VED du hvad det vil sige at have fordom? — Man har fordom hvis man dømmer nogen på forhånd. Man siger eller tænker at de er dårlige mennesker, uden at man overhovedet har lært dem at kende. Måske kan man ikke lide dem fordi de ser anderledes ud eller taler et andet sprog end én selv.

Synes du det er rigtigt at have noget imod andre mennesker bare fordi de er anderledes? — Nej, vel? Det er forkert og ukærligt at have fordom. Vi må ikke være ukærlige mod andre bare fordi de ikke er som os.

Kender du nogen der har en anden hudfarve eller taler et andet sprog end dig? — Måske kender du også nogen der ser anderledes ud fordi de har en sygdom eller engang er kommet til skade. Er du venlig og kærlig mod dem der er anderledes end dig? —

Hvis vi lytter til den store Lærer, Jesus Kristus, vil vi være venlige over for alle. Det må ikke gøre nogen forskel for os hvilket land de kommer fra, eller hvilken hudfarve de har. Vi skal være venlige mod enhver. Det er ikke alle der mener sådan, men det var dét Jesus lærte os. Nu skal du høre hvordan han gjorde det.

Engang kom en jøde der var fuld af fordom mod andre, hen til Jesus og spurgte: ’Hvad skal jeg gøre for at komme til at leve evigt?’ Jesus vidste at manden gerne ville have at vide at han bare skulle være venlig mod folk af hans egen race eller fra hans eget land. Så i stedet for at svare direkte spurgte Jesus ham: ’Hvad står der i Guds lov at du skal gøre?’

 Manden svarede: ’Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte, og du skal elske din næste som dig selv.’ Jesus sagde: ’Du har svaret rigtigt. Bliv ved med at gøre dét, så vil du få evigt liv.’

Ved du hvem din ’næste’ er? — Hør hvad der videre skete, så finder du ud af det. Se, denne her mand havde slet ikke lyst til at være kærlig og venlig over for folk der var anderledes, og han ledte efter en undskyldning for at slippe for det. Han spurgte Jesus: „Hvem er egentlig min næste?“ Han ønskede nok at Jesus ville sige: ’Det er enhver som er din ven,’ eller ’Det er alle der ser ud ligesom dig selv.’ Men det sagde Jesus ikke. I stedet fortalte han en historie om en jøde og en samaritaner. Nu skal du høre.

En mand som var jøde, kom vandrende hen ad vejen fra Jerusalem til Jeriko. Men så kom der en bande røvere og overfaldt ham. De tog hans tøj og penge, og til sidst gennembankede de ham og lod ham ligge på vejen, mere død end levende.

 Kort efter kom en præst gående og så manden ligge dér ved vejen. Hvad ville du have gjort? — Præsten gik bare over på den anden side af vejen og fortsatte uden at gøre noget som helst for at hjælpe manden. Han standsede ikke engang.

Så kom der en anden mand som var meget religiøs. Det var en levit der hørte til ved templet i Jerusalem. Ville han standse op og hjælpe? — Næ, han lod som ingenting, nøjagtig ligesom præsten.

Til sidst kom der en samaritaner. Kan du se ham dér til højre på det øverste billede? — Han så jøden som lå og var kommet slemt til skade. Nu var det sådan at de fleste samaritanere og jøder ikke kunne lide hinanden. (Johannes 4:9) Hvad ville samaritaneren  gøre? Ville han også gå forbi uden at hjælpe? Ville han sige til sig selv: ’Hvorfor hjælpe en jøde? Han ville ikke hjælpe mig hvis jeg lå dér’?

Sådan tænkte samaritaneren ikke. Nej, da han så den hjælpeløse mand, fik han ondt af ham og kunne ikke få sig selv til at lade ham ligge og dø. Han gik hen til manden og gav sig til at pleje hans sår med olie og vin; det ville hjælpe sårene til at heles. Bagefter lagde han forbinding på.

Samaritaneren løftede forsigtigt den sårede mand op på sit lastdyr, og så begav de sig langsomt på vej. De kom til et herberg, en lille kro hvor man kunne overnatte. Samaritaneren ordnede det sådan at manden kunne være her, og han sørgede for alt hvad der var brug for.

Nu spurgte Jesus så den mand han talte med: ’Hvad mener du? Hvem af disse tre viste sig at være den mands næste?’ Hvad ville du have svaret? Var det præsten, levitten eller samaritaneren? —

Han svarede: ’Den mand der standsede op og tog sig af manden som var kommet til skade, han var hans næste.’ Jesus sagde: ’Du har ret. Gå du hen og gør det samme.’ — Lukas 10:25-37.

 Var det ikke en god historie? — Den fortæller os hvem vores ’næste’ er. Det er ikke bare vores gode venner. Og det er heller ikke bare dem der har samme hudfarve som os eller taler samme sprog som os. Nej, Jesus lærte os at vi skal være venlige mod andre uanset hvor de kommer fra, hvordan de ser ud, og hvilket sprog de taler.

Sådan er Jehova Gud. Han nærer ingen fordomme. ’Din Far som er i himmelen, lader sin sol stå op over både gode og onde,’ sagde Jesus, ’og han lader det regne over både retfærdige og uretfærdige.’ Når Gud er sådan, må vi også være venlige mod alle. — Mattæus 5:44-48.

Hvis du ser en der er kommet til skade, hvad vil du så gøre? — Og hvad så hvis det er én fra et andet land eller én der har en anden hudfarve end dig? Jo, han er også din ’næste’, og du skal hjælpe ham. Hvis du synes du er for lille til at gøre noget, kan du få andre til at hjælpe dig, måske en politibetjent eller en lærer. Så viser du at du ’elsker din næste’, ligesom samaritaneren.

Den store Lærer ønsker at vi skal være venlige og hjælpsomme over for andre, lige meget hvem de er. Det var derfor han fortalte historien om den venlige samaritaner.