VILLE du gerne kunne gøre lige hvad du havde lyst til? Ønsker du somme tider at der aldrig var nogen der fortalte dig hvad du skulle? Hvad mener du, hvis du skal være helt ærlig? —

Men hvad er egentlig det bedste? Er det at kunne følge sit eget hoved? Eller går det alligevel bedre når man gør hvad far og mor siger? — Gud siger at du skal adlyde din far og mor, og når han siger det, må der være en god grund til det. Lad os se hvad det kan være.

Hvor mange år er du? — Ved du hvor mange år din far er? — Og hvor gammel er din mor og dine bedsteforældre? — De har levet meget længere end dig. Og jo længere tid man har levet, jo mere tid har man haft til at lære. Man har hørt og set og prøvet en hel masse ting. Derfor kan de der ikke er så gamle, lære af dem der er ældre.

Kender du nogle der er yngre end dig? — Ved du mere end de gør? — Hvordan kan det være? — Ja, det er fordi du har levet længere. Du har haft længere tid til at lære end de yngre har haft.

 Men hvem har levet længere end både dig og mig og alle andre mennesker? — Det har Jehova Gud. Han ved mere end os begge to. Så når han giver os besked på at gøre noget, kan vi være sikre på at det er det bedste, selv om det måske er svært at gøre det. Vidste du godt at selv den store Lærer engang syntes det var svært at adlyde? —

Gud spurgte engang Jesus om han ville gøre noget der var meget svært. Jesus nævnte det i en bøn til ham, som vi kan se her. Han bad sin Far om at blive fri for den svære opgave. Han sagde: ’Far, hvis du vil, så tag dette bæger bort fra mig.’ Deraf kan vi se at det ikke altid var let for ham at gøre Guds vilje. Men hvad sagde Jesus til sidst i sin bøn? Ved du det? —

Det sidste han sagde til Gud, var: „Lad ikke min men din vilje ske.“ (Lukas 22:41, 42) Ja, han ønskede at Guds vilje skulle ske, ikke hans egen. Og så gjorde han det der var Guds vilje.

Hvad kan vi lære af det? — Vi kan lære at det altid er rigtigt af os at gøre hvad Gud siger, også når det ikke er let for os. Vi kan også lære noget andet. Hvad tror du det er? — Jo, vi kan lære at Gud og Jesus ikke er den samme. Det er der ellers nogle der siger. Men Jehova Gud er ældre end sin søn Jesus, og han ved mere end Jesus.

Når vi adlyder Gud, viser vi at vi elsker ham. Bibelen siger: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud.“ (1 Johannes 5:3) Så du kan se, vi må alle sammen adlyde Gud. Det vil du også gerne, ikke? —

 Lad os finde Bibelen frem og se hvad Gud siger at børn skal gøre. Vi kan læse hvad der står i Efeserbrevet, kapitel 6, vers 1 til 3. Der står: ’I børn, vær lydige mod jeres forældre i samhørighed med Herren, for det er ret. „Ær din far og mor.“ Det er det første bud med et løfte: „For at det kan gå dig godt og du må leve lang tid på jorden.“’

Som du kan se, er det Jehova Gud der siger at du skal være lydig mod din far og mor. Hvad vil det sige at ’ære dem’, som der står? Det betyder at man viser dem respekt. Gud lover også at hvis du adlyder dine forældre, vil det „gå dig godt“.

Nu skal jeg fortælle dig om nogle mennesker der reddede livet fordi de var lydige. De levede for mange år siden i den store by Jerusalem. De fleste af byens indbyggere hørte ikke på Gud. Jesus advarede dem derfor om at Gud ville sørge for at byen blev ødelagt. Men Jesus sagde også at man kunne redde livet hvis man gerne ville gøre det der var rigtigt. Han sagde: ’Når I ser Jerusalem omringet af hære, så ved I at den snart vil blive ødelagt. Da er tiden inde til at komme ud af Jerusalem og flygte op i bjergene.’ — Lukas 21:20-22.

Det gik som Jesus sagde. Den romerske hær kom for at angribe Jerusalem, og den slog lejr hele vejen rundt om byen. Men pludselig trak den sig tilbage, af en eller anden grund. Nu troede de fleste i byen at faren var overstået, så de blev bare derinde. Men hvad var det Jesus havde sagt de skulle? — Hvad ville du have gjort hvis du boede i byen? — De der virkelig troede på Jesus, forlod deres hjem og flygtede op i bjergene, langt væk fra Jerusalem.

Der gik et helt år uden at Jerusalem blev angrebet. Der gik et år til uden at der skete noget. Der gik endnu et år, stadig uden at der skete noget. Folk begyndte nok at synes det var dumt at nogle  var flygtet ud af byen. Men så i det fjerde år — så kom de romerske soldater tilbage! De lagde sig igen som en ring rundt om byen. Nu var det for sent at flygte. Og denne gang ødelagde hæren hele byen. Næsten alle i byen døde; resten blev ført væk som fanger.

Men hvad skete der med dem der havde adlydt Jesus? — De var i sikkerhed. De var langt borte fra Jerusalem, så de kom ikke noget til. Deres lydighed havde reddet dem.

Kan lydighed også være en beskyttelse for dig? — Dine forældre siger måske til dig at du ikke må lege ude på vejen. Hvorfor siger de det? — De siger det fordi du kunne blive kørt over af en bil. Men måske tænker du en dag: „Her er da ingen biler. Der sker ikke  noget. De andre børn leger ude på gaden, og der er ikke nogen af dem der er blevet kørt over.“

Det var på samme måde de fleste folk i Jerusalem tænkte. Da de romerske soldater trak sig tilbage, så alting fredeligt ud. Der var mange andre i byen, så hvorfor ikke blive der? De var blevet advaret, men de ville ikke høre. Og så mistede de livet.

Lad os tage et andet eksempel. Har du nogen sinde leget med tændstikker? — Måske synes du det er sjovt at kigge på flammen når man tænder en tændstik. Men at lege med tændstikker kan være meget farligt. Der kan gå ild i hele huset, og du kan dø.

Det er ikke nok bare at være lydig en gang imellem. Hvis du er lydig hele tiden, vil det være en stor beskyttelse for dig. Hvem er det der siger: „Børn, vær lydige mod jeres forældre“? — Det er Jehova Gud. Og husk: Han siger det fordi han holder af dig.