans Far, så derfor er hans Far stolt af ham. Kan du huske hvad Jehova gjorde en dag hvor Jesus var sammen med tre af sine disciple? — Han talte oppe fra himmelen. Han sagde: „Dette er min søn, den elskede, som jeg har godkendt.“ — Mattæus 17:5.

Jesus er altid glad for at gøre det hans Far synes om. Hvorfor tror du han er det? — Fordi han elsker sin Far. Hvis man gør noget bare fordi man er tvunget til det, kan det godt være svært. Men når det er noget man gør villigt, er det meget lettere. Hvad vil det sige at være villig? — Det betyder at man gør noget fordi man gerne vil, fordi man har lyst til at gøre det.

Allerede før Jesus kom herned til jorden, var han villig til at gøre alt hvad hans Far bad ham om. Han elsker jo sin Far, Jehova Gud. Jesus havde det godt sammen med sin Far i himmelen. Så kom der et tidspunkt hvor Gud ville have sin søn til at gøre noget ganske særligt, noget som betød at Jesus måtte forlade himmelen. Han skulle fødes som et lille barn hernede på jorden. Det var Jesus også villig til, for det var Jehova der ønskede det.

Men for at blive født her på jorden måtte Jesus jo have en mor. Ved du hvem det blev? — Det blev en ung pige der hed Maria. Jehova sendte en engel som hed Gabriel, ned fra himmelen for  at fortælle det til Maria. Gabriel sagde til hende at hun ville føde en lille dreng, og at drengen skulle have navnet Jesus. Hvem skulle være far til drengen? — Engelen fortalte at Jehova Gud ville være Faderen. Derfor skulle Jesus kaldes Guds søn.

Hvad mon Maria sagde til det? — Tror du hun sagde: „Jeg vil ikke være mor til Jesus“? Nej, hun var også villig til at gøre det Gud ønskede. Men hvordan kunne Guds søn oppe i himmelen blive født som et lille barn hernede på jorden? Skete det mon på samme måde som når andre børn bliver til? Ved du det? —

Dengang Gud skabte den første far og mor, nemlig Adam og Eva, da skabte han dem sådan at de kunne være sammen på en dejlig og ganske særlig måde. Når de havde været sammen på den måde, kunne det ske at et lille barn begyndte at vokse inden i moderen. Mange siger at det er et helt mirakel. Det er det egentlig også.

Men nu gjorde Gud noget der var et endnu større mirakel. Han overførte sin søns liv fra himmelen og lagde det ind i Marias mave. Sådan noget havde Gud aldrig gjort før, og han har heller ikke gjort det siden. Som følge af det mirakel begyndte et lille barn at vokse inden i Maria på samme måde som andre små børn vokser i deres mors mave. Det var Jesus. Maria giftede sig nu med en mand der hed Josef.

 Da tiden var inde til at Jesus skulle fødes, var Maria og Josef i byen Betlehem. Men byen var fyldt med mennesker. Maria og Josef kunne ikke finde et eneste sted at være, og til sidst var de nødt til at gå ind i en stald. Her fødte Maria sit barn, og Jesus blev lagt i en krybbe, som du kan se her. En krybbe er et sted hvor man lægger foder til køer eller andre dyr.

Der skete mange spændende ting den nat Jesus blev født. Uden for Betlehem viste en engel sig for nogle hyrder. Han fortalte dem at den nyfødte Jesus var noget ganske særligt. ’Se,’ sagde engelen, ’jeg fortæller jer en god nyhed som vil bringe lykke. I dag er der født en som vil frelse menneskene.’ — Lukas 2:10, 11.

 Engelen sagde nu til hyrderne at de kunne finde Jesus inde i Betlehem, og at han lå i en krybbe. Pludselig var der en hel mængde andre engle der priste Gud sammen med den første. De sang: ’Ære til Gud, og på jorden fred blandt mennesker der har Guds velvilje.’ — Lukas 2:12-14.

Da englene var borte, gik hyrderne ind i Betlehem, og der fandt de Jesus. De fortalte Josef og Maria alle de skønne ting de havde hørt. Du kan nok forestille dig hvor glad Maria blev over at hun havde været villig til at blive mor til Jesus.

Senere tog Josef og Maria Jesus med til byen Nazaret. Dér voksede Jesus op. Da han var voksen, begyndte han  sit store arbejde med at undervise. Det hørte med til det som Jehova havde i tanke dengang han sendte sin søn ned til jorden. Og Jesus var villig til det fordi han elskede sin Far så højt.

Men før Jesus begyndte at undervise som den store Lærer, blev han døbt af Johannes Døber i floden Jordan. Der skete noget forbløffende dengang. Da Jesus var på vej op af vandet, talte Jehova fra himmelen og sagde: „Denne er min søn, den elskede, som jeg har godkendt.“ (Mattæus 3:17) Du bliver glad når din far og mor siger at de elsker dig, ikke? — Vi kan være sikre på at Jesus også blev glad.

Jesus gjorde altid det der var rigtigt. Han gav sig ikke ud for at være mere end han var. Han sagde aldrig at han var Gud. Engelen Gabriel havde sagt til Maria at Jesus ville blive kaldt Guds søn, og Jesus sagde selv at han var Guds søn. Han sagde heller ikke at han var klogere end sin Far. Han sagde: „Faderen er større end jeg.“ — Johannes 14:28.

Allerede mens Jesus var i himmelen, gjorde han de ting hans Far bad ham om. Det var ikke sådan at han sagde ja, men gjorde noget andet i stedet for. Han elskede sin Far, og derfor hørte han efter hvad han sagde. Da han kom ned til jorden, gjorde han derfor også det hans Far havde sendt ham for at gøre, og brugte ikke sin tid på at gøre noget andet. Man kan godt forstå at Jehova var glad for sin søn.

Vi vil også gerne gøre Jehova glad, ikke? — Det kan vi gøre ved at lytte til ham, sådan som Jesus gjorde. Jehova taler til os gennem Bibelen. Det vil ikke være rigtigt at lade som om man lytter til ham, og så tro noget eller gøre noget der er imod det Bibelen siger, vel? — Og husk at hvis vi virkelig elsker Jehova, vil vi med glæde gøre de ting han kan lide.